Lisbjerg Kirke - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 28. okt. 2025, 11:11

2025-10-28T11:11:30Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:11
Linje 15:		Linje 15:
	Lisbjerg Kirke blev bygget i omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus, som formodentlig er fra slutningen af 1400-tallet, samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.		Lisbjerg Kirke blev bygget i omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus, som formodentlig er fra slutningen af 1400-tallet, samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.

	Kirken blev restaureret i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgte man kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blevet afdækket.		Kirken blev restaureret i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgte man kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]]. Flere kalkmalerier er senere blevet afdækket.

	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt 'gyldent alter', dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt 'gyldent alter', dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

Hemik med 29. sep. 2025, 09:45

2025-09-29T09:45:52Z

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2025, 11:45
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Lisbjerg Kirke''' er en kirke beliggende i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Kirken er sognekirke i [[Lisbjerg Sogn]]. Før kirken blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.		'''Lisbjerg Kirke''' er en kirke beliggende i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Kirken er sognekirke i [[Lisbjerg Sogn]]. Før kirken blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg (en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området), og som angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.

	Lisbjerg Kirke ~~byggedes~~ omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.		Lisbjerg Kirke blev bygget i omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus, som formodentlig er fra slutningen af 1400-tallet, samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.

	Kirken ~~restaureredes~~ i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 ~~undersøgtes~~ kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere ~~blev~~ afdækket.		Kirken blev restaureret i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgte man kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blevet afdækket.

	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ~~”gyldent alter”~~ dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt 'gyldent alter', dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

	Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. ~~Det~~ tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i Lisbjerg Sogn. I 1914 overgik kirken til selveje.		Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Lange]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]] og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)\|Gunde Rosenkrantz]]. Dette tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i Lisbjerg Sogn. I 1914 overgik kirken til selveje.

	Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.		Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:01Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 23:		Linje 23:
	Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.		Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Lisbjerg Sogn]]		* [[Lisbjerg Sogn]]

Phillip Stadsarkivet med 30. maj 2023, 06:50

2023-05-30T06:50:36Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 08:50
Linje 19:		Linje 19:
	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

	Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.		Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i Lisbjerg Sogn. I 1914 overgik kirken til selveje.

	Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.		Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.
Linje 25:		Linje 25:
	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
			* [[Lisbjerg Sogn]]

	== Lisbjerg Kirke på AarhusArkivet ==		== Lisbjerg Kirke på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:49

2023-04-21T06:49:52Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:49
Linje 15:		Linje 15:
	Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.		Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.

	Kirken restaureredes i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgtes kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blev afdækket.		Kirken restaureredes i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgtes kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blev afdækket.

	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

Phillip Stadsarkivet med 12. apr. 2023, 10:07

2023-04-12T10:07:05Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2023, 12:07
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Lisbjerg Kirke''' er en kirke i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus~~, som også~~ er sognekirke i [[Lisbjerg Sogn]]. Før kirken blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.		'''Lisbjerg Kirke''' er en kirke beliggende i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus. Kirken er sognekirke i [[Lisbjerg Sogn]]. Før kirken blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.

	Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.		Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.
Linje 17:		Linje 17:
	Kirken restaureredes i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgtes kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blev afdækket.		Kirken restaureredes i 1719 efter i nogen tid at have været i dårlig stand og igen i 1881 kirken. Sidstnævnte restaurering blev udført ved [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]], der formentlig også tegnede kirkens prædikestol fra 1871. I 1935 undersøgtes kirken for kalkmalerier, hvor man fandt nogle både fra romansk og sengotisk tid. De romanske blev overhvidtet, mens de sengotiske hvælvdekorationer samt et våben- og to bomærker restaureredes af [[Harald Borre]]. Flere kalkmalerier er senere blev afdækket.

	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, senere Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

	Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.		Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.

	~~Gårdejer~~ P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.		Tidl. gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.

	== Se også ==		== Se også ==
Linje 32:		Linje 32:
	* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Lisbjerg Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/lisbjerg-kirke/		* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Lisbjerg Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/lisbjerg-kirke/
	* Historier hos os! http://historierhosos.dk/lisbjerg/lisbjerg-i-fortiden/		* Historier hos os! http://historierhosos.dk/lisbjerg/lisbjerg-i-fortiden/
			* Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag.

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Phillip Stadsarkivet med 12. apr. 2023, 09:59

2023-04-12T09:59:44Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2023, 11:59
Linje 20:		Linje 20:

	Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.		Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.

			Gårdejer P. Poulsen og hustru af [[Lisbjerggård]] skænkede i 1914 et orgel til kirken.

	== Se også ==		== Se også ==

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2023, 10:02

2023-04-11T10:02:53Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2023, 12:02
Linje 19:		Linje 19:
	Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.		Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit.

	Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.		Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below (1586-1651)\|Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

Phillip Stadsarkivet med 3. apr. 2023, 10:13

2023-04-03T10:13:22Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2023, 12:13
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000251807.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251807.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:B775100-CD0278-090811.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tegning af Lisbjerg Kirke af J. Streibig, 1875, Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:B775100-CD0278-090811.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tegning af Lisbjerg Kirke af J. Streibig, 1875, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251766.jpg\|350px\|thumb\|right\|Koret og alteret i Lisbjerg Kirke.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''~~Før~~ Lisbjerg Kirke''' blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i [[Lisbjerg]] – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.		'''Lisbjerg Kirke''' er en kirke i [[Lisbjerg]] nord for Aarhus, som også er sognekirke i [[Lisbjerg Sogn]]. Før kirken blev bygget, lå der på stedet en trækirke fra slutningen af 1000-tallet. Kirken var placeret midt i en stormandsgård, hvor gårdejeren sandsynligvis fungerede som myndighed i Lisbjerg – en form for herredsfoged eller kongens forlængede arm i området – og angiveligt byggede trækirken for at knytte dyrkelsen af kristendommen til sig selv og sin magt.

	Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.		Lisbjerg Kirke byggedes omkring 1100-tallet, hvor den oprindeligt bestod af det romanske kor og skib. Disse er udført i kridt, frådsten og granit, og murerarbejdet afspejler stor omhu med opførelsen. Kirken havde oprindeligt et fladt træloft, men fik senere krydshvælv. Derudover tilføjedes et toetagers våbenhus formodentlig fra slutningen af 1400-tallet samt et sengotisk tårn, begge dele af munkesten og granitkvadre.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:30:18Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:30
Linje 25:		Linje 25:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Lisbjerg Kirke på AarhusArkivet ==		== Lisbjerg Kirke på AarhusArkivet ==