Kunsthal Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 10:25

2025-09-11T10:25:29Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 12:25
Linje 10:		Linje 10:
	'''Kunsthal Aarhus''' - tidligere kendt som '''Aarhus Kunstbygning''' - ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]].		'''Kunsthal Aarhus''' - tidligere kendt som '''Aarhus Kunstbygning''' - ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]].

	Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft ~~pudset~~ og lysegråt ~~kalket~~ med hvide enkeltheder.		Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum - oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudsede og lysegråt kalkede med hvide enkeltheder.

	Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.		Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.

	1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem ~~maler~~ Jørgen Brask og ~~fotograf~~ [[Poul Pedersen (1928-2019)]] med forsøg med polariseret lys.		Den 1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maleren Jørgen Brask og fotografen [[Poul Pedersen (1928-2019)\|Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.

	I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

Phillip Stadsarkivet: /* Aarhus Kunstbygning på AarhusArkivet */

2023-08-31T09:34:51Z

Aarhus Kunstbygning på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2023, 11:34
Linje 23:		Linje 23:
	*[[Aarhus Kunstforening af 1847]]		*[[Aarhus Kunstforening af 1847]]

	==~~Aarhus Kunstbygning~~ på AarhusArkivet ==
			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108960 Aarhus Kunstbygning]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108960 Aarhus Kunstbygning]}}

JanneMarieBarslev med 29. aug. 2023, 12:56

2023-08-29T12:56:45Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2023, 14:56
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Aarhus Kunstbygning''' ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]].		'''Kunsthal Aarhus''' - tidligere kendt som '''Aarhus Kunstbygning''' - ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]].

	Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder.		Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder.

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Aarhus Kunstbygning til Kunsthal Aarhus

2023-08-29T12:55:07Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Aarhus Kunstbygning til Kunsthal Aarhus

← Ældre version	Versionen fra 29. aug. 2023, 14:55
(Ingen forskel)

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Poul Pedersen" to "Poul Pedersen (1928-2019)"

2023-06-05T05:35:04Z

Text replacement - "Poul Pedersen" to "Poul Pedersen (1928-2019)"

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2023, 07:35
Linje 14:		Linje 14:
	Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.		Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.

	1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.		1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)]] med forsøg med polariseret lys.

	I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 07:55

2022-05-11T07:55:41Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:55
Linje 16:		Linje 16:
	1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.		1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.

	I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

	I 2012 skiftede Aarhus Kunstbygning navn til Kunsthal Aarhus.		I 2012 skiftede Aarhus Kunstbygning navn til Kunsthal Aarhus.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

2022-05-11T07:54:14Z

Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:54
Linje 14:		Linje 14:
	Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.		Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.

	1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller~~\|C.F. Møller~~]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.		1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.

	I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

Maja1293 med 19. apr. 2022, 12:42

2022-04-19T12:42:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 14:42
Linje 14:		Linje 14:
	Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.		Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.

	1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne Jørgen Brask, Mogens Gissel, Teddy Sørensen og Ib S. Østergaard. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf Poul Pedersen med forsøg med polariseret lys.		1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne [[Jørgen Brask]], [[Mogens Gissel]], [[Teddy Sørensen]] og [[Ib S. Østergaard]]. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf [[Poul Pedersen]] med forsøg med polariseret lys.

	I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

			I 2012 skiftede Aarhus Kunstbygning navn til Kunsthal Aarhus.

	====Se også====		====Se også====

MiaGulvadJørgensen med 13. apr. 2022, 12:01

2022-04-13T12:01:00Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 14:01
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Aarhus Kunstbygning''' ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|~~A. Høegh~~-Hansen]].		'''Aarhus Kunstbygning''' ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]].

	Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder.		Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder.

JanneMarieBarslev med 16. mar. 2022, 13:17

2022-03-16T13:17:32Z

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 15:17
Linje 10:		Linje 10:
	'''Aarhus Kunstbygning''' ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|A. Høegh-Hansen]].		'''Aarhus Kunstbygning''' ligger i [[J.M. Mørks Gade]]. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|A. Høegh-Hansen]].

	Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder. I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.		Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder.

			Under besættelsen var bygningen beslaglagt af tyskerne. I 1954 overtog [[Den Permanente Udstilling]] bygningen, som blev genindviet i 1955. Den blev senere administreret af Aarhus Kunstforening af 1847.

			1. januar 1972 blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], der iværksatte en større renovering af bygninger med [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møller]] som arkitekt. Bygningen blev genindviet i januar 1974 med en udstilling af aarhusmalerne Jørgen Brask, Mogens Gissel, Teddy Sørensen og Ib S. Østergaard. Udstillingen viste også et samarbejde mellem maler Jørgen Brask og fotograf Poul Pedersen med forsøg med polariseret lys.

			I 1993 fandt en udvidelse sted ved [[Christian Frederik Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

	====Se også====		====Se også====