Maskin- og metalindustri i Århus - Versionshistorie

Cjk: Fjerner version 65584 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T10:11:57Z

Fjerner version 65584 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:11
Linje 25:		Linje 25:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+07292~~}}		{{#coordinates:56.148848,10.207292}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+75842~~}}		{{#coordinates:56.152867,10.175842}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+11762~~}}		{{#coordinates:56.157709,10.211762}}

	<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->		<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:15:37Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:15
Linje 25:		Linje 25:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~148848\|~~10.~~207292~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+07292}}
	{{#coordinates:56.~~152867\|~~10.~~175842~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+75842}}
	{{#coordinates:56.~~157709\|~~10.~~211762~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+11762}}

	<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->		<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:14:46Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:14
Linje 16:		Linje 16:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06596746~~ Bestil materiale]		*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21942871~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-04-05T06:45:49Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. apr. 2016, 08:45
Linje 24:		Linje 24:
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:56.148848\|10.207292}}
			{{#coordinates:56.152867\|10.175842}}
			{{#coordinates:56.157709\|10.211762}}

			<!-- Koordinaterne er for Centralværkstedet (jernbanen), Frichsparken, Mejlgade 5 -->

Mns: Fjernede beskyttelse af "Maskin- og metalindustri i Århus"

2012-10-19T06:46:53Z

Fjernede beskyttelse af "Maskin- og metalindustri i Århus"

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:46
(Ingen forskel)

Mns med 16. okt. 2012, 12:01

2012-10-16T12:01:32Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 14:01
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst artikel}}~~[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1890.jpg\|400px\|thumb\|left\|A/S Frichs 1890. Interiør fra montageværkstedet.]]		[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1890.jpg\|400px\|thumb\|left\|A/S Frichs 1890. Interiør fra montageværkstedet.]]
	Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.		Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.

Linje 13:		Linje 13:

	Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid.		Genopbygningen efter den Anden Verdenskrig og 1960’erne højkonjunktur skabte vækst i maskin- og metalindustrien, og denne vækst var en del af baggrunden for, at Århus fik sit første større skibsværft med oprettelsen af [[Flydedokken]] efter 1945. Da væksten klingede af, blev det imidlertid tydeligt, at de store specialiserede maskin- og metalvirksomheder i længden havde svært ved at klare sig, hvad enten det skyldtes international konkurrence, forkerte produktstrategier, utilstrækkelig markedspleje, generelle lavkonjunkturer, eller andre årsager. Flere af dem gik konkurs og måtte lukke. Det var blandt andet tilfældet for Frichs fabrikken (lokomotiver siden 1920’erne), Århus Maskinfabrik (kraner), Flydedokken, M.H. Jægers pengeskabsfabrik og Århus Motor Compagni /Århus Maskin Compagni (biler og motorer). Andre gik op i større multinationale enheder, såsom Sabroe fabrikken (kølemaskiner), der blev opkøbt af York International i 1999. Sværindustriens rolle som løftestang for industrialiseringen og som Århus’ største arbejdsplads er blevet fortid.


	~~''Forfatter og ophav: Anders Thornvig Sørensen 2010''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]		*Hanne Holmbo Kaad & Jesper Nordentoft, "Jernstøberierne i Århus 1841-1895 – vækst og ejerforhold: En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1985, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 35, s. 117-159. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-205. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]

Mns med 13. jun. 2012, 09:05

2012-06-13T09:05:27Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2012, 11:05
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1890.jpg\|400px\|thumb\|left\|A/S Frichs 1890. Interiør fra montageværkstedet.]]		{{Låst artikel}}[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1890.jpg\|400px\|thumb\|left\|A/S Frichs 1890. Interiør fra montageværkstedet.]]
	Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.		Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.

Mns med 1. jun. 2012, 11:58

2012-06-01T11:58:03Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:58
Linje 23:		Linje 23:
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]

	[[Kategori:Håndværk og industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Mns med 1. jun. 2012, 10:04

2012-06-01T10:04:54Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 12:04
Linje 22:		Linje 22:
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 191-195. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 121-128. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]

			[[Kategori:Håndværk og industri]]
			[[Kategori:Det 19. århundrede]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Mns med 15. dec. 2011, 07:34

2011-12-15T07:34:01Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2011, 09:34
Linje 7:		Linje 7:

	Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.		Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.
	[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg\|400px\|thumb\|right\|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i Mejlgade 5.]]		[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg\|400px\|thumb\|right\|Gruppebillede af medarbejderne ved [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik\|M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi]] 1899, da værkstedet havde til huse i Mejlgade 5.]]
	De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] og [[Aarhus Havn\|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.		De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] og [[Aarhus Havn\|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2011, 09:34
Linje 7:		Linje 7:

	Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.		Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.
	[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg\|400px\|thumb\|right\|Gruppebillede af medarbejderne ved M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi 1899, da værkstedet havde til huse i Mejlgade 5.]]		[[Fil:Jægers (Ukendt) 1899.jpg\|400px\|thumb\|right\|Gruppebillede af medarbejderne ved [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik\|M. H. Jægers Kunst- og Kleinsmederi]] 1899, da værkstedet havde til huse i Mejlgade 5.]]
	De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] og [[Aarhus Havn\|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.		De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] og [[Aarhus Havn\|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.