Louis Hammerich (1830-1916) - Versionshistorie

Hemik med 8. nov. 2024, 07:31

2024-11-08T07:31:24Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2024, 09:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]		[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]
	'''Louis Hammerich''' var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra 4. januar 1869 til 31. december 1872.		'''Louis Hammerich''' (født den 16. juli 1830 i Kiel, død den 4. april 1916 i Aarhus) var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 4. januar 1869 til den 31. december 1872. Han blev desuden kommandør af 2. grad af Dannebrog i 1900 og konferensråd i 1906.

	Han ~~blev desuden kommandør~~ af ~~2. grad af Dannebrog~~ i ~~1900~~ og ~~konferensråd i 1906~~.		Han var søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.

	~~Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.~~		Gift den 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)\|Ida Christiane Worsaae]] (født den 3. juni 1833 i Vejle, død den 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.

	~~Søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.~~

	Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)\|Ida Christiane Worsaae]] (født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.

	Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.		Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.
Linje 20:		Linje 16:
	Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde.		Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde.

	Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.		Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur.-eksamen i 1865.

	=== Tid i Aarhus ===		=== Tid i Aarhus ===
	I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I ~~hans~~ første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]], som blev gennemført i 1869.		I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I sine første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]], som blev gennemført i 1869.

	Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank\|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]].		Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank\|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]].

	Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt en reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det.		Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det.

	Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.		Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2024, 09:49

2024-02-05T09:49:44Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2024, 11:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]		[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]
	~~Byfoged, senere birkedommer, politimester~~ '''Louis Hammerich''' var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1869 - 31. december 1872. ~~Kommandør~~ af 2. grad af Dannebrog 1900~~. Konferensråd~~ 1906.		'''Louis Hammerich''' var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra 4. januar 1869 til 31. december 1872.

			Han blev desuden kommandør af 2. grad af Dannebrog i 1900 og konferensråd i 1906.

	Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.		Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.

	~~Forældre:~~ regimentskvartermester og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.		Søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.

			Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)\|Ida Christiane Worsaae]] (født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.

	~~Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)\|Ida Christiane Worsaae]], født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902~~ i ~~Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.~~		Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.
	I 1847 ~~blev han~~ student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

	=== Treårskrigen ===		=== Treårskrigen ===
	Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og ~~bliver~~ sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 ~~som~~ premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.		Da Treårskrigen brød ud i 1848, tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og blev sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted.

			Han endte sin tid i militæret i 1851 med rang af premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.

	=== Tidligere karriere ===		=== Tidligere karriere ===
	Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. ~~Han~~ blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.		Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde.

			Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.

	=== Tid i Aarhus ===		=== Tid i Aarhus ===
	I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus ~~i 1867~~. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede ~~han~~ natvægterne og rostes ~~også~~ for ~~på andre måder~~ at have vist initiativ~~; men selv fra~~ mindre ~~frisindet side kaldtes~~ han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede ~~sit embede~~ så lidt tid, det ~~kunne gå an~~. Ved sin afgang 1877 ~~kaldtes~~ han ~~dog »den~~ nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane ~~overordnede«~~, og ~~hans valg~~ til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.		I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]], som blev gennemført i 1869.

			Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank\|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]].

			Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt en reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det.

			Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.

	Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877~~. I den forbindelse var der~~ følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Århus Stiftstidende]]:		Da Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877, kunne man finde følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Århus Stiftstidende]]:
	: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''		: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''

	=== Tiden efter Aarhus ===		=== Tiden efter Aarhus ===
	Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. ~~Den~~ stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd		Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Denne stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd.

	=== Medlem af eller repræsentant i...===		=== Medlem af eller repræsentant i...===
Linje 44:		Linje 57:

	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~

MiaGulvadJørgensen med 7. aug. 2023, 06:14

2023-08-07T06:14:17Z

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2023, 08:14
Linje 3:		Linje 3:

	Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.		Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.

	Forældre: regimentskvartermester og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.		Forældre: regimentskvartermester og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.
	Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense ~~amt~~, med Ida Christiane Worsaae, født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.
			Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)\|Ida Christiane Worsaae]], født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.
	I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.		I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

	== Treårskrigen ==		=== Treårskrigen ===
	Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.		Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.

	== Tidligere karriere ==		=== Tidligere karriere ===
	Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.		Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.

	== Tid i Aarhus ==		=== Tid i Aarhus ===
	I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.		I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.


	Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Århus Stiftstidende]]:		Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Århus Stiftstidende]]:
	: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''		: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''

	== Tiden efter Aarhus ==		=== Tiden efter Aarhus ===
	Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd		Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd

	== Medlem af eller repræsentant i...==		=== Medlem af eller repræsentant i...===
	*[[Budgetkomiteen]] 1867		*[[Budgetkomiteen]] 1867
	*Kommissionen for [[Fattighjælp i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1868		*Kommissionen for [[Fattighjælp i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1868

Amanda R med 8. feb. 2023, 13:19

2023-02-08T13:19:30Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2023, 15:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]		[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]
	Byfoged, senere birkedommer, politimester '''Louis Hammerich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1869 - 31. december 1872. Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1900. Konferensråd 1906.		Byfoged, senere birkedommer, politimester '''Louis Hammerich''' var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1869 - 31. december 1872. Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1900. Konferensråd 1906.

	Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.		Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.
Linje 7:		Linje 7:
	I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.		I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

	=== Treårskrigen ===		== Treårskrigen ==
	Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.		Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han endte sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.

	=== Tidligere karriere ===		== Tidligere karriere ==
	Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.		Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur. eksamen i 1865.

	=== Tid i Aarhus ===		== Tid i Aarhus ==
	I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.		I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.

Linje 20:		Linje 20:
	: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''		: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''

	=== Tiden efter Aarhus ===		== Tiden efter Aarhus ==
	Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd		Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd

	===Medlem af eller repræsentant i...===		== Medlem af eller repræsentant i...==
	*[[Budgetkomiteen]] 1867		*[[Budgetkomiteen]] 1867
	*Kommissionen for [[Fattighjælp i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1868		*Kommissionen for [[Fattighjælp i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1868
Linje 34:		Linje 34:
	*Udvalget for [[Fattige i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1869-72		*Udvalget for [[Fattige i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1869-72

	=== ~~Henvisninger~~ ===		== Louis Hammerich på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108846 Se arkivalier omhandlende Louis Hammerich i AarhusArkivet]}}

			== Litteratur og Kilder ==
	* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000030991 Sejrs Sedler: Om Hammerichs sidste byting]		* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000030991 Sejrs Sedler: Om Hammerichs sidste byting]
	* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Louis-Hammerich.aspx Beskrivelse af Hammerich i Borgere i byens råd]		* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Louis-Hammerich.aspx Beskrivelse af Hammerich i Borgere i byens råd]

Hhoej med 10. apr. 2019, 05:52

2019-04-10T05:52:24Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 07:52
Linje 42:		Linje 42:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:40

2018-11-02T10:40:46Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:40
Linje 41:		Linje 41:
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Politikere]]

Hhoej: /* Tid i Aarhus */

2018-11-02T10:40:05Z

Tid i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:40
Linje 14:		Linje 14:

	=== Tid i Aarhus ===		=== Tid i Aarhus ===
	I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[~~Det~~ Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.		I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede han natvægterne og rostes også for på andre måder at have vist initiativ; men selv fra mindre frisindet side kaldtes han reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede sit embede så lidt tid, det kunne gå an. Ved sin afgang 1877 kaldtes han dog »den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede«, og hans valg til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:37

2018-11-02T10:37:43Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:37
Linje 3:		Linje 3:

	Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.		Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.
	Forældre: ~~Regimentskvartermester~~ og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.		Forældre: regimentskvartermester og auditør, senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.
	Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense amt, med Ida Christiane Worsaae, født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.		Gift 5. maj 1854 i Ørsted, Odense amt, med Ida Christiane Worsaae, født 3. juni 1833 i Vejle, død 21. juli 1902 i Helsinge sogn, Frederiksborg amt, datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.
	I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.		I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:37

2018-11-02T10:37:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:37
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]		[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg\|thumbnail\|Louis Hammerich]]
	Byfoged, senere birkedommer, politimester '''Louis Hammerich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1869 - 31. ~~decembr~~ 1872. Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1900. Konferensråd 1906.		Byfoged, senere birkedommer, politimester '''Louis Hammerich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1869 - 31. december 1872. Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1900. Konferensråd 1906.

	Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.		Født 16. juli 1830 i Kiel, død 4. april 1916 i Aarhus.

Hhoej: /* Medlem af eller repræsentant i... */

2018-09-20T10:52:04Z

Medlem af eller repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2018, 12:52
Linje 30:		Linje 30:
	*Borgervæbnings- og armaturkommissionen 1869-70		*Borgervæbnings- og armaturkommissionen 1869-70
	*[[Brolægningsudvalget]] 1869-72		*[[Brolægningsudvalget]] 1869-72
	*Udvalget for ~~den~~ [[offentlige belysning]] 1869-72		*Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus\|den offentlige belysning]] 1869-72
	*Udvalget for bygninger og inventariesager 1869-72		*Udvalget for bygninger og inventariesager 1869-72
	*Udvalget for [[Fattige i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1869-72		*Udvalget for [[Fattige i Aarhus\|fattigvæsenet]] 1869-72