Lystrup Idrætscenter - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:58Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 15:		Linje 15:

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===
	Første gang, man kunne læse om Lystruphallen, var i [[Aarhus Stiftstidende]] d. 15. november [[1971]], hvor det berettes, at rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] søgte en kapitalbevilling på 90.000 kr. til færdiggørelsen at projektet Lystruphallen.		Første gang, man kunne læse om Lystruphallen, var i [[Aarhus Stiftstidende]] d. 15. november [[1971]], hvor det berettes, at rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] søgte en kapitalbevilling på 90.000 kr. til færdiggørelsen at projektet Lystruphallen.

	Lystruphallen blev bygget med indgang fra hallens sydside - altså ud mod gang- og stisystemet syd for hallen (ud mod de nuværende tennisbaner). Den færdige hal blev indviet d. 16. marts [[1973]].		Lystruphallen blev bygget med indgang fra hallens sydside - altså ud mod gang- og stisystemet syd for hallen (ud mod de nuværende tennisbaner). Den færdige hal blev indviet d. 16. marts [[1973]].

Laura B. med 25. jan. 2022, 12:14

2022-01-25T12:14:14Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2022, 14:14
Linje 36:		Linje 36:

	Planerne for udvidelsen består af anlægning af yderligere 2 squashbaner, konstruktionen af et fitnesscenter og en multihal, en ny café og nye morderne mødelokaler.		Planerne for udvidelsen består af anlægning af yderligere 2 squashbaner, konstruktionen af et fitnesscenter og en multihal, en ny café og nye morderne mødelokaler.

			==Lystrup Idrætscenter på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Lystrup+Idr%C3%A6tscenter Lystrup Idrætscenter]}}

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

URIllum: Tilføjer kort.

2021-03-26T09:35:56Z

Tilføjer kort.

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2021, 11:35
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.23662792540392, 10.235571635588768~[[Lystrup Idrætscenter]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.23662792540392, 10.235571635588768
			\|align=right
			}}</div>

	'''Lystrup Idrætscenter''', idrætsanlæg og delvist selvejende institution.		'''Lystrup Idrætscenter''', idrætsanlæg og delvist selvejende institution.

URIllum: Justerer overskrifter.

2021-02-10T12:33:58Z

Justerer overskrifter.

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2021, 14:33
Linje 5:		Linje 5:
	Centret blev formelt oprettet i [[1990]], efter en større udvidelse af faciliteterne, herunder opførelsen af en ny opvisningssal og squashbaner.		Centret blev formelt oprettet i [[1990]], efter en større udvidelse af faciliteterne, herunder opførelsen af en ny opvisningssal og squashbaner.

	== Baggrund ==		=== Baggrund ===
	Første gang, man kunne læse om Lystruphallen, var i [[Aarhus Stiftstidende]] d. 15. november [[1971]], hvor det berettes, at rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] søgte en kapitalbevilling på 90.000 kr. til færdiggørelsen at projektet Lystruphallen.		Første gang, man kunne læse om Lystruphallen, var i [[Aarhus Stiftstidende]] d. 15. november [[1971]], hvor det berettes, at rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] søgte en kapitalbevilling på 90.000 kr. til færdiggørelsen at projektet Lystruphallen.

Linje 12:		Linje 12:
	Det der for alvor blev tilløbsstykket til idrætscenteret, var dog oprettelsen af tennisbanerne syd for hallen. I [[1977]] kontaktede [[Lystrup Idrætsforening]] første gang Aarhus Kommune om muligheden for anlægning af udendørs tennisbaner ved hallen. Projektet bevægede sig dog noget langsomt i starten, og et udvalg nedsat af idrætsforeningen i [[1981]] kom ikke længere end indhentelsen end et par tilbud på etableringen af 4 grusbaner. Der kom dog for alvor skub i initiativet i forbindelse med nedsættelsen af et nyt udvalg i efteråret [[1983]], som fik både skaffet byggetilladelse og anlægstilbud, samt økonomisk understøttelse til projektet igennem [[DIF]] og tipsmidlerne og et lån i den lokale [[Danske Bank]] på 473.000 kr. Projektet endte endte med at koste omkring 600.000 kr. Tennisbanerne stod herefter klar i midt en af maj [[1984]], hvorefter deres officielle åbning blev fejret med en ceremoni d. 16 juni med deltagelse af den daværende rådmand for [[Fritids- og Kulturforvaltningen]], [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]].		Det der for alvor blev tilløbsstykket til idrætscenteret, var dog oprettelsen af tennisbanerne syd for hallen. I [[1977]] kontaktede [[Lystrup Idrætsforening]] første gang Aarhus Kommune om muligheden for anlægning af udendørs tennisbaner ved hallen. Projektet bevægede sig dog noget langsomt i starten, og et udvalg nedsat af idrætsforeningen i [[1981]] kom ikke længere end indhentelsen end et par tilbud på etableringen af 4 grusbaner. Der kom dog for alvor skub i initiativet i forbindelse med nedsættelsen af et nyt udvalg i efteråret [[1983]], som fik både skaffet byggetilladelse og anlægstilbud, samt økonomisk understøttelse til projektet igennem [[DIF]] og tipsmidlerne og et lån i den lokale [[Danske Bank]] på 473.000 kr. Projektet endte endte med at koste omkring 600.000 kr. Tennisbanerne stod herefter klar i midt en af maj [[1984]], hvorefter deres officielle åbning blev fejret med en ceremoni d. 16 juni med deltagelse af den daværende rådmand for [[Fritids- og Kulturforvaltningen]], [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]].

	== Første Udvidelse ==		=== Første Udvidelse ===
	En større udvidelse af faciliteterne ved Lystruphallen kom første gang på tale i [[1987]], og blev efter taget op som et reelt initiativ i [[1988]]. Udvidelsen blev muliggjort af en gruppe ihærdige frivillige, som med en kampagne til indsamling af midler til en udvidelse i slutningen af 1988, indsamlede 1,2 millioner kr. Dertil kom et kommunalt tilskud. Hallen blev bygget af lokale håndværkere og entreprenører.		En større udvidelse af faciliteterne ved Lystruphallen kom første gang på tale i [[1987]], og blev efter taget op som et reelt initiativ i [[1988]]. Udvidelsen blev muliggjort af en gruppe ihærdige frivillige, som med en kampagne til indsamling af midler til en udvidelse i slutningen af 1988, indsamlede 1,2 millioner kr. Dertil kom et kommunalt tilskud. Hallen blev bygget af lokale håndværkere og entreprenører.

Linje 21:		Linje 21:
	I [[1990]] stod udvidelsen færdig, og Lystruphallen blev nu formelt til Lystrup Idrætscenter. Indgangen til Idrætscenteret blev flyttet om mod nord til parkeringspladsen, hvor et nyt indgangsparti med lobby/hall blev etableret.		I [[1990]] stod udvidelsen færdig, og Lystruphallen blev nu formelt til Lystrup Idrætscenter. Indgangen til Idrætscenteret blev flyttet om mod nord til parkeringspladsen, hvor et nyt indgangsparti med lobby/hall blev etableret.

	== Anden Udvidelse ==		=== Anden Udvidelse ===
	I [[2018]] initieredes af Lystrup Idrætsforening et arbejde omkring udvikling af foreningen. Som en af flere arbejdsgrupper, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter og flere afdelinger i Lystrup Idrætsforening.		I [[2018]] initieredes af Lystrup Idrætsforening et arbejde omkring udvikling af foreningen. Som en af flere arbejdsgrupper, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter og flere afdelinger i Lystrup Idrætsforening.

URIllum: Kilder og litteratur + andre tilføjelser.

2021-01-27T10:54:36Z

Kilder og litteratur + andre tilføjelser.

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2021, 12:54
Linje 10:		Linje 10:
	Lystruphallen blev bygget med indgang fra hallens sydside - altså ud mod gang- og stisystemet syd for hallen (ud mod de nuværende tennisbaner). Den færdige hal blev indviet d. 16. marts [[1973]].		Lystruphallen blev bygget med indgang fra hallens sydside - altså ud mod gang- og stisystemet syd for hallen (ud mod de nuværende tennisbaner). Den færdige hal blev indviet d. 16. marts [[1973]].

	Det der for alvor blev tilløbsstykket til idrætscenteret, var dog oprettelsen af tennisbanerne syd for hallen. I [[1977]] kontaktede [[Lystrup Idrætsforening]] første gang Aarhus Kommune om muligheden for anlægning af udendørs tennisbaner ved hallen. Projektet bevægede sig dog noget langsomt i starten, og et udvalg nedsat af idrætsforeningen i [[1981]] kom ikke længere end indhentelsen end et par tilbud på etableringen af 4 grusbaner. Der kom dog for alvor skub i initiativet i forbindelse med nedsættelsen af et nyt udvalg i efteråret [[1983]], som fik både skaffet byggetilladelse, ~~anlægstilbud og~~ økonomisk understøttelse til projektet~~, som~~ endte med at koste omkring 600.000 kr. Tennisbanerne stod herefter klar i ~~midten~~ af maj [[1984]], hvorefter deres officielle åbning blev fejret med en ceremoni d. 16 juni med deltagelse af den daværende rådmand for [[Fritids- og Kulturforvaltningen]], [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]].		Det der for alvor blev tilløbsstykket til idrætscenteret, var dog oprettelsen af tennisbanerne syd for hallen. I [[1977]] kontaktede [[Lystrup Idrætsforening]] første gang Aarhus Kommune om muligheden for anlægning af udendørs tennisbaner ved hallen. Projektet bevægede sig dog noget langsomt i starten, og et udvalg nedsat af idrætsforeningen i [[1981]] kom ikke længere end indhentelsen end et par tilbud på etableringen af 4 grusbaner. Der kom dog for alvor skub i initiativet i forbindelse med nedsættelsen af et nyt udvalg i efteråret [[1983]], som fik både skaffet byggetilladelse og anlægstilbud, samt økonomisk understøttelse til projektet igennem [[DIF]] og tipsmidlerne og et lån i den lokale [[Danske Bank]] på 473.000 kr. Projektet endte endte med at koste omkring 600.000 kr. Tennisbanerne stod herefter klar i midt en af maj [[1984]], hvorefter deres officielle åbning blev fejret med en ceremoni d. 16 juni med deltagelse af den daværende rådmand for [[Fritids- og Kulturforvaltningen]], [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]].

	== Første Udvidelse ==		== Første Udvidelse ==
Linje 22:		Linje 22:

	== Anden Udvidelse ==		== Anden Udvidelse ==
	I [[2018]] initieredes af Lystrup Idrætsforening et arbejde omkring udvikling af foreningen. Som en af flere arbejdsgrupper, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter og flere afdelinger i Lystrup Idrætsforening.		I [[2018]] initieredes af Lystrup Idrætsforening et arbejde omkring udvikling af foreningen. Som en af flere arbejdsgrupper, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter og flere afdelinger i Lystrup Idrætsforening.

	Gruppens formål er at få udvidet og opgraderet idrætscenteret med nye og tidssvarende faciliteter, som inviterer til idrætsudøvelse. Aarhus Kommune har bevilliget 5 millioner kr. til projektet.		Gruppens formål er at få udvidet og opgraderet idrætscenteret med nye og tidssvarende faciliteter, som inviterer til idrætsudøvelse. Aarhus Kommune har indtil videre bevilliget 5 millioner kr. til projektet.

			Planerne for udvidelsen består af anlægning af yderligere 2 squashbaner, konstruktionen af et fitnesscenter og en multihal, en ny café og nye morderne mødelokaler.

			== Kilder og litteratur ==
			* [https://www.lystrup-idraetscenter.dk/klub/lystrup-idraetscenter/sider/lystrup-idraetscenters-historie Lystrup Idrætscenters historie]
			* Aarhus Stiftstidende, d. 15.11.1971
			* [http://liftennis.dk/wp-content/uploads/2017/09/LIF-Tennis-1984-2009-1.pdf Lystrup Tennis 25 års jubilæumsskrift - LIF Tennis-1984-2009]

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

URIllum: /* Første Udvidelse */ Gentaget sætning.

2021-01-25T14:39:02Z

Første Udvidelse: Gentaget sætning.

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2021, 16:39
Linje 16:		Linje 16:

	Med byggeriet af de nye faciliteter blev Andelsforeningen Lystrup Idræts- og Fritidscenter (senere omdøbt til Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter) etableret, som selvejende institution i [[1989]], som ejer af de nye idrætsfaciliteter i Lystrup Idrætscenter, og skulle dermed stå for deres drift og udlejning. Den oprindelige hal fra 1973 forblev en kommunal hal.		Med byggeriet af de nye faciliteter blev Andelsforeningen Lystrup Idræts- og Fritidscenter (senere omdøbt til Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter) etableret, som selvejende institution i [[1989]], som ejer af de nye idrætsfaciliteter i Lystrup Idrætscenter, og skulle dermed stå for deres drift og udlejning. Den oprindelige hal fra 1973 forblev en kommunal hal.

	Udvidelsen blev muliggjort af en gruppe ihærdige frivillige, som med en kampagne til indsamling af midler til en udvidelse i slutningen af 1988, indsamlede 1,2 millioner kr. Dertil kom et kommunalt tilskud. Hallen blev bygget af lokale håndværkere og entreprenører.

	Idrætscenteret blev udvidet med en opvisningshal med internationale mål og plads til 400-450 mennesker. Centret blev ligeledes udvidet med 2 squashbaner og tilhørende omklædningsfaciliteter.		Idrætscenteret blev udvidet med en opvisningshal med internationale mål og plads til 400-450 mennesker. Centret blev ligeledes udvidet med 2 squashbaner og tilhørende omklædningsfaciliteter.

URIllum: Påbegyndt. Tilføjer kilder + litteratur afsnit m.m. senere.

2021-01-25T14:14:22Z

Påbegyndt. Tilføjer kilder + litteratur afsnit m.m. senere.

Ny side

'''Lystrup Idrætscenter''', idrætsanlæg og delvist selvejende institution.

Centret startede med opførelsen af [[Lystruphallen]] i [[1973]], som [[Aarhus Kommune]] byggede til brug for byens voksende befolkning. Frem til byggeriet af [[Elsted Skole]] i [[1970]] og Lystruphallen i 1973 var salen på den tidligere Elsted Skole (nuværende [[Elsted-Lystrup Beboerhus]]) den eneste mulighed for indendørs idræt i Lystrup-området.

Centret blev formelt oprettet i [[1990]], efter en større udvidelse af faciliteterne, herunder opførelsen af en ny opvisningssal og squashbaner.

== Baggrund ==
Første gang, man kunne læse om Lystruphallen, var i [[Aarhus Stiftstidende]] d. 15. november [[1971]], hvor det berettes, at rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] søgte en kapitalbevilling på 90.000 kr. til færdiggørelsen at projektet Lystruphallen.

Lystruphallen blev bygget med indgang fra hallens sydside - altså ud mod gang- og stisystemet syd for hallen (ud mod de nuværende tennisbaner). Den færdige hal blev indviet d. 16. marts [[1973]].

Det der for alvor blev tilløbsstykket til idrætscenteret, var dog oprettelsen af tennisbanerne syd for hallen. I [[1977]] kontaktede [[Lystrup Idrætsforening]] første gang Aarhus Kommune om muligheden for anlægning af udendørs tennisbaner ved hallen. Projektet bevægede sig dog noget langsomt i starten, og et udvalg nedsat af idrætsforeningen i [[1981]] kom ikke længere end indhentelsen end et par tilbud på etableringen af 4 grusbaner. Der kom dog for alvor skub i initiativet i forbindelse med nedsættelsen af et nyt udvalg i efteråret [[1983]], som fik både skaffet byggetilladelse, anlægstilbud og økonomisk understøttelse til projektet, som endte med at koste omkring 600.000 kr. Tennisbanerne stod herefter klar i midten af maj [[1984]], hvorefter deres officielle åbning blev fejret med en ceremoni d. 16 juni med deltagelse af den daværende rådmand for [[Fritids- og Kulturforvaltningen]], [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]].

== Første Udvidelse ==
En større udvidelse af faciliteterne ved Lystruphallen kom første gang på tale i [[1987]], og blev efter taget op som et reelt initiativ i [[1988]]. Udvidelsen blev muliggjort af en gruppe ihærdige frivillige, som med en kampagne til indsamling af midler til en udvidelse i slutningen af 1988, indsamlede 1,2 millioner kr. Dertil kom et kommunalt tilskud. Hallen blev bygget af lokale håndværkere og entreprenører.

Med byggeriet af de nye faciliteter blev Andelsforeningen Lystrup Idræts- og Fritidscenter (senere omdøbt til Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter) etableret, som selvejende institution i [[1989]], som ejer af de nye idrætsfaciliteter i Lystrup Idrætscenter, og skulle dermed stå for deres drift og udlejning. Den oprindelige hal fra 1973 forblev en kommunal hal.

Udvidelsen blev muliggjort af en gruppe ihærdige frivillige, som med en kampagne til indsamling af midler til en udvidelse i slutningen af 1988, indsamlede 1,2 millioner kr. Dertil kom et kommunalt tilskud. Hallen blev bygget af lokale håndværkere og entreprenører.

Idrætscenteret blev udvidet med en opvisningshal med internationale mål og plads til 400-450 mennesker. Centret blev ligeledes udvidet med 2 squashbaner og tilhørende omklædningsfaciliteter.

I [[1990]] stod udvidelsen færdig, og Lystruphallen blev nu formelt til Lystrup Idrætscenter. Indgangen til Idrætscenteret blev flyttet om mod nord til parkeringspladsen, hvor et nyt indgangsparti med lobby/hall blev etableret.

== Anden Udvidelse ==
I [[2018]] initieredes af Lystrup Idrætsforening et arbejde omkring udvikling af foreningen. Som en af flere arbejdsgrupper, blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter og flere afdelinger i Lystrup Idrætsforening.

Gruppens formål er at få udvidet og opgraderet idrætscenteret med nye og tidssvarende faciliteter, som inviterer til idrætsudøvelse. Aarhus Kommune har bevilliget 5 millioner kr. til projektet.

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]