Møllestien - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 10:09

2025-03-28T10:09:45Z

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 11:18

2024-04-04T11:18:49Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 13:18
Linje 6:		Linje 6:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Møllestien 2014.jpg\|thumb\|350px\|right\|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]		[[Fil:Møllestien 2014.jpg\|thumb\|350px\|right\|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]
			[[Fil:Saneringsbog s28 moellestien foer efter sanering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ikke realiseret saneringsforslag med "før og efter"-skitser af Møllestien. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]] og fortsætter som sti lang [[Mølleparken]] hen til [[Vester Allé]].		'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]] og fortsætter som sti lang [[Mølleparken]] hen til [[Vester Allé]].

	Møllestien er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er gadens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.		Møllestien er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er gadens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.

	===Historie===		=== Historie ===
	Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag.		Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag.

Linje 20:		Linje 19:
	Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et ærinde kom i Møllestien. Det var først i forbindelse med opførelsen af [[Christians Bro]] i 1910, at Vestre Møllesti – i dag Grønnegade – blev ført ned til [[Aarhus Å\|åen]], og det stille, isolerede liv ved Møllestien var slut.		Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et ærinde kom i Møllestien. Det var først i forbindelse med opførelsen af [[Christians Bro]] i 1910, at Vestre Møllesti – i dag Grønnegade – blev ført ned til [[Aarhus Å\|åen]], og det stille, isolerede liv ved Møllestien var slut.

	===Gartnerier og blegdam i Møllestien===		=== Gartnerier og blegdam i Møllestien ===
	[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg\|350px\|thumb\|left\|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]]

	Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] – området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.		Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] – området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.
Linje 29:		Linje 27:
	Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte rykkes nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet [[Blegdammen]].		Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte rykkes nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet [[Blegdammen]].

	===Bygningerne ===		=== Bygningerne ===
	[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg\|350px\|thumb\|right\|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å\|åen]] var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsens]] handelsgartneri bag ved [[Østre Møllesti]] 37.]]		[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg\|350px\|thumb\|right\|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å\|åen]] var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsens]] handelsgartneri bag ved [[Østre Møllesti]] 37.]]

Linje 36:		Linje 34:
	I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen (1823-1887)]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.		I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen (1823-1887)]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.

	===Fattigfolk og slum===		=== Fattigfolk og slum ===
	Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboere.		Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboere.

Linje 45:		Linje 43:
	::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''		::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''


	Beboerne kunne klage over forholdene, men da alternativet var hjemløshed, fandt de fleste sig i de kummerlige forhold.		Beboerne kunne klage over forholdene, men da alternativet var hjemløshed, fandt de fleste sig i de kummerlige forhold.

	===Boligmangel===		=== Boligmangel ===
	I 1925 var boligforholdene i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden:		I 1925 var boligforholdene i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden:

Linje 59:		Linje 56:
	Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.		Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.

	===Restaurering og sanering===		=== Restaurering og sanering ===
	I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.		I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.

	Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.		Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.

	==Møllestien på AarhusArkiver==		== Møllestien på AarhusArkiver ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969		* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969
	* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960		* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960
Linje 82:		Linje 79:
	* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]		* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]
	* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984		* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984


	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johan Michaelsen" to "Johan Michaelsen (1823-1887)"

2022-05-16T07:00:41Z

Text replacement - "Johan Michaelsen" to "Johan Michaelsen (1823-1887)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:00
Linje 34:		Linje 34:
	Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff\|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne.		Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff\|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne.

	I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.		I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen (1823-1887)]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.

	===Fattigfolk og slum===		===Fattigfolk og slum===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frederik Visby" to "Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)"

2022-05-12T06:32:38Z

Text replacement - "Frederik Visby" to "Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 08:32
Linje 34:		Linje 34:
	Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff\|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne.		Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff\|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne.

	I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Frederik Visby]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.		I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.

	===Fattigfolk og slum===		===Fattigfolk og slum===

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 13:11

2022-05-10T13:11:18Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:11
Linje 55:		Linje 55:
	På trods af boligtilsynets anmærkninger blev der ikke udført de store forbedringer, og bygningerne fik lov at forfalde et halvt århundrede endnu, før der skete noget.		På trods af boligtilsynets anmærkninger blev der ikke udført de store forbedringer, og bygningerne fik lov at forfalde et halvt århundrede endnu, før der skete noget.

	De kummerlige forhold i Møllestien har gemt på mange triste skæbner. I det nu nedrevne Møllestien 9 fandt politiet i 1928 en ældre dame, [[Jensigne Else Marie Lammert\|fru Lammer]], liggende hjælpeløs og forfrossen på gulvet mellem skidt og rotter. 40 år tidligere havde fru Lammer fortryllet det ganske land som slangetæmmersken ”Den skønne Miss Cora”.		De kummerlige forhold i Møllestien har gemt på mange triste skæbner. I det nu nedrevne Møllestien 9 fandt politiet i 1928 en ældre dame, [[Jensigne Else Marie Lammert (1858-1934)\|fru Jensigne Lammer]], liggende hjælpeløs og forfrossen på gulvet mellem skidt og rotter. 40 år tidligere havde fru Lammer fortryllet det ganske land som slangetæmmersken ”Den skønne Miss Cora”.

	Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.		Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.

MiaGulvadJørgensen med 14. jul. 2021, 12:35

2021-07-14T12:35:12Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2021, 14:35
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil~~:Møllestien ~~2014~~.~~jpg~~\|~~thumb~~\|~~400px~~\|right~~\|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]~~		<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.15648111589432,10.199406661078589:56.15665588935227,10.202062048003363:56.156847093586386,10.203089334056093~Møllestien~Fra Vester Allé til Grønnegade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>

	'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]].		[[Fil:Møllestien 2014.jpg\|thumb\|350px\|right\|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]
	~~Gaden~~ er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er ~~Møllestiens~~ små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.
			'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]] og fortsætter som sti lang [[Mølleparken]] hen til [[Vester Allé]].

			Møllestien er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er gadens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.

	===Historie===		===Historie===
Linje 12:		Linje 21:

	===Gartnerier og blegdam i Møllestien===		===Gartnerier og blegdam i Møllestien===
	[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg\|~~300px~~\|thumb\|left\|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]]		[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg\|350px\|thumb\|left\|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]]

	Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] - området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.		Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen\|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] – området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.

	Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926.		Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926.
Linje 33:		Linje 42:

	Gadens beboere havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.:		Gadens beboere havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.:


	::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''		::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''
Linje 56:		Linje 64:
	Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.		Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.

			==Møllestien på AarhusArkiver==

	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

	==~~Kilder~~==		==Litteratur og kilder==
	* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969		* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969
	* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960		* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960

Thorup med 26. sep. 2019, 08:53

2019-09-26T08:53:14Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2019, 10:53
Linje 54:		Linje 54:
	I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.		I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.

	Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. ~~Saneringsplanen fra 1960~~ blev ~~effektueret løbende~~ i ~~1960’erne~~ og ~~70’erne~~. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge~~. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter~~.		Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.

Thorup med 11. sep. 2019, 12:16

2019-09-11T12:16:22Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 14:16
Linje 55:		Linje 55:

	Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. Saneringsplanen fra 1960 blev effektueret løbende i 1960’erne og 70’erne. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter.		Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. Saneringsplanen fra 1960 blev effektueret løbende i 1960’erne og 70’erne. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter.



			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

	==Kilder==		==Kilder==
Linje 72:		Linje 76:
	* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984		* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984



	~~{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}~~

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Thorup med 11. sep. 2019, 12:12

2019-09-11T12:12:38Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 14:12
Linje 71:		Linje 71:
	* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]		* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]
	* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984		* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984



	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

Thorup med 11. sep. 2019, 12:12

2019-09-11T12:12:26Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 14:12
Linje 71:		Linje 71:
	* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]		* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]
	* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984		* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984

			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]