Kystvejen 45 - Versionshistorie

Hemik med 23. feb. 2026, 07:45

2026-02-23T07:45:39Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2026, 09:45
Linje 174:		Linje 174:
	Kystvejen 45 blev opført som en mondæn ejendom, der var tiltænkt et velstående klientel. Flere af byens fremtrædende grosserere, handelsagenter, kaptajner og fabrikanter boede blandt andre på adressen.		Kystvejen 45 blev opført som en mondæn ejendom, der var tiltænkt et velstående klientel. Flere af byens fremtrædende grosserere, handelsagenter, kaptajner og fabrikanter boede blandt andre på adressen.

	Derudover boede toldinspektør [[~~Siegfried~~ Carl ~~Ulrich~~ Frederik Scharffenberg\|Siegfried Scharffenberg]] på Kystvejen 45 i 1898-1916. Scharffenberg var ansat ved toldvæsenet i Aarhus og blev senere ridder af Dannebrog. [[Karl Doris Massmann Greve Trampe (1842-1914)\|Karl Doris Massmann Greve Trampe]], der var toldkasserer i Aarhus, boede ligeledes i ejendommen på Kystvejen 45.		Derudover boede toldinspektør [[Siegfred Carl Ulrik Frederik Scharffenberg (1841-1919)\|Siegfried Scharffenberg]] på Kystvejen 45 i 1898-1916. Scharffenberg var ansat ved toldvæsenet i Aarhus og blev senere ridder af Dannebrog. [[Karl Doris Massmann Greve Trampe (1842-1914)\|Karl Doris Massmann Greve Trampe]], der var toldkasserer i Aarhus, boede ligeledes i ejendommen på Kystvejen 45.

	I 1957 fik arkitekt [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] tegnestue på ejendommens 1. sal. Petersen stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var blandt andet arkitekten bag [[Store Torv 3]], [[Gellerupparken]], [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]], [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].		I 1957 fik arkitekt [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] tegnestue på ejendommens 1. sal. Petersen stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var blandt andet arkitekten bag [[Store Torv 3]], [[Gellerupparken]], [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]], [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].
Linje 225:		Linje 225:
	*Aarhus Vejviser, 1876-1980		*Aarhus Vejviser, 1876-1980
	* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.		* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
	* ~~Jyllandsposten~~ (1871-1937), 21. oktober 1891, nye lejligheder, s. 3		* Jyllands-Posten (1871-1937), 21. oktober 1891, nye lejligheder, s. 3
	* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 15. august 1891, Paa Kystvejen 45, s. 4		* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 15. august 1891, Paa Kystvejen 45, s. 4
	* Jyllands-Posten (1871-1937), 15. november 1891, s. 3		* Jyllands-Posten (1871-1937), 15. november 1891, s. 3

Hemik med 23. feb. 2026, 07:34

2026-02-23T07:34:48Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:23Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 206:		Linje 206:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

2022-05-16T08:41:20Z

Text replacement - "Knud Blach Petersen" to "Knud Blach Petersen (1919-2008)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:41
Linje 177:		Linje 177:
	Derudover boede toldinspektør [[Siegfried Carl Ulrich Frederik Scharffenberg\|Siegfried Scharffenberg]] på Kystvejen 45 i 1898-1916. Scharffenberg var ansat ved toldvæsenet I Aarhus og blev senere Ridder af Dannebrog. [[Karl Doris Massmann Greve Trampe (1842-1914)\|Karl Doris Massmann Greve Trampe]], der var toldkasserer i Aarhus, boede ligeledes i ejendommen på Kystvejen 45.		Derudover boede toldinspektør [[Siegfried Carl Ulrich Frederik Scharffenberg\|Siegfried Scharffenberg]] på Kystvejen 45 i 1898-1916. Scharffenberg var ansat ved toldvæsenet I Aarhus og blev senere Ridder af Dannebrog. [[Karl Doris Massmann Greve Trampe (1842-1914)\|Karl Doris Massmann Greve Trampe]], der var toldkasserer i Aarhus, boede ligeledes i ejendommen på Kystvejen 45.

	I 1957 fik arkitekt [[Knud Blach Petersen]] tegnestue på ejendommens 1. sal. Petersen stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var blandt andet arkitekten bag [[Store Torv 3]], [[Gellerupparken]], [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]], [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].		I 1957 fik arkitekt [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] tegnestue på ejendommens 1. sal. Petersen stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var blandt andet arkitekten bag [[Store Torv 3]], [[Gellerupparken]], [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]], [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

Laura B. med 22. sep. 2021, 08:00

2021-09-22T08:00:06Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2021, 10:00
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~159359865298015~~,10.~~213748124290083~~		\|center=56.16088406, 10.21460665
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:20

2021-09-17T10:20:25Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:20
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


	'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.		'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:19

2021-09-17T10:19:57Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:19
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Laura B. med 16. sep. 2021, 10:10

2021-09-16T10:10:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2021, 12:10
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


	'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.		'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:26:49Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:26
Linje 191:		Linje 191:
	Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III. Uheldig ombygning af mansardetagen.		Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III. Uheldig ombygning af mansardetagen.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Kystvejen 45 på AarhusArkivet */

2021-06-29T11:45:16Z

Kystvejen 45 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:45
Linje 209:		Linje 209:
	== Kystvejen 45 på AarhusArkivet ==		== Kystvejen 45 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47699 Kystvejen 45]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47699 Kystvejen 45]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2021, 12:10
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 45.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


	'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.		'''Kystvejen 45''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester [[P. Frederiksen]]. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.