Marthaskolen - Versionshistorie

Emmachrp med 20. okt. 2026, 09:04

2026-10-20T09:04:03Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2026, 10:04
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''~~Marthaforbundet~~'''~~ blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i ~~Århus~~, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet for deres husholdningsundervisning i ~~Århus~~.		===Marthaforbundet===
			blev i 1928 stiftet af lægefrue [[Paula Lüneborg]] i Aarhus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ''”højne unge pigers standard”''. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i [[Århus Stiftstidende]] d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ''”faa det rent utrolige af en Gris”''. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet for deres husholdningsundervisning i Aarhus.

	Kurserne består i de første år af husholdning, syning, barnepleje og samaritergerning. Foruden dette får man i forbindelse med ”spædbørnspleje” undervisning i hjemmets sygepleje og almindelig hygiejne. Marthaskolerne bredte sig hurtigt til andre områder i Danmark, hvor undervisning blev varetaget af faguddannede lærerinder, læger og sundhedsplejersker. Kurserne blev løbende udvidet til at indebære undervisning i bl.a. madlavning, ungdomsorientering, nødhjælp, boliglære og seksualoplysning. Derudover kunne man deltage i kurserne på flere forskellige niveauer: begyndere, fortsættere og viderekomne. Når kurset er endt, har de unge piger været igennem 3 års undervisning, en eksamen for til sidst at modtage Marthaforbundets nål.		Kurserne består i de første år af husholdning, syning, barnepleje og samaritergerning. Foruden dette får man i forbindelse med ”spædbørnspleje” undervisning i hjemmets sygepleje og almindelig hygiejne. Marthaskolerne bredte sig hurtigt til andre områder i Danmark, hvor undervisning blev varetaget af faguddannede lærerinder, læger og sundhedsplejersker. Kurserne blev løbende udvidet til at indebære undervisning i bl.a. madlavning, ungdomsorientering, nødhjælp, boliglære og seksualoplysning. Derudover kunne man deltage i kurserne på flere forskellige niveauer: begyndere, fortsættere og viderekomne. Når kurset er endt, har de unge piger været igennem 3 års undervisning, en eksamen for til sidst at modtage Marthaforbundets nål.

	~~'''~~Marthaskolen i udvikling~~'''~~
	I 1967 fik Marthaforbundet en ny landsformand, den 34-årige fru Kirsten Pedersen. Kirsten Pedersen var engageret i kvindeforeningsarbejde og fik som ung pige selv undervisning i husholdning på Marthaskolen i Risskov. Hun fandt det vigtigt at man rekrutterede pigerne helt ned til 14-årsalderen og allerhelst helt ned til 13 år, da hun mente at det var netop der pigerne var meget videbegærlige og interesserede.		=== Marthaskolen i udvikling ===
			I 1967 fik Marthaforbundet en ny landsformand, den 34-årige fru [[Kirsten Pedersen]]. Kirsten Pedersen var engageret i kvindeforeningsarbejde og fik som ung pige selv undervisning i husholdning på Marthaskolen i [[Risskov]]. Hun fandt det vigtigt at man rekrutterede pigerne helt ned til 14-årsalderen og allerhelst helt ned til 13 år, da hun mente at det var netop der pigerne var meget videbegærlige og interesserede.
	Da Marthaforbundet startede op, var det et krav, at pigerne skulle lære praktisk husførelse i et hjem med børn, sådan var det dog ikke længere i 1967. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet og tog uddannelser. Man søgte derfor at få anerkendt eksamen på Marthaskolen til at give merit eller ”rabat” til fx sygeplejerskeskolen eller økonoma-uddannelsen, hvor man i forvejen skulle have et års huslig uddannelse.		Da Marthaforbundet startede op, var det et krav, at pigerne skulle lære praktisk husførelse i et hjem med børn, sådan var det dog ikke længere i 1967. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet og tog uddannelser. Man søgte derfor at få anerkendt eksamen på Marthaskolen til at give merit eller ”rabat” til fx sygeplejerskeskolen eller økonoma-uddannelsen, hvor man i forvejen skulle have et års huslig uddannelse.

	Forstanderne for Marthaskolen i Grenå udtaler i en artikel for Marthaskolen i Grenås 10-års jubilæum i 1963, at nogle piger ser skolen som ”farisæisk”. De mener dog ikke at det blot handler om at oplære unge piger i praktisk arbejde, men derimod at gøre dem mere selvstændige. Den nye landsformand Kirsten Pedersen ønskede i 1967 at rejse ud til de kommuner hvor Marthaskolerne havde være modarbejdet, i håb om at udbrede forbundet. Spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen sætter kvinden eller pigen i en bestemt bås, mener landsformanden kunne løses ved at oprette en helt lignende uddannelse for drenge. Dette blev dog ikke en realitet før 1971, hvor formand Grethe Pedersen meldte ud at alle unge mellem 14 og 18 år var velkomne til at modtage undervisning hos Marthaforbundet. Dette betød at uddannelsen nu også var en mulighed for unge drenge. Dog kun hvis de var villige til at deltage på lige vilkår som pigerne. I en artikel i Stiftstidende ~~i1984~~ berettes det dog, at pigerne stadig var i overtal på Marthaskolerne. Dette vakte stor undren, da tilbuddet gjaldt for alle unge. På Marthaforbundets ungdomsskole i ~~Århus~~ var der 50 år efter åbningen kun 2 drenge ud af de 330 elever. Ifølge Grethe Pedersen var det fordi mange stadig voksede op med den traditionelle arbejdsfordeling i hjemmet.		Forstanderne for Marthaskolen i Grenå udtaler i en artikel for Marthaskolen i Grenås 10-års jubilæum i 1963, at nogle piger ser skolen som ”farisæisk”. De mener dog ikke at det blot handler om at oplære unge piger i praktisk arbejde, men derimod at gøre dem mere selvstændige. Den nye landsformand Kirsten Pedersen ønskede i 1967 at rejse ud til de kommuner hvor Marthaskolerne havde være modarbejdet, i håb om at udbrede forbundet. Spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen sætter kvinden eller pigen i en bestemt bås, mener landsformanden kunne løses ved at oprette en helt lignende uddannelse for drenge. Dette blev dog ikke en realitet før 1971, hvor formand [[Grethe Pedersen]] meldte ud at alle unge mellem 14 og 18 år var velkomne til at modtage undervisning hos Marthaforbundet. Dette betød at uddannelsen nu også var en mulighed for unge drenge. Dog kun hvis de var villige til at deltage på lige vilkår som pigerne. I en artikel i Stiftstidende i 1984 berettes det dog, at pigerne stadig var i overtal på Marthaskolerne. Dette vakte stor undren, da tilbuddet gjaldt for alle unge. På Marthaforbundets ungdomsskole i Aarhus var der 50 år efter åbningen kun to drenge ud af de 330 elever. Ifølge Grethe Pedersen var det fordi mange stadig voksede op med den traditionelle arbejdsfordeling i hjemmet.

	I dag er Grenå det eneste sted hvor Marthaskolen endnu eksisterer. Undervisningen i dag går dog primært ud på at udfolde sig kreativt og lære noget om sundhed og ernæring.		I dag er Grenå det eneste sted hvor Marthaskolen endnu eksisterer. Undervisningen i dag går dog primært ud på at udfolde sig kreativt og lære noget om sundhed og ernæring.
Linje 13:		Linje 15:
	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/~~INDSÆTKORREKTLINK~~ Marthaskolen]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?size=20&sort=date_from&view=list&direction=asc&q=Marthaforbund Marthaskolen]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*		* Århus Stiftstidende 17. august 1948 – Undervisning, Marthaforbundet
			* Århus Stiftstidende 9. august 1953 – Undervisning, Marthaforbundet
	Århus Stiftstidende 17. august 1948 – Undervisning, Marthaforbundet		* Århus Stiftstidende 7. august 1955 – Undervisning, Marthaforbundet
			* Århus Stiftstidende 2. november 1963 – Ville højne unge pigers standard
	Århus Stiftstidende 9. august 1953 – Undervisning, Marthaforbundet		* Århus Stiftstidende 4. maj 1967 – Marthaforbundets nye formand – drenge skulle også have huslig uddannelse
			* Århus Stiftstidende 28. januar 1971 – Drenge også velkomne
	Århus Stiftstidende 7. august 1955 – Undervisning, Marthaforbundet		* Århus Stiftstidende 4. november 1984 - Fremtidens husførere
			* Din Avis 10. maj 2019 – Grenaa er sidste by med en Marthaskole
	Århus Stiftstidende 2. november 1963 – Ville højne unge pigers standard

	Århus Stiftstidende 4. maj 1967 – Marthaforbundets nye formand – drenge skulle også have huslig uddannelse

	Århus Stiftstidende 28. januar 1971 – Drenge også velkomne

	Århus Stiftstidende 4. november 1984 - Fremtidens husførere

	Din Avis 10. maj 2019 – Grenaa er sidste by med en Marthaskole


	[[Kategori:]]		[[Kategori:Foreninger]]

Emmachrp: Oprettede siden med "'''Marthaforbundet''' blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i Århus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet f..."

2026-09-25T11:17:17Z

Oprettede siden med "'''Marthaforbundet''' blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i Århus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet f..."

Ny side

'''Marthaforbundet''' blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i Århus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet for deres husholdningsundervisning i Århus.

Kurserne består i de første år af husholdning, syning, barnepleje og samaritergerning. Foruden dette får man i forbindelse med ”spædbørnspleje” undervisning i hjemmets sygepleje og almindelig hygiejne. Marthaskolerne bredte sig hurtigt til andre områder i Danmark, hvor undervisning blev varetaget af faguddannede lærerinder, læger og sundhedsplejersker. Kurserne blev løbende udvidet til at indebære undervisning i bl.a. madlavning, ungdomsorientering, nødhjælp, boliglære og seksualoplysning. Derudover kunne man deltage i kurserne på flere forskellige niveauer: begyndere, fortsættere og viderekomne. Når kurset er endt, har de unge piger været igennem 3 års undervisning, en eksamen for til sidst at modtage Marthaforbundets nål.

'''Marthaskolen i udvikling'''
I 1967 fik Marthaforbundet en ny landsformand, den 34-årige fru Kirsten Pedersen. Kirsten Pedersen var engageret i kvindeforeningsarbejde og fik som ung pige selv undervisning i husholdning på Marthaskolen i Risskov. Hun fandt det vigtigt at man rekrutterede pigerne helt ned til 14-årsalderen og allerhelst helt ned til 13 år, da hun mente at det var netop der pigerne var meget videbegærlige og interesserede.
Da Marthaforbundet startede op, var det et krav, at pigerne skulle lære praktisk husførelse i et hjem med børn, sådan var det dog ikke længere i 1967. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet og tog uddannelser. Man søgte derfor at få anerkendt eksamen på Marthaskolen til at give merit eller ”rabat” til fx sygeplejerskeskolen eller økonoma-uddannelsen, hvor man i forvejen skulle have et års huslig uddannelse.

Forstanderne for Marthaskolen i Grenå udtaler i en artikel for Marthaskolen i Grenås 10-års jubilæum i 1963, at nogle piger ser skolen som ”farisæisk”. De mener dog ikke at det blot handler om at oplære unge piger i praktisk arbejde, men derimod at gøre dem mere selvstændige. Den nye landsformand Kirsten Pedersen ønskede i 1967 at rejse ud til de kommuner hvor Marthaskolerne havde være modarbejdet, i håb om at udbrede forbundet. Spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen sætter kvinden eller pigen i en bestemt bås, mener landsformanden kunne løses ved at oprette en helt lignende uddannelse for drenge. Dette blev dog ikke en realitet før 1971, hvor formand Grethe Pedersen meldte ud at alle unge mellem 14 og 18 år var velkomne til at modtage undervisning hos Marthaforbundet. Dette betød at uddannelsen nu også var en mulighed for unge drenge. Dog kun hvis de var villige til at deltage på lige vilkår som pigerne. I en artikel i Stiftstidende i1984 berettes det dog, at pigerne stadig var i overtal på Marthaskolerne. Dette vakte stor undren, da tilbuddet gjaldt for alle unge. På Marthaforbundets ungdomsskole i Århus var der 50 år efter åbningen kun 2 drenge ud af de 330 elever. Ifølge Grethe Pedersen var det fordi mange stadig voksede op med den traditionelle arbejdsfordeling i hjemmet.

I dag er Grenå det eneste sted hvor Marthaskolen endnu eksisterer. Undervisningen i dag går dog primært ud på at udfolde sig kreativt og lære noget om sundhed og ernæring.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Marthaskolen]}}

== Litteratur og kilder ==
*

Århus Stiftstidende 17. august 1948 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 9. august 1953 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 7. august 1955 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 2. november 1963 – Ville højne unge pigers standard

Århus Stiftstidende 4. maj 1967 – Marthaforbundets nye formand – drenge skulle også have huslig uddannelse

Århus Stiftstidende 28. januar 1971 – Drenge også velkomne

Århus Stiftstidende 4. november 1984 - Fremtidens husførere

Din Avis 10. maj 2019 – Grenaa er sidste by med en Marthaskole

[[Kategori:]]