Lars Larsen-Ledet - Versionshistorie

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:08:43Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:08
Linje 48:		Linje 48:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
	*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 211-212 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A23231646~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 211-212 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23231646 Bestil materiale]

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
	[[Kategori: Journalister & fotografer]]		[[Kategori: Journalister & fotografer]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Larsen-Ledet med 17. jun. 2016, 16:15

2016-06-17T16:15:57Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2016, 18:15
Linje 15:		Linje 15:
	Han var desuden medlem af Viby sogneråd i 1917-21, og hans erindringer kan findes i hans selvbiografi i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) [http://www.aakb.dk/ting/search/Mit%20Livs%20Karrusel#facets=facet.creator:lars larsen-ledet; Bestil materiale].		Han var desuden medlem af Viby sogneråd i 1917-21, og hans erindringer kan findes i hans selvbiografi i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) [http://www.aakb.dk/ting/search/Mit%20Livs%20Karrusel#facets=facet.creator:lars larsen-ledet; Bestil materiale].

	Foruden at have været elev på Askov Højskole, studeret på det franske Sorbonne Universitet samt The Ruskin College i Oxford, var Larsen-~~Leddet~~, som nævnt, en central skikkelse i Den danske Afholdsvægelse i egenskab af foredragsholder, debattør, redaktør og skribent for Afholdsbevægelsens avis, "Afholdsbladet" fra oprettelsen i 1906-40.		Foruden at have været elev på Askov Højskole, studeret på det franske Sorbonne Universitet samt The Ruskin College i Oxford, var Larsen-Ledet, som nævnt, en central skikkelse i Den danske Afholdsvægelse i egenskab af foredragsholder, debattør, redaktør og skribent for Afholdsbevægelsens avis, "Afholdsbladet" fra oprettelsen i 1906-40.

	Larsen-Ledet bestred også posten som formand for Danmarks Afholdsforening på et tidspunkt hvor foreningen og afholdssagen var udfordret, efter at højesteretssagfører C.C. Heilesen havde trukket sig, fordi han ikke havde formået at: „genplacere afholdssagen som en betydnings sag i folkets bevidsthed“.		Larsen-Ledet bestred også posten som formand for Danmarks Afholdsforening på et tidspunkt hvor foreningen og afholdssagen var udfordret, efter at højesteretssagfører C.C. Heilesen havde trukket sig, fordi han ikke havde formået at: „genplacere afholdssagen som en betydnings sag i folkets bevidsthed“.
Linje 28:		Linje 28:
	Men han og familien mistede på tragisk vis i 1919 en kun 11 måneder lille datter, fremgår det af en artikel i Aarhus Stiftstidende.		Men han og familien mistede på tragisk vis i 1919 en kun 11 måneder lille datter, fremgår det af en artikel i Aarhus Stiftstidende.

	Larsen-~~Leddet~~ var politisk aktiv, sad i den radikale hovedbestyrelse fra 1912-21 og var optaget af sociale forhold, hvilket afspejles i hans virke, politisk og i afholdsbevægelsen.		Larsen-Ledet var politisk aktiv, sad i den radikale hovedbestyrelse fra 1912-21 og var optaget af sociale forhold, hvilket afspejles i hans virke, politisk og i afholdsbevægelsen.
	Han var liberal på en sådan måde, at han på den ene side hyldede liberalismens ideer om frihed på det åndelige og kulturelle felt og på den anden side distancerede sig fra liberalismens økonomiske aspekter.		Han var liberal på en sådan måde, at han på den ene side hyldede liberalismens ideer om frihed på det åndelige og kulturelle felt og på den anden side distancerede sig fra liberalismens økonomiske aspekter.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T08:51:38Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 10:51
Linje 52:		Linje 52:
	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
	[[Kategori: Journalister & fotografer]]		[[Kategori: Journalister & fotografer]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kiojoergensen med 2. dec. 2015, 11:08

2015-12-02T11:08:57Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2015, 13:08
Linje 5:		Linje 5:
	''Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.		''Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.
	''		''

	Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede.		Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede.
	Én af de store, danske afholdsfolk var Journalisten Lars Larsen-Ledet (1881-1958).		Én af de store, danske afholdsfolk var Journalisten Lars Larsen-Ledet (1881-1958).

Kiojoergensen med 2. dec. 2015, 11:07

2015-12-02T11:07:50Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2015, 13:07
Linje 3:		Linje 3:
	'''Lars Larsen-Ledet''': Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat		'''Lars Larsen-Ledet''': Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat

	Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.		''Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.
			''
	Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede.		Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede.
	Én af de store, danske afholdsfolk var Journalisten Lars Larsen-Ledet (1881-1958).		Én af de store, danske afholdsfolk var Journalisten Lars Larsen-Ledet (1881-1958).

Kiojoergensen med 2. dec. 2015, 11:06

2015-12-02T11:06:19Z

Kiojoergensen med 2. dec. 2015, 11:05

2015-12-02T11:05:04Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2015, 13:05
Linje 1:		Linje 1:
	~~Afholdsagitator, journalist og redaktør '''Lars Larsen-Ledet'''~~

	Lars Larsen-Ledet: Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat
			'''Lars Larsen-Ledet''': Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat

	Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.		Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.

Kiojoergensen med 2. dec. 2015, 10:59

2015-12-02T10:59:35Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Afholdsagitator, journalist og redaktør '''Lars Larsen-Ledet'''
-Født 1881 - død 1958
+Lars Larsen-Ledet: Afholdsbevægelse, social bevidsthed og genstand for byrådsdebat
-Lars Larsen-Ledet var gårdmandssøn fra Hjørring-området. I 1905 kom han til Aarhus og blev knyttet til "[[Jydsk Morgenblad]]". Han blev en af afholdsbevægelsens ihærdigste agitatorer og var redaktør af bevægelsens blade fra 1906 til 1947. Medlem af [[Viby Sogneråd]] 1917-1921. Skrev sine erindringer i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) [http://www.aakb.dk/ting/search/Mit%20Livs%20Karrusel#facets=facet.creator:lars larsen-ledet; Bestil materiale].
+Den nordjyske aarhusianske pacifist Lars Larsen-Ledet med internationalt udsyn kæmpede for at ændre danskernes alkoholvaner og fik gennem en lang debat i byrådet en gade opkaldt efter sig.
-Begravet på [[Viby Kirkegård]]. Gravsten på 900 kg fundet på hjemegnen i Vendsyssel. En vej med det tidligere navn [[Aldersrovej]] fik i 1953 ændret sit navn til [[Larsen-Ledets Gade]] efter ham.
+Afholdsbevægelsens rødder går tilbage til  oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen på det 19. århundrede.
 ==Litteratur og kilder==

Stinejensen med 26. aug. 2015, 11:51

2015-08-26T11:51:27Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2015, 13:51
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Lars Larsen-Ledet 1944.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lars Larsen-Ledet fotograferet ved møde hos [[Afholdsforeningen]] i 1944.]]~~

	Afholdsagitator, journalist og redaktør '''Lars Larsen-Ledet'''		Afholdsagitator, journalist og redaktør '''Lars Larsen-Ledet'''

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2014, 07:13

2014-10-24T07:13:17Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2014, 09:13
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''~~- ~~afholdsagitator, journalist og redaktør~~ -~~'''~~		[[Fil:Lars Larsen-Ledet 1944.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lars Larsen-Ledet fotograferet ved møde hos [[Afholdsforeningen]] i 1944.]]

	Lars Larsen-Ledet (1881-1958) var gårdmandssøn fra Hjørring-området. I 1905 kom han til Århus og blev knyttet til "Jydsk Morgenblad". Han blev en af afholdsbevægelsens ihærdigste agitatorer og var redaktør af bevægelsens blade fra 1906 til 1947. Medlem af Viby Sogneråd 1917-1921. Skrev sine erindringer i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) [http://www.aakb.dk/ting/search/Mit%20Livs%20Karrusel#facets=facet.creator:lars larsen-ledet; Bestil materiale].		Afholdsagitator, journalist og redaktør '''Lars Larsen-Ledet'''

	Begravet på Viby Kirkegård. Gravsten på 900 kg fundet på hjemegnen i Vendsyssel. En vej med det tidligere navn Aldersrovej fik i 1953 ændret sit navn til [[Larsen-Ledets Gade]] efter ham.		Født 1881 - død 1958

			Lars Larsen-Ledet var gårdmandssøn fra Hjørring-området. I 1905 kom han til Aarhus og blev knyttet til "[[Jydsk Morgenblad]]". Han blev en af afholdsbevægelsens ihærdigste agitatorer og var redaktør af bevægelsens blade fra 1906 til 1947. Medlem af [[Viby Sogneråd]] 1917-1921. Skrev sine erindringer i 10 bind "Mit Livs Karrusel" (1945-57) [http://www.aakb.dk/ting/search/Mit%20Livs%20Karrusel#facets=facet.creator:lars larsen-ledet; Bestil materiale].

			Begravet på [[Viby Kirkegård]]. Gravsten på 900 kg fundet på hjemegnen i Vendsyssel. En vej med det tidligere navn [[Aldersrovej]] fik i 1953 ændret sit navn til [[Larsen-Ledets Gade]] efter ham.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 9:		Linje 13:
	*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 211-212 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]		*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 211-212 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

	[[Kategori: ~~Kulturpersoner~~]]		[[Kategori: Foreninger]]
	[[Kategori: Journalister & fotografer]]		[[Kategori: Journalister & fotografer]]

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2015, 13:06
Linje 9:		Linje 9:
	Han blev født på Overgård, Furreby ved Hjørring, døde på Sønderborg Statshospital og er idag begravet på [[Viby Kirkegård]], Aarhus.		Han blev født på Overgård, Furreby ved Hjørring, døde på Sønderborg Statshospital og er idag begravet på [[Viby Kirkegård]], Aarhus.

	Strømningen stammer hovedsageligvis fra USA og bevægelsens centrale anliggende er virkeliggørelsen af ønsket om at tage ansvar for eget liv, hvilket har manifesteret sig politisk, etisk og religiøst gennem en række folkelige bevægelser, heriblandt Afholdsbevægelsen. Konkret er ønsket kommet til udtryk i at bevægelsens tilhængere har taget afstand fra at drikke alkohol. Afholdsbevægelsens mærkesag var derfor et nationalt alkoholforbud, og tilhængerne organiserede sig således med henblik på, at vinde flest mulige til denne ~~livsindstilling1~~.		Strømningen stammer hovedsageligvis fra USA og bevægelsens centrale anliggende er virkeliggørelsen af ønsket om at tage ansvar for eget liv, hvilket har manifesteret sig politisk, etisk og religiøst gennem en række folkelige bevægelser, heriblandt Afholdsbevægelsen. Konkret er ønsket kommet til udtryk i at bevægelsens tilhængere har taget afstand fra at drikke alkohol. Afholdsbevægelsens mærkesag var derfor et nationalt alkoholforbud, og tilhængerne organiserede sig således med henblik på, at vinde flest mulige til denne livsindstilling.

	Larsen-Ledet kom til Aarhus i 1905, og arbejdede i den forbindelse for avisen "[[Jydsk Morgenblad]]".		Larsen-Ledet kom til Aarhus i 1905, og arbejdede i den forbindelse for avisen "[[Jydsk Morgenblad]]".
Linje 20:		Linje 20:
	Larsen-Ledet var en mand med mange facetter og korrespondancer viser, at han var en mand med mange jern i ilden.		Larsen-Ledet var en mand med mange facetter og korrespondancer viser, at han var en mand med mange jern i ilden.

	Hans livssyn var grundlæggende pacifistisk og internationalt præget, hvilket betød, at han eksempelvis også sad med i bestyrelsen for Dansk Fredsforening og senere var tilsluttet den globale „Good Templar orden, I.O.G.~~T“2~~. Om sig selv udtalte han i et interview til Aarhus Stifttidende fra 1949:		Hans livssyn var grundlæggende pacifistisk og internationalt præget, hvilket betød, at han eksempelvis også sad med i bestyrelsen for Dansk Fredsforening og senere var tilsluttet den globale „Good Templar orden, I.O.G.T“. Om sig selv udtalte han i et interview til Aarhus Stifttidende fra 1949:

	"Jeg ønsker absolut ikke at være nogen anden end den, jeg er. Jeg er fuldkommen tilfreds med den Karusel, jeg kører rundt i, og jeg er ikke misundelig paa dem, der synes, at deres er rigere udstyret og har mere liflig Musik i Lirekassen."3		"Jeg ønsker absolut ikke at være nogen anden end den, jeg er. Jeg er fuldkommen tilfreds med den Karusel, jeg kører rundt i, og jeg er ikke misundelig paa dem, der synes, at deres er rigere udstyret og har mere liflig Musik i Lirekassen."

	Larsen-Ledet kendte både til livets glæder og sorger. Larsen-Ledet fik fem børn, Grete (1909-1998), Clement (1915-1984), Tine (1918-1919), Tine (1919-1991) og Dorte (1927-1975).		Larsen-Ledet kendte både til livets glæder og sorger. Larsen-Ledet fik fem børn, Grete (1909-1998), Clement (1915-1984), Tine (1918-1919), Tine (1919-1991) og Dorte (1927-1975).
	Men han og familien mistede på tragisk vis i 1919 en kun 11 måneder lille datter, fremgår det af en artikel i Aarhus ~~Stiftstidende4~~.		Men han og familien mistede på tragisk vis i 1919 en kun 11 måneder lille datter, fremgår det af en artikel i Aarhus Stiftstidende.

	Larsen-Leddet var politisk aktiv, sad i den radikale hovedbestyrelse fra 1912-21 og var optaget af sociale forhold, hvilket afspejles i hans virke, politisk og i afholdsbevægelsen.		Larsen-Leddet var politisk aktiv, sad i den radikale hovedbestyrelse fra 1912-21 og var optaget af sociale forhold, hvilket afspejles i hans virke, politisk og i afholdsbevægelsen.
Linje 33:		Linje 33:
	Navneændringen, som var oppe i byrådet, var dog ikke en helt uproblematisk sag.		Navneændringen, som var oppe i byrådet, var dog ikke en helt uproblematisk sag.

	I de trykte byrådsforhandlinger fra perioden 1951- 53 blev foreslaget om hvorvidt en gade, Sønderport på Langenæs, skulle opkaldes efter Larsen-Ledet, omtalt. Sønderports beboere protesterede imod indstillingen: „Navnet Sønderport var uheldigt, fordi den oprindelige Sønderport lå et helt andet sted. Beboerne havde på forskellig måde protesteret mod det ny navn, og det var for så vidt ~~kedeligt“5~~.		I de trykte byrådsforhandlinger fra perioden 1951- 53 blev foreslaget om hvorvidt en gade, Sønderport på Langenæs, skulle opkaldes efter Larsen-Ledet, omtalt. Sønderports beboere protesterede imod indstillingen: „Navnet Sønderport var uheldigt, fordi den oprindelige Sønderport lå et helt andet sted. Beboerne havde på forskellig måde protesteret mod det ny navn, og det var for så vidt kedeligt“.

	Larsen-Ledet blev på mødet karakteriseret som en "mand, som nok kunne få en gade opkaldt efter sig, men han ville næppe tage sig nær, om der blev strid om hans navn"6.		Larsen-Ledet blev på mødet karakteriseret som en "mand, som nok kunne få en gade opkaldt efter sig, men han ville næppe tage sig nær, om der blev strid om hans navn".

	Sagens konflikt syntes at have to niveauer: Et historisk og et etisk.		Sagens konflikt syntes at have to niveauer: Et historisk og et etisk.