Lars Andreas Wilson (1845-1919) - Versionshistorie

Balthasar med 16. jan. 2025, 12:04

2025-01-16T12:04:28Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg|300px|thumb|right|Lars Andreas Wilson]]
+<div class="tright">{{#display_map:
 '''Lars Andreas Wilson''' (født den 15. januar 1845 i Thisted, død den 27. august 1919 i Aarhus) var kobbersmedemester, grundlægger af A. Wilsons Kobbersmedie samt medlem af [[Aarhus Byråd]] i perioden 1894-1899.
@@ Linje 92: / Linje 99: @@
 [[Kategori: Politik]]
-<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.213740 longitude=10.266722>
 <!-- Koordinaterne er på Øster Kringelvej 13, hvor udløberen af hans virksomhed ligger idag -->

Hemik med 4. nov. 2024, 11:27

2024-11-04T11:27:51Z

Phillip Stadsarkivet med 10. jan. 2023, 13:43

2023-01-10T13:43:39Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2023, 15:43
Linje 36:		Linje 36:
	Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade 14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.		Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade 14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.

	[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]		[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]

	Virksomhedens renomme var højt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.		Virksomhedens renomme var højt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.

Phillip Stadsarkivet med 10. jan. 2023, 13:40

2023-01-10T13:40:51Z

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:32

2022-09-21T08:32:16Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:32
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]		[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]

	På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:		På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

	:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''		:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 06:38

2022-05-16T06:38:50Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 08:38
Linje 23:		Linje 23:
	På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst Pavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:		På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst Pavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

	:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup \|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''		:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

	I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.		I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.

Labrc med 11. nov. 2019, 08:00

2019-11-11T08:00:04Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2019, 10:00
Linje 41:		Linje 41:

	===Håndværkerrødder===		===Håndværkerrødder===
	Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil ~~1999~~. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|Udvalget for det offentlige slagtehus]].		Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1899. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|Udvalget for det offentlige slagtehus]].

	I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.		I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:47:02Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

@@ Linje 94: / Linje 94: @@
 [[Kategori: Politik]]
-{{#coordinates:primary|56.213740|10.266722}}
+<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.213740 longitude=10.266722>
 <!-- Koordinaterne er på Øster Kringelvej 13, hvor udløberen af hans virksomhed ligger idag -->

Phillip Stadsarkivet med 26. feb. 2019, 10:28

2019-02-26T10:28:56Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2019, 12:28
Linje 34:		Linje 34:
	:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''		:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''

	Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade 30]].		Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.

	[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]		[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]

Hhoej med 13. nov. 2018, 09:46

2018-11-13T09:46:02Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 11:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lars Andreas Wilson]]		[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lars Andreas Wilson]]

	Kobbersmedemester og grundlægger af ''A. Wilsons Kobbersmedie'' '''Lars Andreas Wilson''' medlem af Aarhus Byråd 1894-1899.		Kobbersmedemester og grundlægger af ''A. Wilsons Kobbersmedie'' '''Lars Andreas Wilson''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1894-1899.

	Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.		Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:32
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]		[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]

	På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:		På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

	:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''		:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2024, 13:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lars Andreas Wilson]]		[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lars Andreas Wilson]]

	~~Kobbersmedemester og grundlægger af ''A. Wilsons Kobbersmedie''~~ '''Lars Andreas Wilson''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1894-1899.		'''Lars Andreas Wilson''' (født den 15. januar 1845 i Thisted, død den 27. august 1919 i Aarhus) var kobbersmedemester, grundlægger af A. Wilsons Kobbersmedie samt medlem af [[Aarhus Byråd]] i perioden 1894-1899.

	~~Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.~~		Han var søn af bøssemager Lars Peter Wilson og Catharine Erichsen.
			Gift den 14. april 1872 i København med Wilhelmine Marie Hjersing, født den 28. september 1848 i Randers, død den 3. november 1913 i Aarhus, datter af malersvend Jacob Hansen Hjersing og hustru Marie Cathrine Møller.
	~~Søn~~ af bøssemager Lars Peter Wilson og Catharine Erichsen.
	Gift 14. april 1872 i København med Wilhelmine Marie Hjersing, født 28. september 1848 i Randers, død 3. november 1913 i Aarhus, datter af malersvend Jacob Hansen Hjersing og hustru Marie Cathrine Møller.

	===Startede småt i Mejlgade===		===Startede småt i Mejlgade===
	Lars Andreas Wilson overtog i 1872 en kobbersmedje og butik i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 26\|26]] efter den aldrende [[H.P. Gerstrøm]], som havde drevet en kobbersmedje i byen i 26 år.		Lars Andreas Wilson overtog i 1872 en kobbersmedje og butik i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 26\|26]] efter den aldrende [[H.P. Gerstrøm]], som havde drevet en kobbersmedje i byen i 26 år.

	Wilson selv kom fra Thisted, var udlært i Aalborg, havde arbejdet i både Tyskland og København, men det var i Aarhus, han grundlagde sit kobberimperium.		Wilson selv kom fra Thisted, var udlært i Aalborg og havde arbejdet i både Tyskland og København, men det var i Aarhus, han grundlagde sit kobberimperium.

	A. Wilson og hustruen Wilhelmine startede småt ud under beskedne forhold i Mejlgade. Wilson knoklede omme i smedjen, mens Wilhelmine stod i butikken og pudsede og polerede.		A. Wilson og hustruen Wilhelmine startede småt ud under beskedne forhold i Mejlgade. Wilson knoklede omme i smedjen, mens Wilhelmine stod i butikken og pudsede og polerede.
Linje 17:		Linje 15:
	I begyndelsen lavede han tekedler, kander, pander og lignende husholdningsgenstande; forretningen gik støt og roligt, og den udviklede sig til at blive en større, førende fabrik for indviklede maskiner til industrien, som fandt afsætning over hele Norden og i Tyskland.		I begyndelsen lavede han tekedler, kander, pander og lignende husholdningsgenstande; forretningen gik støt og roligt, og den udviklede sig til at blive en større, førende fabrik for indviklede maskiner til industrien, som fandt afsætning over hele Norden og i Tyskland.

	De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv ~~opfandt~~ mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.		De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje, og han opfandt selv mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser, han aldrig tog patent på.

	[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]		[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg\|thumb\|left\|320px\|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]

	På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger ~~som~~ følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:		På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger til følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelystpavillonen\|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

	:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen ~~iffjor~~ vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''		:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen i fjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

	I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.		I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.
Linje 34:		Linje 32:
	:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''		:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''

	Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin ~~virksomheden~~ til [[Klostergade 14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.		Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomhed til [[Klostergade 14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.

	[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]		[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]

	Virksomhedens ~~renomme~~ var ~~højt~~, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.		Virksomhedens renommé var godt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat, var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.

	===Håndværkerrødder===		===Håndværkerrødder===
	Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1899. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|Udvalget for det offentlige slagtehus]].		Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1899. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|Udvalget for det offentlige slagtehus]].

	I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.		I 1897 - ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag - forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] ti kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

	I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.		I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.
Linje 50:		Linje 48:
	I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.		I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.

	Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Aarhus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].		Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog, Aarhus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse, at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].

	[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg\|thumb\|right\|300px\|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]].]]		[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg\|thumb\|right\|300px\|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]].]]
Linje 63:		Linje 61:
	Der blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på [[Trøjborg]] til [[Willemoesgade]] [[Willemoesgade 15\|15]].		Der blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på [[Trøjborg]] til [[Willemoesgade]] [[Willemoesgade 15\|15]].

	I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde som krævede omkring to tons kobber.		I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde, som krævede omkring to tons kobber.

	I 1947 blev firmaet omdannet til et aktieselskab – A. Wilson, Kobbersmedie og Metalvarefabrik A/S, og ~~samtidigt~~ flyttede virksomheden endnu engang domicil – denne gang til en ny bygning på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]] i Aarhus N. Blandt selskabets stiftere var flere medlemmer af Wilson-familien.		I 1947 blev firmaet omdannet til et aktieselskab – A. Wilson, Kobbersmedie og Metalvarefabrik A/S, og samtidig flyttede virksomheden endnu engang domicil – denne gang til en ny bygning på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]] i Aarhus N. Blandt selskabets stiftere var flere medlemmer af Wilson-familien.

	På dette tidspunkt var virksomheden også begyndt at arbejde med rustfrit stål, og i 1950’erne blev plast ~~også~~ tilføjet produktionen.		På dette tidspunkt var virksomheden også begyndt at arbejde med rustfrit stål, og i 1950’erne blev også plast tilføjet produktionen.

	[[Fil:Domkirkens vejrhane, Børge Venge, 1955.jpg\|thumb\|right\|250px\|Sidst Wilsons forgyldte kobberhane havde fast grund under fødderne, var i 1955, hvor den blev nedtaget i forbindelse med en renovering. Det er i øvrigt Domkirkens daværende værges søn, Flemming Hammer Sørensen, som på billedet ses sammen med hanen.]]		[[Fil:Domkirkens vejrhane, Børge Venge, 1955.jpg\|thumb\|right\|250px\|Sidst Wilsons forgyldte kobberhane havde fast grund under fødderne, var i 1955, hvor den blev nedtaget i forbindelse med en renovering. Det er i øvrigt Domkirkens daværende værges søn, Flemming Hammer Sørensen, som på billedet ses sammen med hanen.]]
Linje 79:		Linje 77:
	=== Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus ===		=== Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus ===
	* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] spir (1877)		* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] spir (1877)
	* Hane på og kugle [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908		* Hane og kugle på [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908
	* Urskive på [[Christiansgades Skole]] (1900)		* Urskive på [[Christiansgades Skole]] (1900)
	* Lysekrone i barokstil til domkirken (1903)		* Lysekrone i barokstil til domkirken (1903)

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2023, 15:40
Linje 34:		Linje 34:
	:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''		:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''

	Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade~~]] [[Klostergade 14\|~~14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.		Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade 14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg\|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade\|Guldsmedgade]] 30.

	[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]		[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg\|thumb\|right\|400px\|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14\|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]
Linje 45:		Linje 45:
	I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.		I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

	I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.		I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson (1876-1942)\|Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.

	===Privatliv===		=== Privatliv ===
	I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.		I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.

	Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog ~~Århus~~ Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].		Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Aarhus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].

	[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg\|thumb\|right\|300px\|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]].]]		[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg\|thumb\|right\|300px\|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14\|14]].]]
Linje 77:		Linje 77:
	Einar Wilson A/S eksisterer stadig i dag med adresse på [[Østre Kringelvej]] 13 i [[Egå]].		Einar Wilson A/S eksisterer stadig i dag med adresse på [[Østre Kringelvej]] 13 i [[Egå]].

	===Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus===		=== Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus ===
	* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] spir (1877)		* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] spir (1877)
	* Hane på og kugle [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908		* Hane på og kugle [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908
Linje 84:		Linje 84:
	* Døbefont til [[Skt. Johannes Kirke]] (1905)		* Døbefont til [[Skt. Johannes Kirke]] (1905)

	== ~~Kilde~~ og ~~Litteratur~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Gunnar Rasmussen, "Wilson - med løvefødder og gesvejsninger" artikel i "De Skabte Aarhus - Anden samling" Århus Byhistoriske Udvalg, 1992, red. Ib Gejl		* Gunnar Rasmussen, "Wilson - med løvefødder og gesvejsninger" artikel i "De Skabte Aarhus - Anden samling" Århus Byhistoriske Udvalg, 1992, red. Ib Gejl
	* Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.		* Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.