Møllevangskolen - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 11. feb. 2026, 12:05

2026-02-11T12:05:49Z

← Ældre version		Versionen fra 11. feb. 2026, 14:05
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000150378 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lutfotograf af den nyligt indviede Møllevangskolen. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Møllevangskolen''' er en folkeskole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] med adresse på [[Møllevangs Allé]] 20 i det nordvestlige Aarhus. Skolen blev taget i brug i 1946, men først officielt indviet 15. februar 1951. Skolen er tegnet af arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]].		'''Møllevangskolen''' er en folkeskole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] med adresse på [[Møllevangs Allé]] 20 i det nordvestlige Aarhus. Skolen blev taget i brug i 1946, men først officielt indviet 15. februar 1951. Skolen er tegnet af arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]].

JanneMarieBarslev med 6. feb. 2026, 07:59

2026-02-06T07:59:13Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2026, 09:59
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Møllevangskolen''' er en ~~skole~~ beliggende i [[Møllevangskvarteret]] i det nordvestlige Aarhus.		'''Møllevangskolen''' er en folkeskole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] med adresse på [[Møllevangs Allé]] 20 i det nordvestlige Aarhus. Skolen blev taget i brug i 1946, men først officielt indviet 15. februar 1951. Skolen er tegnet af arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]].

	~~Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne~~ i ~~Aarhus fået løst i alle tilfælde~~ en ~~del af de pladsproblemer~~, ~~man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget~~ var ~~tilbage~~, og ~~mere kom til~~. ~~Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og~~ af [[~~Fuglebakken\|Fuglebakke-kvarteret~~]] ~~gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 1930'erne samlede interessen sig om bygningen af en ny~~, ~~stor skole ved~~ [[~~Vestre Ringgade~~]]~~. Det~~ blev ~~makkerparret fra Skovvangskolen~~, ~~arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]]~~ og [[~~Harald Salling-Mortensen~~]]~~, der fik opgaven, og~~ de ~~gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af~~ den ~~vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter~~ [[~~Den tyske besættelse~~\|~~besættelsestidens~~]] ~~ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere. Der skulle dog gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies den 15. februar 1951~~.		=== Nye bydele – nye skoler ===
			Møllevangskolen blev indviet i en tid, hvor Aarhus var i kraftig vækst, og presset på byens skoler var stort. Det på trods af at [[Aarhus Kommune]] siden 1862, hvor [[Paradisgades Skole]] blev taget i brug, havde åbnet for hele 12 nye store kommunale skoler – og på nær [[Skovvangskolen]] lå de alle sammen indenfor den nuværende [[Ringgaden\|ringgade]].

	''"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående."'' Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var ~~stærkt delte meninger om~~ den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Salling-Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af ~~meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt~~, ~~og med Møllevangskolen 'på plads' blev det~~ [[~~Stadsarkitektens Kontor~~]]~~, som i lang tid fremover kom til~~ at ~~'slå stregerne'~~, når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og ~~tilbygning til det~~ [[~~Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus~~]]~~, som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].~~		I 1937 var netop Skovvangskolen blevet indviet for at betjene den nordlige del af byen, hvor både [[Trøjborg]] var ved at være udbygget, og [[Riisvangen]] også var godt på vej. Men også den vestlige del af byen var under udvikling.

	~~Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip~~ var ~~det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers~~. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den ~~sekskantede aula placeret i fløjens midte. H'ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres~~ af ~~to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben~~.

	~~Skolekomplekset består er to parallelle enetages~~, ~~nord-syd gående normalklassefløje~~, ~~der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor. Da Møllevangskolen stod færdig~~, ~~rummede den i alt 36 normalklasser~~ og ~~18 særlokaler~~, ~~hvis anvendelse svarer~~ til ~~Skovvangskolens, samt aulaen~~.		På den del af bymarken, som hed [[Møllevangen]], var villagrunde i 1920’erne begyndt at blive udstykket, og over de næste par årtier voksede [[Fuglebakken\|Fuglebakkekvarteret]] frem her. I 1940’erne kom turen til [[Møllevangskvarteret]], der kom til at bestå af tæt etagebyggeri på veje opkaldt efter danske forfattere.

	~~Møllevangskolen~~ havde fra ~~begyndelsen~~ i ~~1946 fælles klasser~~ af ~~drenge og piger~~, og ~~længe varede det ikke~~, før ~~skolen~~ i ~~henseende~~ til ~~klasse~~- og ~~elevtal~~ var ~~byens største~~. ~~I skoleåret 1952/53 kulminerede~~ det ~~med 2008 indskrevne elever~~, ~~senere tog presset af~~, ~~således~~ at ~~der~~ i ~~kommunalreformens~~ år ~~1970 var blot 1000 elever~~. ~~I skoleåret 1999/2000 havde~~ skolen ~~625~~ elever ~~fordelt på klassetrin~~ fra og med ~~børnehaveklasse~~ til og ~~med 10. klasse~~, ~~hvortil~~ kommer ~~skolefritidsordningens 77 børn. I skoleåret 2023/24 gik der 451 elever fra 0~~. til ~~10. klasse på Møllevangskolen~~.		Et kig i de kommunale folketællinger viser, at de nye kvarterers børn var spredt rundt på byens forskellige skoler indtil 1937, hvorefter de fleste gik på Skovvangskolen – med andre ord havde børnene som regel flere kilometer i skole.

			Det blev arkitektmakkerparret fra Skovvangskolen, [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven med at tegne vestbyens nye skole, og de gik i gang med projekteringen i 1941.

			I 1942 efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter besættelsestidens ophør. Derfor skal vi hen til november 1945, før der kunne holdes rejsegilde på skolens vestfløj, der blev taget i brug i 1946. I 1948 var også østfløjen klar til brug. Der skulle dog gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvis den 15. februar 1951.

			=== En ønskeskole ===
			Under overskriften ''”Nyt Skole-Palads i Aarhus”'' kunne [[Aarhus Amtstidende]]s udsendte ved indvielsen skrive følgende ''”Behovet for Undervisningslokaler i Byen har været saa stort, at Skolen er blevet taget i Brug, efterhaanden som Klasseværelserne er blevet færdige, og paa Indvielsesdagen har Skolen ikke mindre end 12-1300 Elever.”'' [[Århus Stiftstidende]] skrev ''“Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående.”'', mens [[Jyllands-Posten]] skrev ''”Den har kostet mere end 10 Aars Arbejde – og 5,4 Mill. Kr., men der er ogsaa skabt en Ønskeskole, som tager alle tænkelige Hensyn til Undervisningen.”'' Alle byens aviser brugte betragtelig spalteplads på at beskrive det faktum, at skolen var i et enkelt plan. Det var et nyt fænomen – ikke bare i Aarhus, men i Danmark.

			Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip – altså i én etage – var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer – både under krigen, da projekteringen begyndte, og efter krigen, da arbejdet blev påbegyndt, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden. På den måde kunne skolen opføres i etaper hen over flere år.

			Jyllands-Posten bemærkede ved indvielse, at ét-planløsningen desuden gav bedre mulighed for at lave rolige områder på skolen til eksempelvis skolens yngste elever.

			Set fra oven fik skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod [[Fuglebakkevej]]. Den midterste del af H’et blev dog opført i tre etager og kom til blandt andet at rumme en sekskantet aula samt særklasselokaler. I det hele taget var der med 19 specialrum lagt vægt på særklasselokaler, der blandt andet rummede faciliteter til træ- og metalsløjd, geografi, naturhistorie, tegning, skolekøkken, og ikke mindst en stue, ''”beregnet paa, at man kan lære de unge Piger Husgerning paa Baggrund af det Arbejde, som de sandsynligvis kommer til at udføre som Husmødre”'', som Jyllands-Posten skrev.

			Derudover fik skolen en tandklinik, fire gymnastiksale, omklædningsrum og omkringliggende arealer til idræt.

	Som ny skole i en 'ny tid' var Møllevangen 'med på noderne'. I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.		Som ny skole i en 'ny tid' var Møllevangen 'med på noderne'. I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.

			=== Lukningstruet på grund af fejl ===
			Møllevangskolen havde fra begyndelsen i 1946 fællesklasser med både drenge og piger.

			Allerede ved indvielsen var belægningen stor, og i skoleåret 1952/1953 kulminerede det med 2.008 indskrevne elever, og det varede ikke længe, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største.

			Presset blev taget noget af Møllevangskolen, da to nye store skole blev indviet tæt på; først [[Katrinebjergskolen]] i 1957 og siden [[Frydenlundskolen]], der blev taget i brug i 1961. Begge skoler var i øvrigt tegnet af [[Stadsarkitektens Kontor]], som Alfred Mogensen var blevet leder for tilbage i 1943.

			I 1970 var elevtallet på Møllevangskolen faldet til blot 1.000 elever. Elevtallet fortsatte over de næste årtier med at falde, og i slutningen af 1990 indgik skolen i planerne for kommunes sparekatalog for det kommende år og var lukningstruet. Samtidig viste [[Handelshøjskolen]] stor interesse for skolen og sendte ad flere omgange købstilbud afsted til kommunen. Det viste sig dog, at der havde været en fejl i skolevæsenets elevtals-beregning i forhold til prognoser for de kommende års elevtal. Fejlen var opstået, da 76 af skolens elever ved en fejl var blevet registreret til at være flyttet fra Møllevangskolen til [[Samsøgades Skole]], hvilket fik skolens frafald til at se væsentligt større ud, end det var. Da fejlen blev rettet, lød fremtidsprognosen for elevtallet i 2003 på 521 elever i stedet for 371 elever.

			I stedet for lukning fik Møllevangskolen i januar 1991 en undskyldning fra rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]] og blev fjernet fra sparekataloget.

			Skolen overgik endda den gode og rigtige prognose, så der i skoleåret 1999/2000 gik 625 elever på skolen. I skoleåret 2023/2024 var elevtallet dog atter faldet, så der her gik der 451 på Møllevangskolen.

	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-02-05T09:46:05Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2026, 11:46
Linje 31:		Linje 31:
	* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''”		* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''”
	* [[Jyllands-Posten]], 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''”		* [[Jyllands-Posten]], 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''”
			* [[Århus Stiftstidende]], 05.12.1990, ''”Vil købe Møllevangskolen”''
			* Århus Stiftstidende, 07.12.1990, ''”Truet skole protesterer over elevprognoser”''
			* Århus Stiftstidende, 20.12.1990, ''”Truet skole går til byrådet”''
			* Århus Stiftstidende, 10.01.1991, ''”Kommunal brøler fik skole i sparekatalog”''
			* Århus Stiftstidende, 12.01.1991, ''”Møllevangskolen er reddet”''
			* Århus Stiftstidende, 15.01.1991, ''”Lukningstruet skole fejrede redning med fastelavnsboller”''
	* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001		* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-02-04T12:02:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2026, 14:02
Linje 30:		Linje 30:
	* [[Aarhus Amtstidende]], 01.11.1945, ”''Møllevangskolen bliver en lille By''”		* [[Aarhus Amtstidende]], 01.11.1945, ”''Møllevangskolen bliver en lille By''”
	* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''”		* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''”
	* Jyllands-Posten, 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''”		* [[Jyllands-Posten]], 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''”
	* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001		* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-02-04T12:02:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2026, 14:02
Linje 28:		Linje 28:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ~~Første version af artiklen er skrevet af~~ Henning Spure Nielsen ~~og overført fra~~ Århus ~~Leksikon~~		* [[Aarhus Amtstidende]], 01.11.1945, ”''Møllevangskolen bliver en lille By''”
			* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''”
			* Jyllands-Posten, 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''”
			* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hemik med 14. okt. 2025, 08:10

2025-10-14T08:10:35Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:10
Linje 9:		Linje 9:
	'''Møllevangskolen''' er en skole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] i det nordvestlige Aarhus.		'''Møllevangskolen''' er en skole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] i det nordvestlige Aarhus.

	Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i ~~Århus~~ fået løst i ~~hvert fald~~ en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af ~~30´erne~~ samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere~~, men der~~ skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.		Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Aarhus fået løst i alle tilfælde en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af [[Fuglebakken\|Fuglebakke-kvarteret]] gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 1930'erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere. Der skulle dog gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies den 15. februar 1951.

	"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [~~http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(~~1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].		''"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående."'' Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Salling-Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen 'på plads' blev det [[Stadsarkitektens Kontor]], som i lang tid fremover kom til at 'slå stregerne', når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].

	Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den ~~6-kantede~~ aula placeret i fløjens midte. ~~H´ets~~ bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.		Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den sekskantede aula placeret i fløjens midte. H'ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.

	Skolekomplekset består er to parallelle ~~en-etages~~, nord-syd gående normalklassefløje, der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor. Da Møllevangskolen stod færdig, rummede den i alt 36 normalklasser og 18 særlokaler, hvis anvendelse svarer til Skovvangskolens, samt aulaen.		Skolekomplekset består er to parallelle enetages, nord-syd gående normalklassefløje, der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor. Da Møllevangskolen stod færdig, rummede den i alt 36 normalklasser og 18 særlokaler, hvis anvendelse svarer til Skovvangskolens, samt aulaen.

	Møllevangskolen havde fra ~~starten~~ i 1946 fælles klasser af drenge og piger, og længe varede det ikke, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. I skoleåret 1952/53 kulminerede det med 2008 indskrevne elever, senere tog presset af, således at der i kommunalreformens år 1970 var blot ~~tusinde~~ elever. I skoleåret 1999/2000 ~~har~~ skolen 625 elever fordelt på klassetrin fra og med børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvortil kommer skolefritidsordningens 77 børn.		Møllevangskolen havde fra begyndelsen i 1946 fælles klasser af drenge og piger, og længe varede det ikke, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. I skoleåret 1952/53 kulminerede det med 2008 indskrevne elever, senere tog presset af, således at der i kommunalreformens år 1970 var blot 1000 elever. I skoleåret 1999/2000 havde skolen 625 elever fordelt på klassetrin fra og med børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvortil kommer skolefritidsordningens 77 børn. I skoleåret 2023/24 gik der 451 elever fra 0. til 10. klasse på Møllevangskolen.

	Som ny skole i en "ny" tid var Møllevangen med "på noderne". I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.		Som ny skole i en 'ny tid' var Møllevangen 'med på noderne'. I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Phillip Stadsarkivet med 28. jun. 2023, 08:46

2023-06-28T08:46:55Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 10:46
Linje 15:		Linje 15:
	Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.		Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.

	Skolekomplekset består er to parallelle en-etages, nord-syd gående normalklassefløje, der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor.		Skolekomplekset består er to parallelle en-etages, nord-syd gående normalklassefløje, der hver indeholder to rækker á ni klasser med en mellemliggende midterkorridor. Da Møllevangskolen stod færdig, rummede den i alt 36 normalklasser og 18 særlokaler, hvis anvendelse svarer til Skovvangskolens, samt aulaen.
	Da ~~Møllevangsskolen~~ stod færdig, rummede den ~~ialt~~ 36 normalklasser og 18 særlokaler, hvis anvendelse svarer til Skovvangskolens, samt aulaen.

	Møllevangskolen havde fra starten i 1946 fælles klasser af drenge og piger, og længe varede det ikke, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. I skoleåret 1952/53 kulminerede det med 2008 indskrevne elever, senere tog presset af, således at der i kommunalreformens år 1970 var blot tusinde elever. I skoleåret 1999/2000 har skolen 625 elever fordelt på klassetrin fra og med børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvortil kommer skolefritidsordningens 77 børn.		Møllevangskolen havde fra starten i 1946 fælles klasser af drenge og piger, og længe varede det ikke, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. I skoleåret 1952/53 kulminerede det med 2008 indskrevne elever, senere tog presset af, således at der i kommunalreformens år 1970 var blot tusinde elever. I skoleåret 1999/2000 har skolen 625 elever fordelt på klassetrin fra og med børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvortil kommer skolefritidsordningens 77 børn.
Linje 24:		Linje 23:
	=== Se også ===		=== Se også ===
	* [[Skolevæsenet i Aarhus]]		* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

			== Møllevangskolen på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110073 Møllevangskolen]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 28. jun. 2023, 08:40

2023-06-28T08:40:53Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.
@@ Linje 20: / Linje 30: @@
 [[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 6. mar. 2023, 13:46

2023-03-06T13:46:27Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 15:46
Linje 1:		Linje 1:
	Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.		Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.

	"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].		"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].

	Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.		Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden og byggede i rødt tegl, og at arealforbruget blev større end ellers. Set fra oven har skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Set herfra lukkes synsfeltet af en tværgående særklassefløj i tre etager med den 6-kantede aula placeret i fløjens midte. H´ets bagerste ben flugter med normalklassefløjene og vender ud mod idrætspladsen. De udgøres af to smalle, lave længer, som rummer omklædningsrum i tilknytning til fire gymnastiksale, som to og to er placeret vinkelret (øst-vest) på hver sit ben.
Linje 12:		Linje 12:
	Som ny skole i en "ny" tid var Møllevangen med "på noderne". I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.		Som ny skole i en "ny" tid var Møllevangen med "på noderne". I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.

	~~==litteratur og kilder==~~		=== Se også ===
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

	====Se også====
	* [[Skolevæsenet i Aarhus]]		* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

			== Litteratur og kilder ==
			* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)"

2022-05-11T06:53:02Z

Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:53
Linje 1:		Linje 1:
	Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.		Med indvielsen af [[Skovvangskolen]] i 1937 havde skolemyndighederne i Århus fået løst i hvert fald en del af de pladsproblemer, man gennem en årrække havde kæmpet med. Men meget var tilbage, og mere kom til. Ikke mindst udbygningen omkring ringgaderne og af Fuglebakke-kvarteret gjorde en fortsat forøgelse af skolekapaciteten nødvendig, og fra slutningen af 30´erne samlede interessen sig om bygningen af en ny, stor skole ved [[Vestre Ringgade]]. Det blev makkerparret fra Skovvangskolen, arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven, og de gik i gang med projekteringen i 1941. Året efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter [[Den tyske besættelse\|besættelsestidens]] ophør. Vestfløjen kunne herefter tages i brug i 1946, østfløjen to år senere, men der skulle gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvies 15. februar 1951.

	"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].		"Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående." Således skrev [[Århus Stiftstidende]] i forbindelse med indvielsen, og avisen havde ret. Man aner hos den pågældende journalist en uforbeholden begejstring, men der var stærkt delte meninger om den måde, hvorpå arkitekterne denne gang havde løst opgaven. Eftertiden har dog ikke efterladt nogen tvivl om, at Mogensen og Mortensen med Skovvangskolen og Møllevangskolen har skabt originale skoleløsninger af meget høj kvalitet. Mogensen afløste i 1943 [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] som stadsarkitekt, og med Møllevangskolen "på plads" blev det Stadsarkitektens Kontor, som i lang tid fremover kom til at "slå stregerne", når der igen skulle bygges en ny skole i Århus. I tiden forud for [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] stod stadsarkitekten således for opførelsen af [[Katrinebjergskolen]], [[Vorrevangskolen]] og [[Frydenlundskolen]] samt for ombygning af og tilbygning til det [[Aarhus Amtssygehus\|gamle amtssygehus]], som kort efter krigen skulle blive til [[Sct. Annagades Skole]].