Magistratsstyre - Versionshistorie

Hemik med 17. apr. 2026, 10:13

2026-04-17T10:13:50Z

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2026, 12:13
Linje 4:		Linje 4:

	===De fem magistrater i 1950===		===De fem magistrater i 1950===
	~~Afdelinger~~ kom til at se således ud:		Afdelingerne kom til at se således ud:
	* 1. Magistrat		* 1. Magistrat
	Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren		Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren
Linje 12:		Linje 12:

	* 3. Magistrat		* 3. Magistrat
	Sociale- og sundhedsmæssige forhold		Sociale og sundhedsmæssige forhold

	* 4. Magistrat		* 4. Magistrat
Linje 35:		Linje 35:
	I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder mellem udvalgene om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med alenlange dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.		I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder mellem udvalgene om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med alenlange dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.

	For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''		For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet den 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''

	===Magistraten truer demokratiet===		===Magistraten truer demokratiet===
	Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme ~~bekymringen~~, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.		Det markante konservative byrådsmedlem [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)\|Kai Blicher]] var ikke tilhænger af magistratsstyret. Han mente, at byrådet og dermed de folkevalgte politikere blev sat helt uden for indflydelse, for magistraten havde allerede afgjort sagerne, før de kom til afstemning i byrådet. Andre byrådsmedlemmer gav udtryk for samme bekymring, men et stor flertal bakkede altså i sidste ende op om forslaget.

	===Løn og rådmandsproletariat===		===Løn og rådmandsproletariat===
	Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.		Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden af. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.
	Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.		Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.

Hhoej: /* Læs mere */

2019-01-07T13:50:33Z

Læs mere

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2019, 15:50
Linje 50:		Linje 50:
	* [[Medlemmer af byens råd]]		* [[Medlemmer af byens råd]]
	* [[Magistratsstyre]]		* [[Magistratsstyre]]
			* [[Politik i Aarhus]]
	* [[Politiske partier]]		* [[Politiske partier]]
	* [[Valgperioder]]		* [[Valgperioder]]

Hhoej med 30. okt. 2018, 09:27

2018-10-30T09:27:49Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2018, 11:27
Linje 43:		Linje 43:
	Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.		Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.
	Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.		Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.

			== Læs mere ==
			* [[Aarhus Byråd]]
			* [[Aarhus Kommune]]
			* [[Borgmester i Aarhus]]
			* [[Medlemmer af byens råd]]
			* [[Magistratsstyre]]
			* [[Politiske partier]]
			* [[Valgperioder]]

	== Kilder ==		== Kilder ==

Hhoej med 30. okt. 2018, 09:12

2018-10-30T09:12:05Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2018, 11:12
Linje 47:		Linje 47:
	* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995		* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995

			[[Kategori: Samfund]]
			[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Borgmester & byråd]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Politik~~]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Hhoej: /* De fem magistrater i 1950 */

2018-10-17T08:29:13Z

De fem magistrater i 1950

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 10:29
Linje 6:		Linje 6:
	Afdelinger kom til at se således ud:		Afdelinger kom til at se således ud:
	* 1. Magistrat		* 1. Magistrat
	~~Økonomisk~~ og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren		Økonomiske og administrative forhold. Afdelingen skulle ledes af borgmesteren

	* 2. Magistrat		* 2. Magistrat
	Tekniske forhold, herunder ~~gade~~ og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder		Tekniske forhold, herunder gader og veje, broer og kloaker, byggeforhold samt brandvæsen som de vigtigste områder

	* 3. Magistrat		* 3. Magistrat

Hhoej med 3. okt. 2018, 09:22

2018-10-03T09:22:31Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 11:22
Linje 23:		Linje 23:

	===Unmack Larsen og Tjørnehøj===		===Unmack Larsen og Tjørnehøj===
	Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til Aarhus' bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager.		Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til Aarhus' bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager.

	Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret.		Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret.

Hhoej med 2. okt. 2018, 12:17

2018-10-02T12:17:41Z

Hhoej: /* De fem magistrater i 1950 */

2018-09-18T06:43:58Z

De fem magistrater i 1950

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 08:43
Linje 18:		Linje 18:

	* 5. Magistrat		* 5. Magistrat
	De kommunale værker og [[Aarhus Sporveje]]		[[Aarhus_Kommunale_Værker\|De kommunale værker]] og [[Aarhus Sporveje]]

	Med tiden har de forskellige ansvarsområder for de fem magistrater ændret sig.		Med tiden har de forskellige ansvarsområder for de fem magistrater ændret sig.

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-08T08:17:26Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:17
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* De fem magistrater i 1950 */

2013-09-24T09:56:00Z

De fem magistrater i 1950

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2013, 11:56
Linje 20:		Linje 20:
	De kommunale værker og [[Aarhus Sporveje]]		De kommunale værker og [[Aarhus Sporveje]]

	~~Senere hen blev ansvarsområderne~~ for de fem magistrater ændret		Med tiden har de forskellige ansvarsområder for de fem magistrater ændret sig.

	===Unmack Larsen og Tjørnehøj===		===Unmack Larsen og Tjørnehøj===

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
	I 1950 vedtog [[Aarhus Byråd]] med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre. Det var en markant forandring af den politiske styreform i [[Aarhus Kommune]]. Man forlod det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg~~, i~~ 1949 var der 25, som havde myndighed inden for hver deres fagområde, og gik over til fem såkaldte magistratsafdelinger med hver sit omfattende ansvarsområde.		I 1950 vedtog [[Aarhus Byråd]] med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre. Det var en markant forandring af den politiske styreform i [[Aarhus Kommune]]. Man forlod det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg. I 1949 var der 25, som havde myndighed inden for hver deres fagområde, og man gik over til fem såkaldte magistratsafdelinger med hver sit omfattende ansvarsområde.

	Borgmesteren blev den fødte formand for magistraten. Lig i dag udpegede byrådet dengang en folkevalgt og lønnet rådmand for hver magistrat. Magistraten mødes til ugentlige fællesmøder, hvor man forbereder sagerne til byrådets afgørelse og sørger for at beslutninger bliver ført ud i livet. Med reformen beholdt man nogle få udvalg, som nu kun fik til opgave at behandle de sager, som byrådet henviste.		Borgmesteren blev den fødte formand for magistraten. Lig i dag udpegede byrådet dengang en folkevalgt og lønnet rådmand for hver magistrat. Magistraten mødes til ugentlige fællesmøder, hvor man forbereder sagerne til byrådets afgørelse og sørger for, at beslutninger bliver ført ud i livet. Med reformen beholdt man nogle få udvalg, som nu kun fik til opgave at behandle de sager, som byrådet henviste.

	===De fem magistrater i 1950===		===De fem magistrater i 1950===
Linje 23:		Linje 23:

	===Unmack Larsen og Tjørnehøj===		===Unmack Larsen og Tjørnehøj===
	Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til ~~Aarhus´~~ bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager.		Arbejdet med at indføre magistratsstyret blev drevet frem af daværende borgmester [[Svend Unmack Larsen]] og hans tætte medarbejder økonomidirektør [[Erik Tjørnehøj]]. Målet var, at byrådet skulle have de bedst mulige betingelser for at træffe beslutninger, som var til Aarhus' bedste. Embedsmændene skulle så tage sig af de mange småsager.

	Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret.		Deres arbejde tog for alvor fart i 1949, hvor Unmack Larsen fik Tjørnehøj til at udarbejde et centralt notat, som senere blev selve fundamentet for den endelige udformning af magistratsstyret.
Linje 33:		Linje 33:

	===Overvældende arbejdsbyrde===		===Overvældende arbejdsbyrde===
	I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder udvalgene ~~i mellem~~ om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med ~~alen lange~~ dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.		I 1949 oplevede byrådsmedlemmerne derfor to grundlæggende problemer. For det første var sagerne efterhånden blevet meget komplekse, og alt for tit opstod der stridigheder mellem udvalgene om, hvem der skulle stå for at behandle sagerne. Tilmed druknede udvalgene i de mange småsager med alenlange dagsordener til følge. I det ugentlige møde i budgetudvalget rummede dagsorden jævnligt over 30 punkter. Det var med andre ord svært at holde fokus på de store og væsentlige beslutninger.

	For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret ~~for~~ at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''		For det andet gjorde denne udvikling det svært for byrådsmedlemmer både at passe byrådsarbejdet samtidig med et civilt job. Det gjorde, at folk uden en ordentlig organisation bag sig faktisk var afskåret fra at stille op til byrådet. Unmack Larsen trak det skarpt op på byrådsmødet 12. april 1950, da han sagde, at ''"der måtte en ny styreform til, hvis man skulle bevare det folkevalgte element i byens styre."''

	===Magistraten truer demokratiet===		===Magistraten truer demokratiet===
Linje 41:		Linje 41:

	===Løn og rådmandsproletariat===		===Løn og rådmandsproletariat===
	Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, ~~som~~ via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.		Magistratsstyret indebar lønnede rådmænd. Rådmændene skulle knyttes så stærkt til den daglige administration, at det ikke ville være muligt for dem at have en civil karriere ved siden. Den praksis var i strid med gældende lov, og derfor måtte det omkring Rigsdagen, der via en særlig Aarhus-lov både godkendte magistratsstyret og rådmændenes aflønning.
	Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.		Byrådsmedlem Kai Blicher frygtede også for denne udvikling. Det kunne jo ende med et ’rådmandsproletariat’, som han udtrykte det. Hvordan skulle det ikke gå, hvis en rådmand, der jo havde opgivet sit civile job, efter et byrådsvalg, pludselig hverken havde rådmandspost og job. Denne frygt har heldigvis vist sig ubegrundet.