Kvottrup - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 11:46

2022-09-26T11:46:13Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 13:46
Linje 11:		Linje 11:
	Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup.		Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup.

	== Landsbyens ~~bebyggelsesstruktur~~ ==		== Landsbyens historie ==

	Kvottrup ~~ligger~~ i ~~et småbakket terræn~~, ~~og de velbevarede gårdanlæg~~, der ~~afgrænser landsbyen~~, ~~danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse~~ og ~~landskab. Det opleves særligt i den sydlige del~~, ~~hvor fire gårde danner~~ en ~~klar afgrænsning~~ på ~~den lille landsby~~. ~~Landsbyen er~~ en ~~uregelmæssig vejforteby~~. ~~Den ældre gård-~~ og ~~husbebyggelse~~, er ~~domineret af tre tvillinggårde~~, der ~~ligger omkring en fortelignende gadeudvidelse~~.		[[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

			Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, [[Kvottrupvej 83]], den anden [[Kvottrupgård]], [[Brushøjvej 20]], der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.

	~~Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord~~, ~~syd~~ og ~~vest er landsbyen afgrænset~~ af de gamle ~~gårde og mod øst af ældre gadehuse~~. ~~Den gamle vejforte er~~ i ~~dag delvist bebygget med bl~~.~~a. det gamle mejeri og en kampestensbygning~~, ~~der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den~~ gamle ~~bydam er bevaret~~ i ~~den nordlige del~~. ~~Tvillinggårdene~~ i ~~den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde~~ er ~~i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter~~.		I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.

			== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

	~~Foruden landsbyens rumlige og strukturelle kvaliteter~~ og de smukke overgange ~~mellem~~ bebyggelse og landskab ~~er Kvottrup bemærkelses-værdig på grund af~~ den ~~velbevarede tvillinggård~~, ~~der er et af landets bedste eksempler~~ på ~~denne gårdtype~~.		Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby.

	~~[[Fil:DSC 8365--~~Kvottrup.~~jpg\|350px\|thumb\|right\|Landejendommen~~, ~~på Kvottrupvej i Kvottrup~~, ~~er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen~~, ~~2018~~.]]		Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævnes som Quortrup. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse, der var domineret af tre tvillinggårde, lå omkring en fortelignede gadeudvidelse.

	~~Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]]~~ af ~~3 tvillinggårde med 6 ejendomme~~. Den ~~ene halvpart af den tredje~~ er ~~Lethsminde, [[Kvottrupvej 83]], den anden [[Kvottrupgård]], [[Brushøjvej 20]], der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside~~. ~~Imellem gårdene,~~ og ~~navnlig ved bygadens østside, lå~~ en ~~lille halv snes "huse"~~, ~~for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor~~ der ~~i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de~~ gamle ~~bygninger~~ er bevaret. ~~Med~~ en ~~enkelt undtagelse var alle jordløse~~. ~~Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra~~ er ~~pletten, der nu delvis er beplantet,~~ den ~~sidste rest~~ af ~~fortepladsen~~.		Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter.

	~~I løbet af 1900~~-~~tallet deltes et par~~ af ~~gårdene, og~~ den ~~ene af parterne flyttede ud~~, og der ~~udparcelleredes~~ et ~~par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen~~ af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.		Foruden landsbyens rumlige og strukturelle kvaliteter og de smukke overgange mellem bebyggelse og landskab er Kvottrup bemærkelses-værdig på grund af den velbevarede tvillinggård, der er et af landets bedste eksempler på denne gårdtype.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
Linje 76:		Linje 82:
	* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/
	* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.		* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Phillip Stadsarkivet med 15. sep. 2022, 12:33

2022-09-15T12:33:13Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 14:33
Linje 9:		Linje 9:
	'''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune\|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune.		'''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune\|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune.

	Kvottrup ~~ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del~~, hvor ~~fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby~~.		Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup.

	== Landsbyens ~~historie~~ ==		== Landsbyens bebyggelsesstruktur ==

	Kvottrup ~~kendes tilbage til 1573~~, hvor ~~byen benævntes som Quortrup~~. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby~~, og den~~ ældre gård- og husbebyggelse, ~~der var~~ domineret af tre tvillinggårde, lå omkring en ~~fortelignede~~ gadeudvidelse.		Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse, er domineret af tre tvillinggårde, der ligger omkring en fortelignende gadeudvidelse.

	Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter.		Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter.

Phillip Stadsarkivet med 15. sep. 2022, 12:29

2022-09-15T12:29:44Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 14:29
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			'''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune\|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune.

			Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby.

			== Landsbyens historie ==

			Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse, der var domineret af tre tvillinggårde, lå omkring en fortelignede gadeudvidelse.

	~~'''Kvottrup'''~~ er en ~~landsby~~, der ~~hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]~~. ~~I perioden 1842-1844 hørte~~ byen ~~til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune\|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og~~ i ~~1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup Sognekommune]]~~. ~~Herefter kom den under Aarhus Kommune~~.		Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter.

	~~== Historie ==~~		Foruden landsbyens rumlige og strukturelle kvaliteter og de smukke overgange mellem bebyggelse og landskab er Kvottrup bemærkelses-værdig på grund af den velbevarede tvillinggård, der er et af landets bedste eksempler på denne gårdtype.
	~~Kan føres tilbage til 1573~~, ~~hvor byen blev benævnt ''Quortrup~~.''

	[[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.		Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, [[Kvottrupvej 83]], den anden [[Kvottrupgård]], [[Brushøjvej 20]], der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.

	I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.		I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.
Linje 63:		Linje 69:

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
			* http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/
	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler		* https://digdag.dk/

	http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/

	https://digdag.dk/

	* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/
			* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 11:09

2021-10-28T11:09:41Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune.
@@ Linje 49: / Linje 58: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteratur og kilder: ==

Laura B. med 26. okt. 2021, 09:22

2021-10-26T09:22:01Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 11:22
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ under [[Aarhus Kommune]], ~~hører~~ under ~~Fårup Sogn~~.		'''Kvottrup''' er en landsby, der hører under [[Aarhus Kommune]] og [[Fårup Sogn]]. I perioden 1842-1844 hørte byen til [[Lading-Sabro-Fårup Kommune\|Lading-Sabro-Fårup Sognekommune]], og i 1844-1970 til [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup Sognekommune]]. Herefter kom den under Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 58:		Linje 58:

	http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/		http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/

			https://digdag.dk/

	* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/		* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-10T12:30:45Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:30
Linje 43:		Linje 43:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\|		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\|
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Kvottrup er en af kommunens mest bemærkelsesværdige byer for så vidt angår det fysiske miljø. Den har i usædvanlig grad bevaret træk fra ældre tid. Indkørslen mod den fra sydøst, hvor den præsenterer sig med 4 bindingsværks stuehuse på rad er i landsbyhenseende et af de visuelle højdepunkter i kommunen. Tvillinggårdene er unikke; de sikrer alene Kvottrup en fornem plads på miljørangstigen, men også flere af helhedsfaktorerne har ~~miljø- positive~~ værdier, det gælder især vejsystemet og bevoksningen.		\| Særkende for landsbyen \|\| Kvottrup er en af kommunens mest bemærkelsesværdige byer for så vidt angår det fysiske miljø. Den har i usædvanlig grad bevaret træk fra ældre tid. Indkørslen mod den fra sydøst, hvor den præsenterer sig med 4 bindingsværks stuehuse på rad er i landsbyhenseende et af de visuelle højdepunkter i kommunen. Tvillinggårdene er unikke; de sikrer alene Kvottrup en fornem plads på miljørangstigen, men også flere af helhedsfaktorerne har miljøpositive værdier, det gælder især vejsystemet og bevoksningen.
	\|}		\|}

	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-10T12:28:47Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2019, 14:28
Linje 27:		Linje 27:
	5 af ejendommene er landbrug, heraf et delvis gartneri, de øvrige er beboelse. Landbrug er eneste lokale erhverv. Beliggenhedden ved israndslinien har medført, at byjorden indeholder betydelige mængder grus. Forekomsterne har været udnyttet en årrække, men produktionen er nu indstillet, og landskabet er retableret eller under retablering.		5 af ejendommene er landbrug, heraf et delvis gartneri, de øvrige er beboelse. Landbrug er eneste lokale erhverv. Beliggenhedden ved israndslinien har medført, at byjorden indeholder betydelige mængder grus. Forekomsterne har været udnyttet en årrække, men produktionen er nu indstillet, og landskabet er retableret eller under retablering.

	Kvottrups to tvillinggårdkomplekser, er i dag de eneste eksisterende i Århus kommune. Kun to af gårdene fungerer dog nu som landbrug, den tredje tjener udelukkende til beboelse, og den fjerde er blevet delt, således at det ene af de to landbrug har overtaget udhusbygningerne og jorden, mens stuehuset er fraskilt og er ren beboelse, det andet er helt forfalden. En del af grundene kan søges i Bilka ~~nærværelse~~, idet mange folk fra landbrugserhvervene bliver ansat der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af landbrugsvirksomheder, mens endnu flere folk handler der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af lokale forretninger.		Kvottrups to tvillinggårdkomplekser er i dag de eneste eksisterende i Århus kommune. Kun to af gårdene fungerer dog nu som landbrug, den tredje tjener udelukkende til beboelse, og den fjerde er blevet delt, således at det ene af de to landbrug har overtaget udhusbygningerne og jorden, mens stuehuset er fraskilt og er ren beboelse, det andet er helt forfalden. En del af grundene kan søges i nærheden af Bilka, idet mange folk fra landbrugserhvervene bliver ansat der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af landbrugsvirksomheder, mens endnu flere folk handler der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af lokale forretninger.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

LS med 28. mar. 2019, 08:27

2019-03-28T08:27:06Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2019, 10:27
Linje 21:		Linje 21:

	Kvottrups sydlige del kan betegnes som meget grøn, men byens nordlige halvdel gør, at Kvottrups beplantning som helhed ikke er særligt fremtrædende.		Kvottrups sydlige del kan betegnes som meget grøn, men byens nordlige halvdel gør, at Kvottrups beplantning som helhed ikke er særligt fremtrædende.

			[[Fil:DSC 8368--Kvottrup.jpg\|350px\|thumb\|left\|Kvottrup, 2018. Foto af Ib Nicolajsen.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

LS med 28. mar. 2019, 08:24

2019-03-28T08:24:55Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2019, 10:24
Linje 3:		Linje 3:
	== Historie ==		== Historie ==
	Kan føres tilbage til 1573, hvor byen blev benævnt ''Quortrup.''		Kan føres tilbage til 1573, hvor byen blev benævnt ''Quortrup.''

			[[Fil:DSC 8365--Kvottrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landejendommen, på Kvottrupvej i Kvottrup, er fra 1800. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.		Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom [[Skibby]] af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.

LS med 27. mar. 2019, 13:07

2019-03-27T13:07:24Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2019, 15:07
Linje 30:		Linje 30:
	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
	\|-		\|-
	~~! Overskriftstekst !! Overskriftstekst~~
	\|-		\|-
	\| År \|\| 1974		\| År \|\| 1974