Kystvejen 23 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:23Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 106:		Linje 106:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].

Laura B. med 30. aug. 2021, 11:45

2021-08-30T11:45:17Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:45
Linje 19:		Linje 19:

	{{WaVE\|text=Kystvejen 23 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Kystvejen 23 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Kystvejen 23''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	===Kulturhistorisk beskrivelse===		===Kulturhistorisk beskrivelse===

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:23:45Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:23
Linje 91:		Linje 91:
	Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker.		Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:36

2021-06-23T09:36:29Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:36
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen]]		[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.		[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.

Laura B.: /* Miljøbeskrivelse */

2021-05-06T07:00:18Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2021, 09:00
Linje 92:		Linje 92:

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===
	Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

URIllum: Kategori.

2021-04-29T11:19:28Z

Kategori.

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2021, 13:19
Linje 146:		Linje 146:
	* AarhusWiki, J. Chr. Møllers Trikotagefabrik, https://aarhuswiki.dk/wiki/J._Chr._M%C3%B8llers_Trikotagefabrik		* AarhusWiki, J. Chr. Møllers Trikotagefabrik, https://aarhuswiki.dk/wiki/J._Chr._M%C3%B8llers_Trikotagefabrik
	* AarhusWiki, Arbejdernes Byggeforening, https://aarhuswiki.dk/wiki/Arbejdernes_Byggeforening		* AarhusWiki, Arbejdernes Byggeforening, https://aarhuswiki.dk/wiki/Arbejdernes_Byggeforening
	* Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1900, s. 3, ~~”Ingen titel”~~		* Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1900, s. 3, "Ingen titel"
	* Demokraten (Århus), 12. september 1900, s. 1, ~~”Kystpalæet”~~		* Demokraten (Århus), 12. september 1900, s. 1, "Kystpalæet"
	* Land og Folk (1945-1990), 8. november 1946, s. 13 ~~”Novemberfest~~ i ~~Aarhushallen”~~		* Land og Folk (1945-1990), 8. november 1946, s. 13 "Novemberfest i Aarhushallen"

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 27. apr. 2021, 08:04

2021-04-27T08:04:18Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2021, 10:04
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen]]

	[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.		[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.

Laura B. med 22. apr. 2021, 07:07

2021-04-22T07:07:29Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2021, 09:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning på Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.		[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg\|350px\|thumb\|right\|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.
	Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1899.]]		Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1899.]]
	'''Kystvejen 23''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 46]]. [[Mejlgade]] er en af de ældste handelsgader i Aarhus.		'''Kystvejen 23''' har facade mod [[Aarhus Havn\|havnen]] og [[Navitas]]. Før [[Kystvejen\|Kystvejens]] anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er [[Mejlgade 46]]. [[Mejlgade]] er en af de ældste handelsgader i Aarhus.

Laura B. med 21. apr. 2021, 18:18

2021-04-21T18:18:42Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2021, 20:18
Linje 30:		Linje 30:
	Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade\|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, idet det burde være ”de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne.		Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade\|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, idet det burde være ”de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne.

	Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.		Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. [[Den historiske havnefront\|Kyststrækningen]] blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.

	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		====Tidligere bebyggelse på matriklen====
	[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 880 før opdelingen mellem A og B. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]		[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 880 før opdelingen mellem A og B. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]
	Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var [[Mejlgade 46]].		Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før [[Bygningsnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var [[Mejlgade 46]].

	Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen. I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til købmand [[C. C. Winther]].		Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen. I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til købmand [[C. C. Winther]].
Linje 132:		Linje 132:
	* Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Kystvej, 1905		* Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Kystvej, 1905
	* Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller (1801 - 1847)		* Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller (1801 - 1847)
	* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Sejrs Sedler, N. Chr. Kaas, 07.12.1842, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
	* Sejrs Sedler, Maren Wissing Schmidt, 1830, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000086296		* Sejrs Sedler, Maren Wissing Schmidt, 1830, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000086296
	* Sejrs Sedler, Kaas, 1842, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047432
	* Sejrs Sedler, P. Nørgaard, 05.06.1837, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071786		* Sejrs Sedler, P. Nørgaard, 05.06.1837, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071786
	* Sejrs Sedler, Enke Maren Schmidt sælger gården, 1830, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000086296.		* Sejrs Sedler, Enke Maren Schmidt sælger gården, 1830, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000086296.
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 01.10.1838, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056469		* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 01.10.1838, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056469
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 05.01.1844, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056471
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 04.04.1846, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056473
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 23.12.1850, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056475
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 13.12.1853, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056477 , https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056477
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 23.07.1856, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056480
	* Sejrs Sedler, A. C. J. Leth, 01.10.1885, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056503
	* Sejrs Sedler, C. C. Winther, 1894, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004014		* Sejrs Sedler, C. C. Winther, 1894, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004014
	* Sejrs Sedler, C. C. Winther, 09.11.1906, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000104261		* Sejrs Sedler, C. C. Winther, 09.11.1906, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000104261

Laura B.: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-04-21T17:59:34Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2021, 19:59
Linje 34:		Linje 34:
	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		====Tidligere bebyggelse på matriklen====
	[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 880 før opdelingen mellem A og B. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]		[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 880 før opdelingen mellem A og B. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]
	Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var Mejlgade 46.		Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var [[Mejlgade 46]].

	Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen. I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til købmand [[C. C. Winther]].		Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen. I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til købmand [[C. C. Winther]].