Marselisborg Allé - Versionshistorie

Hemik med 12. feb. 2026, 08:34

2026-02-12T08:34:29Z

JanneMarieBarslev med 30. jan. 2023, 08:10

2023-01-30T08:10:15Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2023, 10:10
Linje 19:		Linje 19:
	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

	Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboes]], som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer. i 2020 blev villaen på [[Marselisborg Allé 9\|nr. 9]] dog også nedrevet.		Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboes]], som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer. I 2020 blev villaen på [[Marselisborg Allé 9\|nr. 9]] dog også nedrevet.

	En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.		En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.

JanneMarieBarslev med 30. jan. 2023, 08:10

2023-01-30T08:10:00Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2023, 10:10
Linje 19:		Linje 19:
	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

	Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboes]], som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer.		Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboes]], som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer. i 2020 blev villaen på [[Marselisborg Allé 9\|nr. 9]] dog også nedrevet.

	En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.		En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.

JanneMarieBarslev med 30. jan. 2023, 08:06

2023-01-30T08:06:13Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2023, 10:06
Linje 15:		Linje 15:
	Følgende gader støder op til Marselisborg Allé: [[Odensegade]], [[Heibergsgade]], [[Skt. Pauls Gade]] og [[Brammersgade]]. Ved alléens sydøstlige ende ligger [[Skanseparken]].		Følgende gader støder op til Marselisborg Allé: [[Odensegade]], [[Heibergsgade]], [[Skt. Pauls Gade]] og [[Brammersgade]]. Ved alléens sydøstlige ende ligger [[Skanseparken]].

	Tidligere var det en grusvej der førte fra [[Marselisborg Gods\|Marselisborg ~~gods~~]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej.		Tidligere var det en grusvej der førte fra den nu nedrevne herregård [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej - i dag [[Jægergårdsgade]].

	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

			Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboes]], som hans eget hjem. Over for ved nr. nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer.

			En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.

	Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]		Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 10:14

2022-11-07T10:14:32Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 12:14
Linje 17:		Linje 17:
	Tidligere var det en grusvej der førte fra [[Marselisborg Gods\|Marselisborg gods]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej.		Tidligere var det en grusvej der førte fra [[Marselisborg Gods\|Marselisborg gods]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej.

	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone~~\|Frederik Güldencrone~~]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

Skjold Andreas Arendt med 31. okt. 2022, 14:14

2022-10-31T14:14:47Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Marselisborg Allé''' ligger mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. Den er ca. 370 meter.
@@ Linje 14: / Linje 22: @@
 Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]
-====Ejendomme====
+===Adresser på Marselisborg Allé ===
-*'''Marselisborg Allé 30b'''. Her boede borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Steffen Bernhardt Jensen]] de sidste mange år.
+*[[Marselisborg Allé 3B]]
 == Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==

Laura B. med 29. nov. 2021, 13:24

2021-11-29T13:24:35Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 15:24
Linje 10:		Linje 10:

	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone\|Frederik Güldencrone]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone\|Frederik Güldencrone]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".


			Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]

	====Ejendomme====		====Ejendomme====
Linje 16:		Linje 19:
	== Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==		== Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+All%C3%A9j Marselisborg Allé]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+All%C3%A9j Marselisborg Allé]}}


	~~Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]~~

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Laura B. med 29. nov. 2021, 13:24

2021-11-29T13:24:18Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 15:24
Linje 16:		Linje 16:
	== Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==		== Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+All%C3%A9j Marselisborg Allé]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+All%C3%A9j Marselisborg Allé]}}


			Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Laura B. med 29. nov. 2021, 13:22

2021-11-29T13:22:58Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 15:22
Linje 1:		Linje 1:
	'''Marselisborg Allé''' ligger mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. Den er ca. 370 meter.		'''Marselisborg Allé''' ligger mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. Den er ca. 370 meter.

	Alléen blev navngivet før 1872 og hørte indtil 1874 under daværende Viby sognekommune.		Alléen blev navngivet før 1872 og hørte indtil 1874 under daværende [[Landkommunalstyret (sognekommuner)\|Viby sognekommune]].

			Navngivet i 1875 efter godset [[Marselisborg]], som under navnet Havreballegaard kan følges tilbage til 1500-tallet. Oprindelig en forbindelsesvej mellem afbyggerstedet [[Jægergården]] og hovedgården Marselisborg.

	Følgende gader støder op til Marselisborg Allé: [[Odensegade]], [[Heibergsgade]], [[Skt. Pauls Gade]] og [[Brammersgade]]. Ved alléens sydøstlige ende ligger [[Skanseparken]].		Følgende gader støder op til Marselisborg Allé: [[Odensegade]], [[Heibergsgade]], [[Skt. Pauls Gade]] og [[Brammersgade]]. Ved alléens sydøstlige ende ligger [[Skanseparken]].
Linje 11:		Linje 13:
	====Ejendomme====		====Ejendomme====
	*'''Marselisborg Allé 30b'''. Her boede borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Steffen Bernhardt Jensen]] de sidste mange år.		*'''Marselisborg Allé 30b'''. Her boede borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Steffen Bernhardt Jensen]] de sidste mange år.

			== Marselisborg Allé på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisborg+All%C3%A9j Marselisborg Allé]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
Linje 16:		Linje 21:
	* Århus byhistoriske Udvalg: ''Århus dengang og nu''. 1971.		* Århus byhistoriske Udvalg: ''Århus dengang og nu''. 1971.
	* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974		* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Hhoej: /* Ejendomme */

2018-10-01T11:40:27Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 13:40
Linje 10:		Linje 10:

	====Ejendomme====		====Ejendomme====
	*'''Marselisborg Allé 30b'''. Her boede borgmester [[~~Steffen~~ Bernhardt Jensen\|Bernhardt Jensen]] de sidste mange år.		*'''Marselisborg Allé 30b'''. Her boede borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Steffen Bernhardt Jensen]] de sidste mange år.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2026, 10:34
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>

	'''Marselisborg Allé''' ligger mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. Den er ca. 370 meter.		'''Marselisborg Allé''' ligger mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. Den er ca. 370 meter lang.

	Alléen blev navngivet før 1872 og hørte indtil 1874 under daværende [[Landkommunalstyret (sognekommuner)\|Viby sognekommune]].		Alléen blev navngivet før 1872 og hørte indtil 1874 under daværende [[Landkommunalstyret (sognekommuner)\|Viby sognekommune]].
Linje 17:		Linje 17:
	Tidligere var det en grusvej der førte fra den nu nedrevne herregård [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej - i dag [[Jægergårdsgade]].		Tidligere var det en grusvej der førte fra den nu nedrevne herregård [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]] til godsets funktionærbolig [[Jægergården]] på Jægergårdsvej - i dag [[Jægergårdsgade]].

	I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".		I slutningen af 1800-årene blev vejens nordligste del bebygget og blev derved en regulær bygade med allé-præg, idet der oprindeligt var træer på begge sider af vejen og små haver foran flere ejendomme. Træerne i alléen blev i øvrigt plantet på foranledning af Marselisborg gods' ejer [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]], der bestræbte sig på at "forskønne de forhen øde Marselisborg omgivelser".

	Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt ~~Arboes~~]], som hans eget hjem. Over for ved ~~nr.~~ nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer. I 2020 blev villaen på [[Marselisborg Allé 9\|nr. 9]] dog også nedrevet.		Ved nr. 3 lå en af byens allerførste villaer; den var opført af [[Thomas Arboe (1836-1917)\|arkitekt Arboe]], som hans eget hjem. Over for ved nr. 4 lå Villa Jægerbo, ved nr. 10 Villa Urania, og villaen på nr. 11 fungerede som præstebolig for Skt. Pauls Sogn. Disse villaer er alle borte i dag, men på gadens østlige side er bevaret andre af de oprindelige villaer. I 2020 blev villaen på [[Marselisborg Allé 9\|nr. 9]] dog også nedrevet.

	En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en SAVE-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.		En af Marselisborg Allés første villaer blev opført på nr. 5 i 1875, og nabovillaen på nr. 7 stod færdig året efter (selvom der senere er blevet påmalet 1870 på villaen). Villaerne blev opført i rød sten, og bag de to villaer stod henholdsvis snedker Søren Jensen og grosserer I. Westesen. Villaerne har også det til fælles, at de i 2012 blev tildelt en [[SAVE]]-registrering på 6, og de er dermed ikke klassificeret som bevaringsværdige.

	Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]		Se endvidere under [[Marselis Boulevard]]
Linje 43:		Linje 43:
	* Århus byhistoriske Udvalg: ''Århus dengang og nu''. 1971.		* Århus byhistoriske Udvalg: ''Århus dengang og nu''. 1971.
	* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974		* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]