Martin Frederik Lausen (1866-1959) - Versionshistorie

Hemik med 28. maj 2025, 08:34

2025-05-28T08:34:40Z

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2025, 10:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]		[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]

	'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.		'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død den 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

	===Direktør for Aarhus Oliefabrik===		===Direktør for Aarhus Oliefabrik===

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Martin Frederik Lausen til Martin Frederik Lausen (1866-1959)

2024-12-20T09:25:04Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Martin Frederik Lausen til Martin Frederik Lausen (1866-1959)

← Ældre version	Versionen fra 20. dec. 2024, 11:25
(Ingen forskel)

Hemik med 4. okt. 2024, 07:49

2024-10-04T07:49:48Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 09:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]		[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]

	'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.		'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

	===Direktør for Aarhus Oliefabrik===		===Direktør for Aarhus Oliefabrik===

Hemik med 4. okt. 2024, 07:48

2024-10-04T07:48:47Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 09:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]		[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]

	'''Martin Frederik Lausen''' ~~blev~~ født ~~i Odense~~ den 25. august 1866~~, hvorfra han - efter~~ sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London - kom til Aarhus.		'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

	===Direktør for Aarhus Oliefabrik===		===Direktør for Aarhus Oliefabrik===
	Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på [[Aarhus Oliefabrik]]. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen.		Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på Aarhus Oliefabrik. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen.

	Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret af bl.a. en ingeniør for [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Lausen drage sine egne erfaringer.		Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret af bl.a. en ingeniør for [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Lausen drage sine egne erfaringer.

	===Samarbejde med Otto Mønsted===		===Samarbejde med Otto Mønsted===
	I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M. C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.		I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M.C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.

	Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.		Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.

Hemik med 29. aug. 2024, 08:02

2024-08-29T08:02:20Z

Uffe: fjernede gamle koordinator

2024-01-26T11:35:58Z

fjernede gamle koordinator

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:35
Linje 77:		Linje 77:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148542 longitude=10.203658>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203658, 56.148542] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~{{#coordinates:56.132177,10.193740}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->~~

Cjk: Fjerner version 65559 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T10:11:39Z

Fjerner version 65559 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:11
Linje 90:		Linje 90:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.193740}}		{{#coordinates:56.132177,10.193740}}

	<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->		<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:14:58Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:14
Linje 90:		Linje 90:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56.~~132177\|~~10.193740}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.193740}}

	<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->		<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:54:21Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:54
Linje 78:		Linje 78:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.148542~~\|10.203658~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148542 longitude=10.203658>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203658, 56.148542] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}		{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}

	<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->		<!-- Koordinaterne er på Århus Oliefabrik og på Stadion -->

Hhoej: /* Samarbejde med Otto Mønsted */

2018-10-17T12:07:54Z

Samarbejde med Otto Mønsted

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:07
Linje 9:		Linje 9:

	===Samarbejde med Otto Mønsted===		===Samarbejde med Otto Mønsted===
	I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M. C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.		I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M. C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.

	Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år, og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.		Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år, og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2024, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]		[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen]]

	'''Martin Frederik Lausen''' blev født i Odense 25. ~~August~~ 1866, hvorfra han, efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London, kom til Aarhus.		'''Martin Frederik Lausen''' blev født i Odense den 25. august 1866, hvorfra han - efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London - kom til Aarhus.

	===Direktør for Aarhus Oliefabrik===		===Direktør for Aarhus Oliefabrik===
	Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på [[Aarhus Oliefabrik]]. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen.		Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på [[Aarhus Oliefabrik]]. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen.

	Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret bl.a. af en ingeniør for [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Lausen drage sine egne erfaringer.		Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret af bl.a. en ingeniør for [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Lausen drage sine egne erfaringer.

	===Samarbejde med Otto Mønsted===		===Samarbejde med Otto Mønsted===
	I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M. C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.		I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst\|M. C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.

	Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år, og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.		Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.

	Otto Mønsted oprettede i 1883, som et supplement til sin store købmandsforretning, en produktion af margarine. Til produktionen skulle bl.a. anvendes vegetabilske olier, og den kunne oliefabrikken passende levere til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted A/S]].		Otto Mønsted oprettede i 1883 - som et supplement til sin store købmandsforretning - en produktion af margarine. Til produktionen skulle bl.a. anvendes vegetabilske olier, og den kunne oliefabrikken passende levere til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted A/S]].

	Samspillet med Otto Mønsted A/S var medvirkende til at give den ellers hensygnende fabrik luft under vingerne og efterhånden udviklede sig til et verdensforetagende.		Samspillet med Otto Mønsted A/S var medvirkende til at give den ellers hensygnende fabrik luft under vingerne og efterhånden udviklede den sig til et verdensforetagende.

	===Verden som arbejdsplads===		===Verden som arbejdsplads===
	Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Lausen var overbevist om, at virksomheden kun kunne vokse gennem en stigende eksport. På mindre end 10 år havde Lausen udvidet fabrikken i Aarhus, etableret en ny fabrik ved Hamborg, oprettet flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og oprettet et datterselskab i England. Lausen var en berejst mand, og dengang foregik den megen rejseaktivitet med tog eller skib til tider med måneds ~~fraværd~~ til følge.		Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Lausen var overbevist om, at virksomheden kun kunne vokse gennem en stigende eksport. På mindre end ti år havde Lausen udvidet fabrikken i Aarhus, etableret en ny fabrik ved Hamborg, oprettet flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og oprettet et datterselskab i England. Lausen var en berejst mand, og dengang foregik den megen rejseaktivitet med tog eller skib til tider med måneds fravær til følge.

	I 1910 blev fabrikken imidlertid solgt til ejeren af en engelsk margarinekoncern. En omstændighed der dog ikke ændrede på, at Lausen fortsatte som fabrikkens direktør.		I 1910 blev fabrikken imidlertid solgt til ejeren af en engelsk margarinekoncern. En omstændighed, der dog ikke ændrede på, at Lausen fortsatte som fabrikkens direktør.
	I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte, og overtog ledelsen med virksomheden – fortsat med Lausen som direktør og nu også som bestyrelsesformand.		I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte og overtog ledelsen med virksomheden – fortsat med Lausen som direktør og nu også som bestyrelsesformand.

	===Exit og dog===		===Exit og dog===
	I begyndelsen af ~~1920erne~~ kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C. L. David]], gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af ~~1920erne~~ efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør.		I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]], gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.

	Lausen slap dog ikke Aarhus Oliefabrik. Han trådte efterfølgende ind i oliefabrikkens bestyrelse, hvor han forblev medlem frem til sin død i 1959.		Lausen slap dog ikke Aarhus Oliefabrik. Han trådte efterfølgende ind i oliefabrikkens bestyrelse, hvor han forblev medlem frem til sin død i 1959.
Linje 35:		Linje 35:
	[[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|left\|I 1954 blev Frederik Lausen inviteret til genåbningen efter krigens sabotageaktion mod [[Aarhus Idrætspark\|Idrætsparkens hovedbygning]]. Bag ham ses en tavle ophængt i 1936, der stadig hænger i Søjlegården. Teksten på tavlen lyder: ''Aarhus Idrætspark er rejst på initiativ af Direktør Fr. Lausen og rejst med Hans, [[Aarhus Byråd\|Byraadets]] og mange Borgeres støtte.]]		[[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|left\|I 1954 blev Frederik Lausen inviteret til genåbningen efter krigens sabotageaktion mod [[Aarhus Idrætspark\|Idrætsparkens hovedbygning]]. Bag ham ses en tavle ophængt i 1936, der stadig hænger i Søjlegården. Teksten på tavlen lyder: ''Aarhus Idrætspark er rejst på initiativ af Direktør Fr. Lausen og rejst med Hans, [[Aarhus Byråd\|Byraadets]] og mange Borgeres støtte.]]

	Lausen var en verdensmand, men ~~har~~ var også en lokalpatriot og donerede i flere afgørende situationer enorme summer til fremadskuende projekter i byen.		Lausen var en verdensmand, men han var også en lokalpatriot og donerede i flere afgørende situationer enorme summer til fremadskuende projekter i byen.
	Frederik Lausen blev formand for [[AGF]] i 1916, Aarhus største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark.		Frederik Lausen blev formand for [[AGF]] i 1916, Aarhus' største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark.

	Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget, og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd\|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister, samt den senere [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]].		Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd\|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister samt den senere [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]].

	Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.		Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller ”øvelsespladser”, som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.

	Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion, og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand, samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge ~~ideen~~ til politikere og befolkning.		Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge idéen til politikere og befolkning.

	Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Skt. Lukas Kirke]]. ~~Ideen~~ opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige ~~linie~~ med kirken.		Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Skt. Lukas Kirke]]. Den idé opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linje med kirken.

	Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune\|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 363.000 kr. blev indsamlet hos private.		Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune\|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 363.000 kr. blev indsamlet hos private.

	Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr. eller hvad der svarer til mere 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!		Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!

	Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.		Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt ”fri idræt”. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.

	===Universitetssagen===		===Universitetssagen===
	Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var 1919–25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.		Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i 1919–25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.

	Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.		Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.
Linje 62:		Linje 62:

	===Hovedperson i Drachmannværk===		===Hovedperson i Drachmannværk===
	Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). P. Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, hvis hovedperson er et portræt af Lausen og dennes ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.		Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, hvis hovedperson er et portræt af Lausen og dennes ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.		*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
	*Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red.): Trangen til vækst. Danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag 2011.		*Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red.): Trangen til vækst. Danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag 2011.
	* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XII Udgiver: M.A. ~~Caprani´s~~ Fotografiske Atelier, Aarhus		* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
	* Jørgen Fink, Kampens mand, i Trangen til vækst, danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag, 2011		* Jørgen Fink, Kampens mand, i Trangen til vækst, danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag, 2011