Møllekirkegården - Versionshistorie

Hemik med 12. dec. 2025, 09:21

2025-12-12T09:21:45Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2025, 11:21
Linje 12:		Linje 12:
	'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.		'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.

	Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere, fundne lig af druknede eller fremmede, ukendte og Slegsfredsbørn", der blev begravet på Møllekirkegården. Blandt andet blev to svenske ryttere, der blev skudt og døde ved stormen på skansen under den svenske fejde, begravet på kirkegården. Det samme gjaldt [[Dorothe Skolemesters]], som døde i fængsel efter at være blevet beskyldt og straffet for at udøve trolddom.		Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var ''"stakler, betlere og forbrydere, fundne lig af druknede eller fremmede, ukendte og Slegsfredsbørn"'', der blev begravet på Møllekirkegården. Blandt andet blev to svenske ryttere, der blev skudt og døde ved stormen på skansen under den svenske fejde, begravet på kirkegården. Det samme gjaldt [[Dorothe Skolemesters]], som døde i fængsel efter at være blevet beskyldt og straffet for at udøve trolddom.

	Kirkegårdens oprindelse er ukendt, men den omtales første gang i 1589. Den hørte muligvis til den såkaldte [[Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med [[Vor Frue Kirke]] ved [[Klostergade]]), der omtales så tidligt som i 1203. Vor Frue Sognekirke blev dog nedlagt og revet ned efter reformationen, og ingen kilder fra kirkens samtid beskriver dens beliggenhed. Først en senere kilde fra 1661 fortæller, at den lå ved Møllekirkegården, hvilket gør informationen en smule usikker.		Kirkegårdens oprindelse er ukendt, men den omtales første gang i 1589. Den hørte muligvis til den såkaldte [[Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med [[Vor Frue Kirke]] ved [[Klostergade]]), der omtales så tidligt som i 1203. Vor Frue Sognekirke blev dog nedlagt og revet ned efter reformationen, og ingen kilder fra kirkens samtid beskriver dens beliggenhed. Først en senere kilde fra 1661 fortæller, at den lå ved Møllekirkegården, hvilket gør informationen en smule usikker.
Linje 18:		Linje 18:
	Udover sin funktion som kirkegård blev Møllekirkegården også brugt som [[Blegdammen\|blegeplads]]. Her kunne man betale en blegmand for at blege ens lærred, linned og garn.		Udover sin funktion som kirkegård blev Møllekirkegården også brugt som [[Blegdammen\|blegeplads]]. Her kunne man betale en blegmand for at blege ens lærred, linned og garn.

	I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.		I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden, og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden [[Blegdammen]] i dag ligger.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:42:02Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:42
Linje 21:		Linje 21:

	===Se også===		===Se også===
	*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]		*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 08:45

2022-08-02T08:45:05Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:45
Linje 19:		Linje 19:

	I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.		I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.

			===Se også===
			*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 7. mar. 2022, 14:24

2022-03-07T14:24:45Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2022, 16:24
Linje 23:		Linje 23:
	* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983		* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983
	* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013		* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013

			[[Kategori: Kirker]]
			[[Kategori: Parker & anlæg]]

MiaGulvadJørgensen med 15. jul. 2021, 11:07

2021-07-15T11:07:07Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jul. 2021, 13:07
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:1640'er-prospekt udsnit.png\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af topografisk fremstilling af Aarhus set fra nord, ca. 1640. Udsnittet viser Aarhus Mølles placering ved åen samt blegepladsen, der lå på Møllekirkegården lige ved siden af møllen. Blegepladsen er afbilledet som hvide rækker af afblegede materialer. Fra Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.		'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.

MiaGulvadJørgensen med 15. jul. 2021, 09:05

2021-07-15T09:05:22Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jul. 2021, 11:05
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.1558126742539,10.200657174592223~[[Møllekirkegårdens fortidige placering]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.1558126742539,10.200657174592223
			\|align=right
			}}</div>

	'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.		'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.

	Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere, fundne lig af druknede eller fremmede, ukendte og Slegsfredsbørn", der blev begravet på Møllekirkegården. Blandt andet blev to svenske ryttere, der blev skudt og døde ved stormen på skansen under den svenske fejde, begravet på kirkegården. Det samme gjaldt [[Dorothe Skolemesters]], som døde i fængsel efter at være blevet beskyldt for trolddom.		Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere, fundne lig af druknede eller fremmede, ukendte og Slegsfredsbørn", der blev begravet på Møllekirkegården. Blandt andet blev to svenske ryttere, der blev skudt og døde ved stormen på skansen under den svenske fejde, begravet på kirkegården. Det samme gjaldt [[Dorothe Skolemesters]], som døde i fængsel efter at være blevet beskyldt og straffet for at udøve trolddom.

	Kirkegårdens oprindelse er ukendt, men den omtales første gang i 1589. Den hørte muligvis til den såkaldte Vor Frue Sognekirke (ikke at forveksle med [[Vor Frue Kirke]] ved [[Klostergade]]), der omtales så tidligt som i 1203. Vor Frue Sognekirke blev dog nedlagt og revet ned efter reformationen, og ingen kilder fra kirkens samtid beskriver dens beliggenhed. Først en senere kilde fra 1661 fortæller, at den lå ved Møllekirkegården, hvilket gør informationen en smule usikker.		Kirkegårdens oprindelse er ukendt, men den omtales første gang i 1589. Den hørte muligvis til den såkaldte [[Vor Frue Sognekirke]] (ikke at forveksle med [[Vor Frue Kirke]] ved [[Klostergade]]), der omtales så tidligt som i 1203. Vor Frue Sognekirke blev dog nedlagt og revet ned efter reformationen, og ingen kilder fra kirkens samtid beskriver dens beliggenhed. Først en senere kilde fra 1661 fortæller, at den lå ved Møllekirkegården, hvilket gør informationen en smule usikker.

	Udover sin funktion som kirkegård blev Møllekirkegården også brugt som blegeplads. Her kunne ~~mand~~ betale en blegmand for at blege ens lærred, linned og garn.		Udover sin funktion som kirkegård blev Møllekirkegården også brugt som [[Blegdammen\|blegeplads]]. Her kunne man betale en blegmand for at blege ens lærred, linned og garn.

	I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.		I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor Mølleparken ligger i dag. Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere,..."

2021-07-14T13:30:06Z

Oprettede siden med "'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor Mølleparken ligger i dag. Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere,..."

Ny side

'''Møllekirkegården''' var en kirkegård, der lå, hvor [[Mølleparken]] ligger i dag.

Et tingsvidne fra 1639 fortæller, at det mest var "stakler, betlere og forbrydere, fundne lig af druknede eller fremmede, ukendte og Slegsfredsbørn", der blev begravet på Møllekirkegården. Blandt andet blev to svenske ryttere, der blev skudt og døde ved stormen på skansen under den svenske fejde, begravet på kirkegården. Det samme gjaldt [[Dorothe Skolemesters]], som døde i fængsel efter at være blevet beskyldt for trolddom.

Kirkegårdens oprindelse er ukendt, men den omtales første gang i 1589. Den hørte muligvis til den såkaldte Vor Frue Sognekirke (ikke at forveksle med [[Vor Frue Kirke]] ved [[Klostergade]]), der omtales så tidligt som i 1203. Vor Frue Sognekirke blev dog nedlagt og revet ned efter reformationen, og ingen kilder fra kirkens samtid beskriver dens beliggenhed. Først en senere kilde fra 1661 fortæller, at den lå ved Møllekirkegården, hvilket gør informationen en smule usikker.

Udover sin funktion som kirkegård blev Møllekirkegården også brugt som blegeplads. Her kunne mand betale en blegmand for at blege ens lærred, linned og garn.

I 1688 var det slut med Møllekirkegården, da den daværende ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Jens Peter Wissing]], fik tilladelse fra magistraten og stiftamtmanden til at omdanne kirkegården til en have tilhørende møllen. Området blev herefter lukket af for offentligheden og blegepladsen, der før havde ligget på kirkegården, blev flyttet lidt mod øst og placeret omtrent hvor gaden, [[Blegdammen]], i dag ligger.

==Litteratur og kilder==
* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013