Kystvejen 29 - Versionshistorie

Hemik med 2. sep. 2025, 10:53

2025-09-02T10:53:20Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:07Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 91:		Linje 91:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	==Se også==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 09:28

2022-05-16T09:28:47Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:28
Linje 68:		Linje 68:
	Arkitektonisk blev bygningen fremhævet - og diskuteret - blandt arkitekter som et eksempel på dansk tilpasset postmodernisme.		Arkitektonisk blev bygningen fremhævet - og diskuteret - blandt arkitekter som et eksempel på dansk tilpasset postmodernisme.

	[[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen\|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorejendom til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag.		[[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen (1909-1982)\|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorejendom til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag.

	Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål.		Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål.

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 09:28

2022-05-16T09:28:15Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:28
Linje 20:		Linje 20:
	===Kulturhistorisk beskrivelse===		===Kulturhistorisk beskrivelse===
	====Baggrundshistorie====		====Baggrundshistorie====
	Den 22. maj 1985 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af [[Kystvejen]] og [[Nørreport]], hvor [[Niels Andersen (1909-1982)\|Niels Andersens]] firma [[Niels Andersen\|Automobilhuset A/S]] hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af [[H.K. Nielsen & Co. A/S]] for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.		Den 22. maj 1985 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af [[Kystvejen]] og [[Nørreport]], hvor [[Niels Andersen (1909-1982)\|Niels Andersens]] firma [[Niels Andersen (1909-1982)\|Automobilhuset A/S]] hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af [[H.K. Nielsen & Co. A/S]] for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.

	Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om [[Jydsk Murer-og Entrepenørforretning]] (JME BYG A/S) og deres datterselskab [[JTS BYG A/S]]. På grunden skulle der nu opføres en fireetagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for [[Sydbank A/S]] efter deres fusion med [[Århus Bank]] i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.		Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om [[Jydsk Murer-og Entrepenørforretning]] (JME BYG A/S) og deres datterselskab [[JTS BYG A/S]]. På grunden skulle der nu opføres en fireetagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for [[Sydbank A/S]] efter deres fusion med [[Århus Bank]] i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 09:27

2022-05-16T09:27:54Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:27
Linje 20:		Linje 20:
	===Kulturhistorisk beskrivelse===		===Kulturhistorisk beskrivelse===
	====Baggrundshistorie====		====Baggrundshistorie====
	Den 22. maj 1985 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af [[Kystvejen]] og [[Nørreport]], hvor [[Niels Andersen\|Niels Andersens]] firma [[Niels Andersen\|Automobilhuset A/S]] hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af [[H.K. Nielsen & Co. A/S]] for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.		Den 22. maj 1985 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af [[Kystvejen]] og [[Nørreport]], hvor [[Niels Andersen (1909-1982)\|Niels Andersens]] firma [[Niels Andersen\|Automobilhuset A/S]] hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af [[H.K. Nielsen & Co. A/S]] for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.

	Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om [[Jydsk Murer-og Entrepenørforretning]] (JME BYG A/S) og deres datterselskab [[JTS BYG A/S]]. På grunden skulle der nu opføres en fireetagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for [[Sydbank A/S]] efter deres fusion med [[Århus Bank]] i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.		Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om [[Jydsk Murer-og Entrepenørforretning]] (JME BYG A/S) og deres datterselskab [[JTS BYG A/S]]. På grunden skulle der nu opføres en fireetagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for [[Sydbank A/S]] efter deres fusion med [[Århus Bank]] i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Niels Andersen" to "Niels Andersen (1909-1982)"

2022-05-16T09:26:25Z

Text replacement - "Niels Andersen" to "Niels Andersen (1909-1982)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:26
Linje 45:		Linje 45:
	J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog ejendommen. Herefter fandtes flere fabrikker og virksomheder på adressen. F.eks. [[N. Chr. Østergaard og Søns Købmandsforretning]], [[Københavns Spritfabrik A/S]], [[S. Sorts Bogtrykkeri]], [[Aarhus Revlingfabrik]], [[Dansk-Amerikansk Vulkaniseringsanstalt]] og [[S.L. Langhoffs efterfølger]] (vin en gros).		J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog ejendommen. Herefter fandtes flere fabrikker og virksomheder på adressen. F.eks. [[N. Chr. Østergaard og Søns Købmandsforretning]], [[Københavns Spritfabrik A/S]], [[S. Sorts Bogtrykkeri]], [[Aarhus Revlingfabrik]], [[Dansk-Amerikansk Vulkaniseringsanstalt]] og [[S.L. Langhoffs efterfølger]] (vin en gros).

	Fra 1936 startede en lang periode, hvor adressen husede Automobilforhandlere. [[Aarhus Auto Hug]] havde i 1936 deres forretning i en nyopført bygning på Kystvejen 29. Den nye bygning strakte sig stadig på hele stykket mellem Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. I Aarhus Vejviser fandtes virksomheden derfor under alle adresserne. På adressen lå der både en bilforretning, et mekanikerværksted og en benzintank ([[Nafta]]). Fra 1947 overtog automobilhandler [[Niels Andersen]] bilforretningen og blev den sidste bilforhandler inden oprettelsen af den moderne kontorbygning i 1990. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’ på Kystvejen var en af landets største. Nafta-tankstationen blev senere til en Esso-benzintank.		Fra 1936 startede en lang periode, hvor adressen husede Automobilforhandlere. [[Aarhus Auto Hug]] havde i 1936 deres forretning i en nyopført bygning på Kystvejen 29. Den nye bygning strakte sig stadig på hele stykket mellem Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. I Aarhus Vejviser fandtes virksomheden derfor under alle adresserne. På adressen lå der både en bilforretning, et mekanikerværksted og en benzintank ([[Nafta]]). Fra 1947 overtog automobilhandler [[Niels Andersen (1909-1982)]] bilforretningen og blev den sidste bilforhandler inden oprettelsen af den moderne kontorbygning i 1990. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’ på Kystvejen var en af landets største. Nafta-tankstationen blev senere til en Esso-benzintank.

	====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Jørgen Schydtz Lottrup" to "Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)"

2022-05-16T06:39:08Z

Text replacement - "Jørgen Schydtz Lottrup" to "Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 08:39
Linje 37:		Linje 37:
	Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54\|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54.		Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54\|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54.

	I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand [[Hans Gjeding]], der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også førte sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn [[Jørgen Schydtz Lottrup]] købmandsgården.		I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand [[Hans Gjeding]], der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også førte sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]] købmandsgården.

	[[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandel og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 28\|28]], og virksomhedens navn blev ændret til [[J.S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]].		[[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandel og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 28\|28]], og virksomhedens navn blev ændret til [[J.S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]].

	Den tidligere bebyggelse på matriklen (883) strakte sig over de adresser, der i dag udgør Kystvejen 29, [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54\|54]]. Spritfabrikken lå i nummer 52, firmaets pakhus lå i nummer 54, og Kystvejen 29 var som adresse ikke oprettet endnu. Fabriksbygningerne strakte sig dog helt ned til kyststrækningen og dækkede det område, der senere skulle blive kaldt Kystvejen 29.		Den tidligere bebyggelse på matriklen (883) strakte sig over de adresser, der i dag udgør Kystvejen 29, [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54\|54]]. Spritfabrikken lå i nummer 52, firmaets pakhus lå i nummer 54, og Kystvejen 29 var som adresse ikke oprettet endnu. Fabriksbygningerne strakte sig dog helt ned til kyststrækningen og dækkede det område, der senere skulle blive kaldt Kystvejen 29.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:30

2021-09-17T10:30:58Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:30
Linje 12:		Linje 12:
	Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet.		Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet.

	[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 29.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 29.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 29''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 29 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 29 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:25:06Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:25
Linje 76:		Linje 76:
	Indgangspartiet er hævet og findes i bygningens stueetage på hjørnet mod [[Bestseller\|Bestsellers]] kontorkompleks på [[Inge Lehmanns Gade 2]]. Over indgangen findes et trekantet tårn med store glasvinduer. Indkørslen til gården findes mod Kystvejen. Bygningens ydervæg er mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og tagdækningen er tegl.		Indgangspartiet er hævet og findes i bygningens stueetage på hjørnet mod [[Bestseller\|Bestsellers]] kontorkompleks på [[Inge Lehmanns Gade 2]]. Over indgangen findes et trekantet tårn med store glasvinduer. Indkørslen til gården findes mod Kystvejen. Bygningens ydervæg er mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og tagdækningen er tegl.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	==Se også==		==Se også==

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:36

2021-06-23T09:36:03Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:36
Linje 12:		Linje 12:
	Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet.		Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet.

	[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 29.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 29. Foto: Ib Nicolajsen]]		[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 29.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	{{WaVE\|text=Kystvejen 29 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 29 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}