Mårslet Skole - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2025, 07:58

2025-10-14T07:58:00Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 09:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]		[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole, 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]
	Det var formentlig i ~~1720´erne~~, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron [[Christian Güldencrone]], havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård herregård]] og [[Vilhelmsborg]] foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ~~ideer~~ og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [~~http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(~~1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.		Det var formentlig i 1720'erne, at Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron [[Christian Güldencrone]], havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. [[Hørret]] havde da for længst fået egen skole, men i [[Langballe]] byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård herregård]] og [[Vilhelmsborg]] foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. [[Hørret Skole]] havde lidt samme skæbne i 1949, og '''Mårslet Skole''' ved Banevej havde endnu tidligere - allerede i 1931 - måttet se sig distanceret af nye tiders idéer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet den 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.

	Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !		Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og tre lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50-års jubilæum … !

	I skoleåret 2000/01 ~~har~~ Mårslet Skole 703 elever på klassetrinene fra børnehave- til 10. klasse med 198 børn i ~~”Trekanten”, hvilket vil sige~~ skolefritidsordningen.		I skoleåret 2000/01 havde Mårslet Skole 703 elever på klassetrinene fra børnehave- til 10. klasse med 198 børn i 'Trekanten' (skolefritidsordningen). I skoleåret 2023/24 gik der 864 elever på Mårslet Skole - fordelt på trinnene 0. til 9. klasse.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:10:47Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:10
Linje 8:		Linje 8:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05735386~~ Bestil materiale]		*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05735386 Bestil materiale]
	*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A40893288~~ Bestil materiale]		*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40893288 Bestil materiale]


	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kurt L med 6. jul. 2018, 13:09

2018-07-06T13:09:37Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2018, 15:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]		[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]
	Det var formentlig i 1720´erne, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron [[Christian Güldencrone]], havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård]] og Vilhelmsborg foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ideer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.		Det var formentlig i 1720´erne, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron [[Christian Güldencrone]], havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård herregård]] og [[Vilhelmsborg]] foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ideer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.

	Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !		Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T09:02:22Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:02
Linje 13:		Linje 13:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen med 27. jan. 2015, 11:59

2015-01-27T11:59:58Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2015, 13:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]		[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg\|300px\|thumb\|left\|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]
	Det var formentlig i 1720´erne, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron Christian Güldencrone, havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård]] og Vilhelmsborg foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ideer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.		Det var formentlig i 1720´erne, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron [[Christian Güldencrone]], havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård]] og Vilhelmsborg foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ideer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.

	Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !		Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !

Mns med 16. okt. 2012, 12:31

2012-10-16T12:31:39Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 14:31
Linje 7:		Linje 7:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05735386 Bestil materiale]		*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05735386 Bestil materiale]
	*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893288 Bestil materiale]		*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893288 Bestil materiale]

Mns med 1. jun. 2012, 11:18

2012-06-01T11:18:19Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:18
Linje 5:		Linje 5:

	I skoleåret 2000/01 har Mårslet Skole 703 elever på klassetrinene fra børnehave- til 10. klasse med 198 børn i ”Trekanten”, hvilket vil sige skolefritidsordningen.		I skoleåret 2000/01 har Mårslet Skole 703 elever på klassetrinene fra børnehave- til 10. klasse med 198 børn i ”Trekanten”, hvilket vil sige skolefritidsordningen.


	~~''Forfatter og ophav: Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05735386 Bestil materiale]		*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05735386 Bestil materiale]
	*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893288 Bestil materiale]		*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893288 Bestil materiale]


			[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Mårslet Skole

2012-06-01T11:17:03Z

Fjernet beskyttelse af Mårslet Skole

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:17
(Ingen forskel)

Mns: Mårslet Skole beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

2011-10-28T10:06:30Z

Mårslet Skole beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2011, 12:06
(Ingen forskel)

Mns: Oprettede siden med 'Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever. Det var formentlig i 1720´erne, ...'

2011-10-28T10:06:14Z

Oprettede siden med '300px|thumb|left|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever. Det var formentlig i 1720´erne, ...'

Ny side

[[Fil:Mårslet Skole (Ukendt) 1886.jpg|300px|thumb|left|Mårslet Skole 1886. Lærer N. J. Laursen Nordvig med sin familie og skolens elever.]]
Det var formentlig i 1720´erne, Mårslet fik sit første skolehus. Godsejeren på [[Vilhelmsborg]], baron Christian Güldencrone, havde ansat den læsekyndige Jens Rasmussen som skoleholder, og det var med ham, den stråtækte skole kom til byen. Den lå ved nuværende Banevej, skråt over for kirken mellem Bomgården og Borregården, og her fungerede det tofløjede hus som byens skole indtil 1885, da det blev nedrevet og afløst af en ny og mere tidssvarende skole på samme sted. Hørret havde da for længst fået egen skole, men i Langballe byggede Mårslet Sogneråd først nu og samtidig med byggeriet i Mårslet en skole, som med sin placering i den sydlige del af sognet kom til at betjene [[Moesgård]] og Vilhelmsborg foruden naturligvis Langballe frem til 1969, da den blev nedlagt. Hørret Skole havde lidt samme skæbne i 1949, og Mårslet Skole ved Banevej havde endnu tidligere, allerede i 1931, måttet se sig distanceret af nye tiders ideer og behov. Skolen på trekanten mellem Testrupvej og Obstrupvej blev indviet 28. april 1931, mens den kommunale administration overtog den forladte skole inde i byen, som i en senere runde, efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], fik tillagt ny værdighed ved at blive indrettet til beboerhus under navnet Borgerhuset.

Ved skolejubilæet i april 1981 kunne daværende skoleinspektør Jørgen Brandt Lassen se tilbage på de store skoleudvidelser i 1966/67, 1970 og 1977/78 og notere sig, at de 132 elever og 3 lærere i 1931 var blevet til 633 elever og 41 lærere i jubilæumsåret. Fra oprindelig at have haft fem klasser var skolen vokset til at have ikke mindre end 32, og alligevel faldt festtalens ord således: Den gamle præsentable del af Mårslet Skole, nærmere betegnet den smukke, symmetriske bygning, der vender sit ansigt ud mod lindealléen ved Testrupvej, fejrer sit 50 års jubilæum … !

I skoleåret 2000/01 har Mårslet Skole 703 elever på klassetrinene fra børnehave- til 10. klasse med 198 børn i ”Trekanten”, hvilket vil sige skolefritidsordningen.

''Forfatter og ophav: Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000''

==Litteratur og kilder==
*Mårslet Skole. Festskrift i anledning af 50 års-jubilæet. 1931-1981. 1981. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05735386 Bestil materiale]
*Mårslet - Her hvor vi bor. 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn. 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893288 Bestil materiale]