Kystvejen 25 - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2024, 08:34

2024-04-11T08:34:43Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2024, 10:34
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 25.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 25. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 25.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 25. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
			[[Fil:Sylvest nks 04117 12741x12799 Kystvejen 25 .jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 25 set fra luften. Ca. 1946-1955.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2024, 08:14

2024-04-11T08:14:30Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2024, 10:14
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].

	Den nuværende ejendom blev formentlig tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]], der også havde kontor i ejendommen. Den rigt-detaljerede bygning blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901, og bygningen fremstod da, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.		Den nuværende ejendom blev formentlig tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]], der også havde kontor i ejendommen. Den rigt-detaljerede bygning blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901, og bygningen fremstod da, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2024, 08:14

2024-04-11T08:14:17Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2024, 10:14
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].

	Den nuværende ejendom blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]] og blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901~~. Bygningen~~ fremstod, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.		Den nuværende ejendom blev formentlig tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]], der også havde kontor i ejendommen. Den rigt-detaljerede bygning blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901, og bygningen fremstod da, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
Linje 22:		Linje 22:

	=== Kulturhistorisk beskrivelse ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
	====Baggrundshistorie====
			==== Baggrundshistorie ====
	Matriklen, hvor Kystvejen 25 findes i dag, blev i starten af 1900-tallet opdelt i matrikelnumrene 881a og 881b. Mejlgade 48 havde hidtil dækket hele 881, men en del af matriklen (881b) blev nu frilagt til bebyggelse, mens 881a forblev Mejlgade 48.		Matriklen, hvor Kystvejen 25 findes i dag, blev i starten af 1900-tallet opdelt i matrikelnumrene 881a og 881b. Mejlgade 48 havde hidtil dækket hele 881, men en del af matriklen (881b) blev nu frilagt til bebyggelse, mens 881a forblev Mejlgade 48.

Linje 29:		Linje 30:
	Klientellet på Kystvejen 25 var langt op i 1900-tallet en del af det velstillede borgerskab, og ejendommen husede alt fra direktører, sagførere, skræddermestre, ingeniører, kaptajner, grosserer, læger, politikere, en banebestyrer, en generalmajor, en postinspektør og en baron. Frem til 1980’erne forblev Kystvejen 25 en mondæn ejendom, men i 1980 flyttede Kirkens Korshær deres varmestue til adresse, hvilket blev efterfulgt af adskillige tvangsauktioner af lejligheder op gennem 1980’erne.		Klientellet på Kystvejen 25 var langt op i 1900-tallet en del af det velstillede borgerskab, og ejendommen husede alt fra direktører, sagførere, skræddermestre, ingeniører, kaptajner, grosserer, læger, politikere, en banebestyrer, en generalmajor, en postinspektør og en baron. Frem til 1980’erne forblev Kystvejen 25 en mondæn ejendom, men i 1980 flyttede Kirkens Korshær deres varmestue til adresse, hvilket blev efterfulgt af adskillige tvangsauktioner af lejligheder op gennem 1980’erne.

	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 881 før opdelingen mellem a og b. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]		[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 881 før opdelingen mellem a og b. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]

Linje 40:		Linje 41:
	Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.		Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.

	====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Kystvejen 25 blev i 1901 oprettet som beboelsesejendom, og det var derfor hovedsageligt lejligheder til beboelse, der var i ejendommen.		Kystvejen 25 blev i 1901 oprettet som beboelsesejendom, og det var derfor hovedsageligt lejligheder til beboelse, der var i ejendommen.
	Bygningens kælder lagde lokaler til forskellig butikshandel, hvorunder J. O. Gays cigarhandel, C. Petersens herreekvipering og E. Secher Schmidts Parfumeri og Frisør kan nævnes. I etagerne over kælderen fandtes, udover privatboliger, ofte også private kontorer.		Bygningens kælder lagde lokaler til forskellig butikshandel, hvorunder J. O. Gays cigarhandel, C. Petersens herreekvipering og E. Secher Schmidts Parfumeri og Frisør kan nævnes. I etagerne over kælderen fandtes, udover privatboliger, ofte også private kontorer.
Linje 95:		Linje 96:
	[[Fil:Udgravning ved kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udgravning til udvidelse af jernbanestrækningen langs Kystvejen. Kystvejen 25 ses yderst til venstre. Bygningens karnapper, blottede røde mursten og hvide cementudsmykning er blandt andet ejendommens særlige kendetegn. Fotograf: Ib Hansen, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Udgravning ved kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udgravning til udvidelse af jernbanestrækningen langs Kystvejen. Kystvejen 25 ses yderst til venstre. Bygningens karnapper, blottede røde mursten og hvide cementudsmykning er blandt andet ejendommens særlige kendetegn. Fotograf: Ib Hansen, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]

	====Bygningen og Aarhushistorien====		==== Bygningen og Aarhushistorien ====
	Kystvejen 25 var ved sin opførelse i begyndelsen af 1900-tallet en mondæn ejendom med store og moderne lejligheder. Af annoncer fra Aarhus Stiftstidende og [[Demokraten]] fremgår det, at boligerne bestod af 6 og 8 værelser med glimrende udsigt, centralvarme, elektrisk belysning og andre moderne bekvemmeligheder. Flere fremtrædende aarhusborgere havde deres færden i og omkring bygningen, og matriklen var et samlingspunkt for byens velbemidlede.		Kystvejen 25 var ved sin opførelse i begyndelsen af 1900-tallet en mondæn ejendom med store og moderne lejligheder. Af annoncer fra Aarhus Stiftstidende og [[Demokraten]] fremgår det, at boligerne bestod af 6 og 8 værelser med glimrende udsigt, centralvarme, elektrisk belysning og andre moderne bekvemmeligheder. Flere fremtrædende aarhusborgere havde deres færden i og omkring bygningen, og matriklen var et samlingspunkt for byens velbemidlede.

Linje 104:		Linje 105:
	I slutningen af 1940’erne flyttede baron [[Ferdinand Vilhelm Georg Zytphen-Adeler]] (1881-1953) ind på ejendommens 1. sal med sin hustru Ebba Zytphen-Adeler. Zytphen-Adeler var en del af den adelsslægt af lensbaroner, der hørte til på Dragsholm slot. Han var barnebarn af lensbaron og ejer af Dragsholm [[Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler]] (1810-1878), og hans onkel var Frederik Zytphen-Adeler (1840-1908), der var lensbaron, kammerherre og Ridder af Dannebrog. Det var dog kun titlen, der fulgte med baron F.V.G Zytphen-Adeler, der, da han flyttede ind på Kystvejen 25, var pensioneret bankbogholder. Zytphen-Adeler var uddannet cand.phil. og levede et normalt borgerligt liv som følge af lensafløsningen i 1919 og adlens-og herregårdenes afvikling i første halvdel af 1900-tallet.		I slutningen af 1940’erne flyttede baron [[Ferdinand Vilhelm Georg Zytphen-Adeler]] (1881-1953) ind på ejendommens 1. sal med sin hustru Ebba Zytphen-Adeler. Zytphen-Adeler var en del af den adelsslægt af lensbaroner, der hørte til på Dragsholm slot. Han var barnebarn af lensbaron og ejer af Dragsholm [[Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler]] (1810-1878), og hans onkel var Frederik Zytphen-Adeler (1840-1908), der var lensbaron, kammerherre og Ridder af Dannebrog. Det var dog kun titlen, der fulgte med baron F.V.G Zytphen-Adeler, der, da han flyttede ind på Kystvejen 25, var pensioneret bankbogholder. Zytphen-Adeler var uddannet cand.phil. og levede et normalt borgerligt liv som følge af lensafløsningen i 1919 og adlens-og herregårdenes afvikling i første halvdel af 1900-tallet.

	===Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
	~~Arkitekten~~ bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet.		Den formodede arkitekt bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet.

	Facaden mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner over opførelsesåret, en frise, bånd, detaljer i natursten og cement-og metaldekorationer. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1901, og kun indsættelsen af moderne tagvinduer, karnapvindueformater samt opsættelsen af altaner på tagetagen afviger fra bygningens oprindelige udseende.		Facaden mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner over opførelsesåret, en frise, bånd, detaljer i natursten og cement-og metaldekorationer. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1901, og kun indsættelsen af moderne tagvinduer, karnapvindueformater samt opsættelsen af altaner på tagetagen afviger fra bygningens oprindelige udseende.
Linje 132:		Linje 133:
	{{WaVE\|text=Kystvejen 25 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 25 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
	* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi		* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:54Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 123:		Linje 123:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 14:25

2023-01-03T14:25:07Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 16:25
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].

	Den nuværende ejendom blev tegnet af [[Thorkel Møller\|Thorkel Luplau Møller]] og blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901. Bygningen fremstod, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.		Den nuværende ejendom blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]] og blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901. Bygningen fremstod, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Skjold Andreas Arendt: /* Virksomheder, foreninger og andre formål */

2022-10-25T07:57:46Z

Virksomheder, foreninger og andre formål

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2022, 09:57
Linje 79:		Linje 79:
	\|-		\|-
	\|1920-1929\|\|Cigar-og vinhandel, S. A. Sørensen. Cigar-og vinhandel, Chr. Skiffard. Cigarhandel, S. Bjørnskov. Cigarhandel, F. T. Jørgensen . Cigarhandel, K. Armann. Cigarhandel, C. Holm\|\|Kælderen, stuen og 1. sal		\|1920-1929\|\|Cigar-og vinhandel, S. A. Sørensen. Cigar-og vinhandel, Chr. Skiffard. Cigarhandel, S. Bjørnskov. Cigarhandel, F. T. Jørgensen . Cigarhandel, K. Armann. Cigarhandel, C. Holm\|\|Kælderen, stuen og 1. sal
			\|-
			\|1922\|\|Pensionat\|\|Kælderen t.v.
	\|-		\|-
	\|1923-1929\|\|Overpostinspektør L. Broge og Overpostinspektør J. Andersen\|\|Kontor, 3. sal. Ejendommen blev ejet af O. Drewes, København.		\|1923-1929\|\|Overpostinspektør L. Broge og Overpostinspektør J. Andersen\|\|Kontor, 3. sal. Ejendommen blev ejet af O. Drewes, København.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)"

2022-05-11T06:48:05Z

Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:48
Linje 34:		Linje 34:
	Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 881b, der senere skulle blive til Kystvejen 25. Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems indførelse i 1869]] var adressen Mejlgade 73, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1901 var Mejlgade 48.		Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 881b, der senere skulle blive til Kystvejen 25. Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems indførelse i 1869]] var adressen Mejlgade 73, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1901 var Mejlgade 48.

	Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand [[Jørgen Jensen Bernts]]. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker [[Adolph Frederik Elmquist]] gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge.		Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand [[Jørgen Jensen Bernts]]. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge.

	[[Adolph Frederik Elmquist]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.		[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.

	Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.		Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.

JanneMarieBarslev: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-10-13T08:27:10Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2021, 10:27
Linje 38:		Linje 38:
	[[Adolph Frederik Elmquist]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.		[[Adolph Frederik Elmquist]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.

	Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.		Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.

	====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====

Laura B. med 30. sep. 2021, 07:23

2021-09-30T07:23:19Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 09:23
Linje 14:		Linje 14:
	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].

	Den nuværende ejendom blev tegnet af [[Thorkel Møller\|Thorkel Luplau Møller]] og blev opført for Tømmermester [[S. Nielsen]] i 1901. Bygningen fremstod, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.		Den nuværende ejendom blev tegnet af [[Thorkel Møller\|Thorkel Luplau Møller]] og blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)\|Søren Nielsen]] i 1901. Bygningen fremstod, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:31

2021-09-17T10:31:52Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:31
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


	'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].		'''Kystvejen 25''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og det nuværende [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 48]].