Letbanen - Versionshistorie

Hemik med 17. jun. 2025, 10:28

2025-06-17T10:28:07Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:20Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 354:		Linje 354:
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=letbane}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=letbane}}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Aarhus Nærbane\|Aarhus Nærbane 2012]]		* [[Aarhus Nærbane\|Aarhus Nærbane 2012]]
	* [[Aarhus Bybane\|Aarhus Bybane 1962]]		* [[Aarhus Bybane\|Aarhus Bybane 1962]]

Maja1293 med 1. sep. 2021, 12:28

2021-09-01T12:28:21Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2021, 14:28
Linje 47:		Linje 47:

	=== Letbaner i Aarhus i historik ===		=== Letbaner i Aarhus i historik ===
	v/ Niels Schmidt~~, MTM-ledelsessekretariatet~~, tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.		v/ Niels Schmidt, tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.

	==== 1999 ====		==== 1999 ====

Maja1293 med 1. sep. 2021, 12:10

2021-09-01T12:10:44Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2021, 14:10
Linje 331:		Linje 331:
	* 16. august 2014: Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgår overenskomst for letbaneførere.		* 16. august 2014: Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgår overenskomst for letbaneførere.

	* 28.august 2014: Finansudvalget tiltræder aktstykke 139 vedr. fordyrelse af Aarhus Letbane, og anlægsselskabet overleverer en ”Notice to proceed” til ASAL konsortiet.		* 28. august 2014: Finansudvalget tiltræder aktstykke 139 vedr. fordyrelse af Aarhus Letbane, og anlægsselskabet overleverer en ”Notice to proceed” til ASAL konsortiet.

	* 24. september 2014: Byrådet godkender høringssvar til Lov om ændring af lov om Aarhus letbane.		* 24. september 2014: Byrådet godkender høringssvar til Lov om ændring af lov om Aarhus letbane.
Linje 342:		Linje 342:
	* 18. marts 2015: Byrådet godkender indstillingen om sammenlægning af anlægs- og driftsselskabet.		* 18. marts 2015: Byrådet godkender indstillingen om sammenlægning af anlægs- og driftsselskabet.

	* 1.juni 2015: Letbanetogenes (Variobahn og Tango) design offentliggøres i Den Rå Hal på Godsbanen med deltagelse af Bent Hansen og Kristian Würtz. Transportminister Magnus Heunicke når ikke frem, da han er med tog (pga. sporarbejde).		* 1. juni 2015: Letbanetogenes (Variobahn og Tango) design offentliggøres i Den Rå Hal på Godsbanen med deltagelse af Bent Hansen og Kristian Würtz. Transportminister Magnus Heunicke når ikke frem, da han er med tog (pga. sporarbejde).

	* 16.juni 2015: Aarhus Letbane Drift I/S og Keolis underskriver operatørkontrakten.		* 16. juni 2015: Aarhus Letbane Drift I/S og Keolis underskriver operatørkontrakten.

	* 28.august 2015: Byrådet godkender indstilling om opstart af plan- og VVM-processer for letbanens etape 2 (Brabrand og Lisbjerg).		* 28. august 2015: Byrådet godkender indstilling om opstart af plan- og VVM-processer for letbanens etape 2 (Brabrand og Lisbjerg).

Maja1293 med 1. sep. 2021, 12:05

2021-09-01T12:05:52Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2021, 14:05
Linje 12:		Linje 12:
	Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.		Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.

	~~'''~~Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen~~'''~~		=== Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen ===

	Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.		Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.
Linje 22:		Linje 22:
	I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.		I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.

	~~'''~~Finansieringen~~'''~~		=== Finansieringen ===

	Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.		Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.
Linje 38:		Linje 38:
	Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.		Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.

	~~'''~~Letbanens indvielse aflyst~~'''~~		=== Letbanens indvielse aflyst ===

	Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse		Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse

	~~'''~~Stadsarkitektens biddrag~~'''~~		=== Stadsarkitektens biddrag ===

	I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.		I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

	~~'''~~Letbaner i Aarhus i historik~~'''~~ v/ Niels Schmidt tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.		=== Letbaner i Aarhus i historik ===
			v/ Niels Schmidt, MTM-ledelsessekretariatet, tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.

	==== 1999 ====		==== 1999 ====
Linje 307:		Linje 308:

	* 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.		* 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.

			* 12. maj 2014: Møde på Aarhus Rådhus mellem transportminister Magnus Heunicke, Jacob Bundsgaard, Kristian Würtz og Bent Hansen om etape 1´s økonomi. Der tegner sig en vilje hos ministeren om forlig. Ideen om en østjysk mobilitetskommission luftes.

			* 21. maj 2014: Byrådet vedtager en fælleshenvendelse til folketinget og regeringen under overskriften: Behov for hurtig afklaring af det statslige tilskud til Aarhus Letbane.

			* 12. juni 2014: Der indgås aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler, herunder statens andel af merudgifterne til etape 1.

			* 25. juni 2014: Byrådet vedtager indstilling om at anlægsselskabet kan indgå kontrakt på transportpakken med konsortiet ASAL (Stadler og Ansaldo STS). Godkendelse meddeles til anlægsselskabet ved mail af 9. juli 2014 fra borgmester Jacob Bundsgaard.

			* 9. juli 2014: Borgmester Jacob Bundsgaard for Aarhus Kommune og regionsdirektør Bo Johansen for Region Midtjylland godkender aftale om bl.a. statens udtræden af anlægsselskabet. Aftalen er en forudsætning for, at staten vil bidrage til etape 1’s merudgifter, og at anlægsselskabet kan underskrive kontrakten med ASAL. Udkast til interessentaftale frem og tilbage i forhold til kammeradvokaten.

			* 11. juli 2014: Udkast til ”Forslag til Lov om ændring af færdselsloven" sendes i høring.

			* 20. august 2014: Anlægsselskabet sender fælles høringssvar fra AL, AaK, Midt-trafik, Ring 3 Letbane og Odense Letbane til Lov om ændring af færdselsloven.

			* 30. juli 2014: Magnus Heunicke underskriver interessentaftalen.

			* 31. juli 2014: ´Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet’ træder i kraft.

			* 20. august 2014: Bestyrelsen i Aarhus Letbane Drift beslutter at prækvalificere fire virksomheder til at byde på letbanedriften. De fire virksomheder Ansaldo STS S.p.A., Arriva Letbane, Keolis SA og RATP Dé-veloppement S.A. (sidstnævnte har senere trukket sig).

			* 16. august 2014: Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgår overenskomst for letbaneførere.

			* 28.august 2014: Finansudvalget tiltræder aktstykke 139 vedr. fordyrelse af Aarhus Letbane, og anlægsselskabet overleverer en ”Notice to proceed” til ASAL konsortiet.

			* 24. september 2014: Byrådet godkender høringssvar til Lov om ændring af lov om Aarhus letbane.

			* 18. december 2014: Lov om ændring af færdselslov (L30A-2014) vedtages af Folketinget.

			==== 2015 ====
			* 5. februar 2015: Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane (L52 - 2014) vedtages af folketinget.

			* 18. marts 2015: Byrådet godkender indstillingen om sammenlægning af anlægs- og driftsselskabet.

			* 1.juni 2015: Letbanetogenes (Variobahn og Tango) design offentliggøres i Den Rå Hal på Godsbanen med deltagelse af Bent Hansen og Kristian Würtz. Transportminister Magnus Heunicke når ikke frem, da han er med tog (pga. sporarbejde).

			* 16.juni 2015: Aarhus Letbane Drift I/S og Keolis underskriver operatørkontrakten.

			* 28.august 2015: Byrådet godkender indstilling om opstart af plan- og VVM-processer for letbanens etape 2 (Brabrand og Lisbjerg).

TNK med 1. sep. 2021, 08:09

2021-09-01T08:09:19Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2021, 10:09
Linje 47:		Linje 47:

	'''Letbaner i Aarhus i historik''' v/ Niels Schmidt tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.		'''Letbaner i Aarhus i historik''' v/ Niels Schmidt tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.

			==== 1999 ====

	* Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.		* Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.
Linje 54:		Linje 56:
	* 23. november 1999: Møde med trafikminister Sonja Mikkelsen som gav tilsagn om en statslig medfinansiering med 1 mio. kr. til sporvognsundersøgelsen.		* 23. november 1999: Møde med trafikminister Sonja Mikkelsen som gav tilsagn om en statslig medfinansiering med 1 mio. kr. til sporvognsundersøgelsen.

			==== 2000 ====
	* Budget 2000: Århus Byråd og Århus Amtsråd vedtager hensigtserklæringer om igangsætning af et fælles planlægningsarbejde om busprioritering. Forligspartierne afsætter 5 mio. kr. til forsøget af midlerne fra Pinsepakken.		* Budget 2000: Århus Byråd og Århus Amtsråd vedtager hensigtserklæringer om igangsætning af et fælles planlægningsarbejde om busprioritering. Forligspartierne afsætter 5 mio. kr. til forsøget af midlerne fra Pinsepakken.

Linje 68:		Linje 71:
	* 20. december 2000: Byrådet vedtager indstilling ”Forsøg med busprioritering på Grenåvej” om at gennemføre en række ændringer (fase 1) på Grenåvej mv. som kan medvirke til at bussernes køretid kan reduceres. Anlægsudgiften 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.		* 20. december 2000: Byrådet vedtager indstilling ”Forsøg med busprioritering på Grenåvej” om at gennemføre en række ændringer (fase 1) på Grenåvej mv. som kan medvirke til at bussernes køretid kan reduceres. Anlægsudgiften 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.

			==== 2001 ====
	* Foråret 2001: I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 620 beslutter byrådet, at der skal udarbejdes et projekt for busprioritering på Frederiks Allé.		* Foråret 2001: I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 620 beslutter byrådet, at der skal udarbejdes et projekt for busprioritering på Frederiks Allé.

Linje 74:		Linje 78:
	* 5. december 2001: Byrådet vedtager indstilling ”Sporvogne og busprioritering – forslag til det videre forløb”. Det besluttes blandt andet at fortsætte samarbejdet med amtet om konkrete forslag til busprioritering på alle de store indfaldsveje efter gennemførelse af busbaneprojekterne mv. på Grenåvej.		* 5. december 2001: Byrådet vedtager indstilling ”Sporvogne og busprioritering – forslag til det videre forløb”. Det besluttes blandt andet at fortsætte samarbejdet med amtet om konkrete forslag til busprioritering på alle de store indfaldsveje efter gennemførelse af busbaneprojekterne mv. på Grenåvej.

			==== 2003 ====
	* Budget 2003: Hensigtserklæringer om, at busprioritering vil være højt prioriteret, når anlægsmidlerne skal udmøntes.		* Budget 2003: Hensigtserklæringer om, at busprioritering vil være højt prioriteret, når anlægsmidlerne skal udmøntes.

Linje 80:		Linje 85:
	* 18. december 2003: Byrådet behandler indstilling vedrørende ”Busprioritering i Århus” (i sammenhæng med ”Trafikplan for Midtbyen”). Der besluttes en strategi for det videre arbejde.		* 18. december 2003: Byrådet behandler indstilling vedrørende ”Busprioritering i Århus” (i sammenhæng med ”Trafikplan for Midtbyen”). Der besluttes en strategi for det videre arbejde.

			==== 2004 ====
	* Budget 2004: Der afsættes 60 mio. kr. til busprioritering, fordelt med 10 mio. for hvert af årene 2004-2009. Det fremgår, at der i første omgang skal satses på højklassede busbaner på indfaldsvejene, hvor der i dag er større og større trængselsproblemer specielt i myldretiderne.		* Budget 2004: Der afsættes 60 mio. kr. til busprioritering, fordelt med 10 mio. for hvert af årene 2004-2009. Det fremgår, at der i første omgang skal satses på højklassede busbaner på indfaldsvejene, hvor der i dag er større og større trængselsproblemer specielt i myldretiderne.

Linje 94:		Linje 100:
	* 24. november 2004: Formanden og medlemmer af Folketingets Trafikudvalg er på besøg på Århus Havn med drøftelse af Grenaabanen set i lyset af udviklingen af De Bynære Havnearealer. Mødet resulterer bl.a. i en pressemeddelelse - udsendt samme dag - hvori udvalget udtrykker enighed om, at der igangsættes en undersøgelse af sporvognslignende drift på Grenaabanen.		* 24. november 2004: Formanden og medlemmer af Folketingets Trafikudvalg er på besøg på Århus Havn med drøftelse af Grenaabanen set i lyset af udviklingen af De Bynære Havnearealer. Mødet resulterer bl.a. i en pressemeddelelse - udsendt samme dag - hvori udvalget udtrykker enighed om, at der igangsættes en undersøgelse af sporvognslignende drift på Grenaabanen.

			==== 2005 ====
	* Januar 2005: Forslag fra Socialistisk Folkeparti vedr. genindførelse af sporvogne i Århus Kommune		* Januar 2005: Forslag fra Socialistisk Folkeparti vedr. genindførelse af sporvogne i Århus Kommune

Linje 104:		Linje 111:
	* 5. juni 2005: Fælles brev fra amtsborgmester Johannes Flensted - Jensen og Rådmand Peter Thyssen til transport- og energiminister Flemming Hansen om letbanevisionen.		* 5. juni 2005: Fælles brev fra amtsborgmester Johannes Flensted - Jensen og Rådmand Peter Thyssen til transport- og energiminister Flemming Hansen om letbanevisionen.

	* 15. juni: Transport- og energiminister Flemming Hansen kvitterer for modtagelse af letbanevision og skriver bl.a., at han finder det uhensigtsmæssigt at indføre sporvognsdrift på Grenåbanen.		* 15. juni 2005: Transport- og energiminister Flemming Hansen kvitterer for modtagelse af letbanevision og skriver bl.a., at han finder det uhensigtsmæssigt at indføre sporvognsdrift på Grenåbanen.

	* 10. august 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Letbaner i Århus” indeholdende en skitseret letbaneløsning ad bl.a. Nørrebrogade-Randersvej som en første etape af et samlet skinnebåret net i Århus. Det besluttes at fortsætte arbejdet med at konkretisere letbanesystemet og at fortsætte udredningsarbejdet med analyse af de tekniske, trafikale og økonomiske konsekvenser heraf.		* 10. august 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Letbaner i Århus” indeholdende en skitseret letbaneløsning ad bl.a. Nørrebrogade-Randersvej som en første etape af et samlet skinnebåret net i Århus. Det besluttes at fortsætte arbejdet med at konkretisere letbanesystemet og at fortsætte udredningsarbejdet med analyse af de tekniske, trafikale og økonomiske konsekvenser heraf.
Linje 114:		Linje 121:
	* 1. december 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Busprioritering på Randersvej”. Detailprojektering igangsættes.		* 1. december 2005: Byrådet vedtager indstilling vedrørende ”Busprioritering på Randersvej”. Detailprojektering igangsættes.

			==== 2006 ====
	* Budget 2006: Efter forhandling med de faglige organisationer skal der gennemføres en række rationaliseringstiltag hos Århus Sporveje mv. Med baggrund i budgetforliget afsættes 13,6 mio. kr. i 2008 og 28 mio. kr. i 2009 til finansiering af letbanevisionens 2. etape.		* Budget 2006: Efter forhandling med de faglige organisationer skal der gennemføres en række rationaliseringstiltag hos Århus Sporveje mv. Med baggrund i budgetforliget afsættes 13,6 mio. kr. i 2008 og 28 mio. kr. i 2009 til finansiering af letbanevisionens 2. etape.

	* 29. marts 2006: Borgmester Nicolai Wammen og rådmand Peter Thyssen holder på Christiansborg en række møder med transportminister Flemming Hansen og partiernes trafikpolitiske ordførere om igangsætning af en undersøgelse, der skal føre frem til en beslutning om at realisere planerne om en letbane i Århus.		* 29. marts 2006: Borgmester Nicolai Wammen og rådmand Peter Thyssen holder på Christiansborg en række møder med transportminister Flemming Hansen og partiernes trafikpolitiske ordførere om igangsætning af en undersøgelse, der skal føre frem til en beslutning om at realisere planerne om en letbane i Århus.

			==== 2007 ====
	* 23. maj 2007: Aftale – gældende fra 1. januar 2007 - om samarbejde om letbane i Århus mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov, Skanderborg, Randers kommuner samt Midttrafik.		* 23. maj 2007: Aftale – gældende fra 1. januar 2007 - om samarbejde om letbane i Århus mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov, Skanderborg, Randers kommuner samt Midttrafik.

	* 30. maj 2007: Offentligt informationsmøde vedr. busprioritering og ændret arealanvendelse på Christiansbjerg, øst for Randersvej.		* 30. maj 2007: Offentligt informationsmøde vedr. busprioritering og ændret arealanvendelse på Christiansbjerg, øst for Randersvej.

			==== 2008 ====
	* Budget 2008: Etablering af et højklasset kollektivt trafiksystem er en central forudsætning for virkeliggørelsen af Byrådets visioner for en bæredygtig byudvikling i Århus Kommune. Der lægges vægt på indførelse af letbaner i Århus, med ibrugtagning senest 2015.		* Budget 2008: Etablering af et højklasset kollektivt trafiksystem er en central forudsætning for virkeliggørelsen af Byrådets visioner for en bæredygtig byudvikling i Århus Kommune. Der lægges vægt på indførelse af letbaner i Århus, med ibrugtagning senest 2015.

Linje 136:		Linje 146:
	* 12. december 2008: Letbanesamarbejdets parter skriver til folketingets trafikordførere.		* 12. december 2008: Letbanesamarbejdets parter skriver til folketingets trafikordførere.

			==== 2009 ====
	* 29. januar 2009: Aftalen ”En grøn transportpolitik” afsætter forlods 500 mio. kr. til et statsligt bidrag til en 1. Etape af en letbaneløsning i Aarhus.		* 29. januar 2009: Aftalen ”En grøn transportpolitik” afsætter forlods 500 mio. kr. til et statsligt bidrag til en 1. Etape af en letbaneløsning i Aarhus.

Linje 144:		Linje 155:
	* 7. december 2009: 1. møde i etape 1 styregruppen med repræsentation af transportministeriet.		* 7. december 2009: 1. møde i etape 1 styregruppen med repræsentation af transportministeriet.

			==== 2010 ====
	* 29. marts 2010: Nicolai Wammen, Bent Hansen, Mads Nikolaisen skriver til ministeren og anmoder om et møde for at drøfte centrale problemstillinger: anlægsorganisation, risikodeling – emner som etape 1 styregruppen ikke kan nå til enighed om.		* 29. marts 2010: Nicolai Wammen, Bent Hansen, Mads Nikolaisen skriver til ministeren og anmoder om et møde for at drøfte centrale problemstillinger: anlægsorganisation, risikodeling – emner som etape 1 styregruppen ikke kan nå til enighed om.

Linje 162:		Linje 174:
	* 26. november 2010: Aftalen ”Bedre mobilitet” reserverer yderligere 200 mio. kr. til 1. etape. 100 mio. kr. til projektet og 100 mio. kr. til en central reserve til dækning af evt. overskridelser af budgettet. Derudover formuleres ind, at staten indgår i anlægsselskabet og overdrager Grenaabanen.		* 26. november 2010: Aftalen ”Bedre mobilitet” reserverer yderligere 200 mio. kr. til 1. etape. 100 mio. kr. til projektet og 100 mio. kr. til en central reserve til dækning af evt. overskridelser af budgettet. Derudover formuleres ind, at staten indgår i anlægsselskabet og overdrager Grenaabanen.

			==== 2011 ====
	* Januar 2011: Uenighed i embedsmandsgruppen om, hvorledes den fremtidige drift, herunder behandling af elektrificering og materiel, behandles i udbudssituationen. Uenigheden fører til, at ministeren – trods lokal opfordring til det modsatte - aflyser et planlagt politisk møde den 19. januar.		* Januar 2011: Uenighed i embedsmandsgruppen om, hvorledes den fremtidige drift, herunder behandling af elektrificering og materiel, behandles i udbudssituationen. Uenigheden fører til, at ministeren – trods lokal opfordring til det modsatte - aflyser et planlagt politisk møde den 19. januar.

Linje 190:		Linje 203:
	* 7. december 2011: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanens 1. etape. Høringssvar til udkast til Forslag til lov om Aarhus Letbane samt tillægsbevilling til projektering 2011-12.”		* 7. december 2011: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanens 1. etape. Høringssvar til udkast til Forslag til lov om Aarhus Letbane samt tillægsbevilling til projektering 2011-12.”

			==== 2012 ====
	* 11. januar 2012: Lasse Winterberg meddeler i mail, at ministeriet ikke kan godkende den foreslåede udbudsstrategi, da den ikke i tilstrækkelig grad lader markedet afprøve den modificerede VVM-model (dualtog og elektriske tog).		* 11. januar 2012: Lasse Winterberg meddeler i mail, at ministeriet ikke kan godkende den foreslåede udbudsstrategi, da den ikke i tilstrækkelig grad lader markedet afprøve den modificerede VVM-model (dualtog og elektriske tog).

Linje 254:		Linje 268:
	* 9. december 2012: Samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen med DSB som operatør startes.		* 9. december 2012: Samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen med DSB som operatør startes.

			==== 2013 ====
	* Januar 2013: Kommissarius afholder ekspropriation på hele linjen. Hans og Niels deltager den 23. januar repræsenterende Trafik og Veje.		* Januar 2013: Kommissarius afholder ekspropriation på hele linjen. Hans og Niels deltager den 23. januar repræsenterende Trafik og Veje.

Linje 280:		Linje 295:
	* 4. december 2013: Byrådet vedtager indstilling om letbanevisionen ”Samspil 2025” med erklæring fra Teknisk Udvalg. Samt Byrådet giver bevilling til dækning af Aarhus Kommunes bidrag til letbanesamarbejdet.		* 4. december 2013: Byrådet vedtager indstilling om letbanevisionen ”Samspil 2025” med erklæring fra Teknisk Udvalg. Samt Byrådet giver bevilling til dækning af Aarhus Kommunes bidrag til letbanesamarbejdet.

			==== 2014 ====
	* 15. januar 2014: Letbanesamarbejdet, fra Aarhus rådmand Kristian Würtz, møder lokalt valgte folketingspolitikere, der præsenteres for ”Samspil 2025”.		* 15. januar 2014: Letbanesamarbejdet, fra Aarhus rådmand Kristian Würtz, møder lokalt valgte folketingspolitikere, der præsenteres for ”Samspil 2025”.

TNK med 1. sep. 2021, 08:05

2021-09-01T08:05:38Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2021, 10:05
Linje 46:		Linje 46:
	I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.		I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

	'''Letbaner i Aarhus i historik''' v/ Niels Schmidt~~, MTM - ledelsessekretariatet~~		'''Letbaner i Aarhus i historik''' v/ Niels Schmidt tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.

	* Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.		* Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.

Maja1293 med 30. aug. 2021, 09:03

2021-08-30T09:03:50Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 11:03
Linje 249:		Linje 249:

	* 4. december 2012: Aarhus Letbanen I/S kvalificerer 4 konsortier til at byde på transportpakken (Siemens, Vossloh, Stadler, Alstom).		* 4. december 2012: Aarhus Letbanen I/S kvalificerer 4 konsortier til at byde på transportpakken (Siemens, Vossloh, Stadler, Alstom).

			* 5. december 2012: Byrådet vedtager indstillingen om kapitalindskud samt honorar til Erik Elsborg til Aarhus Letbane I/S.

			* 9. december 2012: Samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen med DSB som operatør startes.

			* Januar 2013: Kommissarius afholder ekspropriation på hele linjen. Hans og Niels deltager den 23. januar repræsenterende Trafik og Veje.

			* 30. januar 2013: Byrådet vedtager indstillingen om igangsætning af to tidskritiske forberedende arbejder (broen i banegraven og broerne over Egåen), samt at der skal udføres en stiforbindelse på broerne over Egåen.

			* 19. april 2013: Transportminister Henrik Dam Kristensen deltager sammen med Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek i det første ordinære interessentskabsmøde i Aarhus Letbane I/S. Et efterfølgende frokostmøde kaster ikke tilsagn af sig om eksempelvis hastighedsopgradering på Grenaabanen, letbane og de strategiske analyser, medfinansiering af VVM for de næste etaper.

			* 8. maj 2013: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanen etape 1, forberedende anlægsarbejder” med bemyndigelse til Borgmester og Rådmand til at acceptere igangsætning af etaper af de forberedende arbejder.

			* 16. maj 2013: Besvarelse af 10 dages forespørgsel fra SF om etape 1´s tidsplan.

			* 24. juni 2013: Kick–off på letbanen på arbejdspladsen arrangeret af anlægs-selskabet. Transportminister Henrik Dam Kristensen deltager sammen med Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek.

			* 9. august 2013: Pia Olsen Dyhr udnævnes til Transportminister.

			* 27. august 2013: Bent Hansen, Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek mødes med Pia Olsen Dyhr om linjeføring i banegraven og spærring af Grenaabanen. Hun har ikke problemer med en længere spærringsperiode end de 3 måneder.

			* 28. august 2013: Byrådet vedtager indstillingen ”Letbanen – Drifts- og infrastrukturselskabet, oprettelse”.

			* 18. september 2013: Letbanesamarbejdet møder transportudvalget i Aarhus, præsenterer ”Samspil 2025” og er på besigtigelse.

			* 30. september 2013: Selskabet Aarhus Letbane Drift I/S dannet og registreret i cvr: 35203842.

			* 6. november 2013: Byrådet giver bevilling til deletapen til Lisbjergskolen.

			* 4. december 2013: Byrådet vedtager indstilling om letbanevisionen ”Samspil 2025” med erklæring fra Teknisk Udvalg. Samt Byrådet giver bevilling til dækning af Aarhus Kommunes bidrag til letbanesamarbejdet.

			* 15. januar 2014: Letbanesamarbejdet, fra Aarhus rådmand Kristian Würtz, møder lokalt valgte folketingspolitikere, der præsenteres for ”Samspil 2025”.

			* 22. januar 2014: Byrådet vedtager at udpege Lisbeth Binderup, direktør i Skanderborg Kommune, som det tredje bestyrelsesmedlem i AALD.

			* 3. februar 2014: Magnus Johannes Heunicke udnævnes til transportminister efter, at SF har forladt regeringen (S-R er tilbage).

			* 5. februar 2014: Byrådet vedtager ny samarbejdsaftale for letbanesamarbejdet, og at Kristian Würtz skal være AAK´s repræsentant for 2014-17.

			* 21. marts 2014: Møde hos transportminister Magnus Heunicke med deltagelse af Jacob Bundsgaard, Kristian Würtz og Bent Hansen om den alvorlige situation med etape 1´s økonomi.

			* 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.

Maja1293 med 26. aug. 2021, 13:01

2021-08-26T13:01:34Z

Vis ændringer

Maja1293 med 24. aug. 2021, 09:30

2021-08-24T09:30:04Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2021, 11:30
Linje 161:		Linje 161:

	* 26. november 2010: Aftalen ”Bedre mobilitet” reserverer yderligere 200 mio. kr. til 1. etape. 100 mio. kr. til projektet og 100 mio. kr. til en central reserve til dækning af evt. overskridelser af budgettet. Derudover formuleres ind, at staten indgår i anlægsselskabet og overdrager Grenaabanen.		* 26. november 2010: Aftalen ”Bedre mobilitet” reserverer yderligere 200 mio. kr. til 1. etape. 100 mio. kr. til projektet og 100 mio. kr. til en central reserve til dækning af evt. overskridelser af budgettet. Derudover formuleres ind, at staten indgår i anlægsselskabet og overdrager Grenaabanen.

			* Januar 2011: Uenighed i embedsmandsgruppen om, hvorledes den fremtidige drift, herunder behandling af elektrificering og materiel, behandles i udbudssituationen. Uenigheden fører til, at ministeren – trods lokal opfordring til det modsatte - aflyser et planlagt politisk møde den 19. januar.

			* 3. marts 2011: Nicolai Wammen, Bent Hansen og Laura Hay skriver til ministeren, at der opnået enighed om, hvorledes materiel og elektrificering skal behandles i udbudsmaterialet, og opfordrer derfor til et nyt politisk møde.

			* 12. april 2011: Nyt politisk møde, hvor de lokale parter lægger vægt på kompensationen i forbindelse med overdragelsen. Desuden diskuteres bestyrelsens sammensætning og størrelse. Der er enighed om at dyrke denne problemstilling i embedsmandsgruppen.

			* 11. maj 2011: Byrådet vedtog indstilling om prioritering af letbanens efterfølgende etaper.

			* 25. maj 2011: Der er i embedsmandsgruppen opnået enighed omkring kompensation for driftsudgifter til Grenaabanen samt store dele af lovgrundlag og politiske aftale. Men fortsat et åbent spørgsmål om Grenåbanens vedligeholdelsestilstand.