Langenæs - Versionshistorie

Hemik: /* Byggeriet blev udført */

2024-08-22T08:49:58Z

Byggeriet blev udført

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:49
Linje 50:		Linje 50:
	Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.		Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.

	Langs [[Langenæs Allé]] rejste man boligblokke, der hver havde syv etager. De blev alle udstyret med en elevator, der var placeret uden for husene for at dæmpe støjen. Mod banegraven opførte man tre bygninger på 15 etager, og det var netop bygninger af denne type af høje bygninger, ~~dommerkomiteen~~ var bekymrede for. I hver blok var der indrettet omkring 120 lejligheder med 1-3 værelser.		Langs [[Langenæs Allé]] rejste man boligblokke, der hver havde syv etager. De blev alle udstyret med en elevator, der var placeret uden for husene for at dæmpe støjen. Mod banegraven opførte man tre bygninger på 15 etager, og det var netop bygninger af denne type af høje bygninger, dommerkomitéen var bekymrede for. I hver blok var der indrettet omkring 120 lejligheder med et-tre værelser.

	Områdets butikscenter blev opført ud mod Skanderborgvej. Her indrettede butikskæderne Vime og Brugsen hver et supermarked. Aarhus nye bykvarter skulle blive "en by i byen", som Aarhus Amtstidende beskrev det den 13. november 1959. Avisen kunne desuden berette, at Langenæs, når det var bygget færdigt, ville få det samme indbyggertal, som købstaden Ribe havde. [[Højhus Langenæs]] på Langenæs Allé 21 er en beboelsesejendom i 17 etager og 55 meter. Det blev opført for [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i perioden 1967-71 og var tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. SPARK. Højhuset er Danmarks højeste murstensbygning.		Områdets butikscenter blev opført ud mod Skanderborgvej. Her indrettede butikskæderne Vime og Brugsen hver et supermarked. Aarhus' nye bykvarter skulle blive "en by i byen", som Aarhus Amtstidende beskrev det den 13. november 1959. Avisen kunne desuden berette, at Langenæs, når det var bygget færdigt, ville få det samme indbyggertal, som købstaden Ribe havde. [[Højhus Langenæs]] på Langenæs Allé 21 er en beboelsesejendom i 17 etager og 55 meter. Det blev opført for [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i perioden 1967-71 og var tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. SPARK. Højhuset er Danmarks højeste murstensbygning.

	Byggeriet på Langenæs blev opført som et montagebyggeri, hvor færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen.		Byggeriet på Langenæs blev opført som et montagebyggeri, hvor færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen.
Linje 58:		Linje 58:
	I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skred fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var ifølge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var ifølge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er".		I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skred fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var ifølge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var ifølge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er".
	[[Fil:Nyopført Langenæs.jpg\|350px\|thumb\|right\|Perspektiv fra de nyopførte bygninger på Langenæs. Foto: Tonny Hansen (1940-), 1959]]		[[Fil:Nyopført Langenæs.jpg\|350px\|thumb\|right\|Perspektiv fra de nyopførte bygninger på Langenæs. Foto: Tonny Hansen (1940-), 1959]]

	=== Et tæt bebygget område ===		=== Et tæt bebygget område ===

Hemik: /* Skitsekonkurrencen */

2024-08-22T08:46:25Z

Skitsekonkurrencen

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:46
Linje 41:		Linje 41:
	Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.		Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.

	~~Dommerkomiteen~~ havde ved afgørelsen i april 1950 behandlet 48 forslag, men kunne dog ikke ubetinget gå ind for nogen af dem. Man var betænkelig ved en udstrakt højhusbebyggelse, både fordi bebyggelsen kunne komme til at virke dominerende i området, og fordi man i Danmark ikke havde meget erfaring med højhuse og derfor ikke vidste, hvordan folk ville have det med at bo i dem.		Dommerkomitéen havde ved afgørelsen i april 1950 behandlet 48 forslag, men kunne dog ikke ubetinget gå ind for nogen af dem. Man var betænkelig ved en udstrakt højhusbebyggelse, både fordi bebyggelsen kunne komme til at virke dominerende i området, og fordi man i Danmark ikke havde meget erfaring med højhuse og derfor ikke vidste, hvordan folk ville have det med at bo i dem.

	I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig. Ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev, med et par modelleringer, kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle ifølge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.		I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig. Ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev, med et par modelleringer, kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle ifølge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.

Hemik: /* Byggeplaner ved Langenæs */

2024-08-22T08:44:28Z

Byggeplaner ved Langenæs

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:44
Linje 30:		Linje 30:
	=== Byggeplaner ved Langenæs ===		=== Byggeplaner ved Langenæs ===

	Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en ~~samtalet~~ bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget skitserede blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen. Jernbanen blev dog lagt til at gå rundt om Langenæs.		Efter opkøbet af Marselisborg Gods' jorder ønskede byrådet at lave en samlet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget skitserede blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen. Jernbanen blev dog lagt til at gå rundt om Langenæs.

	Haveforeninger lejede sig fra 1910’erne og frem til 1950'erne ind på det 34,5 ha store areal på Langenæs i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. Det frodige område blev dermed hjemsted for mange kolonihaver, hvorfra man kunne nyde udsigten ud over [[Brabrand Sø]]. Området var kendt for de rolige omgivelser og den tætte placering på Aarhus, og det var derfor vigtigt for byrådet, at man ikke gav los for tilfældigt byggeri.		Haveforeninger lejede sig fra 1910’erne og frem til 1950'erne ind på det 34,5 ha store areal på Langenæs i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. Det frodige område blev dermed hjemsted for mange kolonihaver, hvorfra man kunne nyde udsigten ud over [[Brabrand Sø]]. Området var kendt for de rolige omgivelser og den tætte placering på Aarhus, og det var derfor vigtigt for byrådet, at man ikke gav los for tilfældigt byggeri.

	I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære ~~karreer~~ mellem færdselsvejene. ~~Ideen~~ var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.		I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "Byplan for en Del af Aarhus og sydlig Opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karréer mellem færdselsvejene. Idéen var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.
	[[Fil:Langenaes DKB O00020 003.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havelodderne ved Langenæs set fra oven.<br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1954-1960.]]		[[Fil:Langenaes DKB O00020 003.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havelodderne ved Langenæs set fra oven.<br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1954-1960.]]

	=== Skitsekonkurrencen ===		=== Skitsekonkurrencen ===

Hemik: /* Før opførelsen af bykvarteret */

2024-08-22T08:42:17Z

Før opførelsen af bykvarteret

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:42
Linje 16:		Linje 16:
	Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.		Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.

	På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].		På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj, hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].

	Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.		Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.

SBC: /* Et tæt bebygget område */

2024-03-28T20:41:42Z

Et tæt bebygget område

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2024, 22:41
Linje 59:		Linje 59:
	=== Et tæt bebygget område ===		=== Et tæt bebygget område ===

	Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. Den tætte bebyggelse var da heller ikke noget, som vakte stor begejstring i alle kredse i samtiden. I november 1959 beskrev Aarhus Amtstidende, at man ud fra et "æstetisk synspunkt" ~~strakt~~ kunne fastslå, at det nye område langt fra var nogen "skønhedsaabenbaring". Avisen skrev: "Sjældent har paa et saa begrænset areal saa mange forskellige byggeformer været rystet sammen til en saa kras arkitektonisk cocktail, uden at der dog er tale om, at man bevidst har villet opnaa en stilbrydende virkning. Men den er der." De forskellige former for byggeri, både i farve, højde og stil, var særligt noget, man lagde mærke til. Slutteligt konkluderede avisen, at Langenæs-projektet var blevet så "forkludret", fordi der var taget en række kommunalpolitiske hensyn, som havde medført mange forskellige ændringer i byggeplanen.		Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. Den tætte bebyggelse var da heller ikke noget, som vakte stor begejstring i alle kredse i samtiden. I november 1959 beskrev Aarhus Amtstidende, at man ud fra et "æstetisk synspunkt" straks kunne fastslå, at det nye område langt fra var nogen "skønhedsaabenbaring". Avisen skrev: "Sjældent har paa et saa begrænset areal saa mange forskellige byggeformer været rystet sammen til en saa kras arkitektonisk cocktail, uden at der dog er tale om, at man bevidst har villet opnaa en stilbrydende virkning. Men den er der." De forskellige former for byggeri, både i farve, højde og stil, var særligt noget, man lagde mærke til. Slutteligt konkluderede avisen, at Langenæs-projektet var blevet så "forkludret", fordi der var taget en række kommunalpolitiske hensyn, som havde medført mange forskellige ændringer i byggeplanen.

	Områdets tætte placering på [[Harald Jensens Plads]] og krydset ved [[Skanderborgvej]] og [[Søndre Ringgade]] gør i dag området til et af Aarhus' travle trafikknudepunkter. Bevæger man sig væk fra de større veje og ind på de mindre, er området dog aflukket fra det meste trafik og støj.		Områdets tætte placering på [[Harald Jensens Plads]] og krydset ved [[Skanderborgvej]] og [[Søndre Ringgade]] gør i dag området til et af Aarhus' travle trafikknudepunkter. Bevæger man sig væk fra de større veje og ind på de mindre, er området dog aflukket fra det meste trafik og støj.
	[[Fil:Langenæs 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Boligblokke i Langenæskvarteret, ca. 1955-1960.<br> Foto: Poul Werner Olsen]]		[[Fil:Langenæs 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Boligblokke i Langenæskvarteret, ca. 1955-1960.<br> Foto: Poul Werner Olsen]]

	=== Se også ===		=== Se også ===
	* [[Langenæs Sogn]]		* [[Langenæs Sogn]]

SBC: /* Skitsekonkurrencen */

2024-03-28T20:30:01Z

Skitsekonkurrencen

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2024, 22:30
Linje 40:		Linje 40:
	Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.		Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.

	Dommerkomiteen havde ved afgørelsen i april 1950 behandlet 48 forslag, men kunne dog ikke ubetinget gå ind for nogen af dem. Man var betænkelig ved en udstrakt højhusbebyggelse, både fordi bebyggelsen kunne komme til at virke ~~domminerende~~ i området, og fordi man i Danmark ikke havde meget erfaring med højhuse og derfor ikke vidste, hvordan folk ville have det med at bo i dem.		Dommerkomiteen havde ved afgørelsen i april 1950 behandlet 48 forslag, men kunne dog ikke ubetinget gå ind for nogen af dem. Man var betænkelig ved en udstrakt højhusbebyggelse, både fordi bebyggelsen kunne komme til at virke dominerende i området, og fordi man i Danmark ikke havde meget erfaring med højhuse og derfor ikke vidste, hvordan folk ville have det med at bo i dem.

	I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig. Ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev, med et par modelleringer, kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle ifølge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.		I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig. Ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev, med et par modelleringer, kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle ifølge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.
	[[Fil:Tivoli Langenaes sylvest nks 04058.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli i bykvarteret Langenæs før området ud til Skanderborgvej bebyggedes med etagebygninger, ca. 1946-1960.<br> Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Tivoli Langenaes sylvest nks 04058.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli i bykvarteret Langenæs før området ud til Skanderborgvej bebyggedes med etagebygninger, ca. 1946-1960.<br> Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

	=== Byggeriet blev udført ===		=== Byggeriet blev udført ===

JanneMarieBarslev: /* Langenæs på AarhusArkivet */

2023-06-05T05:00:12Z

Langenæs på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2023, 07:00
Linje 65:		Linje 65:
	* [[Langenæs Sogn]]		* [[Langenæs Sogn]]

	== Langenæs på AarhusArkivet ==		== Langenæs i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109320 Langenæs]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109320 Se arkivalier omhandlende Langenæs i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet: /* Før opførelsen af bykvarteret */

2023-05-02T06:58:22Z

Før opførelsen af bykvarteret

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2023, 08:58
Linje 16:		Linje 16:
	Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.		Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.

	På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj ~~med~~ hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].		På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].

	Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.		Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.

Phillip Stadsarkivet: /* Før opførelsen af bykvarteret */

2023-05-02T06:58:07Z

Før opførelsen af bykvarteret

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2023, 08:58
Linje 16:		Linje 16:
	Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.		Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.

	~~En nu sløjfet rundhøj havde befundet sig i det nuværende Langenæs ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].~~ På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj med hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen.		På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj med hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]].

	Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.		Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret.

Phillip Stadsarkivet: /* Aarhus by overtog godsets jorder */

2023-05-02T06:56:34Z

Aarhus by overtog godsets jorder

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2023, 08:56
Linje 26:		Linje 26:
	=== Aarhus by overtog godsets jorder ===		=== Aarhus by overtog godsets jorder ===

	I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Kommunes eje.		I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Ingerslev]], der var ejeren af Marselisborg Gods, om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Kommunes eje.

	=== Byggeplaner ved Langenæs ===		=== Byggeplaner ved Langenæs ===