Lisbjergskolen - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2025, 07:37

2025-10-14T07:37:14Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 09:37
Linje 12:		Linje 12:
	=== Lisbjergskolens historie ===		=== Lisbjergskolens historie ===

	Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.		Om skolegangen i [[Lisbjerg Sogn]] skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i [[Hasle]], hvor han boede.

	Skolen i Lisbjerg blev etableret i begyndelsen af 1740'erne, og med skolen kom også skolebygningen. Den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke véd ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse og de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:		Skolen i Lisbjerg blev etableret i begyndelsen af 1740'erne, og med skolen kom også skolebygningen. Den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke véd ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse og de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:
Linje 18:		Linje 18:
	Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.		Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.

	I 1815 blev skolehuset udvidet, og i 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i 1., 26 i 2. klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt.		I 1815 blev skolehuset udvidet, og i 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i 1. klasse, 26 i 2. klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt.

	Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, syvklasses skole i Lisbjerg til afløsning af den treklassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.		Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, syvklasses skole i Lisbjerg til afløsning af den treklassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.
Linje 26:		Linje 26:
	Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 1960'erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 1990'erne til godt og vel 100.		Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 1960'erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 1990'erne til godt og vel 100.

	Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkte man igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede i 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940~~. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug i 2005~~.		Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkte man igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede i 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940.

	Også den nye skole blev navngivet Lisbjergskolen, og den blev opført ved den tidligere gård '[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]' i Lisbjerg bys vestlige udkant. Skolen blev taget i brug i 2008.		Også den nye skole blev navngivet Lisbjergskolen, og den blev opført ved den tidligere gård '[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]' i Lisbjerg bys vestlige udkant på på Jørgen Clevins Gade 31. Skolen blev taget i brug i 2008.

	== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==		== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==

Hemik med 29. sep. 2025, 09:39

2025-09-29T09:39:16Z

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2025, 11:39
Linje 14:		Linje 14:
	Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.		Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.

	Skolen i Lisbjerg blev etableret i begyndelsen af ~~1740´erne~~, og med skolen kom også skolebygningen. Den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke ~~ved~~ ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse, de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:		Skolen i Lisbjerg blev etableret i begyndelsen af 1740'erne, og med skolen kom også skolebygningen. Den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke véd ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse og de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:
	::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''		::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''
	Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.		Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.

	I 1815 blev skolehuset udvidet, og 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i ~~første~~, 26 i ~~anden~~ klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt.		I 1815 blev skolehuset udvidet, og i 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i 1., 26 i 2. klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt.

	Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, ~~7-klasset~~ skole i Lisbjerg til afløsning af den ~~3-klassede~~, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.		Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, syvklasses skole i Lisbjerg til afløsning af den treklassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.

	Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune]] sig for med [[Peter J. Vedel]] som arkitekt at bygge Lisbjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som ~~7-klasset~~ centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på adresserne: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer, senere skoleinspektør, helt frem til 1966.		Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune]] sig for med [[Peter J. Vedel]] som arkitekt at bygge Lisbjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som syvklasses centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på adresserne: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og den 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer - og senere skoleinspektør - helt frem til 1966.

	Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af ~~60´erne~~ omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af ~~90´erne~~ til godt og vel ~~hundrede~~.		Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 1960'erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 1990'erne til godt og vel 100.

	Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt ~~påtænkedes~~ igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.		Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkte man igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede i 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug i 2005.

	~~Den~~ nye skole blev ~~også~~ navngivet "Lisbjergskolen", og blev opført ved den ~~tidl.~~ gård "[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]~~" vest for~~ Lisbjerg by. Skolen blev taget i brug i 2008.		Også den nye skole blev navngivet Lisbjergskolen, og den blev opført ved den tidligere gård '[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]' i Lisbjerg bys vestlige udkant. Skolen blev taget i brug i 2008.

	== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==		== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 30. maj 2023, 06:59

2023-05-30T06:59:33Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 08:59
Linje 28:		Linje 28:
	Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkedes igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.		Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkedes igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.

	Den nye skole blev også ~~anvngivet~~ "~~lisbjergskolen~~", og blev opført ved den tidl. gård "[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]" vest for Lisbjerg by. Skolen blev taget i brug i 2008.		Den nye skole blev også navngivet "Lisbjergskolen", og blev opført ved den tidl. gård "[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]" vest for Lisbjerg by. Skolen blev taget i brug i 2008.

	== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==		== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 30. maj 2023, 06:59

2023-05-30T06:59:20Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 08:59
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.21882885843732, 10.157758239513473~Lisbjergskolen;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.21882885843732, 10.157758239513473
			\|align=right
			}}</div>

	'''Lisbjergskolen''' er en skole beliggende på [[Jørgen Clevins Gade 31]] i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Skolen er fra 2008 og erstattede den tidligere skole på [[Randersvej 302]].		'''Lisbjergskolen''' er en skole beliggende på [[Jørgen Clevins Gade 31]] i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Skolen er fra 2008 og erstattede den tidligere skole på [[Randersvej 302]].

Linje 17:		Linje 26:
	Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede.		Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede.

	Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkedes igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen ~~forventdes~~ at blive nærmere Skejby, og ”Skejby-~~skolen”~~ skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.		Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkedes igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventedes at blive nærmere Skejby, og denne nye ”Skejby-skole” skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.

	Den nye skole ved Lisbjerg blev taget i brug i 2008.		Den nye skole blev også anvngivet "lisbjergskolen", og blev opført ved den tidl. gård "[[Vestergård (Lisbjerg)\|Vestergård]]" vest for Lisbjerg by. Skolen blev taget i brug i 2008.

	== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==		== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 3. apr. 2023, 14:30

2023-04-03T14:30:06Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2023, 16:30
Linje 1:		Linje 1:
	'''Lisbjergskolen''' er en skole beliggende på [[Jørgen Clevins Gade 31]] i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Skolen er fra 2008 og erstattede den tidligere skole på [[Randersvej 302]].		'''Lisbjergskolen''' er en skole beliggende på [[Jørgen Clevins Gade 31]] i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Skolen er fra 2008 og erstattede den tidligere skole på [[Randersvej 302]].

	=== ~~Den historiske baggrund for Skejby og Terp skoler~~ ===		=== Lisbjergskolens historie ===

	Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.		Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.

Phillip Stadsarkivet med 3. apr. 2023, 14:29

2023-04-03T14:29:27Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2023, 16:29
Linje 1:		Linje 1:
	'''~~- Skejby og Terp skoler -~~'''		'''Lisbjergskolen''' er en skole beliggende på [[Jørgen Clevins Gade 31]] i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Skolen er fra 2008 og erstattede den tidligere skole på [[Randersvej 302]].

	Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede. Skolen i Lisbjerg ~~og med den skolebygningen kom~~ i begyndelsen af ~~1740´rne~~, og ~~den~~ første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke ved ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse, de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:		=== Den historiske baggrund for Skejby og Terp skoler ===

			Om skolegangen i Lisbjerg Sogn skrev pastor Mygind i 1717, at bønderne hidtil hver vinter havde haft en skolemester, som holdt omgangsskole på gårdene i sognet. Lisbjerg havde altså ingen skole i 1717, og fra 1724 var der nok en degn, men han var for det meste optaget af gøremål i Hasle, hvor han boede.

			Skolen i Lisbjerg blev etableret i begyndelsen af 1740´erne, og med skolen kom også skolebygningen. Den første skoleholder var formentlig en vis Johan Panch, om hvem man ikke ved ret meget. Skolehuset kan derimod beskrives temmelig præcist. Det var på seks fag, og af disse var de to forbeholdt skoleholderen til beboelse, de fire børnene til skolestue. Mod syd var i væggen anbragt nogle små, karmløse vinduer, som ikke kunne åbnes. Gulvet var af stampet ler, og fra gulv til loft skulle der være fire alen. Børnene sad på bænke ved lange borde, og for enden af stuen var der en forhøjning med et bord og en stol til læreren. En sortmalet tavle, en spytbakke og et sandbord til brug for skriveundervisningen skulle der også være plads til. Sognets bønder skulle vedligeholde huset, men – hedder det i skolefundatsen:
	::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''		::''”desuagtet skal skoleholderen tilse og handle forsigtigt med døre, vinduer, låse, hængsler og løst inventar, således at dette ikke af uagtsomhed eller ond medfart ødelægges eller forspildes, såfremt han ikke selv vil udbedre og bekoste skaderne”.''
	Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.		Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.

	I 1815 blev skolehuset udvidet, og 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i første, 26 i anden klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt. Niels Steensgaard var lærer i [[Lisbjerg]] ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, 7-klasset skole i Lisbjerg til afløsning af den 3-klassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.		I 1815 blev skolehuset udvidet, og 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i første, 26 i anden klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt.

			Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, 7-klasset skole i Lisbjerg til afløsning af den 3-klassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.

			Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune]] sig for med [[Peter J. Vedel]] som arkitekt at bygge Lisbjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som 7-klasset centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på adresserne: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer, senere skoleinspektør, helt frem til 1966.

			Skolen, som var placeret over en akse fra øst mod vest, omfattede inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede.

			Ved år 2000 havde skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som var tilmeldt skolefritidsordningen. Men på dette tidspunkt påtænkedes igen nye forhold for byens skolebørn. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har [[Aarhus Kommune]], som [[Skejby]] og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventdes at blive nærmere Skejby, og ”Skejby-skolen” skulle efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.

			Den nye skole ved Lisbjerg blev taget i brug i 2008.

	Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune sig for med [[Peter J. Vedel]] som arkitekt at bygge Lis-bjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som 7-klasset centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på ~~adresserne~~: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer, senere skoleinspektør, helt frem til 1966. Skolen, som er placeret over en akse fra øst mod vest, omfatter inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede. Ved år 2000 har skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som er tilmeldt skolefritidsordningen. Men nu tænkes der igen nyt. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har Århus Kommune, som Skejby og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. ~~Placeringen forventes at blive nærmere Skejby, og ”Skejby-skolen” skal efter de foreliggende planer tages i brug år 2005~~.		== Lisbjergskolen på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157120}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06681727 Bestil materiale]		* Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06681727 Bestil materiale]
	*Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40903860 Bestil materiale]		* Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40903860 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:45:58Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:45
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06681727~~ Bestil materiale]		*Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06681727 Bestil materiale]
	*Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A40903860~~ Bestil materiale]		*Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40903860 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T08:47:00Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:47
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen med 18. sep. 2013, 11:26

2013-09-18T11:26:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 13:26
Linje 5:		Linje 5:
	Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.		Dette hus skulle som skole kun fungere om vinteren, og børn og lærer har time efter time måttet døje med kulde, fugt og manglende lys.

	I 1815 blev skolehuset udvidet, og 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i første, 26 i anden klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt. Niels Steensgaard var lærer i Lisbjerg ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, 7-klasset skole i Lisbjerg til afløsning af den 3-klassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.		I 1815 blev skolehuset udvidet, og 1860 byggedes en ny skole umiddelbart vest for og vinkelret på den gamle. Denne gang blev det en rødstensbygning på 12 fag i én etage, hvoraf skolestuen optog en tredjedel af pladsen. I 1867 var der 76 børn i skolen, hvoraf 50 gik i første, 26 i anden klasse. Om vinteren gik ældste klasse i skole fire dage og yngste klasse to dage om ugen. Om sommeren var det omvendt. Niels Steensgaard var lærer i [[Lisbjerg]] ved denne tid, og han blev trods sine mange år i embedet ikke vurderet højt blandt sine egne, men Skoleloven af 1937 aktualiserede tankerne om en ny, 7-klasset skole i Lisbjerg til afløsning af den 3-klassede, og siden 1895 havde førstelæreren da også ved sin side haft en lærerinde. På samme måde havde man indrettet sig i Skejby, hvor en ældre skole fra første halvdel af 1800-tallet i 1906 blev erstattet af en ny, mens læreren i Terp med forskole fra 1910 og en lille hovedskole i samme hus fra 1924 måtte klare sig alene.

	Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune sig for med Peter J. Vedel som arkitekt at bygge Lis-bjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som 7-klasset centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på adresserne: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer, senere skoleinspektør, helt frem til 1966. Skolen, som er placeret over en akse fra øst mod vest, omfatter inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede. Ved år 2000 har skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som er tilmeldt skolefritidsordningen. Men nu tænkes der igen nyt. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har Århus Kommune, som Skejby og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventes at blive nærmere Skejby, og ”Skejby-skolen” skal efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.		Efter en afstemning blandt forældrene i de tre skoledistrikter, som resulterede i 129 for og 129 imod en centralskole, besluttede sognerådet i Hasle-Skejby-Lisbjerg sognekommune sig for med [[Peter J. Vedel]] som arkitekt at bygge Lis-bjergskolen ved Randersvej syd for Lisbjerg som 7-klasset centralskole for Lisbjerg, Skejby og Terp. De tre gamle skoler blev nedlagt (bygningerne ligger der endnu på adresserne: Bymandsvej 19-25, Nedergårds Allé 7 og Elstedvej 52-54), og 10. maj 1940 fandt indvielsen af den nye og meget moderne skole sted. Fem lærere skulle klare undervisningen, og blandt dem var den hidtidige førstelærer i Lisbjerg, Helge Rahbek, som blev overlærer, senere skoleinspektør, helt frem til 1966. Skolen, som er placeret over en akse fra øst mod vest, omfatter inspektørbolig, hovedfløj med fem normalklasser og et speciallokale, gymnastiksalsfløj med foranliggende aula samt pedelbolig (og senere tilbygninger). Med syv klasser var skolens elevtal frem til midten af 60´erne omkring 150. Fra 1953 til 1970 havde skolen en 8. klasse og fra 1971 en børnehaveklasse. Alligevel faldt elevtallet frem til midten af 90´erne til godt og vel hundrede. Ved år 2000 har skolen igen omkring 150 elever foruden 75 børn, som er tilmeldt skolefritidsordningen. Men nu tænkes der igen nyt. Med forbehold for motorvejsføring og kommuneplan har Århus Kommune, som Skejby og Lisbjerg sogne blev en del af allerede 1962, principielt vedtaget at bygge en ny, stor skole med overbygning til afløsning af den gamle Lisbjergskole fra 1940. Placeringen forventes at blive nærmere Skejby, og ”Skejby-skolen” skal efter de foreliggende planer tages i brug år 2005.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Mns med 16. okt. 2012, 11:17

2012-10-16T11:17:34Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 13:17
Linje 10:		Linje 10:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]		*Rasmus Bendixen: Lisbjerg Skole gennem 200 år (Østjysk Hjemstavn, 1972, s. 9-48) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]
	*Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40903860 Bestil materiale]		*Lisbjergskolen 1940-1990. 1990 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40903860 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]