Marselisborg Renseværk - Versionshistorie

Hemik med 12. dec. 2025, 07:33

2025-12-12T07:33:19Z

Phillip Stadsarkivet med 9. nov. 2022, 11:48

2022-11-09T11:48:31Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 13:48
Linje 9:		Linje 9:
	'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.		'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.

	Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I 1944 var firmaet [[J. Krüger A/S]] af [[Stadsingeniørens Kontor]] blevet bedt om udarbejde et foreløbigt forslag til et nyt rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. Der gik dog en rum før før den egentlige planlægning blev igangsat. I midten af 1950'erne var der konkrete forslag til den endelige udformning af det nye renseværk, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.		Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand.

			I 1944 var firmaet [[J. Krüger A/S]] af [[Stadsingeniørens Kontor]] blevet bedt om udarbejde et foreløbigt forslag til et nyt rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. Der gik dog en rum før før den egentlige planlægning blev igangsat. I midten af 1950'erne var der konkrete forslag til den endelige udformning af det nye renseværk, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.

	=== Licitation og omkostninger ===		=== Licitation og omkostninger ===

Phillip Stadsarkivet med 9. nov. 2022, 11:48

2022-11-09T11:48:00Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 13:48
Linje 9:		Linje 9:
	'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.		'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.

	Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var ~~planlægningen~~ af det ~~store~~ renseværk ~~igangsat~~, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.		Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I 1944 var firmaet [[J. Krüger A/S]] af [[Stadsingeniørens Kontor]] blevet bedt om udarbejde et foreløbigt forslag til et nyt rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. Der gik dog en rum før før den egentlige planlægning blev igangsat. I midten af 1950'erne var der konkrete forslag til den endelige udformning af det nye renseværk, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.

	=== Licitation og omkostninger ===		=== Licitation og omkostninger ===
Linje 39:		Linje 39:
	* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.		* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.
	* Kontrakt mellem Magistratens 2. Afdeling og Harvey & Co. om leverance og montage af maskinelle og elektriske installationer til Marselisborg Renseværk. 05-03-1959.		* Kontrakt mellem Magistratens 2. Afdeling og Harvey & Co. om leverance og montage af maskinelle og elektriske installationer til Marselisborg Renseværk. 05-03-1959.
			* Brev. J Krüger til Stadsingeniøren. Rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. 15-03-1944. Stadsing. J.nr. 873 1943/44.

	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]

Phillip Stadsarkivet med 9. nov. 2022, 10:19

2022-11-09T10:19:18Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:19
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ~~ved~~ ved civilingeniør T. Ougaard.		'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.

	Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igangsat, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.		Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igangsat, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.

Phillip Stadsarkivet med 9. nov. 2022, 10:19

2022-11-09T10:19:05Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:19
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var [[~~B. J.~~ Rambøll]] ~~og [[J~~.~~G. Hannemann]]~~.		'''Marselisborg Renseværk''' (el. Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved ved civilingeniør T. Ougaard.

	Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igangsat, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.		Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand. I midten af 1950'erne var planlægningen af det store renseværk igangsat, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.

Phillip Stadsarkivet: /* Licitation og omkostninger */

2022-11-09T10:17:01Z

Licitation og omkostninger

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:17
Linje 15:		Linje 15:
	Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.		Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.

	[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr. Byrådet havde ved kontraktens indgåelse endnu ikke givet den fornødne bevilling, og i stedet anmodedes magistatens til at godkende kontraktforslaget.		[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr. Byrådet havde ved kontraktens indgåelse endnu ikke givet den fornødne bevilling, og i stedet anmodedes magistatens 2. afdeling til at godkende kontraktforslaget.

	=== Opførelsen ===		=== Opførelsen ===

Phillip Stadsarkivet: /* Licitation og omkostninger */

2022-11-09T10:16:35Z

Licitation og omkostninger

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:16
Linje 15:		Linje 15:
	Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.		Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.

	[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr.		[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr. Byrådet havde ved kontraktens indgåelse endnu ikke givet den fornødne bevilling, og i stedet anmodedes magistatens til at godkende kontraktforslaget.

	=== Opførelsen ===		=== Opførelsen ===

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2022-11-09T10:12:21Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:12
Linje 38:		Linje 38:
	* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.		* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.
	* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.		* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.
	* Kontrakt mellem Magistratens 2. Afdeling og Harvey & Co. om ~~leveranece~~ og montage af maskinelle og elektriske installationer til Marselisborg Renseværk. 05-03-1959.		* Kontrakt mellem Magistratens 2. Afdeling og Harvey & Co. om leverance og montage af maskinelle og elektriske installationer til Marselisborg Renseværk. 05-03-1959.

	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2022-11-09T10:12:10Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:12
Linje 38:		Linje 38:
	* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.		* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.
	* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.		* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.
			* Kontrakt mellem Magistratens 2. Afdeling og Harvey & Co. om leveranece og montage af maskinelle og elektriske installationer til Marselisborg Renseværk. 05-03-1959.

	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]

Phillip Stadsarkivet: /* Licitation og omkostninger */

2022-11-09T10:11:08Z

Licitation og omkostninger

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 12:11
Linje 13:		Linje 13:
	=== Licitation og omkostninger ===		=== Licitation og omkostninger ===

	Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr. [[Aarhus Kommune]] ~~indgik~~ en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr.		Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.

			[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr.

	=== Opførelsen ===		=== Opførelsen ===

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 09:33
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Marselisborg Renseværk''' (~~el.~~ Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966, og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]] repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.		'''Marselisborg Renseværk''' (eller Marselisborg Rensningsanlæg) er et renseværk beliggende øst for [[Strandvejen]] ved den nordligste del af [[Tangkrogen]]. Sydbyens nye mekaniske renseværk blev opført i perioden 1962-1966 og blev officielt indviet den 31. august 1966. Renseværket blev tegnet af arkitekterne [[Mogens Klinge]] og [[J. Juul Møller]], mens rådgivende ingeniører på projektet var firmaet [[Rambøll & Hannemann]], repræsenteret ved civilingeniør T. Ougaard.

	Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand.		Opførelsen af et nyt renseværk i den sydlige del af Aarhus skulle være det store skridt på vejen til at løse problemerne med spildevandsforurening i [[Aarhusbugten]]. Med rensning af spildevandet før dets udløb i bugten ville aarhusianere med mere ro i sindet kunne bade i bugtens vand.

	I 1944 var firmaet [[J. Krüger A/S]] af [[Stadsingeniørens Kontor]] blevet bedt om udarbejde et foreløbigt forslag til et nyt rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. Der gik dog en rum ~~før~~ før den egentlige planlægning blev igangsat. I midten af 1950'erne var der konkrete forslag til den endelige udformning af det nye renseværk, og det vurderedes på dette tidspunkt at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.		I 1944 var firmaet [[J. Krüger A/S]] af [[Stadsingeniørens Kontor]] blevet bedt om udarbejde et foreløbigt forslag til et nyt rensningsanlæg for den sydlige del af Aarhus. Der gik dog en rum tid, før den egentlige planlægning blev igangsat. I midten af 1950'erne var der konkrete forslag til den endelige udformning af det nye renseværk, og det vurderedes på dette tidspunkt, at udgifterne til opførelsen ville ende på omtrent 5 mio. kr.

	=== Licitation og omkostninger ===		=== Licitation og omkostninger ===

	Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb Aarhus Byråd afsatte til projektet var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.		Opførelsen af Marselisborg Renseværk blev sendt i licitation i januar 1962 med endelig budfrist den 6. februar samme år. Det ansloges ved licitationens start, at opførelsen ville vare to til tre år, og at de samlede udgifter ville nærme sig 3,5 mio. kr. Det helt nøjagtige bevillingsbeløb, Aarhus Byråd afsatte til projektet, var 3.488.000 kr., som skulle udgøre de samlede omkostninger forbundet til opførelsen af Marselisborg Renseværk. Måneden efter anmodede rådmand for magistratens 2. afdeling [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)\|Aage Marcher]] om yderligere en million på driftsbudgettet til opførelsen af Marselisborg Renseværk, så den budgetterede sum løb op i 4.582.000 kr.

	[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr. Byrådet havde ved kontraktens indgåelse endnu ikke givet den fornødne bevilling, og i stedet anmodedes magistatens 2. afdeling til at godkende kontraktforslaget.		[[Aarhus Kommune]] havde ved magistratens 2. afdeling allerede den 5. marts 1959 indgået en kontrakt med det københavnske firma Harvey & Co. om leverance, montage og installation af maskinerne til det nye renseværk. Udgifterne til maskinanlæggene forventedes ikke at udgøre mere end ca. en halv mio. kr. Byrådet havde ved kontraktens indgåelse endnu ikke givet den fornødne bevilling, og i stedet anmodedes magistatens 2. afdeling til at godkende kontraktforslaget.

	=== Opførelsen ===		=== Opførelsen ===
	[[Fil:Kort over udloebsledning 1970 Stadsingeniørens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over placering af mulig udløbsledning fra Marselisborg Renseværk. Stadsingeniørens Kontor. 1970]]		[[Fil:Kort over udloebsledning 1970 Stadsingeniørens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over placering af mulig udløbsledning fra Marselisborg Renseværk. Stadsingeniørens Kontor, 1970]]
	I efteråret 1962 gik arbejdet med at opføre sydbyens renseværk i gang, og i december 1962 var den ene af to store bundfældningstanke næsten færdigstøbt, mens der også var udgravet til den anden tank. Tankene var hver 33 meter i diameter og deres samlede kapacitet ville blive på godt 3575 ~~kubikmeter~~ svarende til ca. 3.5 mio. liter vand, hvoraf 362 liter forventedes at løbe igennem bundfældningstankene hvert sekund. Kapaciteten af renseanlægget var udmålt til at dække spildevandet fra godt 80.000 indbyggere. Ved renseværket blev der opført en 39 meter lang værkstedsbygning, der også rummede sandfanget, tavlerum og folkelokaler. Tre store ledningssystemer skulle føre spildevand til anlægget. Den ene ledning tog spildevand fra det nærmeste område ved renseværket, mens den anden også tog spildevand fra et lokalt kvarter samt [[Holme-Tranbjerg Kommune]], mens den store tredje og sidste ledning kom fra [[Aarhus Kloakpumpestation]] ved [[Jægergårdsgade]].		I efteråret 1962 gik arbejdet med at opføre sydbyens renseværk i gang, og i december 1962 var den ene af to store bundfældningstanke næsten færdigstøbt, mens der også var udgravet til den anden tank. Tankene var hver 33 meter i diameter og deres samlede kapacitet ville blive på godt 3575 m<sup>3</sup> svarende til ca. 3,5 mio. liter vand, hvoraf 362 liter forventedes at løbe igennem bundfældningstankene hvert sekund. Kapaciteten af renseanlægget var udmålt til at dække spildevandet fra godt 80.000 indbyggere. Ved renseværket blev der opført en 39 meter lang værkstedsbygning, der også rummede sandfanget, tavlerum og folkelokaler. Tre store ledningssystemer skulle føre spildevand til anlægget. Den ene ledning tog spildevand fra det nærmeste område ved renseværket, mens den anden også tog spildevand fra et lokalt kvarter samt [[Holme-Tranbjerg Kommune]], mens den store tredje og sidste ledning kom fra [[Aarhus Kloakpumpestation]] ved [[Jægergårdsgade]].

	Udover opførelsen af renseanlægget opførtes også en større ledning til transport af slam til renovationsværket [[Eskelund]]. Desuden renoveredes Aarhus Kloakpumpestation ved en betydelig udvidelse.		Udover opførelsen af renseanlægget opførtes også en større ledning til transport af slam til renovationsværket [[Eskelund]]. Desuden renoveredes Aarhus Kloakpumpestation ved en betydelig udvidelse.

	Selvom Marselisborg Renseværk blev taget i brug i 1966, blev den lange udløbsledning i Aarhusbugten ikke opført ~~ved~~ samme tid. Ledningen var ~~oprindeligt~~ projekteret til at være ca. 225 meter, og der blev af flere omgange i 1966, 1968 og 1969 foretaget undersøgelser om den rette placering i bugten.		Selvom Marselisborg Renseværk blev taget i brug i 1966, blev den lange udløbsledning i Aarhusbugten ikke opført på samme tid. Ledningen var oprindelig projekteret til at være ca. 225 meter, og der blev ad flere omgange - i 1966, 1968 og 1969 - foretaget undersøgelser af den rette placering i bugten.

	== Marselisborg Renseværk på AarhusArkivet ==		== Marselisborg Renseværk på AarhusArkivet ==