Mølleparken - Versionshistorie

Hemik med 5. sep. 2025, 07:17

2025-09-05T07:17:18Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2025, 09:17
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000161342.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000161342.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. <br>Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og ~~havnerne~~ tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og haverne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der ~~nu er omdannet~~ til et ~~større hostel~~.		'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der siden juni 2025 har lagt lokaler til et kultursted/hotel, Roberta's Society.

	{{WaVE\|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}		{{WaVE\|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}
Linje 16:		Linje 16:
	Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289.		Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289.

	Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''.		Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk, der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''.

	Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville ~~levere~~ videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|~~hovedbibliotek~~]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.		Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weis]] og hans hustru [[Wilhelmine Weis]] kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området ''"aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle."'' Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

	I 1934 ~~anlagdes~~ den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.		I 1934 blev den park anlagt, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.

			Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen [[Elskovskampen]] udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)\|Johannes Clausen Bjerg]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

	~~Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg~~ (~~1891-1968~~)~~\|Lejf Sandberg]]~~. ~~De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret~~, og en ~~donation~~ af ~~Ny Carlsberg Fondet muliggjorde~~, ~~at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført~~ af ~~billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken~~. ~~I 1933~~ kom ~~seks amoriner udført~~ af ~~samme kunstner~~ til ~~gruppen~~.		I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Aarhus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hertil kom idéen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne følgende buster indvies i 1956:

	I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:		* Johannes V. Jensen af Niels Hansen Jacobsen
			* Harry Søiberg af Johannes Bjerg
	* Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,		* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff
	* Harry Søiberg af Johannes Bjerg,		* Jacob Paludan af August Keil
	* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,
	* Jacob Paludan af August Keil,
	* J.P. Jacobsen af Johan Galster		* J.P. Jacobsen af Johan Galster
	* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen		* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
Linje 36:		Linje 35:
	* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen		* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

	Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom~~, dog~~ først kunne indvies i 1958.		Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen, som grundet sygdom først kunne indvies i 1958.

	I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.		I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

Phillip Stadsarkivet med 24. maj 2024, 06:58

2024-05-24T06:58:56Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2024, 08:58
Linje 40:		Linje 40:
	I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.		I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

	I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[~~Frilægningen~~ af Aarhus Å\|~~frilægning~~ af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.		I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægning af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

	== Mølleparken på AarhusArkivet ==		== Mølleparken på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 24. maj 2024, 06:57

2024-05-24T06:57:35Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2024, 08:57
Linje 27:		Linje 27:
	I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:		I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:

	Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,		* Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,
			* Harry Søiberg af Johannes Bjerg,
	Harry Søiberg af Johannes Bjerg,		* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,
			* Jacob Paludan af August Keil,
	Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,		* J.P. Jacobsen af Johan Galster
			* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
	Jacob Paludan af August Keil,		* Thøger Larsen af Astrid Noach
			* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen
	J.P. Jacobsen af Johan Galster

	Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen

	Thøger Larsen af Astrid Noach

	St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

	Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.		Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.

Phillip Stadsarkivet med 24. maj 2024, 06:56

2024-05-24T06:56:28Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2024, 08:56
Linje 47:		Linje 47:
	I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.		I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

	I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å\|frilægning af åen]]. Med denne plan ~~formuleres~~ tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.		I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å\|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

	== Mølleparken på AarhusArkivet ==		== Mølleparken på AarhusArkivet ==

Emil Klinkby med 5. sep. 2023, 10:05

2023-09-05T10:05:13Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 12:05
Linje 25:		Linje 25:
	Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.		Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

	I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere ~~byster~~ opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere ~~byster~~:		I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:

	Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,		Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,

Emil Klinkby med 5. sep. 2023, 09:24

2023-09-05T09:24:53Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 11:24
Linje 25:		Linje 25:
	Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.		Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

	I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere ~~buster~~ opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere ~~buster~~:		I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere byster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere byster:

	Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,		Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,

Emil Klinkby: 8000

2023-09-05T09:08:32Z

8000

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 11:08
Linje 42:		Linje 42:

	St. St. Blicher af Arnoff Thomsen		St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

	Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.		Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.

Emil Klinkby med 5. sep. 2023, 09:07

2023-09-05T09:07:43Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 11:07
Linje 26:		Linje 26:

	I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:		I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:

	Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,		Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,

	Harry Søiberg af Johannes Bjerg,		Harry Søiberg af Johannes Bjerg,

	Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,		Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,

	Jacob Paludan af August Keil,		Jacob Paludan af August Keil,

	J.P. Jacobsen af Johan Galster		J.P. Jacobsen af Johan Galster

	Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen		Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen

	Thøger Larsen af Astrid Noach		Thøger Larsen af Astrid Noach

	St. St. Blicher af Arnoff Thomsen		St. St. Blicher af Arnoff Thomsen
	Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.		Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.

Emil Klinkby med 5. sep. 2023, 09:06

2023-09-05T09:06:59Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 11:06
Linje 22:		Linje 22:
	I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.		I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.

	Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken.

	I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, ~~og med tiden føjedes~~ en ~~række~~ buster af ~~kendte danske~~ forfattere til ~~parkens udsmykning~~. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.		Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

			I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:
			Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,
			Harry Søiberg af Johannes Bjerg,
			Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,
			Jacob Paludan af August Keil,
			J.P. Jacobsen af Johan Galster
			Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
			Thøger Larsen af Astrid Noach
			St. St. Blicher af Arnoff Thomsen
			Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.

			I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

	I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å\|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.		I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å\|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.
Linje 41:		Linje 53:
	*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D43887742 Bestil materiale]		*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D43887742 Bestil materiale]
	*Århus Stiftstidende 2.12.2007.		*Århus Stiftstidende 2.12.2007.
			* Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

Phillip Stadsarkivet med 21. dec. 2022, 15:59

2022-12-21T15:59:15Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2022, 17:59
Linje 22:		Linje 22:
	I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.		I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.

	Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken.		Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken.

	I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.		I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.