Lillering - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 09:51

2022-09-26T09:51:29Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 11:51
Linje 11:		Linje 11:

	== Historie ==		== Historie ==
	1263 Lille Rings marck, 1313 Litlærind.		Kendt i 1263 som ''Lille Rings marck'', og i 1313 som ''Litlærind''.

	De væsentligste ændringer i bebyggelsesmønstret siden 1800 er bebyggelsen på forten og opførelsen af beboelseskvarteret langs Frøkærvej, hver repræsenterende en fase i landsbyudviklingen. Byen havde omkring 1800 6 gårde og en halv snes "huse". 5 af gårdene lå ved forten, den 6. (nuværende Vestergård, Storringvej 15) i byens vestlige udkant som nu. I dag er kun 3 gårde tilbage, idet to er forsvundet ved sammenlægning med en nabogård og en ved udparcellering. Udflytning i den forstand, at en landbrugsejendom derved er forsvundet fra byen, har ikke fundet sted. Udparcelleringen begyndte tidligt og havde i indermarken i 1800-tallet overvejende form af adskillelse af spredt liggende markområder, idet hovedparten af gårdene ved udskiftningen fik udlagt jord flere steder.		De væsentligste ændringer i bebyggelsesmønstret siden 1800 er bebyggelsen på forten og opførelsen af beboelseskvarteret langs Frøkærvej, hver repræsenterende en fase i landsbyudviklingen. Byen havde omkring 1800 6 gårde og en halv snes "huse". 5 af gårdene lå ved forten, den 6. (nuværende Vestergård, Storringvej 15) i byens vestlige udkant som nu. I dag er kun 3 gårde tilbage, idet to er forsvundet ved sammenlægning med en nabogård og en ved udparcellering. Udflytning i den forstand, at en landbrugsejendom derved er forsvundet fra byen, har ikke fundet sted. Udparcelleringen begyndte tidligt og havde i indermarken i 1800-tallet overvejende form af adskillelse af spredt liggende markområder, idet hovedparten af gårdene ved udskiftningen fik udlagt jord flere steder.
Linje 18:		Linje 18:

	[[Fil:Lillering.jpg\|thumb\|400px\|right\|Stuehuset på Enggård, set fra øst fra haven, Storringvej 2, Lillering. Stuehuset er fra 1854 og gårdens tre længer fra omtrent samme tid. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Lillering.jpg\|thumb\|400px\|right\|Stuehuset på Enggård, set fra øst fra haven, Storringvej 2, Lillering. Stuehuset er fra 1854 og gårdens tre længer fra omtrent samme tid. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]


	Byens kommuneskole fra 1928 blev nedlagt 1959, da [[Næshøjskolen]] i [[Harlev]] blev taget i brug. Før da (1918-1928) gik børnene i Lillering i skole i bygningen på Storringvej 4 i Storring, som 1918-26 var friskole og derefter kommuneskole. Lillering har haft et mosteri i forbindelse med en frugtplantage i 1940'erne og 1950'erne. Mosteriet (på adressen Bøgebakken 2) flyttede i 1962 og der har siden været metalstøberi og skiltefabrik.		Byens kommuneskole fra 1928 blev nedlagt 1959, da [[Næshøjskolen]] i [[Harlev]] blev taget i brug. Før da (1918-1928) gik børnene i Lillering i skole i bygningen på Storringvej 4 i Storring, som 1918-26 var friskole og derefter kommuneskole. Lillering har haft et mosteri i forbindelse med en frugtplantage i 1940'erne og 1950'erne. Mosteriet (på adressen Bøgebakken 2) flyttede i 1962 og der har siden været metalstøberi og skiltefabrik.
Linje 27:		Linje 26:
	==== Lillering Skov ====		==== Lillering Skov ====
	Har været meget søgt af naturforskere på grund af sine sjældne planter og insekter. En folketro gik ud på at kløve små ege i Lillering Skov og putte de nøgne mennesker, der havde brok, igennem dem, hvorefter de var kurerede. Ved skoven findes Restaurant Lillering Skov.		Har været meget søgt af naturforskere på grund af sine sjældne planter og insekter. En folketro gik ud på at kløve små ege i Lillering Skov og putte de nøgne mennesker, der havde brok, igennem dem, hvorefter de var kurerede. Ved skoven findes Restaurant Lillering Skov.

			== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			Lillering er beliggende i et småbakket landskab imellem Lyngbygård Ådal og Tåstrup Mose, der er den vestligste del af Århus Ådal. Hammelbanen passerede tidligere sydvest for byen, og jernbanedæmningen præger endnu landskabet.

			Lillering kendes tilbage til 1263, hvor byen benævnes som Lille Rings Marck. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå omkring en fælles forte og langs Storringvej mod vest.

			Oplevelsen af Lillering er domineret af den gamle forte, hvor den vestre del endnu ligger som en åben grønning, der omkranses af de gamle gårde. Mod syd afgrænses forten af et særdeles flot bebyggelsesforløb med to af de ældre gårdanlæg opført i henholdsvis kampesten og bindingsværk. Her oplever man fortens oprindelige karakter, udtryk og kvaliteter. Mod nord afgrænses forten af Storringvej og et bebyggelsesforløb, der er domineret af et fornemt grundmuret gårdanlæg fra midten af 1800-årene med velbevarede udlænger og en markant alle.

			På den nord-østligste del af forten ligger byens forsamlingshus, brugsforening og skole; tre fælleshuse fra begyndelsen af dette århundrede.

			Langs Storringvej, der ligger i vestlig forlængelse af forten, er et meget flot forløb af lave, enkle gadehuse i bindingsværk og grundmur.

			Lillering er et af kommunens bedst bevarede eksempler på en forteby. Samspillet mellem den typiske åbne grønning og den velbevarede gårdkrans er en helhed med store arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
Linje 76:		Linje 91:

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
			* https://digdag.dk/
	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:17

2022-04-22T08:17:02Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:17
Linje 85:		Linje 85:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~

	~~[[Kategori: Land- & skovbrug]]~~

	~~[[Kategori: Trafik & transport]]~~

Laura B. med 28. okt. 2021, 11:30

2021-10-28T11:30:51Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 13:30
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.147829776830136, 9.978147881554557~[[Lillering]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.147829776830136, 9.978147881554557
			\|align=right
			}}</div>

	'''Lillering''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Framlev Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 [[Harlev-Framlev Kommune\|Harlev-Framlev Sognekommune]], men blev derefter en del af Aarhus Kommune.		'''Lillering''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Framlev Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 [[Harlev-Framlev Kommune\|Harlev-Framlev Sognekommune]], men blev derefter en del af Aarhus Kommune.

Linje 63:		Linje 72:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Lillering på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107670 Lillering]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 70:		Linje 81:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 26. okt. 2021, 09:50

2021-10-26T09:50:10Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 11:50
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Framlev Sogn]].		'''Lillering''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Framlev Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 [[Harlev-Framlev Kommune\|Harlev-Framlev Sognekommune]], men blev derefter en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-10T12:51:54Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:51
Linje 34:		Linje 34:

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", ~~hveriblandt~~ de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.		Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", heriblandt de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.

	Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.		Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-10T12:51:34Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:51
Linje 34:		Linje 34:

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", ~~hvoriblandt~~ de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.		Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", hveriblandt de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.

	Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.		Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.

Jja: /* Lillering Station */

2019-12-10T12:46:53Z

Lillering Station

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:46
Linje 14:		Linje 14:

	==== Lillering Station ====		==== Lillering Station ====
	Lillering station var billetsalgssted på Hammelbanen (1902-1956) indtil d. 1.maj 1913, hvor den blev ophøjet til station. I starten var der kun standsningssted på stationen, men i 1903 kom der varehus og stikspor til, som blev udvidet til et reelt omløbsspor i 1912 med stikspor til banens grusgrav. I midten af 30erne blev transporteret store mængder sten til Aarhus fra stationen. Stationen blev konverteret til trinbræt med sidespor d. 30.september 1955. Adressen var Bøgebakken 3.		Lillering station var billetsalgssted på Hammelbanen (1902-1956) indtil d. 1.maj 1913, hvor den blev ophøjet til station. I starten var der kun standsningssted på stationen, men i 1903 kom der varehus og stikspor til, som blev udvidet til et reelt omløbsspor i 1912 med stikspor til banens grusgrav. I midten af 30erne blev der transporteret store mængder sten til Aarhus fra stationen. Stationen blev konverteret til trinbræt med sidespor d. 30.september 1955. Adressen var Bøgebakken 3.

	==== Lillering Skov ====		==== Lillering Skov ====

Jja: /* Historie */

2019-12-10T12:43:24Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:43
Linje 4:		Linje 4:
	1263 Lille Rings marck, 1313 Litlærind.		1263 Lille Rings marck, 1313 Litlærind.

	De væsentligste ændringer i bebyggelsesmønstret siden 1800 er bebyggelsen på forten og opførelsen af beboelseskvarteret langs Frøkærvej, hver repræsenterende en fase i landsbyudviklingen. Byen havde omkring 1800 6 gårde og en halv snes "huse". 5 af gårdene lå ved forten, den 6. (nuværende Vestergård, Storringvej 15)i byens vestlige udkant som nu. I dag er kun 3 gårde tilbage, idet to er forsvundet ved sammenlægning med en nabogård og en ved udparcellering. Udflytning i den forstand, at en landbrugsejendom derved er forsvundet fra byen, har ikke fundet sted. Udparcelleringen begyndte tidligt og havde i indermarken i 1800-tallet overvejende form af adskillelse af spredt liggende markområder, idet hovedparten af gårdene ved udskiftningen fik udlagt jord flere steder.		De væsentligste ændringer i bebyggelsesmønstret siden 1800 er bebyggelsen på forten og opførelsen af beboelseskvarteret langs Frøkærvej, hver repræsenterende en fase i landsbyudviklingen. Byen havde omkring 1800 6 gårde og en halv snes "huse". 5 af gårdene lå ved forten, den 6. (nuværende Vestergård, Storringvej 15) i byens vestlige udkant som nu. I dag er kun 3 gårde tilbage, idet to er forsvundet ved sammenlægning med en nabogård og en ved udparcellering. Udflytning i den forstand, at en landbrugsejendom derved er forsvundet fra byen, har ikke fundet sted. Udparcelleringen begyndte tidligt og havde i indermarken i 1800-tallet overvejende form af adskillelse af spredt liggende markområder, idet hovedparten af gårdene ved udskiftningen fik udlagt jord flere steder.

	Omkring 1900 udstykkedes en del husmandsbrug, men alt i alt har udparcelleringen i indermarken været mådeholden. I den skovrige ydermark har udviklingen haft karakter af kolonisation. Herved er dannet 6-7 nye gårde, hvortil kommer en del mindre brug. Flere af skovparcellerne tilhører ejendomme uden for Lillering. En ny udvikling er begyndt i efterkrigstiden, ved at byen er blevet inddraget i den storårhusianske vækst. Hidtil er dog kun et par ejendomme, længst mod sydøst i bymarken (Lillering Mark), blevet direkte berørt.		Omkring 1900 udstykkedes en del husmandsbrug, men alt i alt har udparcelleringen i indermarken været mådeholden. I den skovrige ydermark har udviklingen haft karakter af kolonisation. Herved er dannet 6-7 nye gårde, hvortil kommer en del mindre brug. Flere af skovparcellerne tilhører ejendomme uden for Lillering. En ny udvikling er begyndt i efterkrigstiden, ved at byen er blevet inddraget i den storårhusianske vækst. Hidtil er dog kun et par ejendomme, længst mod sydøst i bymarken (Lillering Mark), blevet direkte berørt.

LS med 26. mar. 2019, 11:16

2019-03-26T11:16:54Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2019, 13:16
Linje 30:		Linje 30:

	Beplantningen præges af en række korte alléer ned til enkelte af gårdene, men også af en trælinje, som løber parallelt med hovedgaden, men bag bebyggelsen. Byen præges også af mange hække. Men det må være det åbne, grønne område græsområde i byens centrum, der må fremhæves som noget meget specielt og bevaringsværdigt, sammen med det særprægede vejforløb.		Beplantningen præges af en række korte alléer ned til enkelte af gårdene, men også af en trælinje, som løber parallelt med hovedgaden, men bag bebyggelsen. Byen præges også af mange hække. Men det må være det åbne, grønne område græsområde i byens centrum, der må fremhæves som noget meget specielt og bevaringsværdigt, sammen med det særprægede vejforløb.

			[[Fil:8115--Lillering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lillering Forsamlingshus, Lilleringvej 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

LS med 26. mar. 2019, 10:27

2019-03-26T10:27:25Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2019, 12:27
Linje 38:		Linje 38:
	Byens 61 bygninger udgøres af 7 gårde, 26 beboelseshuse, 6 udhuse, 1 frysehus.		Byens 61 bygninger udgøres af 7 gårde, 26 beboelseshuse, 6 udhuse, 1 frysehus.
	Til de 7 landbrugsejendomme i byen kom Bøgebakken 2 med kombineret beboelse og industri (metalstøberi og skiltefabrik), resten af ejendommene var ren beboelse. Lillering er således udpræget beboelsesorienteret, hvad der er i overensstemmelse med det generelle visuelle indtryk, selv om gårde er meget fremtrædende ved fortepladsen. Målt efter antal lokale arbejdspladser var og er landbrug og industri erhvervsmæssigt hinanden jævnbyrdige, men der er tale om meget små tal.		Til de 7 landbrugsejendomme i byen kom Bøgebakken 2 med kombineret beboelse og industri (metalstøberi og skiltefabrik), resten af ejendommene var ren beboelse. Lillering er således udpræget beboelsesorienteret, hvad der er i overensstemmelse med det generelle visuelle indtryk, selv om gårde er meget fremtrædende ved fortepladsen. Målt efter antal lokale arbejdspladser var og er landbrug og industri erhvervsmæssigt hinanden jævnbyrdige, men der er tale om meget små tal.

			[[Fil:8111--Lillering.jpg\|350px\|thumb\|right\|Indfaldsvej til Lillering, foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====