Kystvejen 7 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:13Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 79:		Linje 79:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

JanneMarieBarslev: /* Bygningen og Aarhushistorien */

2021-10-13T08:27:32Z

Bygningen og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2021, 10:27
Linje 50:		Linje 50:
	====Bygningen og Aarhushistorien====		====Bygningen og Aarhushistorien====
	[[Fil:Kystvejen 7 1920'erne.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdshold ved Jydsk Andels Foderstofforretnings skur nummer 1 ved (den senere) Nordhavnsgade; området bag Karens Mølle pakhus ved Bassin 2/Nordhavnen. I baggrund ses Kystvejen 7 til højre for lygtepælen. Billedet er taget fra Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957). Dato: 1926 ~ 1931]]		[[Fil:Kystvejen 7 1920'erne.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdshold ved Jydsk Andels Foderstofforretnings skur nummer 1 ved (den senere) Nordhavnsgade; området bag Karens Mølle pakhus ved Bassin 2/Nordhavnen. I baggrund ses Kystvejen 7 til højre for lygtepælen. Billedet er taget fra Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957). Dato: 1926 ~ 1931]]
	Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående del af indbyggerne i Aarhus. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom.
			Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående del af indbyggerne i Aarhus. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom.

	Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.		Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.
Linje 57:		Linje 58:

	Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.		Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.


	===Arkitektonisk beskrivelse===		===Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B. med 30. sep. 2021, 07:32

2021-09-30T07:32:32Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 09:32
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.

	Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen ~~ejede andre bygninger rundt omkring i Aarhus på dette tidspunkt, og han~~ stod ~~blandt andet~~ også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].		Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen stod også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Laura B. med 30. sep. 2021, 07:22

2021-09-30T07:22:20Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 09:22
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.

	Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen ejede andre bygninger rundt omkring i Aarhus på dette tidspunkt, og han stod blandt andet også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].		Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen ejede andre bygninger rundt omkring i Aarhus på dette tidspunkt, og han stod blandt andet også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Laura B. med 28. sep. 2021, 12:18

2021-09-28T12:18:02Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2021, 14:18
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.

	Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[S. Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen ejede andre bygninger rundt omkring i Aarhus på dette tidspunkt, og han stod blandt andet også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].		Kystvejen 7 er opført for tømrermester [[Søren Nielsen]] i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen ejede andre bygninger rundt omkring i Aarhus på dette tidspunkt, og han stod blandt andet også bag opførelsen af [[Kystvejen 25]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:34

2021-09-17T10:34:59Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:34
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~16044208987859~~,10.~~214243388080538~~		\|center=56.15875909, 10.21324178
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:34

2021-09-17T10:34:37Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:34
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Laura B. med 30. aug. 2021, 11:47

2021-08-30T11:47:33Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:47
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:22:33Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:22
Linje 64:		Linje 64:
	Bygningens facade mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner, friser, bånd og vindues-og dørindfatning. Udsmykningerne er lavet i natursten og cement. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1895. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af historicismen.		Bygningens facade mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner, friser, bånd og vindues-og dørindfatning. Udsmykningerne er lavet i natursten og cement. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1895. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af historicismen.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:30

2021-06-23T09:30:34Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:30
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen]]		[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:47
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.		'''Kystvejen 7''' har facade mod [[Den historiske havnefront\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er [[Mejlgade 32]] og [[Mejlgade 30\|30]]. Til venstre for bygningen ligger [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]]. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.