Kystvejen 37 - Versionshistorie

Hemik med 17. nov. 2025, 10:25

2025-11-17T10:25:08Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:51Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 157:		Linje 157:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen: /* Clemenstrykkeriet */

2022-07-18T07:35:27Z

Clemenstrykkeriet

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2022, 09:35
Linje 122:		Linje 122:
	==== Bygningen og Aarhushistorien ====		==== Bygningen og Aarhushistorien ====
	===== Clemenstrykkeriet =====		===== Clemenstrykkeriet =====
	Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)\|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)\|Anna Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], men flyttede i 1915 til Kystvejen 37.		[[Clemenstrykkeriet]] blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)\|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)\|Anna Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], men flyttede i 1915 til Kystvejen 37.

	I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)\|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen.		I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)\|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen.

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 08:59

2022-05-16T08:59:41Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:59
Linje 16:		Linje 16:
	'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.		'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.

	Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz~~\|M.B. Fritz~~]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.		Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.

	Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.		Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.

SBC: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-10-27T12:40:57Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 14:40
Linje 39:		Linje 39:
	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	[[Fil:Matrikelkort 1867-88.png\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.]]		[[Fil:Matrikelkort 1867-88.png\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.]]
	Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen, Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.		Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side af Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.

	På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse.		På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse.

	~~Overfor~~ matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.		Over for matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.

	Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront.		Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:28

2021-09-17T10:28:33Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:28
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:000141972.jpg\|350px\|thumb\|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000141972.jpg\|350px\|thumb\|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''~~Skovvejen 127~~''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 37''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.		'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:28

2021-09-17T10:28:10Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:28
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:000141972.jpg\|350px\|thumb\|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000141972.jpg\|350px\|thumb\|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 127''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.		'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:25:35Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:25
Linje 141:		Linje 141:
	Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.		Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 6. maj 2021, 07:02

2021-05-06T07:02:25Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2021, 09:02
Linje 142:		Linje 142:

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===
	Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

MiaGulvadJørgensen med 6. maj 2021, 06:58

2021-05-06T06:58:15Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2021, 08:58
Linje 141:		Linje 141:
	Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.		Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.

	=== Miljøbeskrivelse ===		===Miljøbeskrivelse===
	~~Planerne om [[Kystvejen]] startede~~ i ~~1867~~, ~~hvor det besluttedes at opfylde stranden bag [[Mejlgade\|Mejlgades]] haver, der vendte direkte ud til [[Aarhusbugten]]~~, ~~fra [[Skolebakken]]~~ til ~~[[Byporte\|Mejlgades port]]. Her skulle anlægges en 18 alen bred gade,~~ samt ~~en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet~~.		Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	~~Anlæggelsen foretoges i starten~~ af ~~1870’erne og udførelsen blev varetaget af oberst~~ [[~~Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas~~]]. ~~Kystvejen kom med sin placering således til~~ at ~~minde meget om~~ [[~~Havnegade~~]]~~, der tidligere var blevet anlagt langs~~ [[~~Skolegade\|Skolegades~~]] ~~baghaver~~.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Den ~~første bygning~~, der ~~opførtes langs~~ den nye ~~promenade~~, ~~stod færdig i efteråret 1871~~ og ~~fik~~ [[~~Kystvejen 31\|nr. 31~~]]. ~~Denne bygning~~ er ~~nu nedrevet~~ og lå, ~~hvor~~ [[~~Nørreport~~]] i ~~dag ligger~~. ~~Efterfølgende byggedes store~~, ~~fine ejendommen langs~~ den ~~nye gade, men rækken af nye bygninger fortsatte længe med at blive brudt af nogle af Mejlgades haver, der fik lov at blive liggende~~.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

			Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

			Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

			''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==