Marie Below (1586-1651) - Versionshistorie

Hemik med 3. apr. 2025, 08:41

2025-04-03T08:41:23Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 10:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0533-130580.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotograferet portræt af Marie Below. Ukendt kunstner, 1626, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100-CD0533-130580.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotograferet portræt af Marie Below. Ukendt kunstner, 1626, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født den 25. december 1586 i Spøttrup, død den 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig med boglige studier og lærte sig flere sprog.

	Hun var datter af [[Henrik Below (1540-1606)]] og [[Lisbeth Skram (1563-1600)]] og dermed datterdatter af adelsmanden Laurids Skram.		Hun var datter af [[Henrik Below (1540-1606)\|Henrik Below]] og [[Lisbeth Skram (1563-1600)\|Lisbeth Skram]] og var dermed datterdatter af adelsmanden Laurids Skram.

	Hun blev gift med den 29 år ældre rigsråd [[Christian Holck (1540-1606)]] den Ældre til Bustrup, der tidligere havde været gift med Karen Krafse, med hvem han havde tre børn. Sammen med Christen Holck fik Marie Below otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led desuden store tab ved tidens krigsplyndringer.		Hun blev gift med den 29 år ældre rigsråd [[Christian Holck (1540-1606)\|Christian Holck]] den Ældre til Bustrup, der tidligere havde været gift med Karen Krafse, med hvem han havde tre børn. Sammen med Christen Holck fik Marie Below otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led desuden store tab ved tidens krigsplyndringer.

	Gennem sine søskende var hun forbundet til flere andre adelsslægter, blandt andet var hendes ene søster gift med stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].		Gennem sine søskende var hun forbundet til flere andre adelsslægter, blandt andet var hendes ene søster gift med stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)\|Henrik Thott]].

	I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. ~~Gravpallet~~ lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravkapellet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år, som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.

	I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654 står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte, erindringer og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.		I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654 står der blandt andet:

	Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er ~~en vej,~~ beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.		''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''.

			Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte, erindringer og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.

			Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.

	== Marie Below på Aarhusarkivet ==		== Marie Below på Aarhusarkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 21. aug. 2023, 08:57

2023-08-21T08:57:00Z

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2023, 10:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0533-130580.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotograferet portræt af Marie Below. Ukendt kunstner, 1626, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100-CD0533-130580.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotograferet portræt af Marie Below. Ukendt kunstner, 1626, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig ~~en del~~ med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig med boglige studier og lærte sig flere sprog.

	Hun var datter af Henrik Below (1540-1606) og Lisbeth Skram (1563-1600) og dermed datterdatter af adelsmanden Laurids Skram.		Hun var datter af [[Henrik Below (1540-1606)]] og [[Lisbeth Skram (1563-1600)]] og dermed datterdatter af adelsmanden Laurids Skram.

	Hun blev gift med den 29 år ældre rigsråd Christian Holck (1540-1606) den Ældre til Bustrup, der tidligere havde været gift med Karen Krafse, med hvem han havde tre børn. Sammen med Christen Holck fik Marie Below otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led desuden store tab ved tidens krigsplyndringer.		Hun blev gift med den 29 år ældre rigsråd [[Christian Holck (1540-1606)]] den Ældre til Bustrup, der tidligere havde været gift med Karen Krafse, med hvem han havde tre børn. Sammen med Christen Holck fik Marie Below otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led desuden store tab ved tidens krigsplyndringer.

	Gennem sine søskende var hun forbundet til flere andre adelsslægter, blandt andet var hendes ene søster gift med stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].		Gennem sine søskende var hun forbundet til flere andre adelsslægter, blandt andet var hendes ene søster gift med stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].

MiaGulvadJørgensen med 21. aug. 2023, 08:55

2023-08-21T08:55:52Z

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2023, 10:55
Linje 11:		Linje 11:
	I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.

	I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654, står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte, erindringer og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.		I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654 står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte, erindringer og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.

	Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.		Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.

MiaGulvadJørgensen med 13. jun. 2023, 07:53

2023-06-13T07:53:01Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2023, 09:53
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:B775100-CD0533-130580.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotograferet portræt af Marie Below. Ukendt kunstner, 1626, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2023, 13:43

2023-05-16T13:43:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 15:43
Linje 1:		Linje 1:
	'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.

	Hun var datterdatter af Laurids Skram og blev gift med rigsråd Christian Holck den Ældre til Bustrup. Sammen fik de otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led store tab ved tidens krigsplyndringer.		Hun var datter af Henrik Below (1540-1606) og Lisbeth Skram (1563-1600) og dermed datterdatter af adelsmanden Laurids Skram.

			Hun blev gift med den 29 år ældre rigsråd Christian Holck (1540-1606) den Ældre til Bustrup, der tidligere havde været gift med Karen Krafse, med hvem han havde tre børn. Sammen med Christen Holck fik Marie Below otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led desuden store tab ved tidens krigsplyndringer.

			Gennem sine søskende var hun forbundet til flere andre adelsslægter, blandt andet var hendes ene søster gift med stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].

	I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.
Linje 18:		Linje 22:
	[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
	*Frantz Nielsen: ''"Maria Below sal. Christian Holckes den Eldris til..."'', Aarhus, 1654		*Frantz Nielsen: ''"Maria Below sal. Christian Holckes den Eldris til..."'', Aarhus, 1654
			*finnholbek.dk om Marie Henriksdatter Below, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I38297&tree=2

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2023, 13:26

2023-05-16T13:26:59Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 15:26
Linje 5:		Linje 5:
	I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.

	I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654, står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.		I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654, står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte, erindringer og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.

	Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.		Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2023, 13:13

2023-05-16T13:13:25Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 15:13
Linje 1:		Linje 1:
	'''Marie Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' eller '''Maria Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.

	Hun var datterdatter af Laurids Skram, og endte med at overleve alle ~~sine otte børn~~. Familien led store tab ved tidens krigsplyndringer~~. I sine sidste år boede hun på Lisbjerggård~~.		Hun var datterdatter af Laurids Skram og blev gift med rigsråd Christian Holck den Ældre til Bustrup. Sammen fik de otte børn, heriblandt sønnerne Christian Holck til Lundbygaard og Erick Holck til Hastrup, og Marie Below endte med at overleve dem alle. Familien led store tab ved tidens krigsplyndringer.

	Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		I sine sidste år boede Marie Below på Lisbjerggård. Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet. Gravpallet lå i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.

			I et skrift, der er skrevet til ære for hende, af Frantz Nielsen og udgivet allerede i 1654, står der blandt andet: ''"Gunstige oc Fromme Venner / alle som hafver kiende den Velbyrdige nu Salige Frue / Eders Veldkiere Fader oc Moder-Syster S. Fru Maria Below / kand giffue hende Sandfærdeligen de Vidnisbyrd at hun icke haffuer baaret sit Naffn forgeffvis"''. Det lange skrift, som består af en fortale, en ligprædiken, et skifte og flere andre tekster, giver det indtryk, at Marie Below var mere end almindeligt værdsat i sin egen tid.

	Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.		Marie Below har fået opkaldt en vej efter sig. [[Marie Belows Vej]] er en vej, beliggende centralt i Lisbjerg nær Lisbjerg Kirke.
Linje 15:		Linje 17:
	* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.		* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.
	[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
			*Frantz Nielsen: ''"Maria Below sal. Christian Holckes den Eldris til..."'', Aarhus, 1654

Phillip Stadsarkivet med 13. apr. 2023, 10:03

2023-04-13T10:03:39Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2023, 12:03
Linje 1:		Linje 1:
	'''Marie Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.		'''Marie Below''' (født 25. december 1586 i Spøttrup, død 9. september 1651 på [[Lisbjerggård]] i [[Lisbjerg]]) var adelsdame og en lærd kvinde, som beskæftigede sig en del med boglige studier og lærte sig flere sprog.

	Hun ~~overlevede~~ alle sine otte børn. Familien led store tab ved tidens krigsplyndringer. I sine sidste år boede hun på Lisbjerggård.		Hun var datterdatter af Laurids Skram, og endte med at overleve alle sine otte børn. Familien led store tab ved tidens krigsplyndringer. I sine sidste år boede hun på Lisbjerggård.

	Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.		Da hun døde, blev hun bisat i et gravkapel i [[Lisbjerg Kirke]], som hun selv havde bekostet i skibets vestre ende under et pulpitur af umalet egetømmer, vistnok indrettet samme år som hun døde. Hun efterlod sig en samling tekster med latinske og danske vers, som siden er gået tabt.
Linje 13:		Linje 13:
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.		* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.
			* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.
	[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

Cjk: /* Litteratur og kilder */

2023-04-12T07:09:05Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2023, 09:09
Linje 11:		Linje 11:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.		* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.

	[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

MiaGulvadJørgensen med 11. apr. 2023, 09:11

2023-04-11T09:11:22Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2023, 11:11
Linje 13:		Linje 13:
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
	* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.		* J.P. Trap Danmark. Femte Udgave. Århus Amt. Bind VIII. G.E.C. Gads Forlag. 1963.

			[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]