Marselisborgkvarteret - Versionshistorie

Hemik med 12. dec. 2025, 07:21

2025-12-12T07:21:20Z

JanneMarieBarslev: /* Lokationer i Marselisborgkvarteret */

2023-03-27T05:59:33Z

Lokationer i Marselisborgkvarteret

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2023, 07:59
Linje 41:		Linje 41:
	* [[Marselisborg Gods]]		* [[Marselisborg Gods]]
	* [[Marselisborg Slot]]		* [[Marselisborg Slot]]
	* [[Aarhus Stadion]]
	* [[Mindeparken]]		* [[Mindeparken]]
	* [[Marselisborgskovene]]		* [[Marselisborgskovene]]
	* [[Marselisborgmonumentet]]		* [[Marselisborgmonumentet]]
			* [[Aarhus Stadion]]

	===Veje & gader i Marselisborgkvarteret===		===Veje & gader i Marselisborgkvarteret===

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2023, 08:57

2023-03-15T08:57:08Z

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 === De riges villaområde ===
 [[Fil:000185653 l.jpg|350px|thumb|right| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
-En af grundene til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var blandt andet, at kong Christian X i 1898 fik en stor grund og en sommerbolig skænket på området af taknemmelige borgere i Aarhus. På grunden opførte man i 1902 [[Marselisborg Slot]]. Kvarterets placering ud til vandet og tæt på skov gjorde, sammen med den kongelige nabo, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter. Store villaer blev de følgende år opført i området, og kvarteret blev et af Aarhus dyreste. Flere villaer findes stadig i området i dag. Blandt andet [[Villa Alba]], [[Strandvejen 92|Villa Zenta]] og [[Strandvejen 126|Villa Ydernæs]].
 === Navnets historie ===

JanneMarieBarslev: /* Kvarterets historie */

2023-03-15T08:49:59Z

Kvarterets historie

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2023, 10:49
Linje 8:		Linje 8:
	Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]] jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.		Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]] jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.

	Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter at Aarhus ~~Kommune~~ havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til Frederiksbjerg. I 1898 blev en byplan for området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. ~~De to mente~~, ~~at folk af forskellig slags ikke skulle bo sammen: ''”Den ene Art Bebyggelse vil ikke passe sammen med den anden, men~~ de ~~ville indbyrdes genere hinanden til liden Gavn og Glæde for Beboerne”''~~. ~~Marselisborgkvarteret~~ ligger dog ikke præcis der, hvor ~~planlæggerne~~ havde tænkt sig. Til gengæld er ~~der en~~ stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og ~~f.eks.~~ [[Langenæs]]~~-området~~, der ikke ligger langt fra ~~kvarteret~~.		Det er langt fra noget nyt, at der bor mennesker i Marselisborgkvarteret. Flere [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|gravhøje fra den ældre bronzealder]] vidner om, at her har været mennesker i flere tusinde år. Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter, at [[Aarhus Købstadskommune]] havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til [[Frederiksbjerg]]. I 1898 blev en byplan for dele af området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. I planen var en tydelig social opdeling, hvor de finere villakvarterer lå separat fra arbejderkvarterer. Marselisborgkvarterets villaer ligger dog ikke præcis der, hvor Kampmann og Ambt havde tænkt sig, og andre dele, som for eksempel en stor kirkegård på området mellem nuværende Jyllands Allé og Stadion Allé, blev ikke realiseret. Til gengæld blev tankerne om klasseopdelte kvarterer gennemført, og der er den dag i dag stadig stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og eksempelvis [[Langenæs]], der ikke ligger langt fra området.

	=== De riges villaområde ===		=== De riges villaområde ===

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2023, 08:08

2023-03-15T08:08:27Z

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 Marselisborgkvarterets navn stammer fra [[Marselisborg Gods]], som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området. F.eks. [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborghallen]], [[Marselisborg Strand |Marselisborg Strand]] og [[Marselisborg Mindepark]].
-=== Lokationer nær Marselisborgkvarteret===
+=== Lokationer i Marselisborgkvarteret===
 * [[Havreballe Skov]]
 * [[Marselisborg Gymnasium]]
@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 * [[Marselisborgskovene]]
 * [[Marselisborgmonumentet]]
 == Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet */

2023-03-15T07:40:57Z

Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2023, 09:40
Linje 28:		Linje 28:

	== Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet ==		== Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborgkvarteret~~+ Marselisborgkvarteret~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157746 Find arkivalier omhandlende Marselisborgkvarteret i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 9. feb. 2023, 13:38

2023-02-09T13:38:00Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2023, 15:38
Linje 3:		Linje 3:
	'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus. I kvarteret ses store villaer bygget af store håndværksmestre ofte efter tegninger af kendte arkitekter. Materialerne husene blev bygget af var som oftest af særdeles god kvalitet og mange af boligerne er til stadighed præget af en fin detaljegrad.

	===Kvarterets historie===		=== Kvarterets historie ===
	Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]] ~~jorde~~. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.		Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]] jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.

	Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter at Aarhus Kommune havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til Frederiksbjerg. I 1898 blev en byplan for området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. De to mente, at folk af forskellig slags ikke skulle bo sammen: ”Den ene Art Bebyggelse vil ikke passe sammen med den anden, men de ville indbyrdes genere hinanden til liden Gavn og Glæde for Beboerne”. Marselisborgkvarteret ligger dog ikke præcis der, hvor planlæggerne havde tænkt sig. Til gengæld er der en stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og f.eks. [[Langenæs]], der ikke ligger langt fra ~~området~~.		Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter at Aarhus Kommune havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til Frederiksbjerg. I 1898 blev en byplan for området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. De to mente, at folk af forskellig slags ikke skulle bo sammen: ''”Den ene Art Bebyggelse vil ikke passe sammen med den anden, men de ville indbyrdes genere hinanden til liden Gavn og Glæde for Beboerne”''. Marselisborgkvarteret ligger dog ikke præcis der, hvor planlæggerne havde tænkt sig. Til gengæld er der en stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og f.eks. [[Langenæs]]-området, der ikke ligger langt fra kvarteret.

	===De riges villaområde===		=== De riges villaområde ===
	[[Fil:000185653 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000185653 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
	En af grundene til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var blandt andet, at kong Christian X i 1898 fik en stor grund og en sommerbolig skænket på området af taknemmelige borgere i Aarhus. På grunden opførte man i 1902 [[Marselisborg Slot]]. Kvarterets placering ud til vandet og tæt på skov gjorde, sammen med den kongelige nabo, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter. Store villaer blev de følgende år opført i området, og kvarteret blev et af Aarhus dyreste. Flere villaer findes stadig i området i dag. Blandt andet [[Villa Alba]], [[Strandvejen 92\|Villa Zenta]] og [[Strandvejen 126\|Villa Ydernæs]].		En af grundene til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var blandt andet, at kong Christian X i 1898 fik en stor grund og en sommerbolig skænket på området af taknemmelige borgere i Aarhus. På grunden opførte man i 1902 [[Marselisborg Slot]]. Kvarterets placering ud til vandet og tæt på skov gjorde, sammen med den kongelige nabo, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter. Store villaer blev de følgende år opført i området, og kvarteret blev et af Aarhus dyreste. Flere villaer findes stadig i området i dag. Blandt andet [[Villa Alba]], [[Strandvejen 92\|Villa Zenta]] og [[Strandvejen 126\|Villa Ydernæs]].

	===Navnets historie===		=== Navnets historie ===
	Marselisborgkvarterets navn stammer fra [[Marselisborg Gods]], som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området. F.eks. [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborghallen]], [[Marselisborg Strand \|Marselisborg Strand]] og [[Marselisborg Mindepark]].		Marselisborgkvarterets navn stammer fra [[Marselisborg Gods]], som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området. F.eks. [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborghallen]], [[Marselisborg Strand \|Marselisborg Strand]] og [[Marselisborg Mindepark]].

	===~~Se lokationer i~~ Marselisborgkvarteret===		=== Lokationer nær Marselisborgkvarteret===
	*[[Havreballe Skov]]		* [[Havreballe Skov]]
	*[[Marselisborg Gymnasium]]		* [[Marselisborg Gymnasium]]
	*[[Marselisborg Gods]]		* [[Marselisborg Gods]]
	*[[Marselisborg Slot]]		* [[Marselisborg Slot]]
	*[[Aarhus Stadion]]		* [[Aarhus Stadion]]
	*[[Mindeparken]]		* [[Mindeparken]]
	*[[Marselisborgskovene]]		* [[Marselisborgskovene]]
	*[[Marselisborgmonumentet]]		* [[Marselisborgmonumentet]]

	==Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet ==		== Marselisborgkvarteret på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborgkvarteret+ Marselisborgkvarteret]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborgkvarteret+ Marselisborgkvarteret]}}

	==~~Kilder~~ og ~~Litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	*Historisk Atlas, historiskatlas.dk		* Historisk Atlas, historiskatlas.dk
	*AarhusWiki, Marselisborg Gods: https://aarhuswiki.dk/wiki/Marselisborg_Gods		* AarhusWiki, Marselisborg Gods: https://aarhuswiki.dk/wiki/Marselisborg_Gods
	*AarhusWiki, Langenæs: https://aarhuswiki.dk/wiki/Langen%C3%A6s		* AarhusWiki, Langenæs: https://aarhuswiki.dk/wiki/Langen%C3%A6s
	*[https://webkort.aarhuskommune.dk/spatialmap Webkort for Aarhus Kommune] (link februar 2022)		* [https://webkort.aarhuskommune.dk/spatialmap Webkort for Aarhus Kommune] (link februar 2022)
	* http://digdag.dk/		* http://digdag.dk/


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2023, 11:03

2023-01-23T11:03:02Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 13:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring ~~for~~ København - i særdeleshed nord for hovedstaden.		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2023, 11:02

2023-01-23T11:02:50Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring for København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2023, 08:43

2023-01-23T08:43:56Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 10:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 13:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring ~~for~~ København - i særdeleshed nord for hovedstaden.		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring for København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 10:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].		'''Marselisborgkvarteret''' (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]].

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 09:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]		[[Fil:Marseliskvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. <br>Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]

	'''Marselisborgkvarteret''' (~~el.~~ Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]] og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.		'''Marselisborgkvarteret''' (eller Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem [[Tangkrogen]], [[Marselis Boulevard]], [[Strandvejen]], [[Emil Hornemans Vej]], [[Skovridervej]], [[Carinavej]] og [[Jyllands Allé]]. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]] og blev frem til 1970 en del af [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter det kom til at høre under [[Aarhus Kommune]]. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til [[Sankt Pauls Sogn]], og den anden hører til [[Sankt Lukas Sogn]]. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

	Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus. I kvarteret ses store villaer bygget af store håndværksmestre ofte efter tegninger af kendte arkitekter. Materialerne husene blev bygget af var som oftest af særdeles god kvalitet og mange af boligerne er til stadighed præget af en fin detaljegrad.		Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergkvarteret]]. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus. I kvarteret ses store villaer bygget af store håndværksmestre - ofte efter tegninger af kendte arkitekter. Materialerne, husene blev bygget af, var som oftest af særdeles god kvalitet, og mange af boligerne er til stadighed præget af en fin detaljegrad.

	=== Kvarterets historie ===		=== Kvarterets historie ===
	Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]] jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.		Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til [[Marselisborg Gods]]' jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.

	Det er langt fra noget nyt, at der bor mennesker i Marselisborgkvarteret. Flere [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|gravhøje fra den ældre bronzealder]] vidner om, at her har været mennesker i flere tusinde år. Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter, at [[Aarhus Købstadskommune]] havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til [[Frederiksbjerg]]. I 1898 blev en byplan for dele af området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. I planen var en tydelig social opdeling, hvor de finere villakvarterer lå separat fra arbejderkvarterer. Marselisborgkvarterets villaer ligger dog ikke præcis ~~der~~, hvor Kampmann og Ambt havde tænkt sig, og andre dele, som for eksempel en stor kirkegård på området mellem nuværende Jyllands Allé og Stadion Allé, blev ikke realiseret. Til gengæld blev tankerne om klasseopdelte kvarterer gennemført, og der er den dag i dag stadig stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og eksempelvis [[Langenæs]], der ikke ligger langt fra området.		Det er langt fra noget nyt, at der bor mennesker i Marselisborgkvarteret. Flere [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|gravhøje fra den ældre bronzealder]] vidner om, at her har været mennesker i flere tusinde år. Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år, efter at [[Aarhus Købstadskommune]] havde købt Marselisborg Gods' jorder, hørte området til [[Frederiksbjerg]]. I 1898 blev en byplan for dele af området fremlagt af arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og ingeniøren [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]]. I planen var en tydelig social opdeling, hvor de finere villakvarterer lå separat fra arbejderkvarterer. Marselisborgkvarterets villaer ligger dog ikke præcis dér, hvor Kampmann og Ambt havde tænkt sig, og andre dele - som for eksempel en stor kirkegård på området mellem nuværende Jyllands Allé og Stadion Allé - blev ikke realiseret. Til gengæld blev tankerne om klasseopdelte kvarterer gennemført, og der er den dag i dag stadig stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og eksempelvis [[Langenæs]], der ikke ligger langt fra området.

	=== De riges villaområde ===		=== De riges villaområde ===
	[[Fil:000185653 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000185653 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret, og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Den østlige del af kvarteret blev først udstykket til store villagrunde.		Den østlige del af kvarteret blev først udstykket til store villagrunde.

	Langs [[Marselisvej]], den vestlige side af [[Dalgas Avenue]] og ikke mindst [[Strandvejen]] og [[Niels W. Gades Vej]] blev den ene pragtvilla efter den anden opført i 1900-tallets to første årtier. De nye villaer var prestigeprojekter, og byens fremmeste arkitekter blev hyret til at få boligdrømmene virkeliggjort. Der blev brugt materialer af god kvalitet, og de fleste villaer står stadig i god stand med mange smukke detaljer. Flere villaer langs Marselisvej og en enkelt på Dalgas Avenue er endog resultatet af en arkitektkonkurrence, der blev afholdt i forbindelse med den store [[Landsudstillingen 1909\|landsudstilling i 1909]].		Langs [[Marselisvej]] - den vestlige side af [[Dalgas Avenue]] og ikke mindst [[Strandvejen]] og [[Niels W. Gades Vej]] - blev den ene pragtvilla efter den anden opført i 1900-tallets to første årtier. De nye villaer var prestigeprojekter, og byens fremmeste arkitekter blev hyret til at få boligdrømmene virkeliggjort. Der blev brugt materialer af god kvalitet, og de fleste villaer står stadig i god stand med mange smukke detaljer. Flere villaer langs Marselisvej og en enkelt på Dalgas Avenue er endog resultatet af en arkitektkonkurrence, der blev afholdt i forbindelse med den store [[Landsudstillingen 1909\|landsudstilling i 1909]].

	En rigtig god grund til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var, at kronprinseparret Christian og Alexandrine – senere kong [[Christian X\|Christian 10]]. og dronning Alexandrine – havde deres sommerresidens på Marselisborg Slot. Slottet var en folkegave, der blev givet i forbindelse med parrets bryllup i 1898. Arkitekt Hack Kampman, der står bag mange af byens smukkeste bygninger som [[Toldboden]] og [[Aarhus Teater]], fik til opgave at tegne slottet, der var klar til indflytning i 1902.		En rigtig god grund til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var, at kronprinseparret Christian og Alexandrine – senere kong [[Christian X\|Christian 10.]] og dronning Alexandrine – havde deres sommerresidens på Marselisborg Slot. Slottet var en folkegave, der blev givet i forbindelse med parrets bryllup i 1898. Arkitekt Hack Kampman, der står bag mange af byens smukkeste bygninger som [[Toldboden]] og [[Aarhus Teater]], fik til opgave at tegne slottet, der var klar til indflytning i 1902.

	Kvarterets placering ved både kyst og skov gjorde, sammen med de kongelige naboer, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter.		Kvarterets placering ved både kyst og skov gjorde - sammen med de kongelige naboer - Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter.

	===De store villaer===		===De store villaer===
	En af dem, der i perioden efter århundredeskiftet skiftede herskabslejligheden inde i byen ud med en villa ved vand og skov, var [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)\|grosserer Filtenborg]]. Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste, og der blev da heller ikke sparet på noget, da Filtenborgs [[Villa Alba]] skulle opføres. Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]], der i Aarhus blandt andet stod bag flere større offentlige byggerier som [[Artillerikasernen\|kasernen]] i [[Langelandsgade]] og [[Aarhus Brandstation\|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]]. Den nye villa blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde. Godt nok var Filtenborg født og opvokset i Randers, men en større bypatriot skal man lede længe efter. Han var omkring forrige århundredeskifte dybt engageret i livet i Aarhus. ~~Fra~~ 1897-1909 var han medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] – noget, som også kom til udtryk i Villa Alba. Fantasifulde stukrelieffer i husets hall skulle efter sigende forestille kolleger fra Filtenborgs tid i byrådet – nogle ser rare ud, andre ser djævelske ud.		En af dem, der i perioden efter århundredeskiftet skiftede herskabslejligheden inde i byen ud med en villa ved vand og skov, var [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)\|grosserer Filtenborg]]. Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste, og der blev da heller ikke sparet på noget, da Filtenborgs [[Villa Alba]] skulle opføres. Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]], der i Aarhus blandt andet stod bag flere større offentlige byggerier som [[Artillerikasernen\|kasernen]] i [[Langelandsgade]] og [[Aarhus Brandstation\|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]]. Den nye villa blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde. Godt nok var Filtenborg født og opvokset i Randers, men en større bypatriot skal man lede længe efter. Han var omkring forrige århundredeskifte dybt engageret i livet i Aarhus. I 1897-1909 var han medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] – noget, som også kom til udtryk i Villa Alba. Fantasifulde stukrelieffer i husets hall skulle efter sigende forestille kolleger fra Filtenborgs tid i byrådet – nogle ser rare ud, andre ser djævelske ud.

	Arkitekt Hack Kampmann nøjedes ikke med at tegne slotte og boliger til andre. Han flyttede selv ind. På Strandvejen fik han på nr. 104 opført den i dag fredede [[Villa Kampen]]. Villaen blev opført i nationalromantisk stil stærkt inspireret af engelsk arkitektur. Her var blandt andet hall, herreværelse, afrundede karnapper, glasmosaikker i jugendstil og en snoet indkørsel med kampestensmure og meget mere. Bankdirektør Nørregaard fra [[Aarhuus Privatbank]] var så begejstret for arkitektens villa, at han fik Kampmann til at tegne et identisk hus på den store grund, der blev udstykket i to. Den smukke tvillingevilla blev desværre nedrevet i 1962, da [[Stefanshjemmet]] skulle nedrives.		Arkitekt Hack Kampmann nøjedes ikke med at tegne slotte og boliger til andre. Han flyttede selv ind. På Strandvejen fik han på nr. 104 opført den i dag fredede [[Villa Kampen]]. Villaen blev opført i nationalromantisk stil - stærkt inspireret af engelsk arkitektur. Her var blandt andet hall, herreværelse, afrundede karnapper, glasmosaikker i jugendstil og en snoet indkørsel med kampestensmure og meget mere. Bankdirektør Nørregaard fra [[Aarhuus Privatbank]] var så begejstret for arkitektens villa, at han fik Kampmann til at tegne et identisk hus på den store grund, der blev udstykket i to. Den smukke tvillingevilla blev desværre nedrevet i 1962, da [[Stefanshjemmet]] skulle nedrives.

	Langt de fleste af kvarterets oprindelige villaer står endnu, men med tiden har stort set alle strandvejsvillaerne skiftet funktion fra privat bolig til virksomhedsdomicil eller institution – alene Rudolf Steiner Skolen breder sig over en håndfuld strandvejsvillaer.		Langt de fleste af kvarterets oprindelige villaer står endnu, men med tiden har stort set alle strandvejsvillaerne skiftet funktion fra privat bolig til virksomhedsdomicil eller institution – alene Rudolf Steiner Skolen breder sig over en håndfuld strandvejsvillaer.
Linje 31:		Linje 31:
	Næste udstykning i kvarteret var området vest for [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1920 blev [[Stadion Allé]], [[Rungstedvej]], [[Gentoftevej]], [[Tårbækvej]] og [[Holtevej]] navngivet af byrådet, og i løbet af de næste ti år skød en ny række smukke villaer op her. Det er nærliggende at tro, at valget af de nordsjællandske byer skulle være med til at understrege kvarterets image som liebhaverkvarter.		Næste udstykning i kvarteret var området vest for [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1920 blev [[Stadion Allé]], [[Rungstedvej]], [[Gentoftevej]], [[Tårbækvej]] og [[Holtevej]] navngivet af byrådet, og i løbet af de næste ti år skød en ny række smukke villaer op her. Det er nærliggende at tro, at valget af de nordsjællandske byer skulle være med til at understrege kvarterets image som liebhaverkvarter.

	Bevæger man sig over på den vestlige side af Stadion Allé er vejene stadig opkaldt efter sjællandske byer, men arkitekturen her er markant anderledes. Villaerne blev her opført fra 1930’erne og frem, og de palæagtige villaer med svungne detaljer og søjler er afløst af funkisvillaer med stramme linjer og fladt tag.		Bevæger man sig over på den vestlige side af Stadion Allé, er vejene stadig opkaldt efter sjællandske byer, men arkitekturen her er markant anderledes. Villaerne blev her opført fra 1930’erne og frem, og de palæagtige villaer med svungne detaljer og søjler er afløst af funkisvillaer med stramme linjer og fladt tag.

	=== Navnets historie ===		=== Navnets historie ===
	Marselisborgkvarterets navn stammer fra [[Marselisborg Gods]], som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området~~. F~~.eks. [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborghallen]], [[Marselisborg Strand \|Marselisborg Strand]] og [[Marselisborg Mindepark]].		Marselisborgkvarterets navn stammer fra [[Marselisborg Gods]], som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området, f.eks. [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborghallen]], [[Marselisborg Strand \|Marselisborg Strand]] og [[Marselisborg Mindepark]].

	=== Lokationer i Marselisborgkvarteret===		=== Lokationer i Marselisborgkvarteret===