Marselis slægten - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Marseliserne i Aarhus */

2023-02-09T13:17:36Z

Marseliserne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2023, 15:17
Linje 22:		Linje 22:
	Efter hans død i 1699 fik han enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]], ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.		Efter hans død i 1699 fik han enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]], ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

	Enken blev gift igen i 1703 med baron Peter Rodsteen (1662-1714), men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i [[Aarhus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller.		Enken blev gift igen i 1703 med baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]], men døde allerede tre år senere, 21. maj 1706. Herefter blev hun begravet under stor pragtudfoldelse ved sin første mand, Constantin Marselis, i [[Aarhus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - dedikeret til deres begravelse. Her står et epitafium forestillende Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706) og hendes to ægtefæller.

	Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].		Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].

MiaGulvadJørgensen: /* Gabriel Marselis */

2022-11-09T06:51:05Z

Gabriel Marselis

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2022, 08:51
Linje 10:		Linje 10:

	====Gabriel Marselis====		====Gabriel Marselis====
	[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom ~~sin~~ broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.		[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.

	Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.		Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.

MiaGulvadJørgensen: /* Litteratur og kilder */

2022-11-08T14:51:34Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:51
Linje 56:		Linje 56:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008		*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008
	*Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", 1980~~, Centrum~~		*Poul Harris: "Marselis-slægten - Blade af dens historie", Centrum, 1980
	*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]		*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]

	[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Constantin Marselis (1647-1699)" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

2022-11-08T14:45:56Z

Text replacement - "Constantin Marselis (1647-1699)" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:45
Linje 12:		Linje 12:
	[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom sin broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.		[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom sin broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.

	Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[~~Constantin Marselis\|~~Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.		Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.

	===Marseliserne i Aarhus===		===Marseliserne i Aarhus===
Linje 39:		Linje 39:
	*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]		*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
	*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]		*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
	*[[~~Constantin Marselis\|~~Constantin Marselis (1647-1699)]]		*[[Constantin Marselis (1647-1699)]]
	*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]		*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]
	*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]		*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Constantin Marselis" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

2022-11-08T14:45:21Z

Text replacement - "Constantin Marselis" to "Constantin Marselis (1647-1699)"

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:45
Linje 16:		Linje 16:
	===Marseliserne i Aarhus===		===Marseliserne i Aarhus===
	====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg====		====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg====
	Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]].		Den ene søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]].

	Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved [[Borgporten]] på [[Store Torv]] i Aarhus.		Privat boede han på godset Stadsgård, som efter en ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderens død overtog han også flere store norske godser, blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker. Udover godserne ejede han også en stor gård ved [[Borgporten]] på [[Store Torv]] i Aarhus.

MiaGulvadJørgensen: /* Slægtens aarhusianske medlemmer */

2022-11-08T14:43:28Z

Slægtens aarhusianske medlemmer

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:43
Linje 39:		Linje 39:
	*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]		*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
	*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]		*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
			*[[Constantin Marselis\|Constantin Marselis (1647-1699)]]
	*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]		*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]
	*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]		*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]

MiaGulvadJørgensen: /* Gabriel Marselis */

2022-11-08T14:43:10Z

Gabriel Marselis

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:43
Linje 12:		Linje 12:
	[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom sin broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.		[[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] blev født marts 1609 i Hamburg og døde 5. april 1673 i Amsterdam. Det var ham, der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Aarhus. Han var - ligesom sin broderen Selio - en hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV og blev storleverandør til den danske hær og hoffet. Desuden drev han bjergværker i Norge.

	Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.		Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis\|Constantin Marselis (1647-1699)]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.

	===Marseliserne i Aarhus===		===Marseliserne i Aarhus===

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 14:37

2022-11-08T14:37:07Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:37
Linje 34:		Linje 34:

	Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''.		Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''.

			===Slægtens aarhusianske medlemmer===
			Flere medlemmer fra Marselis-slægten, der senere dog tog navnet Güldencrone, var fremtrædende i Aarhus' historie, herunder:
			*[[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
			*[[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
			*[[Christian Güldencrone (1676-1746)]]
			*[[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]]
			*[[Jørgen Güldencrone (1682-1714)]]
			*[[Vilhelm Güldencrone (1701-1747)]]
			*[[Mathias Güldencrone (1703-1753)]]
			*[[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]
			*[[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 14:24

2022-11-08T14:24:20Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:24
Linje 5:		Linje 5:
	Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var [[Selio Marselis (1600-1663)]] og [[Gabriel Marselis (1609-1673)]].		Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der blev født omkring 1575 og døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (-1652), og sammen fik de otte børn, hvoraf to sønner fik tilknytning til Danmark. Det var [[Selio Marselis (1600-1663)]] og [[Gabriel Marselis (1609-1673)]].

	===~~Marselisbrødrene~~===		===Marselis-slægten kommer til Danmark===
	====Selio Marselis====		====Selio Marselis====
	Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.		Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam og døde 20. marts 1663 i København. Han var en hollandsk storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror, Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.
Linje 14:		Linje 14:
	Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.		Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordegodser her i landet. Han blev i 1635 gift med [[Isabeau van der Straaten (1616-1652)]], med hvem han fik otte børn, blandt andre sønnerne [[Constantin Marselis]] og [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Gabriel Marselis blev adlet i 1665, og hans slægt vedblev længe at være en del af den danske adelsstand.

	===Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg===		===Marseliserne i Aarhus===
			====Constantin Marselis - navnefar til Marselisborg====
	Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]].		Den ene søn, [[Constantin Marselis]] (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), tog som ung på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. I 1667 blev han, sammen med broderen Vilhelm, kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser, som faderen havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård, [[Havreballegård]], i Aarhus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods\|Marselisborg]].

Linje 25:		Linje 26:
	Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].		Det er via ham Constantin Marselis, at flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet Marselis. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], [[Hotel Marselis]], [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].

	===~~Wilhelm~~ Marselis Güldencrone===		====Vilhelm Marselis Güldencrone====
	Constantins bror, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård herregård\|Moesgård]] og [[Skumstrup]] ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter.		Constantins bror, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], blev baron og godsejer i Aarhus. Som ung blev han i 1661 optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, hvor han tog sin uddannelse, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård herregård\|Moesgård]] og [[Skumstrup]] ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter.

Linje 33:		Linje 34:

	Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''.		Senere slægtled efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) gik under navnet Güldencrone, der også ses stavet ''Gyldenkrone''.

			===Se også===
			*[[Marselisborg Gods]]
			*[[Constantinsborg]]
			*[[Vilhelmsborg]]
			*[[Moesgård herregård]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 14:21

2022-11-08T14:21:28Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 16:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg\|thumb\|350px\|Epitafium i Aarhus Domkirke over baron Constantin Marselis (t.h.), hans hustru Sophie Elisabeth Charisius og hendes anden mand, baron Peter Rodsteen (t.v.).]]		[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg\|thumb\|350px\|Epitafium i Aarhus Domkirke over baron Constantin Marselis (t.h.), hans hustru, Sophie Elisabeth Charisius, og hendes anden mand, baron Peter Rodsteen (t.v.).]]

	'''Marselis-slægten''', hvis navn kan findes i flere sammenhænge i Aarhus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt fra 1600-tallet.		'''Marselis-slægten''', hvis navn kan findes i flere sammenhænge i Aarhus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt fra 1600-tallet.