Lille Torv 2 - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 07:56

2025-09-11T07:56:27Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:11Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 64:		Linje 64:
	Lille Torv 2 har siden Iversens overtagelse været hjemsted for en lang række skiftende forretninger i stueetagen, og i de øvrige etager har hovedsageligt ligget kontorer og lejligheder. I 2016 overtog [[Illums Bolighus]] hele Det hvide palæ, efter alle lejemål var blevet opsagt i 2014. De måtte dog videregive palæet til design- og bolighuset [[Paustian]] i 2019.		Lille Torv 2 har siden Iversens overtagelse været hjemsted for en lang række skiftende forretninger i stueetagen, og i de øvrige etager har hovedsageligt ligget kontorer og lejligheder. I 2016 overtog [[Illums Bolighus]] hele Det hvide palæ, efter alle lejemål var blevet opsagt i 2014. De måtte dog videregive palæet til design- og bolighuset [[Paustian]] i 2019.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Lille Torv]].		* Bygninger og adresser på [[Lille Torv]].

MiaGulvadJørgensen med 22. nov. 2021, 12:24

2021-11-22T12:24:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2021, 14:24
Linje 15:		Linje 15:

	=== Det hvide palæ opføres ===		=== Det hvide palæ opføres ===
	Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen]].		Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen (1775-1833)\|Isaac Davidsen]].

	Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].		Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].

MiaGulvadJørgensen med 5. nov. 2021, 12:45

2021-11-05T12:45:27Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:45
Linje 15:		Linje 15:

	=== Det hvide palæ opføres ===		=== Det hvide palæ opføres ===
	Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen]].		Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen]].

	Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].		Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].

MiaGulvadJørgensen med 18. maj 2021, 06:59

2021-05-18T06:59:24Z

Vis ændringer

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:48:34Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:48
Linje 39:		Linje 39:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.157788~~\|10.207407~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157788 longitude=10.207407>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207407, 56.157788] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Hhoej med 5. okt. 2018, 10:43

2018-10-05T10:43:33Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 12:43
Linje 10:		Linje 10:
	Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.		Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.

	Hans søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)]] skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom sønnesønnen L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup]]. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.		Hans søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)]] skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom sønnesønnen L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)\|Malthe Conrad Lottrup]]. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.

	===Det hvide palæ med søjler var gult===		===Det hvide palæ med søjler var gult===

Kurt L: /* Kongelige gæster */

2018-07-24T10:31:35Z

Kongelige gæster

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2018, 12:31
Linje 30:		Linje 30:

	===Kongelige gæster===		===Kongelige gæster===
	Købmandsgården var en af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes [[Frederik VII]] og [[Prins Frederik Ferdinand]]. [[Christian IX]] boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, [[J. U. Gerdes]]. De kongelige besøg gjorde, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige.		Købmandsgården var en af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes Frederik VII og Prins Frederik Ferdinand. Christian IX boede også på gården, men da havde den fået ny ejer, [[J. U. Gerdes]]. De kongelige besøg gjorde, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med de kongelige.

	== Kilde ==		== Kilde ==

LS med 10. jan. 2018, 08:19

2018-01-10T08:19:54Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2018, 10:19
Linje 10:		Linje 10:
	Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.		Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.

	Hans søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836),]] skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup]]. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.		Hans søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)]] skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom sønnesønnen L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup]]. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.

	===Det hvide palæ med søjler var gult===		===Det hvide palæ med søjler var gult===

LS med 10. jan. 2018, 08:16

2018-01-10T08:16:15Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2018, 10:16
Linje 9:		Linje 9:

	Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.		Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet. Meulengracht fik titlen af ”agent” og senere justitsråd.

			Hans søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836),]] skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. Hans søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup]]. Han døde i 1870 og i 1871 overtog Lottrup Ceres bryggeriet.

	===Det hvide palæ med søjler var gult===		===Det hvide palæ med søjler var gult===

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 09:56
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000306873.jpg\|350px\|thumb\|right\|Illums Bolighus forbereder sig til julen med grantræer på balkonen og ved hoveddøren i det Meulengrachtske Palæ på Lille Torv. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2016, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000306873.jpg\|350px\|thumb\|right\|Illums Bolighus forbereder sig til julen med grantræer på balkonen og ved hoveddøren i det Meulengrachtske Palæ på Lille Torv. <br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2016, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Lille Torv 2, 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lille Torv 2 i år 1900. I stueetagen til venstre ligger Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Ukendt fotograf, 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Lille Torv 2, 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lille Torv 2 i år 1900. I stueetagen til venstre ligger Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Ukendt fotograf, 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]
Linje 15:		Linje 15:

	=== Det hvide palæ opføres ===		=== Det hvide palæ opføres ===
	Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager, samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen (1775-1833)\|Isaac Davidsen]].		Inden Det hvide palæ byggedes, stod mellem [[Badstuegade]], Lille Torv og [[Guldsmedgade]] to bindingsværksgårde med forhuse ud til torvet. I 1790’erne gik den østre gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i arv fra købmandsenken [[Marie Wormstrup]] til sønnen [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der efterfølgende købte den vestlige nabogård på hjørnet af Lille Torv og Guldsmedgade. Meulengracht kom således i besiddelse af en stor grund og to gårde med for-, side- og baghuse i to etager samt stald og et par halvtagsbygninger. I 1801 delte Meulengracht det vestre forhus op i to, så der udskiltes en hjørneejendom til Guldsmedgade – det senere [[Lille Torv 4]] – som han solgte som selvstændig ejendom til handelsmanden [[Isaac Davidsen (1775-1833)\|Isaac Davidsen]].

	Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].		Til gengæld købte Meulengracht sin østlige gårds naboejendom på Badstuegade i 1807 og udvidede sin grund i den retning. Her ønskede han at opføre en storslået købmandsgård. Første del af projektet, et gulkalket, barok [[Badstuegade 1\|pakhus]] med mansardtag, blev opført ud til Badstuegade i 1809, og på grund af en fredning af bygningen i 1970 fremstår den i dag som ved sin opførelse. Resten af købmandsgårdsbyggeriet måtte vente grundet svære økonomiske forhold under [[Napoleonskrigene]].

	I årene 1815-16 blev alle grundens resterende bygninger undtagen stalden revet ned, og i stedet opførtes Det hvide palæ i københavnerklassicistisk stil med et grundmuret, treetagers forhus mod Lille Torv og en sidebygning langs Badstuegade til pakhuset. Den nye ejendom kaldtes også "Det Meulengrachtske Palæ" efter ejeren.		I årene 1815-16 blev alle grundens resterende bygninger - undtagen stalden - revet ned, og i stedet opførtes Det hvide palæ i københavnerklassicistisk stil med et grundmuret, treetagers forhus mod Lille Torv og en sidebygning langs Badstuegade til pakhuset. Den nye ejendom kaldtes også Det Meulengrachtske Palæ efter ejeren.

	=== 16.000 flasker på brandudsalg ===		=== 16.000 flasker på brandudsalg ===
	Efter købmand Meulensgrachts opførelse af Det hvide palæ, holdt han brandudsalg, da han forlod sin hidtidige forretning i [[Vestergade]] og indrykkede denne annonce i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]]:		Efter købmand Meulensgrachts opførelse af Det hvide palæ holdt han brandudsalg, da han forlod sin hidtidige forretning i [[Vestergade]] og indrykkede denne annonce i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]]:

	''Da bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter … 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.''		''Da bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter … 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.''

	Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe, som blandt andet sejlede til Brasilien eller fangede hvaler og ~~hvalroser~~ i Polarhavet. Meulengracht havde stor succes og fik titel af ~~”agent”~~ og senere justitsråd.		Meulengracht udviklede sig til en handelsmand i den store stil med egne skibe, som blandt andet sejlede til Brasilien eller fangede hvaler og hvalrosser i Polarhavet. Meulengracht havde stor succes og fik titel af 'agent' og senere justitsråd.

	=== Gerdes’ gård ===		=== Gerdes’ gård ===
	Harboe Meulengrachts søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)]], skulle have overtaget faderens forretning, men døde 17 år før ham. L. Chr. Meulengrachts søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)\|Malthe Conrad Lottrup]]. Lottrup, der ejede [[Ceres~~\|Ceres bryggeriet~~]], døde i 1870, hvorefter L. Chr. Meulengracht overtog det i 1871 og gjorde det med tiden til et af provinsens førende.		Harboe Meulengrachts søn, [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)\|Lars Christian Meulengracht]], skulle have overtaget faderens forretning, men han døde 17 år før ham. L. Chr. Meulengrachts søn, som også hed [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)\|Lars Christian Meulengracht]], voksede op på Lille Torv 2. Som ung kom han i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)\|Malthe Conrad Lottrup]]. Lottrup, der ejede [[Bryggeriet Ceres]], døde i 1870, hvorefter L. Chr. Meulengracht overtog det i 1871. Han gjorde det med tiden til et af provinsens førende.

	~~Der~~ var ~~dermed~~ ikke en oplagt arving til Det Meulengrachtske Palæ. Efter Harboe Meulengrachts død i 1853 ~~solgtes~~ det derfor til købmanden, [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)\|Jens ~~Ulrich~~ Gerdes]], der overtog det i 1855. Fra gården, der med tiden blev kendt som "Gerdes’ gård", handlede Gerdes med vin og kolonialvarer og fik ligesom sin forgænger stor succes med sin forretning. Det tog dog et dyk i 1870, hvor Gerdes blev erklæret fallit. Hans ejendele blev sat på auktion med flg. ordlyd:		Dermed var der ikke en oplagt arving til Det Meulengrachtske Palæ. Efter Harboe Meulengrachts død i 1853 blev det derfor solgt til købmanden [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)\|Jens Ulrik Gerdes]], der overtog det i 1855. Fra gården, der med tiden blev kendt som Gerdes’ gård, handlede Gerdes med vin og kolonialvarer og fik ligesom sin forgænger stor succes med sin forretning. Det tog dog et dyk i 1870, hvor Gerdes blev erklæret fallit. Hans ejendele blev sat på auktion med flg. ordlyd:

	''Foruden en smuk Beliggenhed og herskabelig Beboelsesleilighed har han et fortrinligt Pakhuus, egnet for en Korn, Colonial eller anden større Forretning.''		''Foruden en smuk Beliggenhed og herskabelig Beboelsesleilighed har han et fortrinligt Pakhuus, egnet for en Korn, Colonial eller anden større Forretning.''
Linje 38:		Linje 38:

	=== Kongelige gæster ===		=== Kongelige gæster ===
	Købmandsgården var et af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes [[Frederik 6.]], [[Christian 8.]], [[Frederik 7.]] med [[grevinde Danner]], [[Christian 9.]] med [[dronning Louise]], samt [[Arveprins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]] og [[Arveprinsesse Caroline\|prinsesse Caroline]]. De royale besøg betød, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med kongefamilien.		Købmandsgården var et af byens flotteste huse og et af stederne, hvor de kongelige boede, når de besøgte Aarhus. Af kongelige gæster kan nævnes [[Frederik 6.]], [[Christian 8.]], [[Frederik 7.]] med [[grevinde Danner]], [[Christian 9.]] med [[dronning Louise]] samt [[Arveprins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]] og [[Arveprinsesse Caroline\|prinsesse Caroline]]. De royale besøg betød, at både Meulengracht og Gerdes stod på god fod med kongefamilien.

	=== Heltinden i 1864 ===		=== Heltinden i 1864 ===
	I 1864 var Aarhus indtaget af tyske tropper, og den øverstkommanderende general [[Vogel von Falckenstein]] lod sig indkvartere i byens fineste hus, Gerdes’ gård. Købmand Gerdes’ hustru, [[Constance Gerdes]], var tyskfødt, og generalen ventede sig en gæstfri modtagelse. Det fik han ikke. Constance Gerdes var blevet dansk af sind, og da generalen viste hende den ære at give hende et fotografi af sig selv, rev hun det i stykker og smed det i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.		I 1864 var Aarhus indtaget af tyske tropper, og den øverstkommanderende general [[Vogel von Falckenstein]] lod sig indkvartere i byens fineste hus, Gerdes’ gård. Købmand Gerdes’ hustru, [[Constance Gerdes]], var tyskfødt, og generalen ventede sig en gæstfri modtagelse. Det fik han ikke! Constance Gerdes var blevet dansk af sind, og da generalen viste hende den ære at give hende et fotografi af sig selv, rev hun det i stykker og smed det i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.

	Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de, som andre kongelige før dem, ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. ~~Det~~ smed hun ~~nok~~ ikke i kakkelovnen.		Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de - som andre kongelige før dem - ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Den gave smed hun formentlig ikke i kakkelovnen!

	=== Gårdens arkitektur ===		=== Gårdens arkitektur ===

	[[Fil:000206097.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lille Torv 2 i 1920'erne med balkon, mansardetage og frontispice. Købmands- og Haandværkerbanken ligger på 1. sal, og til venstre for indgangen er H. Pontoppidans manufakturhandel, hvor senere varehuset Atlas lå. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1924-1927, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206097.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lille Torv 2 i 1920'erne med balkon, mansardetage og frontispice. Købmands- og Haandværkerbanken ligger på 1. sal, og til venstre for indgangen er H. Pontoppidans manufakturhandel, hvor senere varehuset Atlas lå. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, 1924-1927, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Det hvide palæ har gennem tiden gennemgået flere ombygninger og bærer derfor præg af både skiftende tider og ejere ~~i dag~~.		Det hvide palæ har gennem tiden gennemgået flere ombygninger og bærer derfor i dag præg af både skiftende tider og ejere.

	Ved gårdens opførelse var klassicismen kommet til provinsbyen Aarhus fra hovedstaden. Det tilbagetrukne søjleparti med fire joniske halvsøjler er et fint klassicistisk element sammen med refendfugningen i stuefacaden, og begge dele stammer fra ejendommens opførelse. Ejendommen blev derudover opført med den stadig eksisterende facaderytme, men med væsentligt mindre vinduer og indgangsparti, og taget var et ret stejlt vinkeltag.		Ved gårdens opførelse var klassicismen kommet til provinsbyen Aarhus fra hovedstaden. Det tilbagetrukne søjleparti med fire joniske halvsøjler er et fint klassicistisk element sammen med refendfugningen i stuefacaden, og begge dele stammer fra ejendommens opførelse. Ejendommen blev derudover opført med den stadig eksisterende facaderytme, men med væsentligt mindre vinduer og indgangsparti, og taget var et ret stejlt vinkeltag.

	Mellem 1840 og 1860 blev der ~~fortaget~~ flere facadeændringer på palæet, formentlig af købmand Gerdes. Blandt andet fik stueetagen rundbuede vinduer ned til soklen, vinduerne på 1. sal fik kraftige indfatninger, og andensalens vinduer blev gjort højere.		Mellem 1840 og 1860 blev der foretaget flere facadeændringer på palæet, formentlig af købmand Gerdes. Blandt andet fik stueetagen rundbuede vinduer ned til soklen, vinduerne på 1. sal fik kraftige indfatninger, og andensalens vinduer blev gjort højere.

	Sikkert er, at gården under Gerdes’ ejerskab og ved arkitekt [[Hans Wilhelm Schröder]] blev ombygget. Sidebygningen til Badstuegade blev forhøjet med cirka 2,75 meter, og der blev opført et toetagers sidehus i gården. Derudover fik Gerdes sat balkon på facaden over porten til Lille Torv. Nu fremstod huset i empirestil.		Sikkert er, at gården under Gerdes’ ejerskab og ved arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schröder]] blev ombygget. Sidebygningen til Badstuegade blev forhøjet med cirka 2,75 meter, og der blev opført et toetagers sidehus i gården. Derudover fik Gerdes sat balkon på facaden over porten til Lille Torv. Nu fremstod huset i empirestil.

	Efter tømrermester Iversens overtagelse af ejendommen i 1909 foretog [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] på vegne af ejeren en række ændringer, der udbyggede husets palæstil, måske med inspiration fra [[Marselisborg Slot]]. Meget af facaden blev bevaret, men stueetagens butiksvinduer blev gjort endnu større, og taget blev lavet om til en mansardetage med kviste og frontispice, hvormed bygningen fik sit barokke præg. Palæet står i dag stort set som ved efter disse ændringer, bortset fra tilføjelsen af tagkviste og indvendige ombygninger.		Efter tømrermester Iversens overtagelse af ejendommen i 1909 foretog [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] på vegne af ejeren en række ændringer, der udbyggede husets palæstil - måske med inspiration fra [[Marselisborg Slot]]. Meget af facaden blev bevaret, men stueetagens butiksvinduer blev gjort endnu større, og taget blev lavet om til en mansardetage med kviste og frontispice, hvormed bygningen fik sit barokke præg. Palæet står i dag stort set som ved efter disse ændringer, bortset fra tilføjelsen af tagkviste og indvendige ombygninger.

	=== Det hvide palæ i dag ===		=== Det hvide palæ i dag ===
	I 1919 delte Iversen grunden i to, så sidebygningen og pakhuset blev en selvstændig matrikel. Han ~~beholdte~~ begge grunde frem til 1942, hvor han solgte dem til Singer Symaskiner. I 1954 blev de solgt til Aarhus Kommune, der med [[Ny Hovedgade\|Frederiksgadeprojektet]] overvejede at anlægge en firesporet vej gennem området. ~~Det~~ blev dog aldrig til noget.		I 1919 delte Iversen grunden i to, så sidebygningen og pakhuset blev en selvstændig matrikel. Han beholdt begge grunde frem til 1942, hvor han solgte dem til Singer Symaskiner. I 1954 blev de solgt til Aarhus Kommune, der med [[Ny Hovedgade\|Frederiksgadeprojektet]] overvejede at anlægge en firesporet vej gennem området. Dette projekt blev dog aldrig til noget.

	Lille Torv 2 har siden Iversens overtagelse været hjemsted for en lang række skiftende forretninger i stueetagen, og i de øvrige etager har hovedsageligt ligget kontorer og lejligheder. I 2016 overtog [[Illums Bolighus]] hele Det hvide palæ, efter alle lejemål var blevet opsagt i 2014. De måtte dog videregive palæet til design- og bolighuset [[Paustian]] i 2019.		Lille Torv 2 har siden Iversens overtagelse været hjemsted for en lang række skiftende forretninger i stueetagen, og i de øvrige etager har hovedsageligt ligget kontorer og lejligheder. I 2016 overtog [[Illums Bolighus]] hele Det hvide palæ, efter at alle lejemål var blevet opsagt i 2014. De måtte dog videregive palæet til design- og bolighuset [[Paustian]] i 2019.

			Efter næsten fem år på adressen lukkede Paustian i 2023. Siden den 31. januar 2025 har butikskæden Matas holdt til i Det hvide palæs stueetage.

	=== Se også ===		=== Se også ===