Lars Larsen (1813-1889) - Versionshistorie

Hemik med 3. jan. 2025, 09:21

2025-01-03T09:21:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2025, 11:21
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000416027 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)\|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000416027 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)\|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Lars Larsen''' var skomagermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden 8. januar 1852 til 6. januar 1853.		'''Lars Larsen''' (født den 21. november 1813 i Ødum Sogn nær [[Spørring]], død den 27. august 1889 i Aarhus) var skomagermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden fra den 8. januar 1852 til den 6. januar 1853.

	~~Født 21~~. ~~november 1813 i Ødum Sogn nær [[Spørring]], død 27~~. ~~august 1889 i Aarhus~~.		Han var søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) og Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842).

	~~Søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) og Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842).~~		Gift den 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (1823-efter 1890), oftest blot kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.

	Gift 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (1823-efter 1890), oftest ~~bare~~ kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Lars Larsen var skomager i Aarhus, hvor først virkede som svend hos sin far, der var skomagermester. Af folketællingen 1834 kan man se, at de boede og arbejdede sammen i [[Skolegyde]] 8 sammen med Lars Larsens mor og søster, en skomagersvend ud over ham selv og to skomagerlærlinge.		Lars Larsen var skomager i Aarhus, hvor han først virkede som svend hos sin far, der var skomagermester. Af folketællingen i 1834 kan man se, at de både boede og arbejdede sammen i [[Skolegyde]] 8 sammen med Lars Larsens mor og søster, en skomagersvend ud over ham selv og to skomagerlærlinge.

	Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ~~ved~~ smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.		Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han hos smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den ti år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.

	Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen for 7.000 kr. i 1890.		Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen for 7.000 kr. i 1890.

MiaGulvadJørgensen med 12. okt. 2022, 15:58

2022-10-12T15:58:30Z

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2022, 17:58
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000416027 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)\|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000416027 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)\|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~Skomagermester~~ '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.		'''Lars Larsen''' var skomagermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden 8. januar 1852 til 6. januar 1853.

	Født i Ødum Sogn nær [[Spørring]] ~~21. november 1813~~, død 27. august 1889 i Aarhus.		Født 21. november 1813 i Ødum Sogn nær [[Spørring]], død 27. august 1889 i Aarhus.

	Søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842).		Søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) og Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842).

	Gift 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (~~25.05.~~1823-efter 1890), oftest bare kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)~~\|Jens Liisberg~~]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.		Gift 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (1823-efter 1890), oftest bare kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.

	===Karriere===		===Karriere===

MiaGulvadJørgensen med 19. jul. 2022, 09:14

2022-07-19T09:14:55Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2022, 11:14
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.15642740653657,10.212029165015531~[[Skolegyde 8]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center=56.15642740653657,10.212029165015531
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:000416027 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Katedralskolen (Skolegyde 1) fra øst. De to herrer i forgrunden er hhv. katedralskolens rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)\|Hans Henrik Blache]] og Lars Larsen, der præsenterer sin nybygning for rektoren. Ifølge kunstneren blev Lars Larsen kaldet "Lars Agurk". Malet af Hans Frederik Meyer Visby, cirka 1856, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Skomagermester '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.		Skomagermester '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.

MiaGulvadJørgensen med 19. jul. 2022, 08:18

2022-07-19T08:18:21Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2022, 10:18
Linje 12:		Linje 12:
	Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ved smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.		Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ved smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.

	Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen i 1890.		Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen for 7.000 kr. i 1890.

	===Byrådet===		===Byrådet===

MiaGulvadJørgensen med 19. jul. 2022, 08:13

2022-07-19T08:13:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2022, 10:13
Linje 11:		Linje 11:

	Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ved smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.		Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ved smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.

			Efter Lars Larsens død tilskødede hans enke Skolegyde 8 til værtshusholder R.N. Sørensen i 1890.

	===Byrådet===		===Byrådet===
Linje 24:		Linje 26:
	*Sejrs sedler, 1842-09-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054616		*Sejrs sedler, 1842-09-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054616
	*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054679		*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054679
			*Sejrs sedler, 1890-06-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054676
	*Aarhus Stiftstidende, 31. august 1889, Side 3, "Bekjendtgørelser"		*Aarhus Stiftstidende, 31. august 1889, Side 3, "Bekjendtgørelser"

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 19. jul. 2022, 07:55

2022-07-19T07:55:36Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2022, 09:55
Linje 1:		Linje 1:
	Skomagermester '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.		Skomagermester '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.

	Født 1813, død ca. 1889.		Født i Ødum Sogn nær [[Spørring]] 21. november 1813, død 27. august 1889 i Aarhus.

	Gift med Caroline Liisberg~~, født~~ 1823~~, død~~ efter 1890.		Søn af skomagermester Lars Larsen (ca. 1773-) Bodil (Bolette) Sørensen (ca. 1774-1842).

			Gift 2. december 1842 i [[Aarhus Domkirke]] med Ane Caroline Dorthea Kirstine Liisberg (25.05.1823-efter 1890), oftest bare kaldet Caroline, datter af drejermester [[Jens Liisberg (1788-1855)\|Jens Liisberg]] og hustru Ane Margrethe Rasmussen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Lars Larsen var ~~skomagersvend~~ i Aarhus, hvor ~~han i~~ 1834 arbejdede ~~ved en skomagermester af samme navn~~ i [[Skolegyde]] 8. Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans ~~virksomhed lå på adressen, der~~ i ~~dag svarer til~~ [[~~Skolegyde~~]] 8, og synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.		Lars Larsen var skomager i Aarhus, hvor først virkede som svend hos sin far, der var skomagermester. Af folketællingen 1834 kan man se, at de boede og arbejdede sammen i [[Skolegyde]] 8 sammen med Lars Larsens mor og søster, en skomagersvend ud over ham selv og to skomagerlærlinge.

			Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Det første stykke tid boede han ved smedemester Hans Peter Birck i [[Skolegade]] 37, men inden 1845 havde han overtaget sit barndomshjem i Skolegyde 8. Han var desuden blevet gift med den 10 år yngre Caroline Liisberg, og de havde fået deres første barn, Jens Lauritz Larsen. Sammen skulle de ende med at få i alt ni børn. Lars Larsens virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845, men svandt ind over de næste årtier.

	===Byrådet===		===Byrådet===
	Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed; fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.		Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed; fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, amt: Aarhus, søgeord: "Lars Larsen", Folketællinger fra ~~1940~~, ~~1950~~, ~~1960~~ og ~~1980~~.		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, amt: Aarhus, søgeord: "Lars Larsen", Folketællinger fra 1834, 1840, 1850, 1860 og 1880.
			*Arkisvalieronline, Kirkebøger, Århus, Ødum Sogn, 1795-1813 FKVD, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128592#173671,29222530
			*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus Domsogn, Fødte kvinder 1822-1828, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392508,74306091
			*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus Domsogn, Viede 1838-1843, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#383607,74061591
			*Sejrs sedler, 1842-09-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054616
			*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000054679
			*Aarhus Stiftstidende, 31. august 1889, Side 3, "Bekjendtgørelser"

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 18. jul. 2022, 14:32

2022-07-18T14:32:16Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2022, 16:32
Linje 6:		Linje 6:

	===Karriere===		===Karriere===
	Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans virksomhed lå på adressen, der i dag svarer til [[Skolegyde]] 8, og synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.		Lars Larsen var skomagersvend i Aarhus, hvor han i 1834 arbejdede ved en skomagermester af samme navn i [[Skolegyde]] 8. Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans virksomhed lå på adressen, der i dag svarer til [[Skolegyde]] 8, og synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.

	===Byrådet===		===Byrådet===
Linje 14:		Linje 14:
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
			*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, amt: Aarhus, søgeord: "Lars Larsen", Folketællinger fra 1940, 1950, 1960 og 1980.

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 18. jul. 2022, 10:03

2022-07-18T10:03:14Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2022, 12:03
Linje 2:		Linje 2:

	Født 1813, død ca. 1889.		Født 1813, død ca. 1889.

	Gift med Caroline Liisberg, født 1823, død efter 1890.		Gift med Caroline Liisberg, født 1823, død efter 1890.

	===Karriere===		===Karriere===
	Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.		Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans virksomhed lå på adressen, der i dag svarer til [[Skolegyde]] 8, og synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.

	===Byrådet===		===Byrådet===
Linje 15:		Linje 16:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-10T08:22:42Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 10:22
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 17:54

2018-12-22T17:54:24Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 19:54
Linje 8:		Linje 8:

	===Byrådet===		===Byrådet===
	Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed, fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.		Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed; fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==