Marselisborg Mindepark - Versionshistorie

Hemik med 17. feb. 2026, 11:03

2026-02-17T11:03:21Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2026, 13:03
Linje 13:		Linje 13:

	=== Kongens park ===		=== Kongens park ===
	At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke [[Christian 10.]] for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede [[Marselisborg Slot]], blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller [[Skovmarken]]. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården [[Louisenhøj]], som lå, hvor [[Stefanshjemmet]] ligger i dag.		At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke [[Kong Christian X\|Christian 10.]] for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede [[Marselisborg Slot]], blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller [[Skovmarken]]. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården [[Louisenhøj]], som lå, hvor [[Stefanshjemmet]] ligger i dag.

	Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en tiårig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.		Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en tiårig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.
Linje 41:		Linje 41:
	* [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]		* [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]

	Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus, men hele landet - da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, 'The Garden - End of Times, Beginning of Times', som ARoS stod bag.		Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus, men hele landet - da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, 'The Garden - End of Times, Beginning of Times', som [[ARoS]] stod bag.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik: /* Mindepark for hvad */

2025-12-12T07:43:22Z

Mindepark for hvad

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 09:43
Linje 17:		Linje 17:
	Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en tiårig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.		Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en tiårig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.

	=== Mindepark for hvad ===		=== Mindepark for hvad? ===
	De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.		De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.

Hemik med 12. dec. 2025, 07:42

2025-12-12T07:42:53Z

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 09:18

2024-06-20T09:18:41Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 11:18
Linje 26:		Linje 26:
	Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

	~~=== Marselisborg Monumentet ===~~
	Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence for [[Marselisborg Monumentet\|monumentet]] for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger [[Axel Poulsen]] og arkitekt [[Aksel Ekberg\|Axel Ekbergs]] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.

	~~Indvielsen af det færdige monument~~ i ~~juli~~ 1934 ~~var~~ en ~~stor højtidelighed~~, ~~anført af kongen~~ og ~~statsministeren~~ og med ~~over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder~~.		=== Rømerhaven og Donbækhaven===
			Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Carl Nielsens Vej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene\|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].

	I ~~monumenter, der består~~ af ~~en cirkelformet mur, er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato~~, ~~fødselsby~~ og ~~dødssted,~~ på ~~4140 danskere faldet~~ i ~~1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne~~ i ~~tysk krigstjeneste~~ og ~~de danske frivillige på allieret side~~.		'''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

	~~=== Genforeningsstenen ===~~		'''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.
	~~Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret~~ ved ~~Niels W. Gades Vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester~~ [[~~Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard~~]] ~~sammen~~ med ~~rådmand for Teknik og Miljø [[Bünyamin Simsek~~ (~~1970-~~)~~\|Bünyamin Simsek]] og Jesper Andersen~~, der er ~~næstformand for Grænseforeningen~~ i ~~Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening~~ med ~~Danmark~~.

	===~~Til ære for Danmarks udsendte~~===		===Monumenter og mindesmærker i Mindeparken===
	~~I den anden ende af~~ Mindeparken – et par meter fra [[Flagpladsen]] – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og ~~borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte~~.		Rundt om i Mindeparken er placeret forskellige monumenter og mindesmærker. Nedenfor kan læses mere om de enkelte værker:

	~~=== Håbets dør ===~~		* [[Marselisborgmonumentet]]
	~~Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en~~ [[~~Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg\|statue~~]] af [[Bernhard Arp ~~Sindberg (1911-1983)\|Bernhard~~ Sindberg]] med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.		* [[Genforeningsstenen i Mindeparken]]
			* [[Monument for Danmarks udsendte]]
			* [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]

	Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.

	~~=== Forgængelig kunst ===~~
	Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.		Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.

	~~=== Rømerhaven og Donbækhaven===~~
	Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Carl Nielsens Vej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene\|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].

	'''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

	~~'''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.~~

	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev: /* Genforeningsstenen */

2024-06-20T07:15:35Z

Genforeningsstenen

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 09:15
Linje 34:		Linje 34:

	=== Genforeningsstenen ===		=== Genforeningsstenen ===
	Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades ~~vej~~ forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester Jacob Bundsgaard sammen med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.		Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades Vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard]] sammen med rådmand for Teknik og Miljø [[Bünyamin Simsek (1970-)\|Bünyamin Simsek]] og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

	===Til ære for Danmarks udsendte===		===Til ære for Danmarks udsendte===

JanneMarieBarslev: /* Til ære for Danmarks udsendte */

2024-06-20T07:15:00Z

Til ære for Danmarks udsendte

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 09:15
Linje 37:		Linje 37:

	===Til ære for Danmarks udsendte===		===Til ære for Danmarks udsendte===
	I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra Flagpladsen – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.		I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra [[Flagpladsen]] – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

	=== Håbets dør ===		=== Håbets dør ===

JanneMarieBarslev: /* Håbets dør */

2024-06-20T07:14:44Z

Håbets dør

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 09:14
Linje 40:		Linje 40:

	=== Håbets dør ===		=== Håbets dør ===
	Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en statue af Bernhard Sindberg med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.		Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg\|statue]] af [[Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)\|Bernhard Sindberg]] med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.

	Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.		Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 07:13

2024-06-20T07:13:16Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 09:13
Linje 43:		Linje 43:

	Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.		Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.


	=== Forgængelig kunst ===		=== Forgængelig kunst ===

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 07:12

2024-06-20T07:12:53Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 09:12
Linje 26:		Linje 26:
	Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

	=== Monumentet ~~for faldne~~ ===		=== Marselisborg Monumentet ===
	Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence for [[Marselisborg Monumentet\|monumentet]] for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger [[Axel Poulsen]] og arkitekt [[Aksel Ekberg\|Axel Ekbergs]] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.		Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence for [[Marselisborg Monumentet\|monumentet]] for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger [[Axel Poulsen]] og arkitekt [[Aksel Ekberg\|Axel Ekbergs]] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.

Linje 33:		Linje 33:
	I monumenter, der består af en cirkelformet mur, er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side.		I monumenter, der består af en cirkelformet mur, er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side.

	=== ~~Statue~~ for ~~Bernhard Sindberg~~ ===		=== Genforeningsstenen ===
	I ~~2019~~ blev ~~der afsløret~~ en statue ~~for ''~~Bernhard ~~Arp~~ Sindberg~~'' (~~1911-~~1983)~~ på ~~plænen nær indgangen fra [[Niels W~~. ~~Gades Vej]]. Han deltog~~ i ~~1937 med etablering af~~ en ~~flygtningelejr ved Jiangnan Cementfabrik i Kina~~. ~~Den gav beskyttelse for de japanske bombardementer~~ i Nanjing ~~i 1937~~ og ~~1938~~, ~~og ydede hjælp~~ til ~~kinesiske~~ flygtninge. ~~Det reddede dermed omkring 6000 kinesere fra døden~~. Statuen er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København~~<ref>Kurt Lundskov: ''Marselisborg Slot~~. ~~Et kongeslot med historier''~~. ~~2019</ref>~~.		Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester Jacob Bundsgaard sammen med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

			===Til ære for Danmarks udsendte===
			I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra Flagpladsen – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

			=== Håbets dør ===
			Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en statue af Bernhard Sindberg med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.

			Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.


			=== Forgængelig kunst ===
			Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.

	=== Rømerhaven og Donbækhaven===		=== Rømerhaven og Donbækhaven===

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 06:56

2024-06-20T06:56:44Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 08:56
Linje 23:		Linje 23:

	Med oprettelsen af en [[Forstbotanisk Have\|Forstbotanisk have]] i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et [[Aarhus Universitet\|universitet]] til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.		Med oprettelsen af en [[Forstbotanisk Have\|Forstbotanisk have]] i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et [[Aarhus Universitet\|universitet]] til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.

	~~[[Fil:Danaide.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)\|Johs. Bjergs]] [[Danaide]] i [[Rømerhaven]].]]~~

	Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 09:42
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000491962 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Mindeparken og [[Marselisborg Slot]]. Set fra øst. Nederst i ~~billede~~ ses [[Strandvejen]]. I øverste højre hjørne ses [[Jydsk Væddeløbsbane]]. Aarhus Kommune, Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000491962 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Mindeparken og [[Marselisborg Slot]]. Set fra øst. Nederst i billedet ses [[Strandvejen]]. I øverste højre hjørne ses [[Jydsk Væddeløbsbane]]. <br>Aarhus Kommune, Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000319522 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Marselisborg Slot]] set fra Mindeparken. ~~Fotograf~~ Thorbjørn Brunander Sund, 2017, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000319522 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Marselisborg Slot]] set fra Mindeparken. <br>Foto: Thorbjørn Brunander Sund, 2017, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:Marselisborg planlagt villakvarter.jpg\|350px\|thumb\|right\|Plan for et villakvarter i Mindeparken. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager, 1902.]]		[[Fil:Marselisborg planlagt villakvarter.jpg\|350px\|thumb\|right\|Plan for et villakvarter i Mindeparken. <br>Kilde: Aarhus Byråds Journalsager, 1902.]]
	'''Marselisborg Mindepark''' (~~el.~~ Mindeparken) er et parkområde beliggende i [[Marselisborgskovene]] syd for Aarhus bymidte. Parken blev indviet 5. juli 1925, og er omkranset af [[Kongevejen]], [[Carl Nielsens Vej]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]]. I 1934 blev det store [[Marselisborgmonumentet\|Marselisborg Monument]] indviet i Mindeparken til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.		'''Marselisborg Mindepark''' (eller Mindeparken) er et parkområde beliggende i [[Marselisborgskovene]] syd for Aarhus bymidte. Parken blev indviet den 5. juli 1925 og er omkranset af [[Kongevejen]], [[Carl Nielsens Vej]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]]. I 1934 blev det store [[Marselisborgmonumentet\|Marselisborg Monument]] indviet i Mindeparken til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.

	=== Kongens park ===		=== Kongens park ===
	At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke Christian 10. for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede [[Marselisborg Slot]], blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller [[Skovmarken]]. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården [[Louisenhøj]], som lå, hvor [[Stefanshjemmet]] ligger i dag.		At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke [[Christian 10.]] for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede [[Marselisborg Slot]], blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller [[Skovmarken]]. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården [[Louisenhøj]], som lå, hvor [[Stefanshjemmet]] ligger i dag.

	Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en ~~10-årig~~ periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.		Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en tiårig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.

	=== Mindepark for hvad ===		=== Mindepark for hvad ===
Linje 24:		Linje 24:
	Med oprettelsen af en [[Forstbotanisk Have\|Forstbotanisk have]] i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et [[Aarhus Universitet\|universitet]] til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.		Med oprettelsen af en [[Forstbotanisk Have\|Forstbotanisk have]] i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et [[Aarhus Universitet\|universitet]] til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.

	Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ~~ideen~~ om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ~~ved~~ Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.		Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med idéen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted den 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen i Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.


	=== Rømerhaven og Donbækhaven===		=== Rømerhaven og Donbækhaven===
	Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Carl Nielsens Vej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene\|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med ~~rhododendron~~, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].		Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Carl Nielsens Vej med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene\|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].

	'''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.		'''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

	'''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.		'''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med seks lindetræer (nu kun fem, idet det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.

	===Monumenter og mindesmærker i Mindeparken===		===Monumenter og mindesmærker i Mindeparken===
Linje 42:		Linje 41:
	* [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]		* [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]]

	Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of ~~Times”~~, som ARoS stod bag.		Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus, men hele landet - da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, 'The Garden - End of Times, Beginning of Times', som ARoS stod bag.

	=== Se også ===		=== Se også ===