Kystvejen 41 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:57Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 443:		Linje 443:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Victor Brabrand" to "Victor Brabrand (1868-1945)"

2022-06-16T08:01:50Z

Text replacement - "Victor Brabrand" to "Victor Brabrand (1868-1945)"

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2022, 10:01
Linje 403:		Linje 403:
	Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront\|havnen]], der var porten til omverden.		Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront\|havnen]], der var porten til omverden.

	Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor\|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.		Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand (1868-1945)]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor\|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.

	Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.		Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Anton Herskind" to "Anton Herskind (1841-1915)"

2022-06-16T06:35:29Z

Text replacement - "Anton Herskind" to "Anton Herskind (1841-1915)"

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2022, 08:35
Linje 403:		Linje 403:
	Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront\|havnen]], der var porten til omverden.		Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront\|havnen]], der var porten til omverden.

	Købmand [[Anton Herskind]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor\|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.		Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor\|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.

	Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.		Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:50:25Z

Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:50
Linje 390:		Linje 390:

	=====Arkitekterne i ejendommen=====		=====Arkitekterne i ejendommen=====
	Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|Frimodt Clausen~~]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.		Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.

	Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.		Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Herbert Jensen" to "Herbert Jensen (1919-1967)"

2022-05-12T13:42:53Z

Text replacement - "Herbert Jensen" to "Herbert Jensen (1919-1967)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:42
Linje 392:		Linje 392:
	Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.		Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.

	Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.		Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.

	===== Militærpersoner i ejendommen =====		===== Militærpersoner i ejendommen =====

MiaGulvadJørgensen med 8. mar. 2022, 14:55

2022-03-08T14:55:23Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2022, 16:55
Linje 396:		Linje 396:
	===== Militærpersoner i ejendommen =====		===== Militærpersoner i ejendommen =====
	[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]		[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]
	Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.		Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann (1830-1920)\|Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.

	Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus.		Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:23

2021-09-17T10:23:18Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:23
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~159359865298015~~,10.~~213748124290083~~		\|center=56.16057399, 10.21440076
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:22

2021-09-17T10:22:56Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:22
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 41 og 43''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)\|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.		'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)\|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:26:17Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:26
Linje 428:		Linje 428:
	Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med 2 indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere 3-fags kvist i risalitkuppel. Oprindelige, 1, 2- og 3-fags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere 3 fløjet naturtræsport med ruder og 3-delt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.		Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med 2 indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere 3-fags kvist i risalitkuppel. Oprindelige, 1, 2- og 3-fags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere 3 fløjet naturtræsport med ruder og 3-delt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:32

2021-06-23T09:32:55Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, ~~2019~~]]		[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)\|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.		'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)\|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.