Langelandsgade - Versionshistorie

Hemik med 25. nov. 2024, 12:10

2024-11-25T12:10:04Z

Phillip Stadsarkivet med 22. maj 2024, 13:40

2024-05-22T13:40:00Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 15:40
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]		[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]

	Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes ~~teglværk~~\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.		Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes Teglværk\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.

	Rundt om torvet – der fra 1890 blev kaldt [[Vesterbro Torv]] – blev opført nogle købmandsgårde, og langs vejen ude i bymarken lå enkelte gårde. Men den første bybebyggelse på Langelandsgade kom først i løbet af 1880’erne. Nr. 19-23 blev opført som de første i 1882-1883, og et lille stykke længere oppe ad bakken på det daværende Brendstrupvej 35 – i dag Langelandsgade 35A, opførte arkitekt [[Hans Vilhelm Ahlmann]] i 1887 en villa til sig selv og sin familie. Få år efter var hele den sydvestlige del af gaden bebygget.		Rundt om torvet – der fra 1890 blev kaldt [[Vesterbro Torv]] – blev opført nogle købmandsgårde, og langs vejen ude i bymarken lå enkelte gårde. Men den første bybebyggelse på Langelandsgade kom først i løbet af 1880’erne. Nr. 19-23 blev opført som de første i 1882-1883, og et lille stykke længere oppe ad bakken på det daværende Brendstrupvej 35 – i dag Langelandsgade 35A, opførte arkitekt [[Hans Vilhelm Ahlmann]] i 1887 en villa til sig selv og sin familie. Få år efter var hele den sydvestlige del af gaden bebygget.

Phillip Stadsarkivet med 22. maj 2024, 13:39

2024-05-22T13:39:40Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 15:39
Linje 8:		Linje 8:

	===Markvejen ved Vester Port===		===Markvejen ved Vester Port===
	[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes ~~teglværk~~]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]		[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]

	Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes teglværk\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.		Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes teglværk\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.

MiaGulvadJørgensen med 4. jan. 2024, 06:53

2024-01-04T06:53:55Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 08:53
Linje 43:		Linje 43:

	Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetet første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[Bogtårnet\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i 60’erne kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.		Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetet første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[Bogtårnet\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i 60’erne kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.

			===Adresser på Langelandsgade===
			*[[Langelandsgade 33 A]]
			*[[Langelandsgade 35A]]
			*[[Langelandsgade 39-43]]
			*[[Langelandsgade 102-104]]
			*[[Langelandsgade 106]]
			*[[Langelandsgade 108]]

	== Langelandsgade på AarhusArkivet ==		== Langelandsgade på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 08:52

2022-09-27T08:52:49Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 10:52
Linje 16:		Linje 16:
	Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.		Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.

	På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[Carl Vilhelm Puck]], opført i perioden 1917-1927.		På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Carl Vilhelm Puck]], opført i perioden 1917-1927.

	I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] blev indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.		I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] blev indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.

	===Udflytterkvarteret ved kasernen===		=== Udflytterkvarteret ved kasernen ===
	[[Fil:Langelandsgade 1909, stadsarkitektens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nybyggede villaer langs Langelandsgades vestlige side i 1909 (set mod nord fra [[Kaserneboulevarden]]). [[Artillerikasernen]] ses i bagrunden, mens den østlige side er endnu ubebygget.]]		[[Fil:Langelandsgade 1909, stadsarkitektens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nybyggede villaer langs Langelandsgades vestlige side i 1909 (set mod nord fra [[Kaserneboulevarden]]). [[Artillerikasernen]] ses i bagrunden, mens den østlige side er endnu ubebygget.]]

Linje 29:		Linje 29:
	Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.		Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.

	===Kolonihaver og karréer===		=== Kolonihaver og karréer ===
	Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet, og boligblokke.		Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet, og boligblokke.

Linje 47:		Linje 47:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Langelandsgade Langelandsgade]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Langelandsgade Langelandsgade]}}

	==~~Kilder~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus vejviser – diverse årgange		* Aarhus vejviser – diverse årgange
	* Ø-Gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983		* Ø-Gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983

Laura B. med 26. nov. 2021, 13:42

2021-11-26T13:42:53Z

← Ældre version		Versionen fra 26. nov. 2021, 15:42
Linje 43:		Linje 43:

	Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetet første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[Bogtårnet\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i 60’erne kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.		Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetet første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[Bogtårnet\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i 60’erne kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.

			== Langelandsgade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Langelandsgade Langelandsgade]}}

	==Kilder==		==Kilder==

Hhoej: /* Udflytterkvarteret ved kasernen */

2018-10-02T13:19:31Z

Udflytterkvarteret ved kasernen

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 15:19
Linje 27:		Linje 27:
	Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.		Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.

	Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.		Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.

	===Kolonihaver og karréer===		===Kolonihaver og karréer===

Venni sale: /* Kilder */

2016-03-01T13:43:43Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2016, 15:43
Linje 52:		Linje 52:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Lindberg: /* Udflytterkvarteret ved kasernen */

2015-01-04T10:41:35Z

Udflytterkvarteret ved kasernen

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2015, 12:41
Linje 27:		Linje 27:
	Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.		Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.

	Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. ~~Kaserne~~ blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.		Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.

	===Kolonihaver og karréer===		===Kolonihaver og karréer===

Stinejensen: /* Markvejen ved Vester Port */

2014-09-23T09:28:45Z

Markvejen ved Vester Port

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:28
Linje 16:		Linje 16:
	Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.		Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.

	På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[V. Puck]], opført i perioden 1917-1927.		På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[Carl Vilhelm Puck]], opført i perioden 1917-1927.

	I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] blev indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.		I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] blev indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2024, 14:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Langelandsgade 1961, Børge Venge.jpg\|450px\|thumb\|right\|Luftfoto over den nordlige del af Langelandsgade i 1961. På billedet ses [[Artillerikasernen]] på ~~gaden~~ venstre side, men [[Aarhus Universitet\|~~Universitet~~]]s bygninger ses spredt i [[Universitetsparken]] på gadens højre side.]]		[[Fil:Langelandsgade 1961, Børge Venge.jpg\|450px\|thumb\|right\|Luftfoto over den nordlige del af Langelandsgade i 1961. På billedet ses [[Artillerikasernen]] på gadens venstre side, men [[Aarhus Universitet\|universitetet]]s bygninger ses spredt i [[Universitetsparken]] på gadens højre side.]]

	'''Langelandsgade''' ligger mellem [[Hjortensgade]] og [[Randersvej]].		'''Langelandsgade''' ligger mellem [[Hjortensgade]] og [[Randersvej]].

	Langelandsgade har gennem tiden heddet både ~~'''~~Teglværksvejen~~'''~~ og ~~'''~~Brendstrupvej~~'''~~. Turen op ad gaden byder både på ~~boligkarrerer~~, villaer, store ubebyggede græsarealer, universitetet, kasernen og kolonihaver.		Langelandsgade har gennem tiden heddet både Teglværksvejen og Brendstrupvej. Turen op ad gaden byder både på boligkarréer, villaer, store ubebyggede græsarealer, universitetet, kasernen og kolonihaver.

	Langelandsgade kan opdeles i tre sektioner – en sydlig, en midterdel og en nordlig. Den sydlige del er i dag præget af etageejendomme, men var tidligere også domineret af industri. Den øverste del af den lange midtersektion fra [[Hjortensgade]] til [[Vestre Ringgade]], var omkring sidste århundredeskifte et udflytterkvarter med villaer til det bedre borgerskab, og hjemsted for byens [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]]. Langs den nordligste del af Langelandsgade findes primært etageejendomme opført i 1930’erne. Derudover har [[Aarhus Universitet\|~~Universitetet~~]] siden 1930’erne bredt sig ud over den nordlige halvdel af Langelandsgade.		Langelandsgade kan opdeles i tre sektioner – en sydlig del, en midterdel og en nordlig del. Den sydlige del er i dag præget af etageejendomme, men var tidligere også domineret af industri. Den øverste del af den lange midtersektion fra [[Hjortensgade]] til [[Vestre Ringgade]] var omkring sidste århundredeskifte et udflytterkvarter med villaer til det bedre borgerskab og hjemsted for byens [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]]. Langs den nordligste del af Langelandsgade findes primært etageejendomme opført i 1930’erne. Derudover har [[Aarhus Universitet\|universitetet]] siden 1930’erne bredt sig ud over den nordlige halvdel af Langelandsgade.

	===Markvejen ved Vester Port===		===Markvejen ved Vester Port===
	[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]		[[Fil:Langballes Teglværk.jpg\|thumb\|350px\|left\|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]]

	Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes Teglværk\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom ~~trækkene~~ med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.		Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes Teglværk\|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under navnet Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får, og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkende med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.

	Rundt om torvet – der fra 1890 blev kaldt [[Vesterbro Torv]] – blev opført nogle købmandsgårde, og langs vejen ude i bymarken lå enkelte gårde. Men den første bybebyggelse på Langelandsgade kom først i løbet af 1880’erne. Nr. 19-23 blev opført som de første i 1882-1883, og et lille stykke længere oppe ad bakken på det daværende Brendstrupvej 35 – i dag Langelandsgade 35A, opførte arkitekt [[Hans Vilhelm Ahlmann]] i 1887 en villa til sig selv og sin familie. Få år efter var hele den sydvestlige del af gaden bebygget.		Rundt om torvet, der fra 1890 blev kaldt [[Vesterbro Torv]], blev opført nogle købmandsgårde, og langs vejen ude i bymarken lå enkelte gårde. Men den første bybebyggelse på Langelandsgade kom først i løbet af 1880’erne. Nr. 19-23 blev opført som de første i 1882-1883, og et lille stykke længere oppe ad bakken på det daværende Brendstrupvej 35 (i dag Langelandsgade 35A) opførte arkitekt [[Hans Vilhelm Ahlmann]] i 1887 en villa til sig selv og sin familie. Få år efter var hele den sydvestlige del af gaden bebygget.

	Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.		Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.
Linje 18:		Linje 18:
	På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Carl Vilhelm Puck]], opført i perioden 1917-1927.		På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré [[Teglværksgården]], tegnet af [[Thorkel Møller]] og [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Carl Vilhelm Puck]], opført i perioden 1917-1927.

	I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] ~~blev~~ indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.		I 1935 blev [[Skt. Markus Kirke]] indviet, og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.

	=== Udflytterkvarteret ved kasernen ===		=== Udflytterkvarteret ved kasernen ===
	[[Fil:Langelandsgade 1909, stadsarkitektens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nybyggede villaer langs Langelandsgades vestlige side i 1909 (set mod nord fra [[Kaserneboulevarden]]). [[Artillerikasernen]] ses i bagrunden, mens den østlige side er endnu ubebygget.]]		[[Fil:Langelandsgade 1909, stadsarkitektens kontor.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nybyggede villaer langs Langelandsgades vestlige side i 1909 (set mod nord fra [[Kaserneboulevarden]]). [[Artillerikasernen]] ses i bagrunden, mens den østlige side er endnu ubebygget.]]

	Langelandsgades midterstykker starter med store ubebyggede områder. På gadens vestlige side findes [[Botanisk Have]] med [[Væksthusene\|væksthusene]], og længere oppe de store græsarealer foran [[Vestervang]]. På den østlige side ligger [[Arbejdernes Andelsboligforening]]s kontorbygning, men ellers er området her domineret af [[~~Klostervang\|Klostervangens~~]] høje boligblokke, der har adresse på [[Grønnegade]].		Langelandsgades midterstykker starter med store ubebyggede områder. På gadens vestlige side findes [[Botanisk Have]] med [[Væksthusene\|væksthusene]], og længere oppe de store græsarealer foran [[Vestervang]]. På den østlige side ligger [[Arbejdernes Andelsboligforening]]s kontorbygning, men ellers er området her domineret af [[Klostervangen]]s høje boligblokke, der har adresse på både [[Grønnegade]] og Langelandsgade.

	Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.		Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade, begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.

	Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|~~Rasmus~~ Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.		Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen\|artillerikaserne]] tages i brug, der, hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.

	=== Kolonihaver og karréer ===		=== Kolonihaver og karréer ===
	Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet~~, og~~ boligblokke.		Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet samt boligblokke.

	Boligblokkene blev opført i 1930’erne, mens kolonihaverne mellem Langelandsgade, [[Fredrik Nielsen Vej]] og [[Tåsingegade]] er sidste levn af de mange kolonihaver som gennem tiden har ligget langs Langelandsgade.		Boligblokkene blev opført i 1930’erne, mens kolonihaverne mellem Langelandsgade, [[Fredrik Nielsen Vej]] og [[Tåsingegade]] er sidste levn af de mange kolonihaver som gennem tiden har ligget langs Langelandsgade.
Linje 36:		Linje 36:
	[[Fil:Kolonihaver, 1954, Thomas Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|left\|Kolonihaver hvor [[Vestervang]] ligger i dag, set fra [[Borgmester Jakob Jensens Gade]].]]		[[Fil:Kolonihaver, 1954, Thomas Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|left\|Kolonihaver hvor [[Vestervang]] ligger i dag, set fra [[Borgmester Jakob Jensens Gade]].]]

	I 2006 foretog [[Moesgård Museum]] en prøvegravning ved området mellem [[Gustav Wieds ~~vej~~]] og Langelandsgade med henblik på at finde forhistorisk materiale. Ud over fundet af en enkelt grube fra jernalderen kunne den efterfølgende udgravningsberetning konkludere, at: ''”Skår fra sodavands- og ølflasker, samt en enkelt snaps fra De Danske Spritfabrikker vidner om hyggestunder og festivitas i haverne”''.		I 2006 foretog [[Moesgård Museum]] en prøvegravning ved området mellem [[Gustav Wieds Vej]] og Langelandsgade med henblik på at finde forhistorisk materiale. Ud over fundet af en enkelt grube fra jernalderen kunne den efterfølgende udgravningsberetning konkludere, at: ''”Skår fra sodavands- og ølflasker, samt en enkelt snaps fra De Danske Spritfabrikker vidner om hyggestunder og festivitas i haverne”''.

	Kolonihaverne måtte dog med tiden lade livet for byudvidelser. Der hvor Vestervangs blokke ligger i dag holdt [[Århus Haveklub]] og ”[[Niels Jensens Minde]]” tidligere til, og også området nordvest for Vestre Ringgade har været hjemsted for haveforeninger.		Kolonihaverne måtte dog med tiden lade livet for byudvidelser. Der, hvor Vestervangs blokke ligger i dag, holdt [[Århus Haveklub]] og ”[[Niels Jensens Minde]]” tidligere til, og også området nordvest for Vestre Ringgade har været hjemsted for haveforeninger.

	Kolonihaverne blev i sin tid stiftet som fattighaver, hvor byens arbejdere havde mulighed for at leje et lille stykke jord. Ud over at haverne gav arbejderfamilierne mulighed for at komme ud af deres små og ofte sundhedsskadelige lejligheder, var de afgrøder de kunne dyrke i haverne et vigtigt supplement til husholdningen. I starten af 1900-tallet begyndte havernes lejere at organisere sig, og de første haveforeninger så dagens lys.		Kolonihaverne blev i sin tid stiftet som fattighaver, hvor byens arbejdere havde mulighed for at leje et lille stykke jord. Ud over at haverne gav arbejderfamilierne mulighed for at komme ud af deres små og ofte sundhedsskadelige lejligheder, var de afgrøder, de kunne dyrke i haverne, et vigtigt supplement til husholdningen. I starten af 1900-tallet begyndte havernes lejere at organisere sig, og de første haveforeninger så dagens lys.

	Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. ~~Universitetet~~ første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[~~Bogtårnet~~\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i ~~60’erne~~ kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.		Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetets første bygninger blev opført inde i [[Universitetsparken]] i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev [[Statsbiblioteket]]s høje [[Statsbibliotekets bogtårn\|bogtårn]] opført på hjørnet af Langelandsgade og [[Nordre Ringgade]] og i 1960’erne kunne der også holdes rejsegilde på [[Stakladen]] på den nordlige side af Nordre Ringgade.

	===Adresser på Langelandsgade===		===Adresser på Langelandsgade===