Langkær Gymnasium og HF - Versionshistorie

Hemik med 8. maj 2025, 09:01

2025-05-08T09:01:11Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2025, 11:01
Linje 1:		Linje 1:
	'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med [[Jens Ahm]], der kom fra Viby Amtsgymnasium, som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til ~~handelskoler~~ og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".		'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med [[Jens Ahm]], der kom fra Viby Amtsgymnasium, som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium ''"at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelsskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet"''.

	Udvalgets betænkning ~~afleveredes~~ i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & ~~Moltkes~~ signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.		Udvalgets betænkning blev afleveret i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer [[Friis & Moltke]]s signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07216688 Bestil materiale]		*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07216688 Bestil materiale]
	*[http://www2.langkaer.dk/ Langkær Gymnasium og ~~HFs~~ hjemmeside]		*[http://www2.langkaer.dk/ Langkær Gymnasium og HF's hjemmeside]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

MiaGulvadJørgensen med 4. jan. 2024, 06:54

2024-01-04T06:54:18Z

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 *Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
 *Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07216688 Bestil materiale]
 *[http://www2.langkaer.dk/ Langkær Gymnasium og HFs hjemmeside]
 [[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:05:50Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:05
Linje 5:		Linje 5:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07216688~~ Bestil materiale]		*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07216688 Bestil materiale]

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:46:06Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:46
Linje 12:		Linje 12:
	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.185741~~\|10.111676~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.185741 longitude=10.111676>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.111676, 56.185741] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Hhoej med 1. maj 2019, 07:37

2019-05-01T07:37:07Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2019, 09:37
Linje 1:		Linje 1:
	'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med [[Jens Ahm]] som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".		'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med [[Jens Ahm]], der kom fra Viby Amtsgymnasium, som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".

	Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.		Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.

Hhoej med 1. maj 2019, 07:36

2019-05-01T07:36:15Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2019, 09:36
Linje 1:		Linje 1:
	'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med Jens Ahm som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".		'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med [[Jens Ahm]] som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".

	Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.		Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.

Venni sale: /* Henvisninger */

2016-05-18T07:56:36Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2016, 09:56
Linje 11:		Linje 11:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

			{{#coordinates:primary\|56.185741\|10.111676}}

Mns med 16. okt. 2012, 11:10

2012-10-16T11:10:10Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 13:10
Linje 2:		Linje 2:

	Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.		Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07216688 Bestil materiale]		*Langkær under lup. Rapport om et kvalitetsudviklingsprojekt på Langkær Gymnasium og HF. 1991. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07216688 Bestil materiale]

Klan med 28. sep. 2012, 20:57

2012-09-28T20:57:12Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2012, 22:57
Linje 1:		Linje 1:
	Langkær Gymnasium åbnede dørene i Tilst og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med Jens Ahm som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet". Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.		'''Langkær Gymnasium''' åbnede dørene i [[Tilst]] og indledte dermed undervisningen i august 1975 uden forinden at have haft midlertidigt hjemme andetsteds. Forventningerne til "amtets forsøgsgymnasium" med Jens Ahm som rektor var store, ikke mindst fordi undervisningsministeren i september 1975 nedsatte et forsøgsudvalg med kommissorium "at udføre det forberedende arbejde med henblik på, at der til august 1976 ved Langkær Gymnasium i Tilst kan påbegyndes en integreret forsøgsundervisning mellem gymnasiet/HF og erhvervsforberedende uddannelser, der ellers er henlagt til handelskoler og tekniske skoler ... i første omgang sigte mod at skabe en erhvervsrettet gymnasielinje, startende med jern- og metalområdet".

			Udvalgets betænkning afleveredes i juni 1976, men studiekompetencen for den påtænkte nye studentereksamen viste sig at være et uoverstigeligt problem. Undervisningsministeren nedlagde i oktober 1976 Langkær-udvalget, og forsøgsplanerne blev henlagt. "Studentersmede" blev således ikke Langkærs varemærke, men kendt som forsøgsskole og en skole med særlig interesse for Højere Forberedelseseksamen (HF) og senere informationsteknologi (IT) blev skolen i Tilst alligevel. Skolebygningerne som arkitektur bærer Friis & Moltkes signatur, og de karakteristiske tagprofiler signalerer over for omverdenen, at arkitekterne er gået vidt i deres forsøg på ved utraditionelle løsninger at imødekomme tidens gymnasie- og HF-tænkning.

Mns: Fjernede beskyttelse af "Langkær Gymnasium og HF"

2012-06-13T06:54:58Z

Fjernede beskyttelse af "Langkær Gymnasium og HF"

← Ældre version	Versionen fra 13. jun. 2012, 08:54
(Ingen forskel)