Marselisborgmonumentet - Versionshistorie

Hemik med 4. sep. 2025, 06:33

2025-09-04T06:33:54Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2025, 08:33
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Udsnit af Marselisborgmonumentet. Foto: Kurt Lundskov. 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Udsnit af Marselisborgmonumentet. <br>Foto: Kurt Lundskov. 2018]]
	Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].

	=== Folkets monument ===		=== Folkets monument ===
	Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, ~~fødselsby~~ og dødssted, på 4140 danskere ~~faldet~~ i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. ~~Der~~ var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".		Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødeby og dødssted på 4140 danskere, der faldt i 1. verdenskrig 1914-18 - både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Det var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".

	Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.		Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.

	=== En '''minde'''park ===		=== En '''minde'''park ===
	Mindeparken blev indviet i 1925, og fra ~~starten~~ var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var ~~fortaler~~ for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ~~ideen~~ om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Mindeparken blev indviet i 1925, og fra begyndelsen var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med idéen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted den 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

	Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt		Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt

JanneMarieBarslev med 25. jun. 2024, 10:28

2024-06-25T10:28:47Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jun. 2024, 12:28
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Udsnit af Marselisborgmonumentet. Foto 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Udsnit af Marselisborgmonumentet. Foto: Kurt Lundskov. 2018]]
	Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].

JanneMarieBarslev med 25. jun. 2024, 10:28

2024-06-25T10:28:26Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jun. 2024, 12:28
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|~~Monumentet med nogle tekster og relief~~. Foto 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Udsnit af Marselisborgmonumentet. Foto 2018]]
	Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].

Maja1293 med 5. nov. 2021, 13:46

2021-11-05T13:46:46Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 15:46
Linje 24:		Linje 24:
	De fleste danske faldne under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet. ''”Det var ligesom at være ved drengens begravelse”'' udtalte fru Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ''”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftende'' – ''ikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.”'' At sønnens navn var stavet forkert, tog hr. Jensen ikke så tungt; ''”… vi ved jo, at det er ham”''		De fleste danske faldne under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet. ''”Det var ligesom at være ved drengens begravelse”'' udtalte fru Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ''”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftende'' – ''ikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.”'' At sønnens navn var stavet forkert, tog hr. Jensen ikke så tungt; ''”… vi ved jo, at det er ham”''

	== ~~Kilder~~ ==		==Marselisborg Monumentet på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+Monumentet Marselisborg Monumentet]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Ib Gejl (red.): ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Ib Gejl (red.): ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

Phillip Stadsarkivet med 30. jun. 2020, 11:28

2020-06-30T11:28:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2020, 13:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.129828,10.208479~[[Aarhus Atletik- og Løbeakademi]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.129828,10.208479
			\|align=right
			}}</div>
			[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|350px\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]
	Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].

Kurt L: foto flyttet op

2020-06-04T10:39:36Z

foto flyttet op

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2020, 12:39
Linje 1:		Linje 1:
	1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]
			Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].

	=== Folkets monument ===		=== Folkets monument ===

SBC: /* Folkets monument */

2018-11-08T16:00:54Z

Folkets monument

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 18:00
Linje 3:		Linje 3:

	=== Folkets monument ===		=== Folkets monument ===
	Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".		Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Der var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".

	Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.		Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.

SBC: /* En mindepark */

2018-11-07T19:54:21Z

En mindepark

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 21:54
Linje 8:		Linje 8:

	=== En '''minde'''park ===		=== En '''minde'''park ===
	Mindeparken blev indviet i 1925, og fra starten var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret ~~uafhængighedsdagen~~ ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Mindeparken blev indviet i 1925, og fra starten var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

	Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et ~~monumentet~~ for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt		Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt

	=== Et endeligt farvel ===		=== Et endeligt farvel ===

SBC med 7. nov. 2018, 19:51

2018-11-07T19:51:46Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 21:51
Linje 1:		Linje 1:
	1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., ~~Dronning~~ Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]

	=== Folkets monument ===		=== Folkets monument ===
	Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem ~~der~~ mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".		Marselisborg Monumentet, som arkitekt [[Aksel Ekberg]] og billedhugger [[Axel Poulsen]] står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".

			Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.
	Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.

	=== En '''minde'''park ===		=== En '''minde'''park ===
	Mindeparken blev indviet i 1925 og fra starten var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte ~~udenlands danskere~~ var dette en af ~~grundende~~ til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Mindeparken blev indviet i 1925, og fra starten var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

	Efter ~~Mindeparken~~ indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på ~~opførslen~~ af et monumentet for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt		Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monumentet for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt

	=== Et endeligt farvel ===		=== Et endeligt farvel ===
	De fleste danske faldne under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet. ''”Det var ligesom at være ved drengens begravelse”'' udtalte ~~Fru~~ Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ''”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftende'' – ''ikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.”'' At sønnens navn var stavet forkert, tog Hr. Jensen ikke så tungt; ''”… vi ved jo, at det er ham”''		De fleste danske faldne under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet. ''”Det var ligesom at være ved drengens begravelse”'' udtalte fru Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ''”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftende'' – ''ikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.”'' At sønnens navn var stavet forkert, tog hr. Jensen ikke så tungt; ''”… vi ved jo, at det er ham”''

	== Kilder ==		== Kilder ==

Hhoej med 2. okt. 2018, 07:09

2018-10-02T07:09:59Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 09:09
Linje 1:		Linje 1:
	1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].		1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af '''Marselisborg Monumentet''' i [[Mindeparken]].
	[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]		[[Fil:Marselisborgmonumentet-2018.jpg\|thumbnail\|Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018]]