Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863) - Versionshistorie

Hemik med 8. nov. 2024, 07:50

2024-11-08T07:50:26Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2024, 09:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg\|300px\|thumb\|right\|Marcus Gottlieb Galthen Bech. Købmand i Aarhus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]		[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg\|300px\|thumb\|right\|Marcus Gottlieb Galthen Bech. Købmand i Aarhus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]

	~~Købmand, fabrikant og skibsreder~~ '''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1843-48.		'''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' (født i 1795 i Urslev sogn, Vejle Amt, død den 4. juni 1863 i Aarhus) var købmand, fabrikant, skibsreder samt medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] i perioden 1843-48.

	~~Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle Amt, død 4. juni 1863 i Aarhus.~~		Han var søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech.

	~~Søn~~ af sognepræst Oluf Nielsen Bech.

	Gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863).		Gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863).

	~~Virkede~~ fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].		Han virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].

	===Købmand og kludehandler===		===Købmand og kludehandler===
	Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.		Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede den 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

	Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.		Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.
Linje 19:		Linje 17:
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

	Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.		Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

	===Videre virke===		===Videre virke===
	Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem ~~Århus~~ og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.		Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – han ejede bl.a. Prinsesse Caroline, der sejlede mellem Aarhus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

	Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere ~~århusianske~~ købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.		Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere aarhusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

	Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.		Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

	===Bechs virke i Aarhus===		===Bechs virke i Aarhus===
	Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af ~~»fattigforstanderne«~~. Han indrettede et offentligt ~~»russisk dampbad«~~ i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge ~~»embedsmænd~~, som ikke er uafhængige af ~~regeringen«~~, og håbede, at valget skulle vise, ~~»at~~ de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er ~~sønderbrudte«~~. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. ~~Han~~ var ~~endelig~~ medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.		Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af 'fattigforstanderne'. Han indrettede et offentligt 'russisk dampbad' i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge "embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen", og håbede, at valget skulle vise, at "de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte". I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Endelig var han medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

	===Medlem af eller repræsenteret i===		===Medlem af eller repræsenteret i===
Linje 40:		Linje 38:
	*Brolægningskommissionen 1847		*Brolægningskommissionen 1847

	Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.		Bech døde den 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.

	=== Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet ===		=== Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet ===

JanneMarieBarslev med 21. feb. 2023, 10:40

2023-02-21T10:40:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 12:40
Linje 11:		Linje 11:
	Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].		Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].

	==Købmand og kludehandler==		===Købmand og kludehandler===
	Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.		Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

	Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.		Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

	==Kradsuldsmøllerne==		===Kradsuldsmøllerne===
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Linje 23:		Linje 23:
	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

	==Videre virke==		===Videre virke===
	Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.		Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Linje 30:		Linje 30:
	Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.		Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

	==Bechs virke i Aarhus==		===Bechs virke i Aarhus===
	Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.		Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

	==Medlem af eller repræsenteret i==		===Medlem af eller repræsenteret i===
	*Komiteen til at anvise regninger 1843-47		*Komiteen til at anvise regninger 1843-47
	*Fattigkommissionen 1843-47		*Fattigkommissionen 1843-47
Linje 42:		Linje 42:
	Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.		Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.

	== Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet ==		=== Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet ===
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108409 Se arkivalier omhandlende Marcus Gottlieb Galthen Bech i AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108409 Se arkivalier omhandlende Marcus Gottlieb Galthen Bech i AarhusArkivet]}}

JanneMarieBarslev: /* Kradsuldsmøllerne */

2023-02-21T09:24:37Z

Kradsuldsmøllerne

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 11:24
Linje 19:		Linje 19:
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

	Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.		Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

Amanda R med 20. feb. 2023, 12:00

2023-02-20T12:00:45Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2023, 14:00
Linje 11:		Linje 11:
	Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].		Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].

	===Købmand og kludehandler===		==Købmand og kludehandler==
	Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.		Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

	Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.		Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

	===Kradsuldsmøllerne===		==Kradsuldsmøllerne==
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Linje 23:		Linje 23:
	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

	===Videre virke===		==Videre virke==
	Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.		Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Linje 30:		Linje 30:
	Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.		Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

	===Bechs virke i Aarhus===		==Bechs virke i Aarhus==
	Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.		Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

	===Medlem af eller repræsenteret i===		==Medlem af eller repræsenteret i==
	*Komiteen til at anvise regninger 1843-47		*Komiteen til at anvise regninger 1843-47
	*Fattigkommissionen 1843-47		*Fattigkommissionen 1843-47

JanneMarieBarslev med 17. feb. 2023, 12:35

2023-02-17T12:35:47Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2023, 14:35
Linje 11:		Linje 11:
	Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].		Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].

	==Købmand og kludehandler==		===Købmand og kludehandler===
	Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.		Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

	Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.		Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

	==Kradsuldsmøllerne==		===Kradsuldsmøllerne===
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Linje 23:		Linje 23:
	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

	==Videre virke==		===Videre virke===
	Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.		Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Linje 30:		Linje 30:
	Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.		Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

	==Bechs virke i Aarhus==		===Bechs virke i Aarhus===
	Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.		Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

	==Medlem af eller repræsenteret i==		===Medlem af eller repræsenteret i===
	*Komiteen til at anvise regninger 1843-47		*Komiteen til at anvise regninger 1843-47
	*Fattigkommissionen 1843-47		*Fattigkommissionen 1843-47

Amanda R med 14. feb. 2023, 13:00

2023-02-14T13:00:25Z

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2023, 15:00
Linje 11:		Linje 11:
	Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].		Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].

			==Købmand og kludehandler==
	===Købmand og kludehandler===
	Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.		Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

	Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.		Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

	===Kradsuldsmøllerne===		==Kradsuldsmøllerne==
	Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.		Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Linje 24:		Linje 23:
	At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.		At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

	===Videre virke===		==Videre virke==
	Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.		Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Linje 31:		Linje 30:
	Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.		Bech var kaptajn i [[borgervæbningen\|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

	===Bechs virke i Aarhus===		==Bechs virke i Aarhus==
	Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.		Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

	===Medlem af eller repræsenteret i~~...=~~==		==Medlem af eller repræsenteret i==
	*Komiteen til at anvise regninger 1843-47		*Komiteen til at anvise regninger 1843-47
	*Fattigkommissionen 1843-47		*Fattigkommissionen 1843-47
Linje 42:		Linje 41:

	Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.		Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.

			== Marcus Gottlieb Galthen Bech på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108409 Se arkivalier omhandlende Marcus Gottlieb Galthen Bech i AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 21. nov. 2022, 11:14

2022-11-21T11:14:27Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2022, 13:14
Linje 3:		Linje 3:
	Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1843-48.		Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1843-48.

	Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle ~~amt~~. Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. ~~Han blev gift~~ i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863). Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]]		Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle Amt, død 4. juni 1863 i Aarhus.

			Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech.

			Gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863).

			Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]].


Linje 35:		Linje 41:
	*Brolægningskommissionen 1847		*Brolægningskommissionen 1847

			Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.
	Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)~~\|Oluf Galthen Bech~~]] ~~(1830-1905)~~ og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:05:35Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:05
Linje 42:		Linje 42:
	*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.		*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
	*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.		*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
	*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
	* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus		* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Hhoej: /* Litteratur og kilder */

2019-04-09T07:32:24Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 09:32
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

Hhoej med 24. okt. 2018, 08:20

2018-10-24T08:20:14Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2018, 10:20
Linje 3:		Linje 3:
	Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1843-48.		Købmand, fabrikant og skibsreder '''Marcus Gottlieb Galthen Bech''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] 1843-48.

	Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle amt. Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1826 med sin kusine [[Jacobine Caroline Galthen (1804-1863)~~\|Jacobine Caroline Galthen]]~~. ~~Bech virkede~~ fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]]		Født i 1795 i Urslev sogn, Vejle amt. Søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen Bech (1804-1863). Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen\|Borgervæbningen]]