Mårslet Kirke - Versionshistorie

Hemik med 9. jan. 2026, 10:21

2026-01-09T10:21:21Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 12:21
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:B298.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mårslet Kirke. ~~Fotografer~~: Thomas og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.]]		[[Fil:B298.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mårslet Kirke. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.]]

	'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.		'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.

	Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved ~~sin~~ opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.		Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved dets opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og er ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.

	Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets ~~erstattedes~~ med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]].		Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets blev erstattet med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]].

	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til ~~starten~~ af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Güldencroneslægten]], der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i [[Den Gamle By]], og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til begyndelsen af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Güldencroneslægten]], der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i [[Den Gamle By]], samt kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt - dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke, der er støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:10Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 22:		Linje 22:
	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:34:05Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:34
Linje 23:		Linje 23:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Mårslet Kirke på AarhusArkivet ==		== Mårslet Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:38

2022-11-11T09:38:45Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:38
Linje 11:		Linje 11:

	'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.		'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.

	Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved sin opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.		Omkring år 1500 erstattedes kirkens bjælkelofter med hvælvede lofter bestående af krydshvælv. Omtrent samtidig eller lidt senere opførtes kirkens tårn af munkesten i munkeforbandt ved kirkens vestgavl. Tårnet er senere blevet ændret og ombygget, så det ikke er til at sige, hvordan det præcis så ud ved sin opførelse. Kirkens våbenhus i syd er fra samme periode som tårnet og ligeledes opført af munkesten i munkeforbandt.

	Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets erstattedes med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]].		Kirken blev gennemrenoveret kort før 1789, og et omfattende tagarbejde gennemførtes i 1828, hvor kirkens blytag med undtagelse af tårnets erstattedes med flade tagsten. Alle tage fornyedes igen i 1972-74. Kirkens mosaikvinduer er fra 1971 og tegnet af [[Mogens Jørgensen]].

	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Güldencroneslægten]], der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i [[Den Gamle By]], og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:13:37Z

Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:13
Linje 17:		Linje 17:
	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus Domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med [[Aarhus Domkapitel]] i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:11:07Z

Text replacement - "Aarhus domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:11
Linje 17:		Linje 17:
	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus ~~domkapitel~~ i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus Domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Gabriel Marselis" to "Gabriel Marselis (1609-1673)"

2022-11-08T08:02:54Z

Text replacement - "Gabriel Marselis" to "Gabriel Marselis (1609-1673)"

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 10:02
Linje 17:		Linje 17:
	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis (1609-1673)]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 08:01

2022-11-08T08:01:12Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 10:01
Linje 17:		Linje 17:
	I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.		I kirken er afdækket adskillige kalkmalerier fra forskellige perioder, hvoraf det ældste kan dateres til 1190-1225 og det nyeste til starten af 1700-tallet. Meget af kirkens forhenværende inventar kan knyttes til Güldencroneslægten, der tidligere ejede kirken, herunder altertavlen fra 1682, der nu befinder sig i Den Gamle By, og kirkens tidligere orgel. En stor del af kirkens nuværende inventar er forholdsvis nyt, dog med undtagelser som eksempelvis den romanske døbefont, prædikestolen fra 1603 og kirkens klokke støbt i 1594.

	I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[~~Vilhelm Marselis\|~~Vilhelm Marselis Güldencrone]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.		I senmiddelalderen havde kongen patronatretten til kirken. I 1514-15 blev denne ret afstået til Sankt Karens hospital ([[Sct. Karensgård]]) i Aarhus, som fik kirken annekteret. Ved et mageskifte med Aarhus domkapitel i 1653 erhvervede [[Mogens Friis]] til [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]], det senere [[Vilhelmsborg]], tilsynsretten til kirken og fik ved skøde patronatretten i 1655. I 1669 blev kirken overdraget til [[Gabriel Marselis]] og nedarvedes derefter til Marselis’ søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]. Denne indlemmede i 1673 kirken i sit nyoprettede baroni, Vilhelmsborg, som kirken vedblev at høre under, indtil den overgik til selveje i 1921.

	Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.		Kirken var ifølge et pavebrev fra 1433 indviet til apostlene, Simon og Judas, mens et andet fra 1512 omtaler den som ”S. Nicolai kirke i Mårslet”.

MiaGulvadJørgensen med 5. okt. 2021, 06:20

2021-10-05T06:20:33Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 08:20
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:B298.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mårslet Kirke. Fotografer: Thomas og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.]]

	'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.		'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.

MiaGulvadJørgensen med 5. okt. 2021, 06:14

2021-10-05T06:14:07Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 08:14
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	~~[[Fil:000251807.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mårslet Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]~~

	'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.		'''Mårslet Kirke''' blev bygget i 1100-tallet, hvor den bestod af kun kor og skib, der opførtes i granitkvadre og marksten.