Mads Pagh Bruun (1809-1884) - Versionshistorie

Hemik med 15. jan. 2026, 10:37

2026-01-15T10:37:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 12:37
Linje 1:		Linje 1:
	'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død 23. september 1884 i Aarhus) var ~~etatråd~~, fabrikant og politiker.		'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død den 23. september 1884 i Aarhus) var etatsråd, fabrikant og politiker.

	===Familie===		===Familie===
Linje 14:		Linje 14:
	I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.		I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

	I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (~~Halls Sti~~ i dag), Frederiks Allé, Istedgade, ~~Dybbølsgade~~ og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.		I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej ([[Hallssti]] i dag), [[Frederiks Allé]], [[Istedgade]], [[Dybbølgade]] og [[M.P. Bruuns Gade\|Bruuns Gade]], og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

	I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere ~~3000~~, når han fik solgt ~~Jægergårdens~~ marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.		I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsgade\|Jægergårdsvej]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3.000, når han fik solgt [[Jægergården]]s marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

	Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].		Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

	I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro\|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.		I Aarhus er M.P. Bruuns Gade, [[M.P. Bruuns Bro\|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

	==Kilder==		==Kilder==

Hemik med 29. okt. 2024, 07:35

2024-10-29T07:35:59Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2024, 09:35
Linje 1:		Linje 1:
	~~Etatråd, fabrikant og politiker~~ '''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun'''. ~~Født 05.09.~~1809 i Fredericia – død 23.~~09.~~1884 i Aarhus		'''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun''' (født den 5. september 1809 i Fredericia, død 23. september 1884 i Aarhus) var etatråd, fabrikant og politiker.

	===Familie===		===Familie===
Linje 9:		Linje 9:

	===Karriere===		===Karriere===
	M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk ~~kariere~~ der førte til medlemskab af både rigsrådet, ~~lands~~- og ~~folketinget~~. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i 1862 blev han valgt til formand for ~~landstinget~~. Denne post bestred han indtil 1869.		M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk karriere, der førte til medlemskab af både rigsrådet, Lands- og Folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret, og i 1862 blev han valgt til formand for Landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.

	===Bruun i Aarhus===		===Bruun i Aarhus===
Linje 16:		Linje 16:
	I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.		I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

	I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.		I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod seks. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

	Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].		Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].
Linje 26:		Linje 26:
	* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).		* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).
	* https://vibylokalhistorie.dk/vibys-historie/frederiksbjerg/den-18-april-1872-underskriver-m-p-bruuns-overenskomst-med-aarhus-kommune-om-indlemmelse-af-marselisborg-jorden-bilag-c/		* https://vibylokalhistorie.dk/vibys-historie/frederiksbjerg/den-18-april-1872-underskriver-m-p-bruuns-overenskomst-med-aarhus-kommune-om-indlemmelse-af-marselisborg-jorden-bilag-c/


	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

SBC: /* Kilder */

2024-06-12T21:01:15Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 23:01
Linje 25:		Linje 25:
	* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]		* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]
	* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).		* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).
			* https://vibylokalhistorie.dk/vibys-historie/frederiksbjerg/den-18-april-1872-underskriver-m-p-bruuns-overenskomst-med-aarhus-kommune-om-indlemmelse-af-marselisborg-jorden-bilag-c/

SBC: /* Bruun i Aarhus */

2024-06-12T21:00:59Z

Bruun i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 23:00
Linje 15:		Linje 15:

	I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.		I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

			I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

	Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].		Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

SBC: /* Kilder */

2024-06-12T20:58:21Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 22:58
Linje 21:		Linje 21:

	==Kilder==		==Kilder==
	[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]		* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]
			* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).

SBC: /* Bruun i Aarhus */

2024-06-12T20:57:05Z

Bruun i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 22:57
Linje 14:		Linje 14:
	I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.		I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

	I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884.		I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

	Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].		Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

	I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro\|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.		I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro\|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

	==Kilder==		==Kilder==

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Mads Pagh Bruun til Mads Pagh Bruun (1809-1884)

2023-02-01T09:52:39Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Mads Pagh Bruun til Mads Pagh Bruun (1809-1884)

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 11:52
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 12:16

2022-05-10T12:16:19Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:16
Linje 6:		Linje 6:
	I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.		I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.

	Bruuns søsterdatter [[Maria Magdalene Dalgas\|Maria Magdalene]] blev i 1855 gift med [[Enrico Mylius Dalgas]]. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres [[Villa Montana]], hvor [[Montanagade]] i dag ligger.		Bruuns søsterdatter [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)\|Maria Magdalene Dalgas]] blev i 1855 gift med [[Enrico Mylius Dalgas]]. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres [[Villa Montana]], hvor [[Montanagade]] i dag ligger.

	===Karriere===		===Karriere===

TNK med 10. feb. 2017, 10:03

2017-02-10T10:03:50Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 12:03
Linje 9:		Linje 9:

	===Karriere===		===Karriere===
	M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk kariere der førte til medlemskab af både rigsrådet, lands- og folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i ~~1962~~ blev han valgt til formand for landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.		M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk kariere der førte til medlemskab af både rigsrådet, lands- og folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i 1862 blev han valgt til formand for landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.

	===Bruun i Aarhus===		===Bruun i Aarhus===

Kittelsen: /* Kilder */

2016-05-09T10:40:29Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 12:40
Linje 27:		Linje 27:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
			[[Kategori:Det 19. århundrede]]