Kunsten på Politigården - Versionshistorie

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 12:08

2016-11-29T12:08:07Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 14:08
Linje 3:		Linje 3:
	Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.		Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

	[[Fil: Blide dage.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|"Blide Dage" af Erik Heide i Politigårdens kantine. Foto: Arne Nyboe]]		[[Fil: Blide dage.jpg\|450px\|thumb\|right\|"Blide Dage" af Erik Heide i Politigårdens kantine. Foto: Arne Nyboe]]

	I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.		I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 12:07

2016-11-29T12:07:34Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 14:07
Linje 2:		Linje 2:

	Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.		Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

			[[Fil: Blide dage.jpg\|400px\|thumb\|right\|"Blide Dage" af Erik Heide i Politigårdens kantine. Foto: Arne Nyboe]]

	I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.		I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

Jørgen Mührmann-Lund med 24. nov. 2016, 08:06

2016-11-24T08:06:42Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 10:06
Linje 1:		Linje 1:
	Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.		Den 6. april 1956 stiftedes [[Aarhus Politi\|Aarhus Politis]] Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.

	Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[~~Århus~~ Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.		Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

	I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.		I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

Jørgen Mührmann-Lund med 24. nov. 2016, 07:51

2016-11-24T07:51:11Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 09:51
Linje 1:		Linje 1:
	Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.		Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.

	Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[~~Aarhus~~ Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.		Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Århus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum\|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

	I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.		I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

Jørgen Mührmann-Lund med 24. nov. 2016, 07:50

2016-11-24T07:50:45Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 09:50
Linje 1:		Linje 1:
	~~== Kunsten på politigården ==~~
	Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.		Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.

Jørgen Mührmann-Lund med 24. nov. 2016, 07:50

2016-11-24T07:50:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2016, 09:50
Linje 10:		Linje 10:
	* Århus Politis interne blad, Husavisen, nr. 8, december 1991, nr. 15, september 1993, nr. 18, juni 1994, nr. 22, juni 1995, nr. 28, december 1996.		* Århus Politis interne blad, Husavisen, nr. 8, december 1991, nr. 15, september 1993, nr. 18, juni 1994, nr. 22, juni 1995, nr. 28, december 1996.
	* Erindringer af Harald Kvist (2016), Aarhus Stadsarkiv.		* Erindringer af Harald Kvist (2016), Aarhus Stadsarkiv.

			[[Kategori: Kunst & litteratur]]
			[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Jørgen Mührmann-Lund: Oprettede siden med "== Kunsten på politigården == Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr...."

2016-11-24T07:47:02Z

Oprettede siden med "== Kunsten på politigården == Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr...."

Ny side

== Kunsten på politigården ==
Den 6. april 1956 stiftedes Aarhus Politis Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.

Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmseum|Aarhus Kunstmuseum AROS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ”Blide Dage” hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

=== Kilder ===
* Århus Politis Nyhedsbrev, nr. 07/06, 29. marts 2006
* Århus Politis interne blad, Husavisen, nr. 8, december 1991, nr. 15, september 1993, nr. 18, juni 1994, nr. 22, juni 1995, nr. 28, december 1996.
* Erindringer af Harald Kvist (2016), Aarhus Stadsarkiv.