Margrethediget - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 08:56

2026-01-12T08:56:13Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 10:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Margrethediget, foto Sven Locht, 2015.jpg\|thumb\|400px\|rigt\|Margrethediget set mod øst fra en sti mellem [[Brendstrupgårdsvej]] og cykel- og gangstien under [[Randersvej]]. Stien oven på diget ind i bevoksningen i baggrunden ender på Randersvej. Det fremgår ikke, hvem der har placeret en stele oven på diget. Diget er optaget på listen over fortidsminder, men er ikke fredet. [[Aarhus Kommune]] har dog tilkendegivet et ønske om at bevare de resterende dele af diget på grund af dets betydning for byens historie. Foto Sven Locht]]		[[Fil:Margrethediget, foto Sven Locht, 2015.jpg\|thumb\|400px\|rigt\|Margrethediget set mod øst fra en sti mellem Brendstrupgårdsvej og cykel- og gangstien under Randersvej. Stien oven på diget ind i bevoksningen i baggrunden ender på Randersvej. Det fremgår ikke, hvem der har placeret en stele oven på diget. Diget er optaget på listen over fortidsminder, men er ikke fredet. [[Aarhus Kommune]] har dog tilkendegivet et ønske om at bevare de resterende dele af diget på grund af dets betydning for byens historie. <br>Foto: Sven Locht]]

	'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]		'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]

	Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[Olof Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker.		Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[Olof Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker.

	===Da borgerne havde køer og drev landbrug===		===Da borgerne havde køer og drev landbrug===
Linje 13:		Linje 13:

	===Onde og slette mennesker ødelagde leddet===		===Onde og slette mennesker ødelagde leddet===
	[[Århus_kommunes_markvæsen\|Markdirektionen]] i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''.		[[Århus_kommunes_markvæsen\|Markdirektionen]] i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen var stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''.

	Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig ~~væk~~ grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.		Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.

	Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[Olof Palmes Allé]]. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]].		Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til Olof Palmes Allé. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]].

	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hhoej: /* Onde og slette mennesker ødelagde leddet */

2018-09-12T10:36:33Z

Onde og slette mennesker ødelagde leddet

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2018, 12:36
Linje 13:		Linje 13:

	===Onde og slette mennesker ødelagde leddet===		===Onde og slette mennesker ødelagde leddet===
	Markdirektionen i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''.		[[Århus_kommunes_markvæsen\|Markdirektionen]] i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''.

	Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.		Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.

Kurt L: sprogret

2018-07-25T08:51:32Z

sprogret

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 10:51
Linje 3:		Linje 3:
	'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]		'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]

	Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[~~Oluf~~ Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker.		Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[Olof Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker.

	===Da borgerne havde køer og drev landbrug===		===Da borgerne havde køer og drev landbrug===
Linje 17:		Linje 17:
	Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.		Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.

	Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[~~Oluf~~ Palmes Allé]]. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]].		Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[Olof Palmes Allé]]. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]].

	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Onde og slette mennesker ødelagde leddet */

2016-03-08T10:03:15Z

Onde og slette mennesker ødelagde leddet

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 12:03
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 8. dec. 2015, 09:52

2015-12-08T09:52:19Z

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2015, 11:52
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Margrethediget, foto Sven Locht, 2015.jpg\|thumb\|400px\|rigt\|Margrethediget set mod øst fra en sti mellem [[Brendstrupgårdsvej]] og cykel- og gangstien under [[Randersvej]]. Stien oven på diget ind i bevoksningen i baggrunden ender på Randersvej. Det fremgår ikke, hvem der har placeret en stele oven på diget. Diget er optaget på listen over fortidsminder, men er ikke fredet. [[Aarhus Kommune]] har dog tilkendegivet et ønske om at bevare de resterende dele af diget på grund af dets betydning for byens historie. Foto Sven Locht]]

	'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]		'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med ''''Margrethediget''' ved Skejby Led Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og Skejby fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel...'

2015-12-08T09:49:20Z

Oprettede siden med ''''Margrethediget''' ved Skejby Led Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og Skejby fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel...'

Ny side

'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]]

Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[Oluf Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker.

===Da borgerne havde køer og drev landbrug===
Siden tidernes morgen havde der hørt store markområder til Aarhus Købstad, hvoraf langt den største del lå nord for byen. Her dyrkede byens indbyggere indtil langt op i 1800-tallet korn og græssede deres kreaturer som supplement til deres indtægt ved handel og håndværk. I slutningen af 1300-tallet opstod der en strid imellem indbyggerne og Aarhusbispen om grænserne mellem byens jorder og Vorregårds mark længere ude, der tilhørte bispestolen. I den forbindelse red dronning Margrete 1. rundt om [[Aarhus Bymark]] og fastsatte på den måde grænserne. Det blev samtidig fastslået, at [[Riis Skov]] tilhørte byen.

Efter reformationen overtog kongen kirkens jord, og i 1561 gav Frederik 2. den nu nedlagte Vorregårds mark til indbyggerne i Aarhus. Ved den lejlighed opkastede byens indbyggere et stort jorddige, der markerede det nye skel mellem Aarhus Bymark og de omliggende landsbymarker i [[Vejlby]], Skejby og [[Tilst]] sogne. Diget er i dag kendt som Margrethediget, selv om det ikke har noget at gøre med dronning Margrete 1.s ridt rundt om bymarken, der fandt sted næsten 200 år før, diget blev anlagt.

Aarhus Bymark, der udgjorde langt den største del af byens markjorder, omfattede fra 1561 omkring 1200 tdr. land fordelt på [[Møllevangen]], [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvang]]. Halvdelen af jorden blev dyrket, imens byens flere hundrede heste og køer græssede på den anden halvdel. Hegn og diger mellem Aarhus Købstad og landsbyernes jorder markerede grænserne, men skulle også forhindre de græssende kreaturer i at gå ind på naboens mark, der måske var tilsået med korn. Derfor var der også hegn tværs over vejene med en låge i, som de rejsende måtte åbne og lukke for at passere. Det forløb ikke altid problemfrit.

===Onde og slette mennesker ødelagde leddet===
Markdirektionen i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''.

Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970.

Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[Oluf Palmes Allé]]. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]].

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Indtil 1536]]