Møllevangskirken - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-03-24T10:26:21Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2026, 12:26
Linje 23:		Linje 23:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ~~Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra~~ Århus ~~Leksikon~~		* Århus Stiftidende, 25.04.1954, ''"Vær med til at bygge en kirke"''
	* Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]		* Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]
	* Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.		* Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.

Hemik med 9. jan. 2026, 10:33

2026-01-09T10:33:12Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 12:33
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>~~Fotograf~~: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Foto: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Møllevangskirken''' er en kirke beliggende i [[Møllevangskvarteret]] ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]].		'''Møllevangskirken''' er en kirke beliggende i [[Møllevangskvarteret]] ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]].

	Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en ~~kirkekomite~~ til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus ~~kirkes~~]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, ~~hvor~~ kirken skulle opføres.		Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomité til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus Kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvorpå kirken skulle opføres.

	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. ~~Den~~ enkle ~~linier~~ i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke, der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968 - også efter tegninger af C.F. Møller - nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. De enkle linjer i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum, der udvides ved at gå helt op til taget.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:48Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 16:		Linje 16:
	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet med 28. jun. 2023, 08:42

2023-06-28T08:42:08Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 10:42
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]].		'''Møllevangskirken''' er en kirke beliggende i [[Møllevangskvarteret]] ved hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]].

	Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.		Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 08:07

2023-01-24T08:07:04Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 10:07
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Initiativet til ~~en ny kirke~~ blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.		'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]].

			Initiativet til Møllevangskirken blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.

	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.
Linje 20:		Linje 22:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Møllevangskirken Møllevangskirken]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Møllevangskirken Møllevangskirken]}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	* Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]		* Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:29:28Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:29
Linje 15:		Linje 15:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Møllevangskirken på AarhusArkivet ==		== Møllevangskirken på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

2022-05-11T07:54:23Z

Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:54
Linje 12:		Linje 12:
	'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Initiativet til en ny kirke blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.		'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Initiativet til en ny kirke blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.

	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller~~\|C.F. Møller~~]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 11:53

2021-02-08T11:53:06Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 13:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:~~Møllevangskirken ~~(Børge Venge for Demokraten) 1962.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken 1962. På billedet ses blandt andre arkitekten C. F. Møller.~~]]		<div class="tright">{{#display_map:
	~~<mapframe text="'''Møllevangskirken'''."~~ width=~~350~~ height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.~~165799 longitude=10.182443>~~		56.16575335697766,10.182593041242098~[[Møllevangskirken]];
	{		\|width=378
	~~"type": "Feature",~~		\|height=200
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~182443, 56.165799] },~~		\|zoom=15
	~~"properties": {~~		\|center=56.16575335697766,10.182593041242098
	~~"title": "Christianskirken",~~		\|align=right
	~~"marker-symbol": "religious-christian",~~		}}</div>
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>
	Møllevangskirken er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Alle]]. Initiativet til en ny kirke blev taget af pastor Axel Hjeresen, der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune\|Århus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.

	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i ~~Århus~~ så bekendte [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, ~~nord - vest~~ for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|Møllevangskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

			'''Møllevangskirken''' er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Initiativet til en ny kirke blev taget af pastor [[Axel Hjeresen]], der stod bag oprettelsen af en kirkekomite til sagens løsning. Med kirken udskiltes et nyt sogn af [[Skt. Markus Kirke\|Skt. Markus kirkes]] Sogn. Overvældende mange beboere i det nye sogn bidrog økonomisk, staten støttede ligeledes, mens [[Aarhus Kommune]] skænkede grunden, hvor kirken skulle opføres.

			Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Aarhus så bekendte [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nordvest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus]]

			== Møllevangskirken på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Møllevangskirken Møllevangskirken]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]		* Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]
	*Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.		* Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.
	*Arkitektur 1960 årg. 4.		* Arkitektur 1960 årg. 4.

	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:21:47Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:21
Linje 21:		Linje 21:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22644815~~ Bestil materiale]		*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]
	*Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.		*Jens Chr. Basse, Møllevangen har fået sin kirke, i: Jul i Aarhus 1959.
	*Arkitektur 1960 årg. 4.		*Arkitektur 1960 årg. 4.

Phillip Stadsarkivet med 23. apr. 2019, 10:43

2019-04-23T10:43:07Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 12:43
Linje 15:		Linje 15:

	Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Århus så bekendte [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nord - vest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.		Kirken blev rejst i lyntempo; grundstensnedlæggelsen fandt sted den 24. juni 1958, og allerede den 21. juni 1959 kunne man indvie den nye kirke med en gudstjeneste. Det var den i Århus så bekendte [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]], der leverede tegningerne til den nye kirke; en kirke der i sin arkitektur søgte at forene det traditionelle med en moderne tilgang. Og arkitekten ønskede således en kirke, der nøje blev passet ind i det moderne boligkvarter. Iøjnefaldende blev således det dominerende tag, der når næsten ned til jorden, samt den i det hele taget enkle bygning med det aflange kirkerum, der spidser til mod alteret. Rummets eneste vindue har form som en stor udskæring i taget, hvorigennem lyset strømmer ind i kirkerummet. Kirken gjorde sig i øvrigt bemærket ved, at den som udgangspunkt var uden det ellers traditionelle tårn. Et sådant blev dog tilføjet i 1968, også efter tegninger af C.F. Møller, nord - vest for kirkens hovedindgang i samme røde sten, der også præger resten af kirkebyggeriet. Den enkle linier i det ydre går igen i det indre, hvor de hvidkalkede vægge understreger rummets enkle geometri; et rum der udvides ved at gå helt op til taget.

			== Se også ==
			* [[Kirker i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==