Mårslet Kommune - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2025-10-14T09:46:42Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 11:46
Linje 17:		Linje 17:
	Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.		Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.

	I kommunen lå ud over Mårslet også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.		I kommunen lå ud over [[Mårslet]] også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.

	[[Fil:000243118 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af [[Mårslet Kommune]]s indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af [[Hørret Skov]] kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.]]		[[Fil:000243118 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af [[Mårslet Kommune]]s indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af [[Hørret Skov]] kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:21Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 41:		Linje 41:
	I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.		I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:35

2023-02-01T13:35:15Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:35
Linje 61:		Linje 61:
	* [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]		* [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 08:00

2022-11-08T08:00:11Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 10:00
Linje 22:		Linje 22:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, [[Vilhelm Marselis~~\|baron Güldenkrone~~]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.		I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.

	Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.		Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.

MiaGulvadJørgensen: /* Litteratur og kilder */

2022-10-06T12:48:49Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:48
Linje 58:		Linje 58:
	* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]		* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]
	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.

	* [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]		* [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:48

2022-10-06T12:48:38Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:48
Linje 41:		Linje 41:
	I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.		I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.

			==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

			== Mårslet Kommune på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslet Kommunes arkiv]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslets Kommunes arkiv]}}~~

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside]		* [https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside]

	* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller.]		* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller.]

	* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]		* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2021-03-22T09:21:41Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2021, 11:21
Linje 13:		Linje 13:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune\|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] og [[~~Aarhus Kommune\|~~Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.		Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune\|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.

	Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.		Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-02T13:21:24Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2020, 15:21
Linje 43:		Linje 43:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslets Kommunes arkiv]}}

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
Linje 53:		Linje 54:

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Mårslets Kommunes arkiv]

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-10-30T11:42:30Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2020, 13:42
Linje 43:		Linje 43:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

			* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

			* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

			* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

			* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Mårslets Kommunes arkiv]		* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Mårslets Kommunes arkiv]

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2020-09-21T07:54:31Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2020, 09:54
Linje 15:		Linje 15:
	Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune\|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Kommune\|Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.		Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune\|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Kommune\|Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.

	Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. I en tange ud til kysten ~~går~~ [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til.		Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.

	I kommunen lå ud over Mårslet også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.		I kommunen lå ud over Mårslet også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.