Landsudstillingen i 1941 - Versionshistorie

Hemik med 11. apr. 2025, 07:13

2025-04-11T07:13:24Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2025, 09:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Landsudstilling 1941 wiki.jpg\|770px\|thumb\|center\|Det enorme udstillingsareal var spredt ud over [[Vestervang]] og [[Møllevang]] med [[Ringgaden]] skærende midt igennem. Det stærkt skrånende areal gav en næsten malerisk udsigt over byen, og det skulle blandt andet også lægge græs til, hvad må have været Danmarks største udendørs biograf med plads til 4.000 tilskuere. Kort over udstillingsarealerne i Aarhus Byråds journalsager, jnr. 36-1939, Aarhus Stadsarkiv. ]]		[[Fil:Landsudstilling 1941 wiki.jpg\|770px\|thumb\|center\|Det enorme udstillingsareal var spredt ud over [[Vestervang]] og [[Møllevang]] med [[Ringgaden]] skærende midt igennem. Det stærkt skrånende areal gav en næsten malerisk udsigt over byen, og det skulle blandt andet også lægge græs til, hvad der må have været Danmarks største udendørs biograf med plads til 4.000 tilskuere. Kort over udstillingsarealerne i Aarhus Byråds journalsager, jnr. 36-1939, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Landsudstillingen i 1941 er historien om en storstilet og nøje planlagt udstilling, som Aarhus aldrig fik.		Landsudstillingen i 1941 er historien om en storstilet og nøje planlagt udstilling, som Aarhus aldrig fik.

Hemik med 10. apr. 2025, 11:02

2025-04-10T11:02:30Z

Hhoej: /* Og så faldt planerne alligevel */

2018-10-02T07:26:01Z

Og så faldt planerne alligevel

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 09:26
Linje 27:		Linje 27:

	==Og så faldt planerne alligevel==		==Og så faldt planerne alligevel==
	Hoffmeyer havde meddelt Industrirådet, at han havde takket ja til jobbet som generalsekretær i Aarhus. Lejligheden var opsagt og flyttebilen næsten bestilt, men 7. september 1939 blev på alle måder en nedslående dag. I en kortfattet meddelelse fra borgmester H. P. Christensen stod, at projektet grundet Tysklands invasion af Polen og den storpolitiske situation for en periode måtte stilles i bero. I november måtte de opgives – krigen havde desværre vist sig for omfattende.		Hoffmeyer havde meddelt Industrirådet, at han havde takket ja til jobbet som generalsekretær i Aarhus. Lejligheden var opsagt og flyttebilen næsten bestilt, men 7. september 1939 blev på alle måder en nedslående dag. I en kortfattet meddelelse fra borgmester H.P. Christensen stod, at projektet grundet Tysklands invasion af Polen og den storpolitiske situation for en periode måtte stilles i bero. I november måtte de opgives – krigen havde desværre vist sig for omfattende.
	Byjubilæet blev fejret, men rammerne blev unægtelig ikke så festlige som planlagt.		Byjubilæet blev fejret, men rammerne blev unægtelig ikke så festlige som planlagt.

Hhoej: /* Opbakning fra statsministeren */

2018-10-02T07:25:30Z

Opbakning fra statsministeren

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 09:25
Linje 22:		Linje 22:
	Næste hurdle var det økonomiske spørgsmål. Hvass havde anslået, at udstillingen ville koste 3,6 millioner kr. Heraf skulle 1 million kr. stilles i garantikapital, som skulle finansieres af kommune, stat og private donationer.		Næste hurdle var det økonomiske spørgsmål. Hvass havde anslået, at udstillingen ville koste 3,6 millioner kr. Heraf skulle 1 million kr. stilles i garantikapital, som skulle finansieres af kommune, stat og private donationer.

	Byrådet tog hul på forhandlingerne på det sidste byrådsmøde i juni 1939. Der var nogle skeptiske ytringer, om kommunen nu havde råd til at afholde så stor en begivenhed, men gennem en imponerende detaljeret gennemgang af kommunens økonomi forsikrede den socialdemokratiske borgmester [[H. P. Christensen]] om, at kommunens økonomi var i fin form. Tilmed understregede borgmesteren, at de forventelige kommunale udgifter til opførelse af udstillingens bygninger blev opvejet af de faldende sociale udgifter som følge af den store mængde merarbejde, udstillingen ville give de lokale håndværkere.		Byrådet tog hul på forhandlingerne på det sidste byrådsmøde i juni 1939. Der var nogle skeptiske ytringer, om kommunen nu havde råd til at afholde så stor en begivenhed, men gennem en imponerende detaljeret gennemgang af kommunens økonomi forsikrede den socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, at kommunens økonomi var i fin form. Tilmed understregede borgmesteren, at de forventelige kommunale udgifter til opførelse af udstillingens bygninger blev opvejet af de faldende sociale udgifter som følge af den store mængde merarbejde, udstillingen ville give de lokale håndværkere.

	Byrådet gav Hvass mandat til at arbejde videre med forslaget. Sagsakter i byrådsarkivet afslører i detaljer, hvor langt man faktisk var med planlægningen. Allerede kort tid efter sommerferien var der taget væsentlige skridt til opbygningen af den organisation, som skulle styre projektet i mål. Man var nået til enighed med både Gunnar Hoffmeyer fra Industrirådet og Kai Johansen fra Landbrugsrådet, som skulle ansættes som henholdsvis generalsekretær og propagandachef. Også et fint stempel med ’Landsudstillingen i Aarhus 1941’ havde man fået lavet. Det ligger fortsat i arkivet.		Byrådet gav Hvass mandat til at arbejde videre med forslaget. Sagsakter i byrådsarkivet afslører i detaljer, hvor langt man faktisk var med planlægningen. Allerede kort tid efter sommerferien var der taget væsentlige skridt til opbygningen af den organisation, som skulle styre projektet i mål. Man var nået til enighed med både Gunnar Hoffmeyer fra Industrirådet og Kai Johansen fra Landbrugsrådet, som skulle ansættes som henholdsvis generalsekretær og propagandachef. Også et fint stempel med ’Landsudstillingen i Aarhus 1941’ havde man fået lavet. Det ligger fortsat i arkivet.

	==Og så faldt planerne alligevel==		==Og så faldt planerne alligevel==

TNK med 16. sep. 2016, 12:13

2016-09-16T12:13:59Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2016, 14:13
Linje 31:		Linje 31:

	Næste år, i 2017, sparker vi gang i det store europæiske kulturhovedstadsprojekt. Vi er naturligvis mange, som håber på, at dette projekt har samme positive og varige effekt på byen, som Landsudstillingen havde i 1909. Denne gang kan vi måske tillade os at drømme om, at Aarhus for alvor brænder igennem ude i den store verden. 2016 har i hvert fald vist, at byen på mange fronter er godt på vej!		Næste år, i 2017, sparker vi gang i det store europæiske kulturhovedstadsprojekt. Vi er naturligvis mange, som håber på, at dette projekt har samme positive og varige effekt på byen, som Landsudstillingen havde i 1909. Denne gang kan vi måske tillade os at drømme om, at Aarhus for alvor brænder igennem ude i den store verden. 2016 har i hvert fald vist, at byen på mange fronter er godt på vej!

			== Kilder og litteratur ==
			* Aarhus Byråds Forhandlinger 1938 og 1939 - søgeord udstillinger
			* Aarhus Byråds journalsagsarkiv, jnr. 36-1939, Landsudstillingen i Aarhus 1941
			* Nielsen, Henning Spure, Århus på tegnebrættet, Aarhus Byhistoriske Fond, 2003

			[[Kategori:Det 20. århundrede ]]
			[[Kategori:Besættelsen]]
			[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

TNK med 16. sep. 2016, 12:03

2016-09-16T12:03:39Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2016, 14:03
Linje 1:		Linje 1:
	Landsudstillingen i 1941 ~~var udstillingen~~, som Aarhus aldrig fik.		[[Fil:Landsudstilling 1941 wiki.jpg\|770px\|thumb\|center\|Det enorme udstillingsareal var spredt ud over [[Vestervang]] og [[Møllevang]] med [[Ringgaden]] skærende midt igennem. Det stærkt skrånende areal gav en næsten malerisk udsigt over byen, og det skulle blandt andet også lægge græs til, hvad må have været Danmarks største udendørs biograf med plads til 4.000 tilskuere. Kort over udstillingsarealerne i Aarhus Byråds journalsager, jnr. 36-1939, Aarhus Stadsarkiv. ]]

			Landsudstillingen i 1941 er historien om en storstilet og nøje planlagt udstilling, som Aarhus aldrig fik.

	Historierne er mange, og tykke bøger er skrevet om [[Landsudstillingen]] i 1909. Udstillingen bliver med rette fremhævet som en af forrige århundredes mest skelsættende begivenheder i Aarhus. Den løftede byen og var afgørende for, at Aarhus kunne definere sig som Jyllands hovedstad. Ambitionerne var derfor store og håbet grønt, da byrådet i 1938 i al fortrolighed begyndte at arbejde med planer om en ny storstilet landsudstilling.		Historierne er mange, og tykke bøger er skrevet om [[Landsudstillingen]] i 1909. Udstillingen bliver med rette fremhævet som en af forrige århundredes mest skelsættende begivenheder i Aarhus. Den løftede byen og var afgørende for, at Aarhus kunne definere sig som Jyllands hovedstad. Ambitionerne var derfor store og håbet grønt, da byrådet i 1938 i al fortrolighed begyndte at arbejde med planer om en ny storstilet landsudstilling.

TNK: Oprettede siden med "Landsudstillingen i 1941 var udstillingen, som Aarhus aldrig fik. Historierne er mange, og tykke bøger er skrevet om Landsudstillingen i 1909. Udstillingen bliver med..."

2016-09-16T11:57:38Z

Oprettede siden med "Landsudstillingen i 1941 var udstillingen, som Aarhus aldrig fik. Historierne er mange, og tykke bøger er skrevet om Landsudstillingen i 1909. Udstillingen bliver med..."

Ny side

Landsudstillingen i 1941 var udstillingen, som Aarhus aldrig fik.

Historierne er mange, og tykke bøger er skrevet om [[Landsudstillingen]] i 1909. Udstillingen bliver med rette fremhævet som en af forrige århundredes mest skelsættende begivenheder i Aarhus. Den løftede byen og var afgørende for, at Aarhus kunne definere sig som Jyllands hovedstad. Ambitionerne var derfor store og håbet grønt, da byrådet i 1938 i al fortrolighed begyndte at arbejde med planer om en ny storstilet landsudstilling.
Aarhus stod kun tre år fra at skulle fejre byens 500-års [[købstadsjubilæum]] i 1941, og en storstilet landsudstilling ville være en passende og smuk indramning af denne fejring.

Byrådet var naturligt blandt initiativtagerne og en drivkraft i projektet. Planerne var store, og man ville meget mere og andet end blot en traditionel varemesse, som folk efterhånden var blevet godt trætte ad. Byrådet tog kontakt til arkitekt [[Thyge Hvass]] og bad ham om at udarbejde en skitse til en udstilling. At valget netop faldt på Hvass illustrerer, hvor ambitiøse planerne var. Hvass var på det tidspunkt vel nok landets førende udstillingsarkitekt.

==Skulle ligge uden for Botanisk Have==
Hvass forslog, at der skulle udlægges et enormt udstillingsareal uden for [[Botanisk Have]] på begge sider af [[Ringgaden]]. Området var dobbelt så stort som udstillingsarealet i 1909. Samtidig slog Hvass fast, at udstillingen måtte have et klart defineret tema.

I byrådet var der store roser til det gennemarbejdede skitseforslag, og der lød også knubbede ord til flere lokale arkitekter, som havde knurret i krogene over, at planlægningen var givet til en mand uden for byen.

Også temaet lå hurtigt fast. Med ’Danmarks Vej frem’ ville man skabe en dansk verdensudstilling, der skulle illustrere og skabe forståelse for den store danske indsats, som blev ydet ude i verden. ”En sådan Udstilling måtte anses for at være af overordentligt opdragende Betydning, ikke mindst for den opvoksende Ungdom,” hed det blandt andet.

Temaet synes oplagt. Oven på børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression var der ved at komme fart i den globale samhandel. I Aarhus lå flere virksomheder med et globalt udsyn. [[Aarhus Oliefabrik]] var en af dem. Fabrikken tegnede sig i tiden for 30 procent af Aarhus Havns omsætning, og dens eksport udgjorde hele 10 procent af Danmarks samlede industrieksport.

==Opbakning fra statsministeren==
Byrådet fik hurtigt en samarbejdspartner i foreningen Dansk Samvirke, som netop virkede for danskere i udlandet. På et stormøde i København, hvor betydende repræsentanter fra erhvervsliv institutioner og foreninger var inviteret, var opbakningen overvældende. Statsminister Stauning havde skriftligt tilkendegivet sin støtte, og fra erhvervslivet var der opbakning fra flere af de tunge drenge såsom direktør J. A. Kørbing, DFDS, og ingeniørerne Saxild og Højgaard.

Næste hurdle var det økonomiske spørgsmål. Hvass havde anslået, at udstillingen ville koste 3,6 millioner kr. Heraf skulle 1 million kr. stilles i garantikapital, som skulle finansieres af kommune, stat og private donationer.

Byrådet tog hul på forhandlingerne på det sidste byrådsmøde i juni 1939. Der var nogle skeptiske ytringer, om kommunen nu havde råd til at afholde så stor en begivenhed, men gennem en imponerende detaljeret gennemgang af kommunens økonomi forsikrede den socialdemokratiske borgmester [[H. P. Christensen]] om, at kommunens økonomi var i fin form. Tilmed understregede borgmesteren, at de forventelige kommunale udgifter til opførelse af udstillingens bygninger blev opvejet af de faldende sociale udgifter som følge af den store mængde merarbejde, udstillingen ville give de lokale håndværkere.

Byrådet gav Hvass mandat til at arbejde videre med forslaget. Sagsakter i byrådsarkivet afslører i detaljer, hvor langt man faktisk var med planlægningen. Allerede kort tid efter sommerferien var der taget væsentlige skridt til opbygningen af den organisation, som skulle styre projektet i mål. Man var nået til enighed med både Gunnar Hoffmeyer fra Industrirådet og Kai Johansen fra Landbrugsrådet, som skulle ansættes som henholdsvis generalsekretær og propagandachef. Også et fint stempel med ’Landsudstillingen i Aarhus 1941’ havde man fået lavet. Det ligger fortsat i arkivet.

==Og så faldt planerne alligevel==
Hoffmeyer havde meddelt Industrirådet, at han havde takket ja til jobbet som generalsekretær i Aarhus. Lejligheden var opsagt og flyttebilen næsten bestilt, men 7. september 1939 blev på alle måder en nedslående dag. I en kortfattet meddelelse fra borgmester H. P. Christensen stod, at projektet grundet Tysklands invasion af Polen og den storpolitiske situation for en periode måtte stilles i bero. I november måtte de opgives – krigen havde desværre vist sig for omfattende.
Byjubilæet blev fejret, men rammerne blev unægtelig ikke så festlige som planlagt.

Næste år, i 2017, sparker vi gang i det store europæiske kulturhovedstadsprojekt. Vi er naturligvis mange, som håber på, at dette projekt har samme positive og varige effekt på byen, som Landsudstillingen havde i 1909. Denne gang kan vi måske tillade os at drømme om, at Aarhus for alvor brænder igennem ude i den store verden. 2016 har i hvert fald vist, at byen på mange fronter er godt på vej!

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2025, 13:02
Linje 6:		Linje 6:
	Aarhus stod kun tre år fra at skulle fejre byens 500-års [[købstadsjubilæum]] i 1941, og en storstilet landsudstilling ville være en passende og smuk indramning af denne fejring.		Aarhus stod kun tre år fra at skulle fejre byens 500-års [[købstadsjubilæum]] i 1941, og en storstilet landsudstilling ville være en passende og smuk indramning af denne fejring.

	Byrådet var naturligt blandt initiativtagerne og en drivkraft i projektet. Planerne var store, og man ville meget mere og andet end blot en traditionel varemesse, som folk efterhånden var blevet godt trætte ad. Byrådet tog kontakt til arkitekt [[Thyge Hvass]] og bad ham om at udarbejde en skitse til en udstilling. At valget netop faldt på Hvass illustrerer, hvor ambitiøse planerne var. Hvass var på det tidspunkt vel nok landets førende udstillingsarkitekt.		Byrådet var naturligt blandt initiativtagerne og en drivkraft i projektet. Planerne var store, og man ville meget mere og andet end blot en traditionel varemesse, som folk efterhånden var blevet godt trætte af. Byrådet tog kontakt til arkitekt [[Thyge Hvass]] og bad ham om at udarbejde en skitse til en udstilling. At valget netop faldt på Hvass illustrerer, hvor ambitiøse planerne var. Hvass var på det tidspunkt vel nok landets førende udstillingsarkitekt.

	==Skulle ligge uden for Botanisk Have==		==Skulle ligge uden for Botanisk Have==
Linje 13:		Linje 13:
	I byrådet var der store roser til det gennemarbejdede skitseforslag, og der lød også knubbede ord til flere lokale arkitekter, som havde knurret i krogene over, at planlægningen var givet til en mand uden for byen.		I byrådet var der store roser til det gennemarbejdede skitseforslag, og der lød også knubbede ord til flere lokale arkitekter, som havde knurret i krogene over, at planlægningen var givet til en mand uden for byen.

	Også temaet lå hurtigt fast. Med ’Danmarks Vej frem’ ville man skabe en dansk verdensudstilling, der skulle illustrere og skabe forståelse for den store danske indsats, som blev ydet ude i verden. ”En sådan Udstilling måtte anses for at være af overordentligt opdragende Betydning, ikke mindst for den opvoksende Ungdom,” hed det blandt andet.		Også temaet lå hurtigt fast. Med ’Danmarks Vej frem’ ville man skabe en dansk verdensudstilling, der skulle illustrere og skabe forståelse for den store danske indsats, som blev ydet ude i verden. ''”En sådan Udstilling måtte anses for at være af overordentligt opdragende Betydning, ikke mindst for den opvoksende Ungdom,”'' hed det blandt andet.

	Temaet ~~synes~~ oplagt. Oven på børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression var der ved at komme fart i den globale samhandel. I Aarhus lå flere virksomheder med et globalt udsyn. [[Aarhus Oliefabrik]] var en af dem. Fabrikken tegnede sig ~~i tiden~~ for 30 procent af Aarhus Havns omsætning, og dens eksport udgjorde hele 10 procent af Danmarks samlede industrieksport.		Temaet syntes oplagt. Oven på børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression var der ved at komme fart i den globale samhandel. I Aarhus lå flere virksomheder med et globalt udsyn. [[Aarhus Oliefabrik]] var en af dem. Fabrikken tegnede sig på den tid for 30 procent af Aarhus Havns omsætning, og dens eksport udgjorde hele 10 procent af Danmarks samlede industrieksport.

	==Opbakning fra statsministeren==		==Opbakning fra statsministeren==
	Byrådet fik hurtigt en samarbejdspartner i foreningen Dansk Samvirke, som netop virkede for danskere i udlandet. På et stormøde i København, hvor betydende repræsentanter fra erhvervsliv institutioner og foreninger var inviteret, var opbakningen overvældende. Statsminister Stauning havde skriftligt tilkendegivet sin støtte, og fra erhvervslivet var der opbakning fra flere af de tunge drenge såsom direktør J. A. Kørbing, DFDS, og ingeniørerne Saxild og Højgaard.		Byrådet fik hurtigt en samarbejdspartner i foreningen Dansk Samvirke, som netop virkede for danskere i udlandet. På et stormøde i København, hvor betydende repræsentanter fra erhvervsliv, institutioner og foreninger var inviteret, var opbakningen overvældende. Statsminister Stauning havde skriftligt tilkendegivet sin støtte, og fra erhvervslivet var der opbakning fra flere af de tunge drenge såsom direktør J.A. Kørbing, DFDS, og ingeniørerne Saxild og Højgaard.

	Næste hurdle var det økonomiske spørgsmål. Hvass havde anslået, at udstillingen ville koste 3,6 millioner kr. Heraf skulle 1 million kr. stilles i garantikapital, som skulle finansieres af kommune, stat og private donationer.		Næste hurdle var det økonomiske spørgsmål. Hvass havde anslået, at udstillingen ville koste 3,6 millioner kr. Heraf skulle 1 million kr. stilles i garantikapital, som skulle finansieres af kommune, stat og private donationer.

	Byrådet tog hul på forhandlingerne på det sidste byrådsmøde i juni 1939. Der var nogle skeptiske ytringer, om kommunen nu havde råd til at afholde så stor en begivenhed, men gennem en imponerende detaljeret gennemgang af kommunens økonomi forsikrede den socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, at kommunens økonomi var i fin form. Tilmed understregede borgmesteren, at de forventelige kommunale udgifter til opførelse af udstillingens bygninger blev opvejet af de faldende sociale udgifter som følge af den store mængde merarbejde, udstillingen ville give de lokale håndværkere.		Byrådet tog hul på forhandlingerne på det sidste byrådsmøde i juni 1939. Der var nogle skeptiske ytringer om, hvorvidt kommunen nu havde råd til at afholde så stor en begivenhed, men gennem en imponerende detaljeret gennemgang af kommunens økonomi forsikrede den socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, at kommunens økonomi var i fin form. Tilmed understregede borgmesteren, at de forventelige kommunale udgifter til opførelse af udstillingens bygninger blev opvejet af de faldende sociale udgifter som følge af den store mængde merarbejde, udstillingen ville give de lokale håndværkere.

	Byrådet gav Hvass mandat til at arbejde videre med forslaget. Sagsakter i byrådsarkivet afslører i detaljer, hvor langt man faktisk var med planlægningen. Allerede kort tid efter sommerferien var der taget væsentlige skridt til opbygningen af den organisation, som skulle styre projektet i mål. Man var nået til enighed med både Gunnar Hoffmeyer fra Industrirådet og Kai Johansen fra Landbrugsrådet, som skulle ansættes som henholdsvis generalsekretær og propagandachef. Også et fint stempel med ’Landsudstillingen i Aarhus 1941’ havde man fået lavet. Det ligger fortsat i arkivet.		Byrådet gav Hvass mandat til at arbejde videre med forslaget. Sagsakter i byrådsarkivet afslører i detaljer, hvor langt man faktisk var med planlægningen. Allerede kort tid efter sommerferien var der taget væsentlige skridt til opbygningen af den organisation, som skulle styre projektet i mål. Man var nået til enighed med både Gunnar Hoffmeyer fra Industrirådet og Kai Johansen fra Landbrugsrådet, som skulle ansættes som henholdsvis generalsekretær og propagandachef. Også et fint stempel med ’Landsudstillingen i Aarhus 1941’ havde man fået lavet. Det ligger fortsat i arkivet.

	==Og så faldt planerne alligevel==		==Og så faldt planerne alligevel==
	Hoffmeyer havde meddelt Industrirådet, at han havde takket ja til jobbet som generalsekretær i Aarhus. Lejligheden var opsagt og flyttebilen næsten bestilt, men 7. september 1939 blev på alle måder en nedslående dag. I en kortfattet meddelelse fra borgmester H.P. Christensen stod, at projektet grundet Tysklands invasion af Polen og den storpolitiske situation for en periode måtte stilles i bero. I november måtte de opgives – krigen havde desværre vist sig for omfattende.		Hoffmeyer havde meddelt Industrirådet, at han havde takket ja til jobbet som generalsekretær i Aarhus. Lejligheden var opsagt og flyttebilen næsten bestilt, men den 7. september 1939 blev på alle måder en nedslående dag. I en kortfattet meddelelse fra borgmester H.P. Christensen stod, at projektet grundet Tysklands invasion af Polen og den storpolitiske situation for en periode måtte stilles i bero. I november måtte projektet opgives helt – krigen havde desværre vist sig for omfattende.
	Byjubilæet blev fejret, men rammerne blev unægtelig ikke så festlige som planlagt.		Byjubilæet blev fejret, men rammerne blev unægtelig ikke så festlige som planlagt.