Kystvejen 5 - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Kai Christian Tarp Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)"

2024-02-26T08:35:01Z

Text replacement - "Kai Christian Tarp Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)"

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2024, 10:35
Linje 28:		Linje 28:
	=== Efter badeanstalten ===		=== Efter badeanstalten ===
	[[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg\|300px\|thumb\|left\|Brand i Kystvejen 5 i 1962]]		[[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg\|300px\|thumb\|left\|Brand i Kystvejen 5 i 1962]]
	Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[Kai Christian Tarp Wohlert]] flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.		Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[Kai Christian Tarp Wohlert (1895-1974)]] flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.

	I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]].		I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]].

MiaGulvadJørgensen: /* Sct. Olufs Badeanstalt */

2024-02-14T12:39:54Z

Sct. Olufs Badeanstalt

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2024, 14:39
Linje 18:		Linje 18:
	[[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene forinden havde driftige personer været i drøftelse med kommunen om muligheden for at åbne endnu en badeanstalt.		[[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene forinden havde driftige personer været i drøftelse med kommunen om muligheden for at åbne endnu en badeanstalt.

	Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.		Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.

	På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.		På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:10Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 49:		Linje 49:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kaj Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert"

2022-05-16T07:10:26Z

Text replacement - "Kaj Wohlert" to "Kai Christian Tarp Wohlert"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:10
Linje 28:		Linje 28:
	=== Efter badeanstalten ===		=== Efter badeanstalten ===
	[[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg\|300px\|thumb\|left\|Brand i Kystvejen 5 i 1962]]		[[Fil:B775100-CD0394-120230.jpg\|300px\|thumb\|left\|Brand i Kystvejen 5 i 1962]]
	Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[~~Kaj~~ Wohlert]] flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.		Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede [[KAWO]]-fabrikken ved [[Kai Christian Tarp Wohlert]] flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.

	I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]].		I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet [[Kampmann, Møller & Herskind]] og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i [[Mejlgade 28-30]], [[Montanagade]] og en nybygget fabrik i [[Hasselager]].

Laura B. med 21. sep. 2021, 08:34

2021-09-21T08:34:57Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2021, 10:34
Linje 10:		Linje 10:
	'''Kystvejen 5''' er en adresse på [[Kystvejen]] ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner.		'''Kystvejen 5''' er en adresse på [[Kystvejen]] ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner.
	[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]		[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Svømmehaller og badeanstalter]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Laura B. med 21. sep. 2021, 08:20

2021-09-21T08:20:32Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2021, 10:20
Linje 10:		Linje 10:
	'''Kystvejen 5''' er en adresse på [[Kystvejen]] ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner.		'''Kystvejen 5''' er en adresse på [[Kystvejen]] ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner.
	[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]		[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:36

2021-09-17T10:36:53Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:36
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]		[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Phillip Stadsarkivet: /* Sct. Olufs Badeanstalt */

2021-08-18T12:05:58Z

Sct. Olufs Badeanstalt

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2021, 14:05
Linje 15:		Linje 15:

	=== Sct. Olufs Badeanstalt ===		=== Sct. Olufs Badeanstalt ===
	[[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene ~~inden~~ havde ~~bagmændene~~ været i ~~kommunikation~~ med kommunen om ~~det var muligt~~ at åbne en badeanstalt ~~til~~. Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.		[[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene forinden havde driftige personer været i drøftelse med kommunen om muligheden for at åbne endnu en badeanstalt.

			Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], sagfører [[N. Knudsen]] og bankdirektør [[Koppel]] var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.

	På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.		På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.

	I 1886 blev ~~den~~ solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter ~~havde den~~ en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far.		I 1886 blev badeanstalten solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter var badeanstalten under en lang række forskelligere ejere frem til år 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far.

	Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.		Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.

Phillip Stadsarkivet med 17. aug. 2021, 09:19

2021-08-17T09:19:48Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''[[Kystvejen]] 5''' har rummet en del forskellige funktioner.
+<div class="tright">{{#display_map:
-[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|300px|thumb|right|Kystvejen 5 i 1904]]
+.158606,10.213286~[[Skovvejen 1]];
 === Sct. Olufs Badeanstalt ===
@@ Linje 9: / Linje 21: @@
 I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far.
-Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945
+Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.
 === Efter badeanstalten ===
@@ Linje 21: / Linje 33: @@
 I 1983 flyttede Robertson ind i bygningen. Robertson blev ledet af direktør [[Ib Falkenfleth]]. Året efter åbnede LK(Lauritz Knudsen) en butik i forretningslokalerne.
-=== Henvisninger ===
+=== Miljøbeskrivelse ===
 * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens Samling]
 * [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
 [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:46:53Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:46
Linje 27:		Linje 27:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.158606~~\|10.213286~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.158606 longitude=10.213286>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213286, 56.158606] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:36
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]		[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 5 i 1904]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}