Marselisborg Hospital - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:42

2026-01-06T08:42:19Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:42
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000492128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Marselisborg Hospital ved [[Skanderborgvej]]. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

Hemik med 20. okt. 2025, 09:00

2025-10-20T09:00:32Z

Phillip Stadsarkivet med 24. aug. 2023, 13:53

2023-08-24T13:53:07Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2023, 15:53
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

	~~31. maj 1913 blev~~ '''Marselisborg Hospital''' ~~indviet. Da det nye~~ hospital ~~skulle fungere~~ som epidemisygehus var ~~placeringen~~ på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene ~~Møllen~~]] tidligere havde ligget ~~ideel~~. ~~Det lå~~ et godt stykke uden for byen~~, og~~ man ~~minimerede dermed smitterisikoen til~~ resten af byen.		'''Marselisborg Hospital''' var et hospital først opført som epidemisygehus uden for den umiddelbare bymidte syd for byen. Hospitalet blev indviet 31. maj 1913 og var placeret på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Mølle]] tidligere havde ligget. Hospitalets beliggenhed et godt stykke uden for byen var bevidst da man derved vurderede at kunne minimere en eventuel smitterisiko overfor resten af byen.

	=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===		=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===

Phillip Stadsarkivet: /* Fra Marselisborg til Skejby */

2023-04-24T07:26:50Z

Fra Marselisborg til Skejby

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2023, 09:26
Linje 52:		Linje 52:
	Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.		Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

	Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder ~~bygninger~~ [[~~Marselisborgcentret~~]], som er Dansk ~~center~~ for ~~rehabilitering~~, forskning og udvikling.		Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygningerne [[MarselisborgCentret]], også kendt som "Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling".

	=== Eksterne links ===		=== Eksterne links ===

Phillip Stadsarkivet: /* Frygten for epidemier */

2023-04-21T06:45:33Z

Frygten for epidemier

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:45
Linje 37:		Linje 37:
	=== Frygten for epidemier ===		=== Frygten for epidemier ===
	Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl\|stadslæge Lunddahls]] kontrol.		Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl\|stadslæge Lunddahls]] kontrol.
	Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther\|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.		Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.

	Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.		Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2022, 12:59

2022-12-12T12:59:26Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:59
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

	31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man minimerede dermed smitterisikoen til resten af byen.		31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man minimerede dermed smitterisikoen til resten af byen.

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2022, 12:58

2022-12-12T12:58:31Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:58
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|400px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|400px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

	31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man dermed ~~minimerede~~ smitterisikoen til resten af byen.		31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man minimerede dermed smitterisikoen til resten af byen.

	=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===		=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===
	Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.		Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

	Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.		Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.

Phillip Stadsarkivet: /* Pavillonopdelt sygehus */

2022-12-12T12:57:14Z

Pavillonopdelt sygehus

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:57
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]

	Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].		Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].

	=== Frygten for epidemier ===		=== Frygten for epidemier ===

Phillip Stadsarkivet: /* Pavillonopdelt sygehus */

2022-12-12T12:49:39Z

Pavillonopdelt sygehus

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:49
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]

	Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].		Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].

	=== Frygten for epidemier ===		=== Frygten for epidemier ===

Laura B. med 1. feb. 2022, 12:06

2022-02-01T12:06:44Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2022, 14:06
Linje 56:		Linje 56:
	=== Eksterne links ===		=== Eksterne links ===
	[http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside]		[http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside]

			==Marselisborg Hospital på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107436 Marselisborg Hospital]}}

	== Kilder ==		== Kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2025, 11:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

	'''Marselisborg Hospital''' var et hospital først opført som epidemisygehus uden for den umiddelbare bymidte syd for byen. Hospitalet blev indviet 31. maj 1913 og var placeret på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Mølle]] tidligere havde ligget. Hospitalets beliggenhed et godt stykke uden for byen var bevidst da man derved vurderede at kunne minimere en eventuel smitterisiko overfor resten af byen.		'''Marselisborg Hospital''' var et hospital - først opført som epidemisygehus uden for den umiddelbare bymidte syd for byen. Hospitalet blev indviet den 31. maj 1913 og var placeret på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Mølle]] tidligere havde ligget. Hospitalets beliggenhed et godt stykke uden for byen var bevidst, da man derved vurderede at kunne minimere en eventuel smitterisiko overfor resten af byen.

	=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===		=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===
	Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.		Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

	Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.		Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev der nedsat et byggeudvalg.

	=== Plads til kønssygdommene ===		=== Plads til kønssygdommene ===
	Efter nogle finansielle vanskeligheder i ~~starten~~ af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.		Efter nogle finansielle vanskeligheder i begyndelsen af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.

	Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af ~~grundende~~ til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til ~~opførsel~~ af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”<ref>Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913</ref>		Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundene til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførelse af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ''”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”''<ref>Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913</ref>

	Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann\|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang\|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.		Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann\|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang\|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

	At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten ]] udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" <ref>Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912</ref>. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.		At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten ]] udtrykte det til byrådets forhandlinger den 28. november 1912: ''"Denne [Sølvsteen] havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen"'' <ref>Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912</ref>. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.

	=== Pavillonopdelt sygehus ===		=== Pavillonopdelt sygehus ===
	Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” <ref> Århus Stiftstidende 01.06.1913</ref>. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.		Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de ti pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ''”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces”'' <ref> Århus Stiftstidende 01.06.1913</ref>. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.

	Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en ~~inspektør bolig~~, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kopper. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. ~~Og endeligt~~ havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.		Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge- og en inspektørbolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kopper. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Endelig havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

	[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en ~~drager~~, symboliserende sygdom.]]		[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drage, symboliserende sygdom.]]

	Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. ~~Ideen~~ bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] ~~Ved~~ [[Tietgens Plads]].		Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som f.eks. [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Idéen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital\|Skt. Joseph Ordenens hospital]] ved [[Tietgens Plads]].

	=== Frygten for epidemier ===		=== Frygten for epidemier ===
	Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl\|stadslæge Lunddahls]] kontrol.		Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl\|stadslæge Lunddahls]] kontrol.
	Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle ~~epidemisygehuset~~.		Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med i døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehus.

	Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets ~~åbnings år~~ blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.		Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbningsår blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud - med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber - stod afdelingen i lange perioder tom, og i 1937 blev den lukket helt.

	=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg ===		=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg ===
	Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde ~~i Danmark,~~ uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbnede et egentligt aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år var det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids ~~– det~~ viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret. Aarhus fik sit første rigtige aids-tilfælde i oktober 1985, registrerede tilfælde nr. 53 - personen var død en uge før, man med sikkerhed vidste det var aids.		Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde uden for København i Danmark. På Indenrigsministeriets initiativ åbnede et egentligt aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år var det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids. Det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret. Aarhus fik sit første rigtige aids-tilfælde i oktober 1985, registrerede tilfælde nr. 53 - personen var død en uge før, man med sikkerhed vidste det var aids.

	I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med ~~forholdende,~~ og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler ~~– de~~ kom ~~først~~ i ~~starten~~ af 1987.		I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø, når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med forholdene og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler, som først kom i begyndelsen af 1987.

	I december 1985 indgik ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]], om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet.		I december 1985 indgik ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]] om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det, der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet.
	Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus ~~i under~~ årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.		Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus omkring årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.

	=== Fra Marselisborg til Skejby ===		=== Fra Marselisborg til Skejby ===
	Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.		Da de første patienter blev indlagt den 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

	Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer ~~stadigt~~ i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygningerne [[MarselisborgCentret]], også kendt som "Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling".		Det varede dog ikke mange år, før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadig i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygningerne [[MarselisborgCentret]], også kendt som "Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling".

	=== Eksterne links ===		=== Eksterne links ===