Mølletoften - Versionshistorie

Hemik med 9. jan. 2026, 10:27

2026-01-09T10:27:14Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 12:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mølletoften 1841.PNG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf]]		[[Fil:Mølletoften 1841.PNG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog 'Blade af Aarhus Bys Historie', andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf]]

	'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje, og som udgjorde møllens økonomiske fundament		'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje, og som udgjorde møllens økonomiske fundament
Linje 5:		Linje 5:
	Mølletoften lå uden for [[Aarhus Købstad]] og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.		Mølletoften lå uden for [[Aarhus Købstad]] og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.

	På grund af denne gradvise tilegnelse af haver voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.		På grund af denne gradvise tilegnelse af haver voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var to-tre gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.

	Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften.		Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)\|Jens Jensen Wissing]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften.

	Den anden var [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]], der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.		Den anden var [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)\|Christian Henrik Grotum]], der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.

	Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb ~~formodentlig~~ strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].		Til sidst forstod man ved 'Mølletoften' hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte '[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have', som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].

	Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev Aarhus Mølle Landdistrikt indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].		Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev Aarhus Mølle Landdistrikt indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart - mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 18. jan. 2024, 07:16

2024-01-18T07:16:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2024, 09:16
Linje 13:		Linje 13:
	Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].		Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].

	Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].		Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev Aarhus Mølle Landdistrikt indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 28. sep. 2023, 06:23

2023-09-28T06:23:09Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2023, 08:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mølletoften 1841.PNG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf]]		[[Fil:Mølletoften 1841.PNG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf]]

	'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje.		'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje, og som udgjorde møllens økonomiske fundament

	Mølletoften lå uden for [[Aarhus Købstad]] og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.		Mølletoften lå uden for [[Aarhus Købstad]] og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.

	På ~~grundt~~ af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.		På grund af denne gradvise tilegnelse af haver voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.

	Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften~~, som udgjorde møllens økonomiske fundament~~.		Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften.

	Den anden var [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]], der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.		Den anden var [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]], der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.
Linje 13:		Linje 13:
	Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].		Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].

	Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].		Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 9. aug. 2023, 06:44

2023-08-09T06:44:09Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2023, 08:44
Linje 3:		Linje 3:
	'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje.		'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje.

	Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.		Mølletoften lå uden for [[Aarhus Købstad]] og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.

	På grundt af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.		På grundt af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.

MiaGulvadJørgensen med 26. okt. 2022, 06:19

2022-10-26T06:19:21Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 08:19
Linje 17:		Linje 17:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf		*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf

			[[Kategori:Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen med 7. okt. 2022, 12:21

2022-10-07T12:21:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:21
Linje 13:		Linje 13:
	Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].		Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].

	Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i ~~1890—1900~~. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].		Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf		*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf

MiaGulvadJørgensen med 7. okt. 2022, 12:19

2022-10-07T12:19:58Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:19
Linje 5:		Linje 5:
	Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.		Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.

	På grundt af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var ~~2—3~~ gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.		På grundt af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.

	Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften, som udgjorde møllens økonomiske fundament.		Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften, som udgjorde møllens økonomiske fundament.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf '''Mølletoften''' var et område nord for Aarhus Mølle, der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje. Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del..."

2022-10-07T12:19:43Z

Oprettede siden med "350px|thumb|right|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf '''Mølletoften''' var et område nord for Aarhus Mølle, der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje. Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del..."

Ny side

[[Fil:Mølletoften 1841.PNG|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Mølle og områderne omkring den i 1841. Fra J. Hoffmeyers bog "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf]]

'''Mølletoften''' var et område nord for [[Aarhus Mølle]], der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje.

Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under [[Aarhus Mølle Landdistrikt]]. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.

På grundt af denne gradvise tilegnelse af haver, voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2—3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.

Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]], der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften, som udgjorde møllens økonomiske fundament.

Den anden var [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]], der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.

Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for [[Vesterbrogade]] fra [[Brendstrupvej]], der i dag svarer til [[Langelandsgade]], og ud til den såkaldte "[[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskabs]] Have", som i dag er en del af [[Botanisk Have]]. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes [[Hasleforten]]. Gennem Mølletoften løb desuden [[Hesselbækken]], som nu går gennem Botanisk Have og [[Den Gamle By]], men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er [[Hjortensgade]].

Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev [[Aarhus Mølle Landdistrikt]] indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstad]], og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890—1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for [[Aarhus Å]], der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af [[Louisegade]], i dag en del af [[Åboulevarden]].

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf