Kystvejen 47 - Versionshistorie

Hemik med 24. feb. 2026, 07:27

2026-02-24T07:27:41Z

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2024, 08:19

2024-04-11T08:19:39Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:13Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 67:		Linje 67:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Rudolf Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-04-13T09:50:57Z

Text replacement - "Rudolf Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 11:50
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]

	'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen]].		'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:14

2021-09-17T10:14:13Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:14
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~159359865298015~~,10.~~213748124290083~~		\|center=56.1610313, 10.21469853
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]

	'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen]].		'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen]].

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:26:59Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:26
Linje 52:		Linje 52:
	Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II		Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Kystvejen 47 på AarhusArkivet */

2021-06-29T11:46:15Z

Kystvejen 47 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:46
Linje 70:		Linje 70:
	== Kystvejen 47 på AarhusArkivet ==		== Kystvejen 47 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text= https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47700]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47700 Kystvejen 47]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

Laura B. med 29. jun. 2021, 11:35

2021-06-29T11:35:34Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:35
Linje 24:		Linje 24:

	Den tidligere stiftsprovstegård lå ved [[Aarhus Domkirke]], men var blevet solgt. Pengene fra salget udgjorde noget af kapitalen bag den nye gård på Kystvejen. Embedsboligen rummede både privat bolig for stiftsprovsten, stiftsprovstiets kontor og konfirmandstuer. På trappegangens væg hængte man mindetavler op fra den gamle stiftsprovstegård. Den første stiftsprovst, der flyttede ind, var [[Vincentz Charles Lindhardt]].		Den tidligere stiftsprovstegård lå ved [[Aarhus Domkirke]], men var blevet solgt. Pengene fra salget udgjorde noget af kapitalen bag den nye gård på Kystvejen. Embedsboligen rummede både privat bolig for stiftsprovsten, stiftsprovstiets kontor og konfirmandstuer. På trappegangens væg hængte man mindetavler op fra den gamle stiftsprovstegård. Den første stiftsprovst, der flyttede ind, var [[Vincentz Charles Lindhardt]].


	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Linje 36:		Linje 35:

	Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev cafeen overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.		Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev cafeen overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.


	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

Laura B.: /* Arkitektonisk beskrivelse overskrift */

2021-06-29T11:35:16Z

Arkitektonisk beskrivelse overskrift

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:35
Linje 47:		Linje 47:


	=== Arkitektonisk beskrivelse ~~overskrift~~ ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
	Kystvejen 47 har klare historicistiske træk og en fin symmetrisk facade, der er opbygget omkring en gavlkvist. Bygningen er udsmykket med en sålbænk, vindues-, dør- eller portindfatning samt frise og bånd.		Kystvejen 47 har klare historicistiske træk og en fin symmetrisk facade, der er opbygget omkring en gavlkvist. Bygningen er udsmykket med en sålbænk, vindues-, dør- eller portindfatning samt frise og bånd.

	Ejendommen er en 2 1/2-etages, 5-fags, pudset og lys gulmalet bygning. Mansardtag med sortglaseret tegl, 2 kviste og karnistagrende. Yderfag udformet som risalitter; herimellem er på 2. etage en altan med fint, oprindeligt støbejernsgelænder. Muret og pudset gavlkvist med svungen kam og gesims over 3 midterfag. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og profileret hovedgesims, der gentages på gavlkvist. Gennemgående, pudset sålbænk ved vinduer i gavlkvist og pudsede, konsolbårne sålbænke ved øvrige vinduer. Pudset indfatning omkring altandør; herover ranke og medaljon med anker samt bryn over de flankerende vinduer. Gennemgående og pudset gesims mellem 1. og 2. etage i flugt med altanplade. Glatpudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer og altandør. Oprindelige, hvidmalede, småsprossede vinduer med pudset indfatning i gavlkvist og rundt, småsprosset vindue med pudset indfatning i gavltrekant. Nye helglasvinduer i kviste. Nyere, gråmalet, 2-fløjet, bræddebeklædt port med stort, sprosedelt overvindue. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.		Ejendommen er en 2 1/2-etages, 5-fags, pudset og lys gulmalet bygning. Mansardtag med sortglaseret tegl, 2 kviste og karnistagrende. Yderfag udformet som risalitter; herimellem er på 2. etage en altan med fint, oprindeligt støbejernsgelænder. Muret og pudset gavlkvist med svungen kam og gesims over 3 midterfag. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og profileret hovedgesims, der gentages på gavlkvist. Gennemgående, pudset sålbænk ved vinduer i gavlkvist og pudsede, konsolbårne sålbænke ved øvrige vinduer. Pudset indfatning omkring altandør; herover ranke og medaljon med anker samt bryn over de flankerende vinduer. Gennemgående og pudset gesims mellem 1. og 2. etage i flugt med altanplade. Glatpudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer og altandør. Oprindelige, hvidmalede, småsprossede vinduer med pudset indfatning i gavlkvist og rundt, småsprosset vindue med pudset indfatning i gavltrekant. Nye helglasvinduer i kviste. Nyere, gråmalet, 2-fløjet, bræddebeklædt port med stort, sprosedelt overvindue. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.

	Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II		Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-06-29T11:18:14Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:18
Linje 95:		Linje 95:


	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2026, 09:27
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Kystvejen 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 47. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]

	'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].		'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

	{{WaVE\|text=Kystvejen 47 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 47 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 21:		Linje 21:
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	Den 21. august 1905 kunne man i [[Aarhus Amtstidende]] læse, at der ville blive opført en ny stiftsprovstebolig i Aarhus.		Den 21. august 1905 kunne man i [[Aarhus Amtstidende]] læse, at der ville blive opført en ny stiftsprovstebolig i Aarhus.
	Kulturministeriet havde opkøbt matriklen på Kystvejen 47 af ~~tømmermester~~ Thomsen for et beløb på 26.000 kr. Her ville man igangsætte byggeprojektet. På grunden lå der indtil da en café, men den blev revet ned for at give plads til ”en stilfuld embedsbolig for stiftsprovsten”.		Kulturministeriet havde opkøbt matriklen på Kystvejen 47 af tømrermester Thomsen for et beløb på 26.000 kr. Her ville man igangsætte byggeprojektet. På grunden lå der indtil da en café, men den blev revet ned for at give plads til ''”en stilfuld embedsbolig for stiftsprovsten”''.

	Materialer fra den gamle café blev solgt i forbindelse med nedrivningen. I både februar og marts 1906 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at der var brugte sten, grubekedler og vinduer billigt til salg på byggepladsen på Kystvejen 47.		Materialer fra den gamle café blev solgt i forbindelse med nedrivningen. I både februar og marts 1906 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at der var brugte sten, grubekedler og vinduer billigt til salg på byggepladsen på Kystvejen 47.
Linje 32:		Linje 32:
	Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 95, mens den derefter og frem til slutningen af 1800-tallet var [[Mejlgade 76]]. I 1895 blev matrikel 908 delt, så området mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 76, mens området mod kysten blev Kystvejen 47.		Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 95, mens den derefter og frem til slutningen af 1800-tallet var [[Mejlgade 76]]. I 1895 blev matrikel 908 delt, så området mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 76, mens området mod kysten blev Kystvejen 47.

	Da matriklen blev delt i 1895, blev der opført en café på Kystvejen 47. Den fik tilnavnet ~~”Promenadecafeen”~~. Det gjorde den formodentlig, fordi Kystvejen på dette tidspunkt endnu ikke var blevet anlagt son vej, men derimod var en promenade. Det var den helt frem til 1914. Indehaveren af ~~cafeen~~ var bagermester [[Carl Reddersen]], der selv havde bolig på Mejlgade 76. Da Kystvejen blev anlagt begyndte Reddersen at lægge planer for byggeprojektet. Han lod derpå den nye café opføre på det stykke, der tidligere havde været baghave til hans ejendom på Mejlgade 76.		Da matriklen blev delt i 1895, blev der opført en café på Kystvejen 47. Den fik tilnavnet 'Promenadecafeen'. Det gjorde den formodentlig, fordi Kystvejen på dette tidspunkt endnu ikke var blevet anlagt son vej, men derimod var en promenade. Det var den helt frem til 1914. Indehaveren af caféen var bagermester [[Carl Reddersen]], der selv havde bolig på Mejlgade 76. Da Kystvejen blev anlagt, begyndte Reddersen at lægge planer for byggeprojektet. Han lod derpå den nye café opføre på det stykke, der tidligere havde været baghave til hans ejendom på Mejlgade 76.

	Den nye bygning fik adgang ud mod den nyanlagte Kystvejen. I ~~cafeen~~ solgte Reddersen kager og is til gæsterne, der kunne sidde på en udvendig balkon og kigge ud over [[Aarhusbugten]]. Udsigten var væsentlig for forretningen, og ved åbningen af ~~cafeen~~ i 1895 lokkede Reddersen med ”en ypperlig beliggenhed med nær udsigt over Bugten og den yndede promenade”.		Den nye bygning fik adgang ud mod den nyanlagte Kystvejen. I caféen solgte Reddersen kager og is til gæsterne, der kunne sidde på en udvendig balkon og kigge ud over [[Aarhusbugten]]. Udsigten var væsentlig for forretningen, og ved åbningen af caféen i 1895 lokkede Reddersen med ''”en ypperlig beliggenhed med nær udsigt over Bugten og den yndede promenade”''.

	Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev ~~cafeen~~ overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.		Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev caféen overtaget af den daværende vært i Handels- og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Kystvejen 47 har været tilknyttet Aarhus Domkirkes Sognekald hele 1900-~~talle~~. Der har derfor ikke været andre erhverv end menighedsforeningen og stifts-og domprovster, der har haft deres virke i ejendommen.		Kystvejen 47 har været tilknyttet Aarhus Domkirkes Sognekald hele 1900-tallet. Der har derfor ikke været andre erhverv end menighedsforeningen og stifts- og domprovster, der har haft deres virke i ejendommen.

	==== Bygningen og Aarhushistorien ====		==== Bygningen og Aarhushistorien ====
	Bygningen havde stor betydning for Aarhus Stift op gennem hele 1900-tallet. Meget af domkirkens virksomhed foregik i ejendommen, og det var blandt andet på Kystvejen 47, at byens unge gik til konfirmationsforberedelse.		Bygningen havde stor betydning for Aarhus Stift op gennem hele 1900-tallet. Meget af domkirkens virksomhed foregik i ejendommen, og det var blandt andet på Kystvejen 47, at byens unge gik til konfirmationsforberedelse.

	Den første stiftsprovst i ejendommen var [[Vincentz Charles Lindhardt]]. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].		Den første stiftsprovst i ejendommen var Vincentz Charles Lindhardt. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].

	=== Arkitektonisk beskrivelse ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
	Kystvejen 47 har klare historicistiske træk og en fin symmetrisk facade, der er opbygget omkring en gavlkvist. Bygningen er udsmykket med en sålbænk, vindues-, dør- eller portindfatning samt frise og bånd.		Kystvejen 47 har klare historicistiske træk og en fin symmetrisk facade, der er opbygget omkring en gavlkvist. Bygningen er udsmykket med en sålbænk, vindues-, dør- eller portindfatning samt frise og bånd.

	Ejendommen er en ~~2 1/2~~-~~etages~~, ~~5-fags~~, pudset og lys gulmalet bygning. Mansardtag med sortglaseret tegl, 2 kviste og karnistagrende. Yderfag udformet som risalitter; herimellem er på 2. etage en altan med fint, oprindeligt støbejernsgelænder. Muret og pudset gavlkvist med svungen kam og gesims over 3 midterfag. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og profileret hovedgesims, der gentages på gavlkvist. Gennemgående, pudset sålbænk ved vinduer i gavlkvist og pudsede, konsolbårne sålbænke ved øvrige vinduer. Pudset indfatning omkring altandør; herover ranke og medaljon med anker samt bryn over de flankerende vinduer. Gennemgående og pudset gesims mellem 1. og 2. etage i flugt med altanplade. Glatpudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Nye, hvidmalede, 2- og ~~3-fags~~ vinduer med overrammer og altandør. Oprindelige, hvidmalede, småsprossede vinduer med pudset indfatning i gavlkvist og rundt, småsprosset vindue med pudset indfatning i gavltrekant. Nye helglasvinduer i kviste. Nyere, gråmalet, ~~2-fløjet~~, bræddebeklædt port med stort, ~~sprosedelt~~ overvindue. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.		Ejendommen er en 2½-etagers, femfags, pudset og lys gulmalet bygning. Mansardtag med sortglaseret tegl, to kviste og karnistagrende. Yderfag udformet som risalitter; herimellem er på 2. etage en altan med fint, oprindeligt støbejernsgelænder. Muret og pudset gavlkvist med svungen kam og gesims over tre midterfag. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og profileret hovedgesims, der gentages på gavlkvist. Gennemgående, pudset sålbænk ved vinduer i gavlkvist og pudsede, konsolbårne sålbænke ved øvrige vinduer. Pudset indfatning omkring altandør; herover ranke og medaljon med anker samt bryn over de flankerende vinduer. Gennemgående og pudset gesims mellem 1. og 2. etage i flugt med altanplade. Glatpudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer og altandør. Oprindelige, hvidmalede, småsprossede vinduer med pudset indfatning i gavlkvist og rundt, småsprosset vindue med pudset indfatning i gavltrekant. Nye helglasvinduer i kviste. Nyere, gråmalet, tofløjet, bræddebeklædt port med stort, sprossedelt overvindue. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.

	Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II		Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II
Linje 83:		Linje 83:
	* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47
	* Aarhus Vejviser, 1876-1980		* Aarhus Vejviser, 1876-1980

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2024, 10:19
Linje 45:		Linje 45:

	Den første stiftsprovst i ejendommen var [[Vincentz Charles Lindhardt]]. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].		Den første stiftsprovst i ejendommen var [[Vincentz Charles Lindhardt]]. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].


	=== Arkitektonisk beskrivelse ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
Linje 78:		Linje 77:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
	*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi		* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
	*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 47, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1145589		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 47, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1145589
	*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde		* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47
	*Aarhus Vejviser, 1876-1980		* Aarhus Vejviser, 1876-1980
	* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.		* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
	* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 21. august 1905, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A576fa4fa-ab93-42f1-a6f8-c6e4505d26bb/query/kystvejen%2047		* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 21. august 1905, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A576fa4fa-ab93-42f1-a6f8-c6e4505d26bb/query/kystvejen%2047
Linje 92:		Linje 91:
	* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. februar 1906, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A72ec2e4c-e9f6-43c8-8ad6-2a03c84da0fc/query/kystvejen%2047		* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. februar 1906, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A72ec2e4c-e9f6-43c8-8ad6-2a03c84da0fc/query/kystvejen%2047
	* AarhusWiki, Vincentz Charles Lindhardt, https://aarhuswiki.dk/wiki/Vincentz_Charles_Lindhardt		* AarhusWiki, Vincentz Charles Lindhardt, https://aarhuswiki.dk/wiki/Vincentz_Charles_Lindhardt



	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]